Er der en statistikhaj til stede?

#1| 0
Dette blogindlæg kommer med en efter min mening noget vidtflyvende konklusion på et noget tyndt grundlag.

Men jeg skal ærligt indrømme, at mine evner udi statstikanalysens fascinerende verden er temmeligt begrænsede.

Er der en statstikhaj derude, der kan sige noget, om det er en solid og velanvendt analysemetode på et sundt datagrundlag?
14-02-2013 21:27 #2| 0

Jeg er godt nok først lige startet på Metode II på Statskundskab, men her et par korte kommentarer:

Statistisk set fejler hans analyse, så vidt jeg kan se, intet - på den talmæssige front. Der er den korrekt. Til gengæld ser han KUN på andengenerationsindvandrerne og ikke på deres udvikling over tid (hvilket i øvrigt er svært, da langt den største del af især ikke-vestlig indvandring til Danmark er sket indenfor de sidste 30 år).
Det er selvfølgelig sådan, at dem, hvis forældre er kommet til landet fra et ikke-vestligt (oftest =ikke-veluddannet), ikke har ligeså høje karakterer som etniske danskere. Det bruger han tonsvis af plads på at forklare, men han siger intet om udviklingen af den enkelte over tid - altså om de nuværende andengenerationsindenvandreres børnebørn vil klare sig ligeså godt som danskerne (IMO meget sandsynligt), primært fordi der som nævnt ovenfor ikke er datagrundlag til stede.
I de sidste to afsnit plaprer han løs om, at nu har han bevist det og det og at der ingen mulighed er for ændring af det fremad i tiden. Helt godnat og uden argumenter.


Så ja, du har IMO helt ret - en meget usikker konklusion hvor mange væsentlige detaljer og aspekter er udeladt.


Sidenote:
Min egen holdning til emnet er, at selvfølgelig er indvandrerne ikke ligeså skarpe i uddannelsessystemet som os - mange er først kommet til landet og har lært dansk langt senere end de etniske danskere ligesom mange kommer fra lande uden tradition for velfærd, læring og uddannelse.
Jeg tror, at de etniske danskere og de ikke-vestlige indvandreres efterkommeres karaktergennemsnit på samtlige niveauer af uddannelsessystemet er udlignet om x antal år. Om det samlet set gør Danmark fattigere må man spørge økonomerne om :)

14-02-2013 21:56 #3| 0

Det eneste korrekte jeg kan se konkluderet er, at karakterfordelinger er normalfordelte. Det kunne han så have anvendt til at demonstrere, at 6,3 og 4,9 er signifikant forskellige fra hinanden, men undlader dette. Hans argumentation for at lave karakterer fører til lavere gennemførelsesprocent i det videre forløb er ikke-eksisterende. Han prøver at sandsynliggøre det ved at kigge på forskellige fordelinger (og det er naturligvis med vis rimelighed), men der leveres ikke noget i nærheden af fældende bevis.

I øvrigt kan man slå sig på lårene af grin over følgende konklusion: "Man kan vælge at tro på, at det vil blive anderledes, men der er absolut intet i tallene, der antyder det. Tværtimod ser det ud til, at fortsat ikke-vestlig indvandring vil gøre Danmark til et fattigere og fattigere land, jo flere der kommer.
Det er hermed bevist uden for enhver rimelig tvivl.
"

Jeg har på et tidspunkt nærlæst den PISA rapport, og mit umiddelbare indtryk af hans konklusioner er, at han læser rapporten som fanden læser biblen. Men en nærmere kritik af hans forviklinger kan jeg ikke levere, før jeg lige gennemlæser den igen selv.

14-02-2013 22:02 #4| 1

LOL ... Det er helt hen i vejret.

Af bloggen fremgår det tydeligt, at han langt fra er statistisk velbevandret. Fx "forsøget" på en pædagogisk forklaring af en std. normalfordelingskurve mangler tydelig basisforståelse.

Hvad han i virkeligheden gør, er at sammenligne to karaktergennemsnit på øjemål, under antagelse af en normalfordeling.

Hvis du er interesseret i, om en forskel på to gennemsnit er statistisk signifikant (dvs. om to tal er forskellige med fx 99% sikkerhed) er det meget enkelt rent statistisk, når man kender standardafvigelsen (dvs. den gennemsnitlige afvigelse fra gennemsnittet). Det er dog IKKE en udregning, som han foretager.

HVIS han gjorde det, ville han dog stadig finde, at ikke-vestlige indvandrere rent faktisk klarer sig dårligere end etniske danskere. Det er ikke overraskende - og velkendt viden.

På den baggrund kan man dog LANGT fra drage de slutninger, han gør sig.
Folk med en begyndende statistisk viden vil sige, at man som minimum bør anvende andre metoder, fx simpel multivariat OLS med kontrol for forældreindkomst og -uddannelse osv.

Folk med videre statistisk viden vil vide, at OLS stadig kun vil være beskrivende.




Summa-summarum: Det er rigtigt, at indvandrere klarer sig dårligere end danskere i både Nationale Tests og ved Folkeskolensafgangsprøve. Det er dog ikke belæg for at sige, at de klarer sig dårligere, fordi de er indvandrere per se.

Hans konklusion er FULDSTÆNDIG i hampen.
Han etablerer ingen årsagssammenhæng. Der er ikke statistisk belæg for, at vestlige efterkommere vil klare sig ringere end danskere. Ingen robust empirisk forskning (samfundsfaglig el. økonomisk) understøtter, at indvandring vil gøre Danmark til et fattigere og fattigere land.


(my credentials: Arbejder med økonometrisk analyse af registerdata til daglig - særligt folkeskoledata. Kender både den danske og internationale skolelitteratur)



Redigeret af Flodslag d. 14-02-2013 22:05
15-02-2013 11:15 #5| 0

Tak for nogle oplysende kommentarer.

I skal endelig ikke holde jer tilbage, hvis I har flere guldkorn.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar