Det her er 100% off topic, men jeg har brug for lidt hurtig advokat-hjælp.
Sagen er denne:
I juni måned stod jeg, min kæreste og datter og manglede desperat en lejlighed, da vi skulle være ude 1.juli.
Det lykkedes os at leje en andel, men! Udlejeren krævede 35.000 kroner for en slidt sofa. Han lagde ikke skjul på, at det var fordi, at han skulle "Tjene lidt Skejser" i forbindelse med udlejningen. Sofaens værdi er vel knap 500kr.
I øvrigt var det også ulovlig fremleje, da vi ikke er i familie med udlejeren, som han havde bildt andelsforeningen ind.
Vi indgik på vilkårene, da vi fik lovning på, at vi kunne leje andelen i 2 år. Og at vi ikke ville blive opsagt før.
Alt i alt, så blev huslejen ikke så høj, hvis man splittede de 35k udover 24 mdr.
I november ringer han så og siger, at han vil sælge andelen, da den er steget fra 95k til 595k.
Vi kunne ikke købe den da kun familie eller folk i foreningen kan dette. Han ville have os ud af lejligheden. Jeg krævede mine 35k tilbage, hvilket han sagde vi nok sku finde ud af.
Nu skal vi så flytte 1.april. Og jeg har lige modtaget en besked at jeg aldrig vil modtage mine 35k.
har jeg nogen chance overhovedet for at få dem tilbage?
Hvad er mit næste skridt? at gå til andelsforeningen?
er der en advokat der kan svare?
Uden at være advokat, så tror jeg en af de vigtige elementer i denne sag er papirarbejdet.
Hvad har du af papirer/beviser på de forskellige ting:
Lovningen på at I kunne være der i to år?
Afregning af sofaen?
Aftalen om at pengene skulle komme tilbage?
Beskeden om at I aldrig vil modtage pengene?
Mvh
Rune
Hvis du har en lejekontrakt der siger 2 år, så kan han ikke smide jer ud.
Men prøv at tage kontakt til LLO (Lejernes lands organisation), de kan uden tvivl hjælpe jer.
Btw. hvis du har modtaget beskeden om de 35K skriftligt, så står du endnu bedre.
Det er vist ikke helt lovligt det med sofaen.
Lovningen var mundtlig. Selvom jeg insisterede på at få det skriftligt. Dumt at jeg ik var mere vedholdende.
Vi havde ingen afregning eller aftale om refundering, da jeg jo troede på det bedste i mennesker og regnede med, at vor mundtlige aftale var bindende.
Jeg har en sms, hvor han siger han intet kender til det og pengene var afregning for et møbel
Hvad og hvor meget har du på skrift overfor udlejer?
Har udlejer indgivet en skriftlig erklæring til andelsforeningen om at i _er_ i familie, som udlejer har bildt foreningen ind, eller er dette kun foregået mundtligt?
Har i, eller har i haft folkeregisteradresse der?
Siger loven ikke at hvis du har lejet lejligheden i 2 år så har du første priotet til at købe den.
Du er nok rigtigt dårligt stillet... Desværre er der for mange af hans typer, der spinder guld på folk i nød.
Jeg havde knækket næsen på ham
Siger loven ikke at hvis du har lejet lejligheden i 2 år så har du første priotet til at købe den.
Den gælder nok ikke hvis den ikke er fremlejet på lovligvis
Hvis ikke du har en lejekontrakt har du ingen rettigheder, spørg evt. andelsboligforeningen, da der formentligt har været noget papirarbejde i forbindelse med at han fik lov at udleje lejligheden.
Er dette tilfældet har man ifølge lejeloven 1års opsigelse.
Håber i finder en løsning!
bliv i lejligheden. Så skal han have fogden til at smide jer ud og det tager tid. Det kan måske presse ham. Men når der ikke er papir på noget er i ret dårligt stillet.
Men ja, kontakt LLO.
Forresten, er I sikre på at han vil sælge lejligheden. Det lyder som et godt scam, mht. sofaen. Han kan jo sagtens gøre det samme med de næste der lejer hans lejlighed.
Han hedder ikke tilfældigvis Lasse og hans efternavn starter med P.
Been there done that....
Hvis du ikke har dokumentation (lejekontrakt mm.) har du en ikke rigtig nogen sag... I forhold til dine 35K kan du ikke gøre så meget, men det er muligt at du kan få medhold i, at han ikke kan smide dig ud (mundtlig aftale er bindende, hvis den er overhørt af 3. part) ... På den måde kan du evt. presse ham til at købe sofaen tilbage...
Få alt det dokumentation du kan på regler, lignende lejeaftaler etc. og gå på retshjælpen (ved ikke med Kbh., men Århus er god). De er vand til at håndtere den slags sager, og har ofte succes med dem... Men de har ikke megen tid og ressourcer i den indledende fase, hvor de skal vurdere om du har en sag, så det er enormt vigtig, at du gør så meget info tilgængelig som muligt...
De vil sikkert fortælle dig at du ikke har den store chance for at vinde en sag, men det ses ofte, at folk giver efter i salgssituationer frem for at udskyde et salg...
Held og lykke!
Hvis der ikke er nogen lejekontrakt er der jo heller ikke noget bevis for at de har boet der.
Hvis de har folkeregisteradresse der, har udlejer i sin tid måtte underskrive og sende en godkendelse til folkeregistret om at de har haft lov til at have deres folkeregisteradresse på bopælen.
@sunino
Har i folkeregisteradresse der?
Sunino har I en lejekontrakt?
Du skriver kun at i ikke har papir på sofaen, men hvad med lejekontrakt?
vi har en lejekontrak og jeg har netop fundet ud af, at jeg ka blive boende i et år fra jeg modtager opsigelsen.
Mit eneste problem er bare at jeg har fundet en ny lejlighed fra 1 april.
Hej
Du er som minimum beskyttet af lejeloven, med mindre der er lovlige undtagelser i lejekontrakten.
Jeg arbejder som advokat fuldmægtig, og jeg vil da gerne kigge dine papire igennem.
Du kan maile dem til [email protected]
Eller sende dem til:
Advokatfirmaet Dyrberg & Partnere
Brinck Seidlinsgade 14
9800 Hjørring
Att.: Kristian Pedersen
Eller du kan ringe på 98 90 09 77 og spørge efter Kristian Pedersen, så kan vi tale om sagen.
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
Når du har en lejekontrakt på 2 år, kan han ikke opsige den. Så du kan godt blive boende. Han kan ikke smide dig ud inden udløb af kontrakten, men de 35k er sandsynligvis tabt.
Manden er jo tydeligvis en svindler af karat, men hvis du har en ny lejlighed fra 1. april så ville jeg sgu flytte i den istedet for at skulle trækkes med sådan et fjols i 2 år. Så må du se de 35k som et bad beat og komme op på hesten igen.
hvorfor siger du ikke bare at du har tænkt dig at blive boende i henhold til lejeloven og så tilbyde at flytte ud pr. 1 april HVIS han betaler de 35 K tilbage??
Rigtig træls for dig Sunino.
Men som Regnar siger så er du som minimum beskyttet af de regler der findes i lejeloven - lejekontrakt eller ikke lejekontrakt! I forholdet mellem dig og "din udlejer" (vedkommende der fremlejede lejeligheden til dig) gælder lejeloven nemlig på trods af at der er tale om fremleje og at fremlejen ikke er sket i overensstemmelse med andelsforeningens regler herom. Dvs. at du i princippet ikke kan opsiges i den periode fremlejen løber, m.m. du misligeholder lejeaftalen, f.eks. ved at undlade at betale husleje eller du tilsidesætter god skik og orden. Det mener jeg i hvert fald.
MHt. de 35 K så vil jeg umiddelbart mene at pengene er opkrævet i strid med lejelovens § 6. Den såkaldte dusør regel. Hvis det er korrekt så er pengene i hvert fald ikke tabt og du kan kræve at få den tilbagebetalt af din udlejer. Selvfølgelig under forudsætning af at du kan bevise at du har givet ham pengene. Et sådant krav kan fastslås ved enten huslejenævnet eller boligretten mener jeg. Er ikke helt sikker på hvem der har kompetence til at afgøre et sådant spørgsmål, men det ved regnar2 sikkert.
Håber du finder ud af det.
Sofa? Kunne fyren ikke være en anelse mere kreativ?
Enig med Rodkjar. God stil af regnar2!
Så har du fået svar på din mail Sunino.
Det ser ikke så skidt ud som det kunne have gjort.
rigtig fedt regnar2..
Der er meget få ting der er mere ubehageligt end folk der prøver at udnytte andre i bolignød og så snyder dem. Så med dette nummer ville jeg helt bestemt have de 35.000 kr. igen.
Skulle nok kunne lykkedes.
/Mikael
Godt arbejde regnar2, det er sgu lækkert at se at folk gider at bruge tid på at hjælpe hinanden...:-)
ødelæg for 35000 tusind og ønsk ham held og lykke med at sælge den!
Jeg havde smadret for måske endda lige lidt over 35 kilo.....
Jeg har nu snakket med Regnar2 og jeg ser frem til samarbejde i spitzenklasse. Vi kører den knallet rundt i manegen i et par år, hvis han ikke hoster op :-)
Alt for fedt!
Godt lavet, Regnar!
Man kan vel også anmelde ham for at handle svigagtigt idet sofaen jo åbenlyst ikke har markedsværdi på 35.000. Han har medgået at det er kompensation for lejlighedens møbler ved overtagelse, derfor må han jo udpege hvilke møbler der er tale om.
Hehe, det er sku PN effektivitet på sit højeste. 3 timer efter den er postet, er der en advokat på sagen, klar til at buste boligsvindleren.
God stil regnar!
Nu ringer du bare ham svindleren op og råber: "All you can eat baby"!
God stil regnar!
Et kort spørgsmål... Hvis man har lavet en fremlejekontrakt for et år, skal lejer så opsiges den dag han/hun flytter ind (1 år før, hvis man allerede ved man skal tilbage) eller er det tydeligt nok, når der står i lejekontrakten det er for et år ?
Til Pingvin
Du får lige en kopi af lejelovens § 80, jeg håber der er svar nok på dit spørgsmål.
§ 80. Er lejeaftalen tidsbestemt, ophører lejeforholdet uden opsigelse ved den aftalte lejetids udløb. Den tidsbestemte lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes til ophør i lejeperioden, medmindre dette er aftalt eller den anden part i lejeforholdet misligholder aftalen.
Stk. 2. Benytter lejeren med udlejerens vidende det lejede i mere end 1 måned efter den aftalte lejetids udløb, uden at udlejeren har opfordret lejeren til at flytte, fortsætter lejeforholdet uden tidsbegrænsning.
Stk. 3. Boligretten kan tilsidesætte tidsbegrænsningen, hvis den ikke må anses for tilstrækkeligt begrundet i udlejerens forhold.
Venlig hilsen
Regnar2
God plan fra Johnson. Hvis han ikke betaler de 35K tilbage, så bliv boende indtil udløb af kontrakten. Så kan han jo selv vælge
Hvis din advokatfuldmægtig ikke allerede har orienteret dig om muligheden for retshjælpsdækning via din indboforsikring, så husk at gøre opmærksom på din indboforsikring, hvis du har en sådan. Så bør den dertil knyttede retshjælpsforsikring nemlig dække dine advokatomkostninger over 2500 kr, hvis der skal indledes retsskridt. Din advokat kan søge dækningen for dig hos forsikringsselskabet.
Men lur mig, om svindleren ikke makker ret, når han får den første henvendelse fra din advokat.