Er du en visionær og innovativ underviser/pædagog?

Hej PN.

Jeg kunne ENORMT godt tænke mig at komme i kontakt med nogle af ovenstående personer fra overskriften - har vi sådanne personer på PN?

Nu vil nogen måske tænke eller spørge: "Hvordan ved man om man er det overskriften søger?".

Svaret er, at hvis du har brug for at spørge, så er du IKKE den/m jeg søger, desværre.

Hurtigt baggrundscheck om OP.

- selvstændig coach, underviser, foredragsholder.

- BRÆNDER for at gøre en forskel i min daglige gerning.

- kreativ, innovativ og visionær på undervisningsområdet.

- Mere info kan tilgå efter behov.

Står på tærsklen til at søsætte nogle nye projekter, hvorfor jeg i den forbindelse søger allerede nævnte personer:)

Der findes INGEN dumme spørgsmål, men udelukkende arrogante mennesker, så spørg løs hvis du har nogle spørgsmål, dette som hint?

"Bonusinfo":

De sidste tal undertegnede er bekendt med viser at:

- ca. hver 7. elev på et tidspunkt stifter bekendskab med "specialundervisning"

- ca. hver 5. elev forlader folkeskolen som "funktionel analfabet"

- ca. 30% af de samlede udgifter til folkeskolen, bliver brugt til "specialområdet"

Jeg tror ikke det kræver et professorat i raketforskning for at kunne se, at der altså er noget vi må kunne gøre på en anden måde???

PN har sikkert en del delte meninger om, hvor "geden skal barberes", men jeg vil gerne understege, at det ikke er min hensigt at starte en debat op på PN om emnet, men udelukkende et forsøg på at få etableret kontakt med ligesindede intellektuelle åndsfrænder:)

jeg har lige svært ved at gennemskue hvad du helt konkret efterspørger, hvis det er en person til at spille nogle ideer opad så stiller jeg mig gerne til rådighed - ved ikke om jeg er den store pædagog, men jeg har dog noget erfaring ift. at undervise på anderledes og innovative måder.

@ chrja + alle

Jeg er godt klar over, at mit oprindelige indlæg måske giver større anledning til tillægsspørgsmål end svar.

Jeg har dog en forestilling om, at de som evt. er interesserede i at høre nærmere kontakter mig via PM, som nogle allerde har gjort - tak for det!

Hvis du og andre vil have en idé om, i hvilken retning jeg tænker, så kan man stille sig selv følgende spørgsmål:

Hvad er det der gør, at vi i år 2011, trods flere økonomiske, faglige, personlige og samfundsmæssige ressourcer, ikke formår at skabe bedre resultater på "bundlinien", end tilfældet synes at være?

Vi har alle gået i en folkeskoleklasse med 20-28 elever. I min klasse er de "fagligt/intellektuelt" dygtigste elever fra dengang i dag blevet jurist, direktør og ejendoomsmægler. De 3 af mine klassekammerater som havde de fagligt største udfordringer, er i dag blevet kasseassistent, kontanthjælp og jobsøgende. - hvem er det egentlig som er blevet lærere og pædagoger med ansvar for vores/jeres børn???

Hvad er det gør, at de fleste lærere i folkeskolen den dag i dag stadig underviser på samme måde som i efterkrigstiden???

Hvad er det gør, at hvis jeg spørger om ALLE voksne mennesker lærer på samme måde, så er svaret et ÅBENLYST nej, men hvis jeg stiller samme spørgsmål om bare om børn/elever, at så ender svaret med at være et andet???

Nu skal jeg passe på at jeg ikke får "talt mig varm" kan jeg mærke;)

Min pointe er, at ovenstående tanker mere var forbeholdt folk i "miljøet" eller andre aktører i og omkring folkeskolen. Alternativt bare folk med en passion for undervisningsområdet og folkeskolen.

Man er self. velkommen til at stille spøgsmål i tråden her, men som sagt er mit ærinde ikke at starte en "offentlig" PN-debat, men at få kontakt til ligesindede:)

Hvis du har et bud på nogle af spørgsmålene, så hører jeg naturligvis MEGET GERNE fra dig alligevel, om du så er håndværker, akademiker, eller kassedame;)

@ Alle

Øhh, føl jer fri til at give jeres besyv med på ovenstående spørgsmål uagtet, at I ikke er lærere eller pædagoger.

Ethvert konstruktivt indspark til debatten modtages med kyshånd:)

Vist mere end 200 gange og med 1 indlæg fra anden profil..

Konklusion: der er tilsyneladende ikke så mange lærere og pædagoger imellem os pokerspillere!

Hvad er det gør, at de fleste lærere i folkeskolen den dag i dag stadig underviser på samme måde som i efterkrigstiden???

Solid argumentation imo.

Hvad er det gør, at hvis jeg spørger om ALLE voksne mennesker lærer på samme måde, så er svaret et ÅBENLYST nej, men hvis jeg stiller samme spørgsmål om bare om børn/elever, at så ender svaret med at være et andet???

Igen solid lille løgn.

hvem er det egentlig som er blevet lærere og pædagoger med ansvar for vores/jeres børn???

Det er folk der lå lidt over average i folkeskolen, men så lå under average i gymnasiet, hvor de most likely har gået.

Hvad er det gør, at hvis jeg spørger om ALLE voksne mennesker lærer på samme måde, så er svaret et ÅBENLYST nej, men hvis jeg stiller samme spørgsmål om bare om børn/elever, at så ender svaret med at være et andet???

Det er godt nok et postulat af rang! Tror at de fleste lærere har kendskab til Dunn & Dunn.

Perro

Du skal ikke bekymre dig om hvem der ender med at blive folkeskolelærer. Pensum er så overkommeligt, at det skal de nok kunne klare. Det er mere lærernes evne som formidler og underviser der bliver sat på en prøve. Det kan for mange være en stor udfordring med den mangel på disciplin, struktur samt den uproduktive lade kultur der er blandt børn og forældre, der sender tankerne mod Sovjetunionen! Hvis dit mål er at styrke fagligheden blandt danske skoleelever skulle tage et kig mod Kina, her sidder eleverne ikke og spille gameboy nede i hjørnet, de er ved at overhale Europa på alle parametre.

@ Tom Nash

"Hvad er det gør, at de fleste lærere i folkeskolen den dag i dag stadig underviser på samme måde som i efterkrigstiden???

Solid argumentation imo."

Enig og point taken, og fin og sofistikeret påpegning fra din side. Måske kan du alligevel fange pointen?

For at springe direkte til konklusionen, så kommer den her...

Hvorfor tillægger vi ikke området "Læringsstile" større opmærksomhed, end tilfældetsynes at være i skrivende stund?

Hvis de fleste af os forlader folkeskolen snarere med et "phewww, nu har jeg vist skrevet den sidste tyske stil i MEGET lang tid..", end et "hold da scheisse, nu skal jeg bare videre med det det germanske prøjser-noget, det er LIGE MIG:)", pointen værende motiveret elever kontra det modsatte og forskellen herpå, ikke bare i folkeskoletiden, men for synet på læriing/uddannelse RESTEN AF LIVET?


"Hvad er det gør, at hvis jeg spørger om ALLE voksne mennesker lærer på samme måde, så er svaret et ÅBENLYST nej, men hvis jeg stiller samme spørgsmål om bare om børn/elever, at så ender svaret med at være et andet???

Igen solid lille løgn."

Igen godt spottet, da generaliseringer sjældent holder HVER gang, men som oftest går efter at illustrere en pointe, my bad:(

Let me refrase that: "Hvad er det der gør, at mange undervisere i folkeskolen set i et kommunikativt/didaktisk sværger mere til undervisning i plenum, når alt peger på at det er den undervisningsform som giver individet det ringest faglige udbytte?

Nu mener jeg selv at fange den logik andre benytter forholdsvis hurtigt, so here goes.

"hvem er det egentlig som er blevet lærere og pædagoger med ansvar for vores/jeres børn???

Det er folk der lå lidt over average i folkeskolen, men så lå under average i gymnasiet, hvor de most likely har gået."

Nice løgn, Mr. Gestapo, men den holder ikke.

Sagt på en anden måde, de 20 min. jeg lige har brugt på at skrive dette kunne have været brugt på konstruktiv tænkning, såfremt spørgsmålene havde været af anden karakter. Men da inputene var mere obstruktive blev mine svar desværre ditto, men det var desværre spørgerens ansvar.

Tak for din feedback.

@OP

Ked af at du dumpede folkeskolen, men det er altså ikke lærerenes skyld...håber du klarer den i andet forsøg!!

@ OP

Når man opfordrer folk til at kommentere på et oplæg, hjælper det at have en konstruktiv tilgang til kommentarerne.

At blive fornærmet og være bedrevidende, er en rigtig god måde at fjerne fokus fra topic.


Edit: Stavefejl.

@ Perro

U got PM.

"Hvad er det gør, at hvis jeg spørger om ALLE voksne mennesker lærer på samme måde, så er svaret et ÅBENLYST nej, men hvis jeg stiller samme spørgsmål om bare om børn/elever, at så ender svaret med at være et andet???

Det er godt nok et postulat af rang! Tror at de fleste lærere har kendskab til Dunn & Dunn."

Takker for input.

Ja, det er åbenlyst et postulat, synes da ikke jeg forsøger at lægge skjul herpå.

Hvis vi et øjeblik ser bort fra undervisningsmetode, fagdidaktik, læringsstile, osv. - kan vi så på nogen måde aflæse at "Dunn & Dunn" har haft en positiv effekt? Kan de 20% "funktionelle analfabeter" opgive det som en kvalifikationo til kommende arbejdsgivere?

Eller er verden indrettet på en lidt mere "sort/hvidagtig" måde, således at enten kan du læse og dermed få jobbet/uddanelsen, eller også kan du ikke læse og det går til en anden?

Pointen er, at de som ikke får lært det tilstrækkelige i deres skoletid og derfor må kæmpe ekstra senere hen i livet, umiddelbart er ligeglade med om lærerne gjorde brug af "Dunn & Dunn" eller "Hansen og Jensen" - eleverne vil bare gerne lære at læse og skrive:)

Jeg sætter pris på dit bidrag og håber ikke du hæfter dig for meget ved den "barske" tone:)

@ Tom Nash

Me 2 - alle elever/børn har da fortjent at lære at læse, skrive og regne.

Hvis vi som samfund er RIGTIG heldige og AMBITIØSE, så lærer de fremtidige elever også at kende forskel på "konstruktivt" og "obstruktivt", således at de i fremtiden ikke bidrager til meningsløse og afsporende dialoger, men KONSTRUKTIVE og FREMADRETTET i tanke, ord og handling:)

Men det er kun hvis vi er heldige..

@ Prasd

Jeg er 100% enig, beklager:(

@ Rasmus303

Jeg synes du har nogle gode pointer, desværre både nogle gode og så nogle mindre heldige.

Jeg er meget enig i din betragtning omkring lærernes evne til at formidle og vil sågar rykke overliggeren endnu et nøk opad og stilføje "lærernes samlede kompetencer på en faglig, kommunikativ og menneskelig skala.

Gad vide hvordan uddannelserne er skruet sammen? er hovedvægten mon på det faglige, kommunikative eller personlige på læreruddannelsen?

Jeg er yderligere enig i at udfordringen er STOR, men desto større grund til at komme i gang vel?

På denne måde ender "alle" vel som "taberen".

Individet som ofte mister "livskvalitet", da man må kæmpe ekstra på nogle områder.
Samfundet fordi vi i stedet for et motiveret, proaktikv og holistisk menneske får, et obstruktivt, kritiserende og navlebeskuende ditto. - og jeg har her en mening om hvilke "fremtidige borgere" jeg helst vil være nabo med, betjenes af ved kassen, sælges en bil, etc.

Et andet postulat og en omskrivning af udfordringen kunne være:

"Vi lærer hvad vi skal tænke, hvorfor vi skal tænke og hvornår vi skal tænke, men det efterlader desværre ikke så meget tid til selv at lære at tænke.." - (stationær kontra generel (ind-)læring.)

Tak for dit input.

Altid så manisk?
z

@ Ziento

Det er jeg desværre bange for. Frygter lidt det er en direkte konsekvens af engagement.

@OP
Det er lidt svært at gennemskue hvad du efterspørger.

Du ønsker ikke at starte en debat på pn. Alligevel stiller du en masse spørgsmål og postulater?

Måske du skulle konkretisere lidt mere hvad du ønsker. Hvad er det præsist du arbejder med og hvad ønsker du af folk? Vil du give folk et job, samarbejde om et projekt, sparringspartner til ideer?


Det er min vurdering at de personer der bliver lærere/undervisere/pædagoger er nogle some har haft positive oplevelser med sig fra undervisningsmiljøet. Ikke så meget på et fagligt niveau men mere på et meneskeligt. Typisk en lærer som har haft en særlig indflydelse på hvordan de har udviklet sig som individ.

jeg tror at udannelserne er vægtet ca 50/50 på det fag-faglige og det pådagogiske såsom didaktik, psykologi, pædagogik.


"Vi lærer hvad vi skal tænke, hvorfor vi skal tænke og hvornår vi skal tænke, men det efterlader desværre ikke så meget tid til selv at lære at tænke.."

Hvis det skulle være dit billede på det danske skolesystem kunne jeg ikke være mere uenig. Den danske skoletradition er om nogen af en sådan karakter der opfordrer til spørgsmål, selvstændighed, vurdering, kritik, abstrakt tankegang, ansvar, nysgerrighed mm.
Det er desværre bare sådan at når en flok unge mennesker får en masse frirum til at være ansvarlige, stille spørgsmål, selv-tænkende og deslige, så er der som oftest en %del der, istedet for at blive det holistiske dannede ansvarlige menneske, bliver det navlebeskuende.

@OP

Kan du henvise til en eller anden kilde der viser at 20% af alle børn der kommer ud af folkeskolen er funktionelle analfabeter?

Alt hvad jeg kan finde vha en hurtig googling viser at "funktionel analfabet" er et fjollet ordvalg for den gruppe du snakker om - som i øvrigt kun er 17%.

Det bedste man kan gøre for den Danske folkeskole isoleret set er at bruge mange mange flere penge på den. Nye gode materialer, inspirerende omgivelser, efterudddannelse af lærere, flere og mere fleksible timer.

Og så holde alle som mener "selvstændig coach" er en kvalitetsbetegnelse væk fra den!

mine erfaringer med folkeskolen som tidligere lærerstuderende er 2 ting.

1. Støj og uro i klasserne, det tror jeg kan forbedres hvis man for klassens time tilbage, således at man for eleverne til at deltage aktivt i et "klasse demokrati".
Eleverne ønsker jo også selv et fornuftigt lærerings miljø.

2.Pedægoger og lærer skal være bedre til at arbejde sammen, mine erfaringer med pedægoger er at de har mere fokus på at være pedægoiske end på at få eleverne til at til lærer sig viden og evner.

var math lærer så bær over med stavefejl.

For filan da! - Sjældent har jeg set en så ulidelig arrogant tilgang til en debat, som OP lægger for dagen her.

Det er LIGE ved at være sjovt - men alligevel mest sørgeligt.

Jeg mener selv at kvalificere mig i det felt OP efterspørger.

Jeg er uddannet pædagog, har arbejdet som daginstituonsleder af 2 institutioner i sammenlagt ca. 10 år. Sideløbende har jeg arbejdet som selvstændig 'pædagogisk konsulent' hvor jeg har holdt oplæg, kurser og studieture primært for pædagoger og lærere.
Pt. arbejder jeg med en kammerat på at udvikle læringsmateriale til folkeskolens yngste elever - vi har endnu ikke noget helt konkret, men idéen er færdigudviklet.

Jeg er naturligvis optaget af pædagogik og læringsteori, og opfatter mig som en visionær ildsjæl.

Jeg deltager gerne i en god pædagogisk diskussion, men har lidt svært ved at kommentere i denne tråd , so far, da jeg ikke er helt med på hvad der efterlyses.

... Dog kan jeg sige at det er min opfattelse som Zaphod, at der i folkeskolen ligger et kæmpe uudnyttet potential, hvis man laver de rette investeringer på nogle få kerneområder.


DaBLAM

@ Marryat

Du rammer fuldstændig hovedet på sømmet/ene.

Jeg ærgrer mig nu ove, at jeg ikke tog mig bedre tid til at forklare og redegøre for, hvad jeg mere konkret søger, godt set og point taken:)

Det jeg efterlyser kan være flere ting.

Min "underligger" er vel der, hvor kan jeg bare få nogle konstruktive input, eller i det mindste nogle saglige nogle af slagsen, så er det fint. Måske kan jeg finde nogle som bare kan fungere som "gensidig inspiration", det ville jeg også være taknemmelig ved.

Jeg er helt på linie med din betragtning om, at "en del" af de som bliver lærere finder deres fornemmeste inspiration i en lærer, som de selv har haft.

Som udgangspunkt er jeg faktisk heller ikke uenig i dit syn på det "danske skolevæsen". Men måske kakn det også afhænge af, hvilket sammenligningsgrundlag vi tager udgangspunkt i. Ja, hvis vi sammenligner med øvrige OECD lande, så har DK altid været kendt for at score højt inden for "kritisk tænkning", "Selvstændighed", etc. - Men måske er der brug for en ny "diskursanalyse" og efterfølgende "diskursbearbejdning" for til sidst at ende med en "diskursændring". Jeg tænker her på den nuværende diskurs, som kendetegner folkeskolen.

Er det ex. "tilladt" at tale om at nogle lærere er dygtigere end andre?

Hvis jeg kan nævne en "god" popstjerne og jeg kan nævne en "god" fodboldspiller, hvorfor kan jeg så ikke nævne en "god" lærer. En der fungerer som et lysenende eksempel på hvad en "god lærer" er for en størrelse, selv om vi alle vel er enige om at lærere opnår vidt forskellige resultater?

Hvorfor virker det, i hvert fald for undertegnede, som om at "alle" meninger er lige gode, sålænge du bare har en mening?

Jeg er tilhænger af "metodefrihed" for den enkelte lærer, da "behaviourismen" for mig at se ikke er "bedre" end "konstruktivismen". Pointen er vel at de begge kommer til deres ret i forskellige kontekster og EVNEN er vel at kunne kende forskel.

Hvorfor er alle lærere lige "gode"? Hvorfor er "nogle" lærere bedre til skose, irettesætte og generelt bare "at skælde ud", når al forskning, intellektet og hjertet siger det ikke er rigtigt? hvorfor bliver vi ikke bedre til at motivere, fascilitere og kommunikere og tage udgangspunkt i hvad eleven KAN frem for ofte at starte med eleven IKKE KAN? - det er da bagvendt?

Ovenstående er bare generelle eksempler på den tænkning, som efter min beskedne opfattelse, IKKE trækker skolen i den rigtige retning. Hvor ellers kan vi i samfundet finde eksempler på at "det at være god til at beskrive et problem, men ikke se løsninger" er en større kvalitet end det modsatte?

Hvis jeg skal starte med at trække en streg i sandet et sted, så vil jeg efter moden overvejelse sige at vi skal hen til:

Intellektuel rimelighed

De af jer som kender Sam harris bemærker måske, at Sam også oprerer med "intellectual honesty" ift. religionen.
Det er i substans den pendant jeg sigter efter, bare ift. til folkeskolen og vores syn på elever.

Tak for dit bidrag og håber jeg fik rettet lidt op på min "mavesure" tone;)

@ Kirk

Vi behøver ikke være uenige om det er 17 eller 20%, da begge dele er markant for højt.

Jeg har tidligere en "funktionel analfabet" defineret som: "en ung som efter folkeskolen ikke har et tilstrækkeligt fagligt niveau til at kunne påbegynde en uddanelse eller komme i job uden væsentlige udfordringer" - det er derfor mit udgangspunkt at debattere udfra. Andre kan have anden definition og dermed komme frem til anden konklusion, det er fair nok hvis det er tilfældet.

Hvis vi nu et øjeblik ser bort fra om det er 17 eller 20%, hvad er din egen opfattelse at tallene så og hvad kan vi gøre bedre for at afhjælpe denne udfordring fremadrettet?

Det er tåbeligt at have en seriøs målsætning om at 95% skal have en ungdomsuddannelse, så må der kun være 1 pr. klasse, som ikke får anden uddannelse end folkeskolen, og alle der har gået i folkeskolen ved godt at der minimum sad 2-3 drenge der var helt kogte, og uden fremtid.

@ Zaphod2000

Jeg kan svært tro at der er nogen som er uenige heri, men hvordan skal det ske, når ressourcerne bliver færre og eleverne flere?

Hvis du er bekendt med "Hvem har flyttet min ost? (Snif og Smut), så synes jeg vi kan finde lidt "inspiration" deri. Jeg tænker her på bogens pointe med, at såfremt det vi gør IKKE er det rigtige, så hjælper det ikke at vi gør det mere, hårdere eller tidligere. SÅ er vi, efter bogens udsagn, nødt til at at overveje om der måske finders en smartere måde at gøre det på?

Er vi egentlig nået dertil i DK og i skolevæsenet i DK?

Tilbage til dit udsagn om "flere ressourcer". Er alle ressourcer egentlig lige vigtige eller kan der finde en prioritering sted og i givet fald hvordan er dit bud på en sådan?

På hvilken måde bør intellektuelle, kreative og menneskelige ressourcer vægtes ift. økonomiske?

Din kommentar om "selvstændig coach" er bare lige i øjet, så gæt selv om jeg skriver i "diplomatens" ærinde eller en andens:)

Jeg synes ikke det fremgår af teksten hvorvidt du søger:

1.) "Står på tærsklen til at søsætte nogle nye projekter, hvorfor jeg i den forbindelse søger allerede nævnte personer" (fra dit første indlæg)

2.) En diskussion af folkeskolen (alt inklusiv)

Da jeg gætte på det er dig der er indehaver af den hjemmeside du linker til i din profil (www.teoraktik.dk) kunne det selvfølgelig være interessant at få uddybet formålet med tråden nærmere.


Er det 1.) du er interesseret i, hører jeg da gerne nærmere.

Er det 2.) må der opstilles nogle bedre rammer for en diskussion (hvis den skal have værdi)

@ Yesdeterfar

2 gode pointer som er væsentlige faktorer i debatten:) - (sålænge jeg forstår hvad du mener, så betyder stavefejl ingenting:)

"Støj og uro" - har du et bud på hvordan vi bliver bedre til at skabe optimale sådanne? Hvem er egentlig de vigtigste aktører i denne proces? Hos hvilke personer begynder det egentlig? hvilke kvalifikationer er egentlig de vigtigste i bestræbelserne efter dette mål, faglige, personlige, andre?

"Samarbejde ml. lærere og pædagoger" - enig, det ville være lækkert. Men finder det da ikke sted nu, hvorfor/hvorfor ikke?

Hvilke aktører er egentlig de primære i en sådan proces? hvilke kvalifikationer er de vigtigste og forudsætningerne for at et sådan "projekt" kan lykkes? hvis det ikke finder sted i skrivende stund, er det så fordi "de" ikke VIL samarbejde, eller?

Tak for dit input:)

@ NanoQ

Jeg er ikke uenig i, at jeg kom lidt "uheldigt" fra start, og vil gerne igen beklage dette, også til dig:)

Du har nu valget imellem at se fremad eller at vende tilbage til at jeg "begik en fejl", mine fingre er i hvert fald krydset!

Mange eventyr begynder også skidt, men tager heldigvis en uforudset drejning undervejs - hvem ved?

Tak for et godt og konstruktivt bidrag.

@ DaBlam

Er sikker på du gør og har gjort en forskel så:)

Hvis du er interesseret, så arbejder jeg selv med H. Gardners læringsstile og har derfor mange bud på konkrete læringsmaterialer.

Kan nævne 2 selvopfundne: "T-U-N-leg" (bruges til ordklassetræning) og "Tabel-bold" som vi så det i "Verdensklasseskole på 100 dage".

Jeg har stillet nogle spørgsmål spørgsmål i tidligere indlæg. FØl dig fri til at "fiske" lidt og giv dit besyv med:)

i øvrigt er programmet "verdensklasseskole på 100 dage" svært at tage seriøst, når det laver så mange fejl i undersøgelse som man næsten kan forestille sig at man kan lave.

Man kan ikke bruge programmet til overhovedet at sige noget som helst om hvorvidt metoderne de reklamerer for er bedre end traditionel undervisning.

@ TomNash

Hvad søren??? Nu kan jeg da se noget konstruktivt i dit bidrag;)

Jeg er helt enig nu. EN målsætning er sikkert udemærket for politikerne, da den er med til at afspejle et ambitionsniveau, men den er nok nødt til at være fleksibel.

Virkeligheden er jo blandt mere kendetegnet ved, at der er store regionale/lokale forskelle i økonomiske ressourcer og elevgrundlag.

Vi(den enkelte lærer og skoleleder) derfor nødt til at kigge på hvordan vi bedst muligt kan hjælpe de "2 knallerters" på bageste bord- har du et bud?

@DaBlam

Hvis jeg kunne opnå 2, så er jeg glad og tilfreds, thi jeg da er blevet udfordret og inspireret intellektuelt:)

Hvis 1 skulle finde sted, så ser jeg debatten som så kompleks, at jeg svært ville vide hvor jeg skulle starte. Min strategi har derfor været, at stille konkrete spørgsmål til de "konstruktive" bidrag som måtte komme i tråden.

Men føl dig hjertens fri til at kast en konkret udfordring op på folkeskolens vegne. OG har du ligefrem selv et på, ikke hvad problemet er, men hvad løsningen KUNNE TÆNKES at være. SÅ bliver jeg glad og duperet:)

Jeg har stillet nogle spørgsmål spørgsmål i tidligere indlæg. FØl dig fri til at "fiske" lidt og giv dit besyv med:)

Nok dette der er problemet med denne tråd... Altså at der bliver slynget rundt med spørgsmål, som der kommer mere eller mindre saglige kommentarer til, hvorefter der kommer nye spørgsmål - der hæmmer en mere dybdegående debat med substans.

Jeg vil iøvrigt ikke kalde H. Gardners teori: læringsstile, men det ved du også godt.

@ Tom Nash

Øv, det var desværre ikke længe det konstruktive varede:(

På hvilken måde og i hvilket omfang er det din opfattelse at dit seneste indlæg er konstruktivt?

På hvilken måde og i hvilket omfang er du uenig i, at der kan komme så meget mere godt ud at indgå i en konstruktiv debat med et fremadrettet fokus, frem for en perfid tilsvarende som gang på gang trækker niveauet ned til "Rød stue", alternativt "Nationen"?

På hvilken måde og i hvilket omfang finder du det mere konstruktivt at kommentere på hvad man IKKE skal gøre, frem for hvad man så kan PRØVE i stedet for?

Kom så, jeg ved du har det i dig;)

for at være konstruktiv: man kan starte med at indføre langt mere niveaudelt undervisning på A/B/C hold.

Og altså lol hvis du mener at det program var bare det mindste videnskabeligt. Det var så uvidenskabeligt som noget kan blive.

@ DaBlam

Ja, jeg er bekendt med forskellen som jeg også er inde på på min hjemmeside. Dårlig formulering fra min side.

Måske kan vi starte med følgende så:

Had ser du som værende de største udfordringer, siden vi i 2011 har adgang til flere ressourcer end nogensinde før faglige, økonomiske, informative, etc., men tilsyneladende ikke kan spore det på "bundlinien"? at der desværre ikke er den store sammenhæng mellem de ressourcer vi bruger på folkeskolen kontra de resultater som kommer ud af 9./10. klasse?

Hvad er der gør, at vi i år 2011 kan sende et menneske på til månen, men ikke kan lære "alle" børn (á priori her undtaget) at regne, læse og skrive? (måske værd at bemærke at vi her er helt nede på niveauet for tabeller og simpel gramatik)

Hvis du har et konstruktivt bud herpå, så siger jeg pænt mange tak:)

Hvis vi antager at Danmark IKKE bliver ramt af en tsunami, og vi IKKE får en regering der jævner alle skoler med jorden og fyrer alle lærere...

Altså hvis vi antager at vi har en folkeskole som idag, hvordan får vi den så bevidst og målrettet flyttet i en mere moderne retning med REALISTISKE indsatser?

Mange diskussioner om folkeskolen diskuterer hvordan vi - billedligt talt - flytter skolen fra A til Å. Det er dog urealistisk at tro der kommer kæmpe økonomiske investeringer i skolen, og at man med et trylleslag kan forandre undervisningen hos tusindvis af lærere, der har gjort det på deres måde i årtier.
Men disse 'kvantesprigsdiskussioner' tror jeg er med til at hæmme skolens udvikling, og i værste fald stagnerer det skolerne.

Diskussionen, bør derfor i min optik, nærmere omhandle hvordan vi roligt - men sikkert - flytter folkeskolen fra A til B til C osv. altså en mere langsigtet forandringsproces og indsats.


DaBLAM

@ TomNash

De gange hvor det tidligere har været "oppe at vende", er det ikke rigtig blevet modtaget så positivt.

Fra min egen skoletid blev vi fra 7. klasse inddelt efter "udvidet og grundkursus", men det var da ingen hemmelighed iblandt os elver hvem som var skrappe til hvad, tværtom.

Som teoretisk indspark kan jeg godt lide din betragtning, men må spørge om du ser det som værende realistisk inden for en "rimelig tidshorisont"? Hvis ikke, hvad er så dit næstbedste bud?

Nu er det ikke fordi jeg ikke mener Videnskab er vigtigt/rigtigt. Men som jeg ser det, så er eleverne ligeglade med om det er videnskab A,B, eller C - de vil bare gerne opleve at de er dygtige til noget samt have det, mest muligt, sjovt.

Hvis videnskaben kan hjælpe, så siger jeg velkommen, men hvis elementer fra "Verdensklasseskole" kan hjælpe, så siger jeg altså også velkommen. Det afgørende må i denne kontekst være om eleverne lærer det de skal. Ikke om Lærer Pedersen sværger til "behaviourisme", "socialkonstruktivisme" eller "Gardner", whatever works.

Årsagen er, at de elever som ikke opnår et tilstrækkeligt fagligt udbytte, jo ikke kan bruge det til noget senere hen i livet.
Jeg mener, universiteterne/arbejdsgiverne søger jo ikke ud fra kriterier som: "kan næsten", "var 14. bedst i min klasse" eller "Kan godt hvis jeg gider, jeg gider bare ikke".

For mit eget vedkommende benytter jeg både "videnskabelige" og "mindre videnskabelige" metoder i mit arbejde - udfordringen er for mig at se, mere at kunne kende forskel på hvornår det er tid til det ene og hvornår det er tid til det andet.

Kompleksiteten i dine 2 spørgsmål er så enorm at det ikke giver mening at besvare dem... dog er det korte svar til begge spørgsmål er: Prioritering.


Men nu synes jeg tilgengæld du gør det til en politisk diskussion, for store dele af svaret ligger uden for folkeskolens (skolelederens) hænder.

Det er mere interessant at diskutere hvilke ressourcer der ligger i skolen, som kan medvirke til en forandring (jvf. mit indlæg oppe over)

EDIT: er først på igen senere...

@ DaBlam

"Altså hvis vi antager at vi har en folkeskole som idag, hvordan får vi den så bevidst og målrettet flyttet i en mere moderne retning med REALISTISKE indsatser?"

Godt formuleret og et rigtig godt spørgsmål:)

Enig i, at der ikke findes "mirakler", så lad os bare udelukke den "tænkning";)

Du stiller selv spørgsmålet, så hvad er dit eget bud?:)

Hvis du spørger mig personligt, så kan jeg tage "pædagogiske", "psykologiske", "filosof"- briller på, og jer ser forskellige udfordringer. Så det afhænger inden for hvilket område vi taler. Pointen er, at vi ikke behøver gøre til en politisk diskkussion, da vi alligevel har tæt på NADA indflydelse der, så lad os hellere bruge kræfterne der hvor det KAN gøre en forske, nemlig "græsrødderne":)

Hvilket bud har du selv på de uudnyttede ressoucer som du omtaler?

Man erstattede niveaudelingen med de individuelle mål og planer, som man så desværre ikke gav lærerne tid og skills til at lave og bruge.

Jeg tror det er rigtig fornuftigt at sørge for at alle børn undervises og mødes på det niveau de befinder sig, men i alle tilfælde skal målet være at få det maksimale ud af barnets potentiale.

Problemet med "bare" at lave en A/B/C indeling er at det meget nemt bliver en selvforstærkende effekt at ende i C gruppen. Vi har som samfund meget dårligt råd til at slække på uddannelsesniveauet, vi kan jo ikke konkurrere på lavtlønsjobs i produktionen. Problemet er at det kræver ressourcer at løfte C gruppen til B niveau, B gruppen til A niveau og samtidig ikke ødelægge noget for A gruppen. Jeg tror sagtens det kan lade sig gøre inden for rammerne af den Danske folkeskole, men det kræver en indsats.

Den skolepolitik der føres i øjeblikket er bare helt umulig - vi har en regering som slet ikke sætter handling bag ord. De krav der skal stilles skal være meget mere ambitiøse : Sæt et mål om at alle børn skal kunne læse efter 1. klasse.
Tænk hvor meget det vil hjælpe på mulighederne for hvad de kan lære i 2. klasse osv...

Og så lav de investeringer der skal til - sådan et mål nås ikke ved at øge klassekvotienterne, eller ved at teste børnene i 7. klasse. Det løses ved at gå drastisk til værks og lærerne må ud af hulen og være villige til forandringer også.

4 lærere til en klasse i 2 timer i løbet af dagen. Få hjælp af forældre hvis det er muligt - og lær så ungerne at læse.
Så kan der være 1 pædagog til hele klassen når de leger eller bygger eller spiller bold de næste 2 timer.

Jeg tror ikke rigtig om jeg kan bidrage med noget her, for udover at have gået i skole nogle år ved jeg ikke det store om emnet, men jeg ville gerne høre om folk er enige/uenige i de ting jeg har oplevet:

- Den danske folkeskole er ikke særlig god.

- Det suverænt vigtigste er kvaliteten lærere. Om man har en god eller dårlig lærer er klart den ene ting der gør den største forskel for eleverne.

- Når man kommer over et minimumsniveau er brugbarhed, så har materialerne og omgivelsernes kvalitet stort set ingen betydning. En god lærer, der underviser i en lade med 40 år gamle bøger, er at foretrække frem for en dårlig lærer med nye bøger og fancy teknologi. Ligeledes bidrager nye computere og andet nyt isenkram stort set intet til at hæve elevernes niveau.

- Folkeskolelærer er generelt rimelige sympatiske, men ikke særlig stærke fagligt.

- De forkerte mennesker bliver skolelærer. Det var bunden af min gymnasieklasse der tog på lærerseminariet. De bliver sikkert fine pædagoger, men ingen af dem virkede særlig interesserede i det faglige.

- Det er alt for svært at blive folkeskolelærer. Der må være en mio. arbejdsløse humaniora derude, der, hvis de startede i morgen, ville være bedre end gennemsnittet folkeskolelærer.

@ Zaphod

Takker for input.

Ja, man erstattede niveaudelingen med undervisningsdifferentiering, for at tilgode se den enkelte elev og dennes potentiale set i et udviklingsperspektiv.

"At undervise børn på det niveau de befinder sig".. Jeg er så enig heri, at jeg er nødt til at stille spørgsmålet, om du kender nogen som er uenig heri? - eller ligner det for mig at se, at vi alle kan blive enige om at "formulere" målene, men tilsyneladende ikke formår at koble idé til handling. (her skulle "bundlinien" gerne være mit vidne).

Kogt ned og helt ind til benet, så ser jeg det som, at de "investeringer" vi ikke gør i folkeskolen, bliver mangedoblet senere hen, hvad enten det måtte være kriminalitet, hærværk, passiv forsørgelse, etc..

Der er helt sikkert nogle undervisere derude som har større "succes" med, at undervise "C-elever", end andre. Hvorfor ikke tage ved lære af de "bedste" (dem med de bedste erfaringer). Jeg mener, det er jo ikke en intern konkurrence lærerene imellem, da vi vel alle arbejder for det samme mål. En lærer kan jo den ene dag få en "Aha-opplevelse" og tænke, "hold da kæft det var snedigt, det virkede fandeme godt. Nå hvor var vi nu nået til imorgen, var det det nu stkykke 2 eller 3?". Pointen værende, kan der vær en bagside af metodefriheden? (og nej, jeg er stadig tilhænger af den som princip, men de der ikke VIL tage ved lære personligt, skal måske fritages for ansvaret for "ALLES" børn/elever.

Er det mest fair, at elever ikke lærer det de skal fordi en lærer "nægter" at udvikle sig og tave ved lære, trods det faktum man burde stå som statsgrant for dette, eller at en lærer "fritages" for ansvaret for 20-25 elever?

Vil det forekomme fuldstændig urimeligt hvis lærerne OGSÅ skulle have en "evalueringssamtale" årligt, som de fleste af os kender fra arbejdspladsen? Her tænker jeg ikke på med ledelsen, men mere set ud fra en børne og/eller forældreoplevelse, ex. evnen til at skole-hjem-samarbejde, evnen til at skabe sammenhæng mellem de lovet resultater og så de rent faktiske ditto, evnen til at motivere eleven (og i nogen tilfælde forældrene)?

Jeg tillader mig at henlede opmærksomheden på diskursen af "ressourcer" som begreb -tænker de fleste af os ikke med det samme af økonomisk karakter?

Jeg vil til enhver tid påstå, at der findes ressourcer som LANGT overtrumfer dem af økonomisk karakter, og svaret er intellektuelle/kreative.

Det er for mig at se UDELUKKENDE et spørgsmål om hvad vi vælger at fokusere på!

Jeg ved fra B.S bog "På kanten", at man i Jægerkorpset har et motto/slogan/begreb: det kaldes "at tænke indenfor konvolutten" og kort omformuleret i substansen, så kan vel oversætte det til at "fokusere på det du har at arbejde med, og IKKE på det du ikke har". Dvs, at en tænkning som "Det er også politikernes skyld fordi de har skåret i forsvarsbudgettet". Det er muligvis rigtigt nok, at de er værre stillet, men er det en tænkning som hjælper dem til "løse opgaven", næppe.

Arbejde med de ressourcer du har til rådighed og få det bedst mulige ud af dem. kommer der "forstærkninger", så er det self. fedt og lækkert, men lige nu er der en opgave at løse..

Det er den type af tænkninger som jeg tror kunne gavne folkeskolen positivt. - men det er måske bare mig?

Fedt, at du slutter af med et konstruktivt afsæt om 4 lærere og 1 pædagog:) - (taget ad notam)

De "investeringer" du omtaler, skal/bør de nødvendigvis være i/af materiel karakter, eller?

Jeg formoder du kender til "form/indhold" og vil derfor spørge: er det din vurdering, at vi bedst tjener eleverne ved at investere i formen eller indholdet folkeskolen for nærværende? hvorfor/hvorfor ikke?

Tak for dit bidrag:)

@ Paula

+ 1 million milliard:)

Du har lige bidraget med noget helt uvurderligt, tak:)

"Det suverænt vigtigste er kvaliteten lærere. Om man har en god eller dårlig lærer er klart den ene ting der gør den største forskel for eleverne." - FOR S**** hvor jeg bare enig:):):)

"Når man kommer over et minimumsniveau er brugbarhed, så har materialerne og omgivelsernes kvalitet stort set ingen betydning. En god lærer, der underviser i en lade med 40 år gamle bøger, er at foretrække frem for en dårlig lærer med nye bøger og fancy teknologi. Ligeledes bidrager nye computere og andet nyt isenkram stort set intet til at hæve elevernes niveau." - FOR S**** hvor jeg bare enig:):):)

"Folkeskolelærer er generelt rimelige sympatiske, men ikke særlig stærke fagligt." - FOR S**** hvor jeg rimeligt enig:)

"De forkerte mennesker bliver skolelærer." - WOW, du burde blive raketforsker imho.:):):)

"Det er alt for svært at blive folkeskolelærer. Der må være en mio. arbejdsløse humaniora derude, der, hvis de startede i morgen, ville være bedre end gennemsnittet folkeskolelærer." - Njae, kan måske også sige det er for LET at blive lærer. jo svært at stille "krav" når flere seminarier så at sige er nødt til at skrabe bunden for at kunne eksistere. Men jeg er helt enig i, at "et godt menneske med et fattigt udgangspunkt kan ende som et rigt menneske", men at "et dårligt menneske med et rigt udgangspunkt ofte ender som et fattigt menneske", det er SÅ rigtigt som Amen i kirken!!

Suverænt indlæg fra en der "ikke kunne bidrage". Efter min opfattelse kunne du bidrage med MOD. Modet til at sige det andre kun tør tænke. Modet til at være i tvivl, men samtidig kunne formulere din tvivl - overvejet at blive lærer?;)

Tak for dit bidrag:)

@straightout
Ved ikke om du kender skolen, men måske du kunne få noget ud af at besøge "Børneuniversitetet" - en skole som i hvert fald gør tingene lidt anderledes. De har det måske så også nemmere en gennemsnitsskolen da de stort set selv vælger deres elever og har ressoucestærke børn, lærere og forældre.

Jeg har haft en datter der og det var en meget stor succes.

I har da ret i at ikke alle lærere er lige dygtige, hverken fagligt eller pædagogisk, jeg kan bare ikke se hvordan vi skal ændre det uden store investeringer - du lyder lidt som om man bare kan smide de dårlige lærere væk og så kommer der nogle nye gode. Men det koster penge - og det var min lidt forsimplede opskrift. Det skolen først og fremmest mangler i øjeblikket er viljen til at investere i de fremtidige generationer.

Børneuniversitetet er en mindre privatskole med få elever, og kan ikke sammenlignes med en folkeskole - dermed ikke sagt man ikke kan hente inspiration derfra!


Jeg synes fortsat debatten er meget politisk, og der er et ønske om at ændre de grundlæggende rammer for folkeskolen, eksempelvis at gøre det mere attraktivt at blive lære ved højere løn, flere lærere pr. elev/klasse osv. - det ville være kærkomment, men må betragtes som højst usandsynligt!

Idéen må fortsat være at se på hvilke ændringsmuligheder folkeskolen har idag inden for de givne præmisser og rammer!

- Hvis du var skoleleder, med de dertil hørende beføjelser, hvad ville du ændre, opprioritere, fokusere på? det er imo en mere realistisk diskussion (med mindre OP eller andre påtænker at stille op til en ministerpost)

DaBLAM

... og ja en skoleleders opgave er også at 'lede op af' og 'ud af' men hvis vi ser bort fra den opgave - hvad vil i så svare på spørgsmålet!

@dablam
Ja, sagde vel osse at det ikke var brugbart til direkte sammenligning...

Jeg ved godt du sagde det ikke var sammenligeligt - men tilføjede bare at en privatskole har andre vilkår og derfor ikke, bare på det grundlag, IKKE kan sammenlignes.


Jeg skal nok byde ind senere, men skal lige smide 2 børn i seng, og så får jeg besøg af en familie der skal have noget vejledning (stupid me at ligge det på CL aften)

DaBLAM

OP

Jeg vil anbefale dig at læse nogle af de sider/ tekster som fodslag, jeg og m.fl. linker til i denne tråd omhandlende klassekvotient i folkeskolen:

www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=230907

kort opsummering: Al nyere forskning viser, at det er relationen ml. lærer/elev som er essentiel for elevernes indlæring; ikke klassekvotient, materialer, læreruddannelsen osv.

.. en faktor som DU (+ regeringen OG oppositionen) tilsyneladende glemmer at tage med i betragtning når man kigger på det stødt stigende antal af elever, der modtager specialundervisning og/ eller har indlæringsvanskeligheder er, at "kunstig befrugtning" OG lægernes dygtighed til at "redde" for tidligt fødte børn gør, at rigtigt mange børn, som naturen ellers ville have "sorteret fra" overlever og er med til at fylde op i statistikkerne.

Jeg er klar over, at det er en rigtig ubehagelig og grov generalisering, som jeg ikke kan underbygge med forskningsresultater, men når jeg sidder med mine kolleger fra andre specialtilbud (også dem, som "bare" er på "Klinikken" på en alm. folkeskole) og vi "sammenligner vores klientel" viser det sig, at lige omkring 9/10 elever falder inden for mindst én af nedenstående kategorier (tilfældig rækkefølge, dog er der ikke flest elever af misbrugsfamilier):

* barnet har en psykiatrisk diagnose; eks. ADHD m.fl.
* barnet er for tidligt født og/eller tvilling/ trilling
* barnet er skabt ved kunstig befrugtning eller er resultat af en kompliceret graviditet
* barnet overlevede en kompliceret fødsel
* barnet har været uforholdsmæssigt meget sygt i de første 3-5 leveår.
* barnets forældre (oftest begge) har selv gået i specialklasse og har ringe kognitive evner/ IQ under normalen. ("Forrest Gump")
* forældrene har haft stof-/alkoholmisbrug før graviditeten / moderen har haft misbrug under graviditeten.

Der er forskning i gang, som skal påvise/ afkræfte sammenhængenden mellem brugen af kunstig befrugtning, psykiatriske diagnoser og evt. behov for spec.uv. .. men de studies er ikke afsluttede endnu.

www.psykiatri.rn.dk/ForFagfolk/PsykiatriskForskning/Forskning/BarndommensOgUngdommensPsykiatriskeSygdomme/PsykiatriskeSymptomerHosBoernUndfangetVedKunstigBefrugtning.htm

Når man så ved, at knap 8-10 % af alle børn bliver til ved kunstig befrugtning ... så kan det ikke undre, at der er så stort antal børn, som ikke bliver tilgodeset ved alm. undervisning i folkeskolen. Det er ikke lærernes eller børnenes skyld -- det er snarere et politisk problem fordi det bliver sværere og sværere at blive visiteret til specialpædagogisk hjælp = der bliver flere børn med indlæringsproblemer i de almindelige klasser og det vil få konsekvenser for undervisningens kvalitet for alle, uanset hvor dygtig, veluddannet, engageret læreren er!

Ser der er bidrag, men vender først tilbage efter kampen...

Weee... 1-0 Barca

Det folkeskolen mangler er disciplin, vi er kommet ud på en glidebane siden revselsesretten blev afskaffet i 1967. Lærerne har ingen autoritet i klassen og få muligheder for at skabe respekt. Vi må give lærerne de nødvendige redskaber for at skabe respekt i klassen. Et fornuftigt forslag kunne være at få genindført spanskrøret i folkeskolen! Man må jo konstatere, at der er en gruppe af elever (specielt koncentreret i storbyerne) som ikke indenfor pædagogisk rækkevidde. Disse elever vil have godt af spanskrørets genindførsel, det er et redskab disse elever kan forstå!

Ha ha Rasmus .. nice level. .... det ER et level ikke ?

... for vold løser alle problemer?

Hvis eleverne er udisciplinerede i skolen, så kan man banke lidt fornuft ind i hovedet på dem..

Hvis konen brokker sig lidt for meget, så kan man banke lidt fornuft ind i hovedet på hende ...

Hvis naboen spiller for høj musik lørdag aften, så kan man banke lidt fornuft ind i hovedet på ham ...

Hvis en random fremmed stjæler den parkeringsplads du ventede på, så kan man banke lidt fornuft ind i hovedet på ham ...

see my point?

@ Zaphod

Tak for dit foralg mht. at besøge Børneuniversitetet. Det er hermed noteret.

Lyder da som om din datter og du har gode erfaringer med derfra. Det er da muligt at elev- og forældregrundlaget er taknemmeligt, men hvis skaber et positivt resultat på "bundlinien", så må de jo gøre noget rigtigt. Hvis de gør noget rigtigt, så må de der gør noget "mindre rigtigt" kunne blive inspireret. Hvis de der gør noget "mindre rigtigt" for eleverne kan lære at ændre deres tilgang, så er HELT VILDT meget jo vundet:)

For så vidt "investeringer" angår, så er jeg ikke uenig heri, men vil hjertens gerne udfordre HVILKE investeringer vi retteligt bør tale om???

Alene konnotationen(underbetydningen) af af "investering" henleder jo straks tankerne på investeringer af materiel karakter, hvilket jeg IKKE mener er det "rigtige". Som Paula var inde på, så kan en "god" lærer i en gammel lade bidrage med langt mere end en "ringe" lærer kan i en moderne klasselokale, hvorfor mon?

Hvis jeg anlægger "politiker-briller" / "samfunds" - briller, så tror jeg man bør begynde med at reflektere over, om vi for øjeblikket har det optimale "system" ift. rekrutteringen af de "rigtige" lærer/menneske-typer. Virker det rigtigt, at flere seminarier, som tidligere nævnt, så at sige er nødt til at skrabe bunden blot for at sikre deres eksistensberettigelse?

Virker det rimeligt og hensigtmæssigt, at de fleste af os forlader folkeskolen med et DYBT forkvaklet syn hvad god læring er?

"God" læring er da snarere inspirerende, levende og ikke mindst karakteriseret ved et personligt engagement og drive, nøjagtig lige som "dygtige" medarbejdere er inden for andre brancher og i andre fag. Men har det nødvendigvis noget med materialer at gøre, eller har det ikke mere med mennesket og menneskesynet at gøre?

I princippet og for at forenkle substansen, så kan følgende måske fungere som et illustrativt eksempel:

Hvis du er fodboldtræner og kan vælge mellem disse 2 spillere til dit hold, hvem vælger du så?

Spiller 1 - En spiller som ALLE ville beskrive som dygtig, men han skal dog spille med nogle fodboldstøvler af ringe kvalitet og i ringe stand.

Spiller 2 - En spiller som ALLE ville beskrive som værende "boldmongol" eller lettere fysisk udfordret, men vedkommende kunne spille i de sidste nye letvægter fodboldstøvler fra Nike som Christiano Ronaldo også bruger.

Jeg formoder de fleste vil vælge spiller 1, da vi godt kan se at "redskaberne/materialerne" kun vil have sekundær betydning. Det primære vil være spillerens evner som fodboldspiller som er afgørende, mere end hvilket støvlemærke, tøjmærke, vejret, etc.

Med andre ord kan man måske sige at det er vigtigere at tænke rigtigt under dårlige omstændigheder, end det er at tænke forkert under optimale forudsætninger og muligheder. Mennesket og dets tænkning bag læreren er altså vigtigere end hvilke "redskaber" læreren har til rådighed, uenig?

Kort sagt er vi nødt til at overveje og vurdere præcis HVILKE områder vi skal investere og gerne kunne brgrunde og argumentere hvorfor, fair?

Tak for dit bidrag.

@ Perro

Dunn og Dunn´s teori er jo et eller andet sted kun aktuelt pga. Gardners teori om de mange intelligenser som modspil til den oprindelige måde at måle intelligens på via IQ. Dunn og Dunn´s teori er ligledes rimelig overfladisk i min optik, men jeg vil da gerne høre hvorfor du synes at den er så "fantastisk" ;)

...og btw, så synes jeg ligesom man diffenrencere i undervisningen, så burde man også diffenrence i elevernes lektier, da det ellers ikke giver nogen mening!!

@Zaphod2000

Jeg mener at problemet i forhold til at lave en god undervisning ved hjælp af undervisningsdiff. er nomeringen, og til dels også de ydre rammer som folkeskolen har at arbejde under.
Undervisningsdiff. dækker i min verden om at møde eleverne på det niveau de befinder sig på, men også at give dem en undervisningsform som de lærer optimalt ved.
Dette kan 1/28 aldrig opnår, ligemeget hvor dygtig en lærer er. Jeg mener det er vigtigt at man både udvikler de svageste, men også udvikler de dygtigste, dette viker som en temmelig stor udfordring i en klasse med 28 elever som fagligt befinder sig på hvert deres niveau, men måske mest af alt opnår den optimale lærig på hver sin måde....

@ Tuznelda

Tak for en opkvalificering af debatten:)

Hvor læser du at jeg overser "relationens" betydning for elevens samlet udbytte?

Forskning er godt og giver helt sikkert et clue om hvilke forventninger man med rimelig kan have, alt efter metoder. Igen vil jeg understrege, at det for mig ikke er så afgørende hvilke konkrete metoder den enkelte underviser benytter.

Jeg er dog ikke af den opfattelse, at forskning af den karakter du henviser og linker til, er noget som fylder synderligt i den gennemsnitlige lærers dagligdag, desværre. Pointen værende, det er muligt at "kloge" hoveder har nogle gode svar, men når jeg kigger på om de når "ud i klasseværelserne" og dermed bliver aflæselige på bundlinien, så bliver jeg desværre pessimistisk.

Jeg kaster hermed en "bold" op som du og andre kan tænke over..

Hvilke kvalifikationer er EGENTLIG de vigtigste og bør være kendetegnende for en lærer anno 2011. Faglige, personlige, kommunikative, kreative, didaktiske, andre?

Er det EGENTLIG vigtigst at en lærer "kan" eller "ved"?. Jeg mener mange lærere VED hvad de gerne vil opnå, men det er på ingen måde ensbetydende med at de også er i stand til at opnå dem. Andre lærere KAN, dvs. skaber de "rigtige" resultater, men ved det måske ikke selv? Hvor mange lærere er mon EGENTLIG i stand til at koble og formidle sammenhængen mellem disse?

Helt groft sagt, så ser hovedspørgsmålet således ud og er hinandens modsætninger..

Der er 2 muligheder, enten er børn der starter i skole, af uransagelige grunde, blevet markant dummere end tidligere?.
Eller også er lærerene blvet dårligere til at skabe og fastholde tidligere tiders resultater?

Det konstruktive svar er nu IKKE at det er en kombination, men at prøve vurdere og tage stilling til hvilket udgangspunkt som i princippet bør være gældende?

til de lidt mere interesserede:

Bør det EGENTLIG stadig i anno 2011 være irettesættelser, straf og skjult "trusselspædagogik" som udgør de bærende principper for folkeskolen? - (her hører jeg utrolig gerne fra folk som med forskning i hånden kan understøtte dette., fordi AL SUND FORNUFT skriger da til himlen og svarer ÅBENLYST NEJ!

Hvorfor er vi ikke bedre til at motivere, kommunikere og fascilitere end det modsatte? hvorfor benytter mange lærere stadig den "sofisterede" straf at skrive hjem i kontaktbogen, når det også var tilfældet for 10 og 20 år siden. En del forældre oplever altså følgende: en lærer ringer hjem med et "problem" og efter redegørelsen sluttes der af med et, "og hvad vil I så gøre ved det?" - Pointen værende, HVOR SØREN skulle forældrene vide det fra? de er jo ikke de professionelle. MEN hvor professionelt er denne fremgangsmåde egentlig? Hvis jeg skal have lagt gulv i mit køkken,så er drømmespørgsmålet fra håndværkeren jo heller ikke, "nå, det har jeg ikke lige tænkt på, hvad synesdu vi skal gøre ved det? - ANER DET IKKE, det er jo derfor jeg ringede til dig???

Tak for dit bidrag.

Nå ja lige et sidste input.
I DK foregår mest læring via Analytisk læringsstil, selvom der er foretaget undersøgelser om at elever lærer bedst ved en Holist tilgang til læringen.
Men igen tror undervisningsdiff. er vejen frem hvis der er nok resourcer til det, men alt i alt er det nok et spørgsmål om det kan betale sig økonomisk.

@ Rasmus303

Tak for dit bidrag.

På mange måder er det faktisk det STIK modsatte der er behov for.

Tænk over det - bliver du på dit arbejde mest motiveret af irettesættelse og skæld ud?

Bliver du motiveret af truslen om at blive trukket i løn? - (skal nok virke for nogle, men så lad os kalde det negativ motivation.)

ELLER, bliver du mere motiveret af anerkendelse, konstruktive forslag og feedback på dit arbejde såvel som din generelle indsats?

Jeg ved ikke hvordan andre har det, men jeg ved godt hvad jeg selv bliver inspireret af, motiveret og giver mig lyst til at "den ekstra mil", som på mange måder er en nødvendig forudsætning for at være en "god" lærer anno 2011.

Straf og trusler er ikke længere optimale som redskaber til at motivere individet, og så er det iøvrigt lige meget om ti her taler børn eller voksne imho.

@ Friisen

Helt enig, lad os endelig tage fat på debatten, trods det at emnet har været oppe at vende før i medierne.

Lidt firkantet, er det vigtigst at eleven sidder ved et flot nyt bord, eller at en lærer er bevidst/metabevidst om den enkeltes elevs læringsprofil - hvor bør investringen foretages?

Er det vigtigst, at læreren har et fagligt universitetsniveau i sine liniefag, eller er bevidste/metabevidste om de RIGTIGE ting hos eleverne?

Det handler for mig at se i høj grad, om jeg som underviser tænker i muligheder og "indenfor konvolutten", eller om jeg fokuserer på begrænsningerne og forfaldet til tænkning som, "bare jeg havde noget bedre materiale, højere løn, bedre vilkår, osv.???

Går det hurtigst, i princippet, at "dressere en abe" med en dårlig indstilling, men med gode materielle forudsætninger, at blive/være en god lærer? eller er det hurtigere "at dressere en motiveret" med en god indstilling, men med fattige materielle betingelser, at blive ditto?

@ Friisen

Dunn & Dunn's teorier er baseret på Gardners inteligenser... Deres læreingstile opfordre til at underviseren differentier undervisningsmetoden/ stilen .. .Hvorfor er det "smart" .... "I DK foregår mest læring via Analytisk læringsstil, selvom der er foretaget undersøgelser om at elever lærer bedst ved en Holist tilgang til læringen." <--- Vel derfor

Perro

@ DaBlam

"Hvis du var skoleleder, med de dertil hørende beføjelser, hvad ville du ændre, opprioritere, fokusere på? det er imo en mere realistisk diskussion (med mindre OP eller andre påtænker at stille op til en ministerpost)"

Så ville jeg, lige som enhver anden "god" leder, træner, lærer, osv. kigge på om jeg havde det rigtige MANDSKAB til at løse opgaverne. Jeg ville til en hver tid være af den overbevisning, at "et menneske som er opsat og motiveret i tanke, ord og handling er bedre stillet i forhold til at løse den konkrete opgave vi her taler om, end et individ som har påtaget sig opgaven, men af de forkerte/mindre rigtige grunde. omformuleret, det er let at lære en elev som gerne VIL lære, mens det er piv svært at lære en elev som ikke er "motiveret" for et samarbejde.

"og ja en skoleleders opgave er også at 'lede op af' og 'ud af' men hvis vi ser bort fra den opgave - hvad vil i så svare på spørgsmålet!"

Godt sted at begynde ved det sproglige..

Lad os lige få definitionen på plads. Det er min opfattelse, at første indskydelse går i retning af at LEDE OG FORDELE SINE ANSATTE/MEDARBEJDERE/TROPPER, men kan det anskues anderledes???

Ja, det kan det. En god leder er for mig at se, en leder som konstant leder efter input som kan gavne hans organisation til fordel for sine medarbejdere. En god leder er til enhver tid kendetegnet ved at være langt mere altruistisk agerende i tanke, ord og handling, frem for det modsatte.

Min personlige opfattelse kan i denne kontekst deles ind i to overordnede:

- Fremtidens ledere og lærere vil betragte dem selv som generalister, hvis fornemmeste opgave at at identificere, rekruttere og matche de specialister til de konkrete opgaver og udfordringer som til en hver tid vil være. Det være sig elver i folkeskolen som mere overordnet. Således at tanken om TEAMET bliver vigtigere i bestræbelserne på at få 2+2 til at give 5, end den enkelte.

- Jeg tror/håber vi vil se en tendens der vil pege i retning af helt andre kompetencer, end de som vurderes som værende vigtige i dag. Kort sagt vil jeg sige "fra det faglige og fag-faglige til det menneskelige og generelle".

Med det tænker jeg blandt andet på at evner hos ledere som kan begejstre, motivere, anerkende og generelt skabe udvikling og fremdrift vil blive højere værdsat end de som er fagligt velfunderede, vellidte blandt kollegaerne, et flot CV, etc. Misforstå mig ikke, det er da sikkert også vigtige kvalifikationer i en kortlægning af den endelig "lederprofil", men det er nu mit ønske og forhåbning, at førnævnte vil blive opprioriteret.- Altså bliver personlige kompetencer vigtigere end faglige.

Med generelt tænker jeg på følgende: er det vigtigst at eleverne lærer noget konkret? Tidligere var "Kongerækken" et højt værdsat aktiv at kunne på rygraden, men er det virkelig visdom som i 2011 for alvor kommer til sin ret?
Ellers vil jeg stille spørgsmålet: er det ikke vigtigere at eleverne lærer at lære og blive bevidste om deres egne strategier herfor? - (så er det jo mindre vigtigt om de har læringsprofil A,B eller C, whatever works. - Er stationær læring/viden, som stadig er vidt udbredt og mange læreres foretrukne fokus, virkelig adækvat ift. til den virkelighed som eleverne møder om X år? Stationær kontra fleksibel læring overordnet er vel spørgsmålet?

Det der skal til er flere tæsk, test og eksaminer. Gerne allerede fra 1.klasse! Man kan køre med et oprykningssystem for eleverne ligesom med fodboldhold. Så må vi se, hvor langt de er kommet efter 10 års skolegang, hvis de da ikke er rykket helt ud af 0.klasse og sendt på opdragelsesanstalt!

@OP Please stop med at misbruge citationstegn...

@Straightout
Jeg synes du danser for meget rundt om emnet med nogle uhåndgribelige og luftige idealer som jeg tror 90% af os der har postet i tråden principielt bakker op om.

Men jeg vil tillade mig at vende tilbage til min første kommentar : Det folkeskolen først og fremmest har brug for er mange mange mange flere penge.

Du kører meget let henover det afgørende element med nogle søgte analogier. Ja, hvis jeg har et fodboldhold så vælger jeg den bedste fodboldspiller frem for en boldmongol uanset hvilke støvler de spiller i. Men i FC Sydvestsjælland har de bare ikke RÅD til Lionel Messi, så de må tage hvad de kan få.

Sådan er det præcis i folkeskolen i dag. Du skal nærmest bare ha tid til at møde op for at blive ansat som meritlærer - min søn blev fastansat efter et år som vikar uden andet end en studentereksamen.

Hvis du vil have bedre lærere så betal dem som læger og invester i en uddannelse som styrker mange af de punkter der er nævnt i tråden. Det er bare ikke realistisk vel - der kræver store investeringer.

Jeg tror investeringer i skolen er de BEDSTE vi kan lave her i landet. Det er ligesom at blive tilbudt en ekstrem højrentekonto hvor du kan få pengene mange gange igen om 20 år, men i stedet opretter vi en kassekredit (skattelettelser) og tager på ferie.

@straightout

Jeg er da enig i at motiverede lærerer, som didaktisk er godt udstyret og kan formidle et stof til eleverne er klart at foretrække frem for nye borde, men hvis du skal benytte en af dine tidligere opstillede metafoerer, så lad os tage udgangspunkt i en fodboldspiller.

For at lære at spille fodbold må man have nogle bolde til rådighed, for ligemeget hvor dygtig en træner man er så tror jeg ikke på mankan lære nogle at spille bold uden nogle materialer.... Dette er lidt sat på spidsen, men regner med du ved hvor jeg gerne vil hen ;)

@Perro

Hvad nu hvis man i stedet for Gardner mere er til IQ, så virker Dunn og Dunn måske ikke så relevant, en anden ting er at Analytisk og Holist kun er 2 elementer af deres teori som omhandler så vidt jeg husker 20 faktorer...

Hej OP

Jeg arbejder selv som pædagogisk konsulent indenfor det specialområde som du omtaler i din første post. Er der noget specialområdet mangler, så er det faktisk penge. De skoler jeg kender har måttet spare hvert eneste år i den tid jeg har arbejdet indenfor området.

Det er også SÆRLIGT indefor specialområdet at en investering kan betale sig, for forskellen på en borger som må leve på pension, pga manglende tillærte færdigheder og givne muligheder - forårsaget af besparelser, og en borger som kan arbejde og tjene egne penge, kan sagtens være i 100 millioner kroners kassen.

Er det endda sådan at borgeren som voksen har behov for støtte eller at bo på en institution, så slår det tal ikke engang til.

Og det er kun den matematiske beregning. Vi har også en moralsk forpligtigelse til at sikre et godt og værdigt liv for alle. Jeg mener din omtale af specialområdet er lidt stødende. Din omtale af alt det andet, vag og uinteressant.

@Tuznelda Fremragende post. Er enig!

Nu har jeg jo selv forholdt mig lidt kritisk til trådens indhold, og blandt andet kastet et spørgsmål ud, som jeg jo nok bør forholde mig til!

Jeg mener vi udelukkende bør forholde os til hvilke indsatser der skal/kan gøres i den ramme der er til rådighed, mit bud er lidt generaliserende og jeg har selvfølgelig heller ikke et tilbundgående kendskab til skolers økonomi, overenskomster osv. men følgende noterede jeg mig kort før sovetid i går.

Egentlig tror jeg de fleste lærere har styr på det faglige i deres fag, men jeg mener der er 4 områder jeg som skoleleder ville fokusere på:

1. Pædagogik
Mange lærere har ikke en nødvendig pædagogisk indsigt og kompetence til at håndtere børnene i deres klasse. Der er behov for at opkvalificere dette, med et anerkendende og inkluderende menneskesyn, konkrete evner inden for konflikthåndtering og evnen til at spotte og handle på udsathed og mistrivsel.

Dette ville ruste lærerne til at håndtere alle de ikke-faglige udfordringer der ALTID vil være når man arbejder med børn.

2. Struktur
Jeg ville minutiøst gennemgå skolens struktur for at finde nye og bedre muligheder. Der er behov for at ’tænke ud af boksen’ og ændre på den traditionelle måde, som alle ved vi har fordi den er let at administrere.
Spørgsmål man kunne rejse, kunne være:
- Hvorfor er en lektion 45 minutter, når vi ved at en 6årig dreng kan koncentrere sig i ca. 14 minutter om noget nyt og svært (pige 21minutter).
- Kunne vi samarbejde anderledes i vores teams, således man ikke stod alene med mange børn, men at der var flere voksne om gruppen. (eksempelvis kunne én voksen have ansvar for en en stor gruppe børn der arbejde selvstændigt med noget stof, medens 2 andre havde ansvar for at undervise 2 mindre grupper af børn der havde et særligt behov for dette)
- Hvordan optimerer vi lærernes forberedelsestid? Bliver den brugt optimalt? Bliver den brugt? Skal en idrætslærer have lige så meget forberedelsestid som en 9kl. dansklærer?
Kun man kræve alt forberedelsestid blev lagt på skolen i dertil indrettede rum, så samarbejde og videndeling blev en naturlighed?
Osv.

3. Undervisning / læringsteori
Jeg ville gøre op med ’røv til stol’ undervisningen (særligt for yngre børn), Uddanne lærerne således de fik nye og bedre redskaber til at ændre deres undervisning, skabe mening for eleven og dermed øget motivation (som er den vigtigste enkeltfaktor for at lære noget!)
Dette ville også kræve et opgør med de gængse og tilgængelige undervisningsmaterialer i handlen – men det er ved at ændre sig, og vil i hvert fald ikke være et problem for den dygtige og kreative lærer.

4. Mål
Jeg ville opstille præcise mål for skolen. Ikke liniære faglige mål, men mål som sikrede at skolen udnyttede den enkelte elevs fulde potentiale, og at lærerne konstant skal have en undersøgende og forskende tilgang til deres arbejde og undervisning.
Målene skal tydeliggøre skolens intention om at være ’af alle, for alle’ og sikre at hvis man byttede de 25 elever ud i en klasse, med nye 25 elever, så ville undervisningen rent faktisk ændre sig!

Iøvrigt ville jeg være meget synlig på skolen, både ved at være (tilfældigt) tilstede i undervisningen og lærenes forberedelse!


A. Lede op af – ud af
Når jeg skriver dette er det om lederens ansvar for at inddrage forvaltning og politikere (op af) i skolens muligheder og behov. Samt inddrage forældre, fagforeninger og samfund i samme problematik (ud af).

B. Det er naivt at tale om masse fyringer af dårlige lærere – det er alt for dyrt, og der er ikke mange kvalificerede at tage af! Selvfølgelig skal de værste ud, men skab en god skole med masser af udvikling, så skrider de dårlige og gode lærere vil stå på spring for ansættelse.

C. Den politiske diskussion i tråden er da fin nok – men It aint gonna happen lige foreløbigt! Jeg ville også elske at vi tilførte daginstitutioner og skoler en masse ressourcer, både løn, uddannelse og penge til lokaler og materialer, men det sker desværre nok ikke og er en omsonst diskussion.


EN SKOLE ER IKKE EN MØLLE, OG ET BARN IKKE ET HVEDEKORN!


DaBLAM

@ Rasmus303

Har nu altid sat pris på en god gang humor:)

@Myggenx

Det vil jeg hermed tilstræbe at ""undgå"";)

@ Zaphod

"Jeg synes du danser for meget rundt om emnet med nogle uhåndgribelige og luftige idealer som jeg tror 90% af os der har postet i tråden principielt bakker op om."

Fair nok, men så ville jeg ønske at nogle flere fra PN var lærere. Hvis du nu vil tilføje, at 90% af lærerne også er enige i "mine luftige idealer", så ville jeg ønske det kunne aflæses på bundlinien, for det er vi vel enige om er umiddelbart er svært i skrivende stund?

"Men jeg vil tillade mig at vende tilbage til min første kommentar : Det folkeskolen først og fremmest har brug for er mange mange mange flere penge."

Sikkert, men der er endnu mere brug for autentiske, bevidste og motiverede lærere. Hvis vi så ovenikøbet kan udstyre dem med lidt økonomi, så er det da helt i orden. - lidt groft sagt, hvad hjælper det at udstyre en lærer Pedersen med god økonomi, hvis Pedersen ikke har intellektet til at gøre optimalt brug af disse midler?

Er der så egentlig ikke mere idé i at give eleverne en af førbeskrevne lærere ansvaret, trods det at økonomien måske er begrænset? - tænk på en "god" og "mindre god" lærer fra din egen skoletid. Er det da din opfattelse at den "mindre gode" lærer med gode materielle betingelser ville være at foretrække i dag anno 2011, frem for den "gode" lærer, men som dog må klare sig med færre økonomiske midler? - (jeg ved godt hvad jeg selv ville foretrække, både som elev, kollega, skoleleder, medborger, politiker og minister. Sjovt nok er svaret for mig det samme).

"Du kører meget let henover det afgørende element med nogle søgte analogier. Ja, hvis jeg har et fodboldhold så vælger jeg den bedste fodboldspiller frem for en boldmongol uanset hvilke støvler de spiller i. Men i FC Sydvestsjælland har de bare ikke RÅD til Lionel Messi, så de må tage hvad de kan få."[/color]

Synes da ellers jeg gjorde mit til at understrege det var ment som et illustrativt eksempel. Men for at svare, så vil jeg sige at da jeg brugte eksemplet med de 2 spillere, da var det i konteksten om mennesket eller materialerne mennesket kunne råde over, som var af størst betydning. Og her synes jeg du selv svarer meget godt på det, idet du aldrig ville vælge "boldmongolen" med de gode støvler. Jamen er det så ikke også at undestøtte synspunktet at mennesket er vigtigere end materialerne? afspejles det egentlig ofte i "debatten" på skoleområdet generelt? eller er der langt mere fokus på hvilke ressourcer lærerne ikke har, hvilke ekstra/efteruddannelser lærerne ikke har, hvilke økonomiske grundvilkår lærerne ikke har, etc.

STOP: jeg gentager igen, lærernes fornemmeste redskaber er ingenlunde af materiel karakter, men af intellektuel karakter.
Den dygtige lærer er jo ikke karakteriseret ved de resultater der opnås under optimale omstændigheder, men netop det modsatte og hvorfor? fordi "alle" lærere burde være bevidste om, eller som minimum ret hurtigt erfare, at mange ting ikke "spiller max" i folkeskolen, hvorfor evner som kreativitet, tilpasningsevne(adaption), evnen til at tænke i muligheder frem for begrænsninger, evnen til at få en 5-kant til at passe til en 8-kant, pludselig bliver evner som LANGT OVERTRUMFER det at kunne "kongerækken, faglige spidskompetencer, doktorafhandlinger, m.v. , uenig?

"Hvis du vil have bedre lærere så betal dem som læger og invester i en uddannelse som styrker mange af de punkter der er nævnt i tråden. Det er bare ikke realistisk vel - der kræver store investeringer. "

Ville være lækkert hvis vi kunne nå dertil, hvor det går op for nogle flere, at det at være dygtig til at motivere, anerkende og facilitere børn og unge, i mange tilfælde er en stor udfordring, som forudsætter intellekt, kløgt, faglighed, autencitet, engagement og alt sammen helst til en solid gang personlig motivation. Det er min påstand at disse personlige/faglige kompetencer er af langt mere afgørende karakter end smartboards kontra tavler, Moderne kontra umoderne lokaler, osv. enig?

Dermed ikke sagt at tidligere nævnte materialer ikke ville være en tiltrængt opkvalificering, men det er et ekstremt vigtigt spørgsmål, hvilken som bør være 1. forudsætningen - mennesket eller materialerne?

Hvor skal vores investeringer primært finde sted?

Tak for bidrag.

@ Friisen

"For at lære at spille fodbold må man have nogle bolde til rådighed, for ligemeget hvor dygtig en træner man er så tror jeg ikke på mankan lære nogle at spille bold uden nogle materialer.... Dette er lidt sat på spidsen, men regner med du ved hvor jeg gerne vil hen ;)"


Kan fint følge dig og du har self. en pointe. Man kan sige at der er nogle absolutte minimumskrav som naturligvis er nødt til at være overholdt. Går du til håndbold skal der være bold og mål. Går du til svømning, så er det vist ikke nogen dårlig ide at der også er vand, osv. - men så kan vi måske kigge nærmere på disse minimumskrav.

Hvis en fodbold er absolutte minimumskrav i din ovenstående metafor, så kan man måske kalde bøger, blyanter, stole, borde, etc. for absolutte minimumskrav til skolen. Og for at tage udgangspunkt i din metafor, vil din næste investering så være menneskelig eller materiel karakter? sagt på en anden måde, vil du, som generelt princip, mene at vi får mest ud af eksemplet du selv opstiller, at en træner som kan tænke kreativt, løsningsorienteret og "uden for boksen" eller en træner som kan blive tilført 1 fløjte, 2 toppe, 8 veste samt 2 global goals?

tak for dit bidrag.

@ Kagekongen

"Jeg arbejder selv som pædagogisk konsulent indenfor det specialområde som du omtaler i din første post. Er der noget specialområdet mangler, så er det faktisk penge. De skoler jeg kender har måttet spare hvert eneste år i den tid jeg har arbejdet indenfor området. "

Jeg er ikke uenig med dig, kære kagekonge og har al mulig respekt for det arbejde du og dine kollegaer udøer til daglig, probs:), men kender du nogle fag/brancher som vil give modsatte melding?

Vi har som samfund oplevet en længere periode, som efter økonomernes udsagn nu skulle være ved at se en ende på, med lavkonjunktur, hvorfor alle fag/brancher har/har haft en svær tid. Jeg vil dog notere mig, at dem der for mig at se aftvinger respekt, er de som formår at tilpasse sig hurtigt og så effektivt situationen nu måtte tillade. Dermed ikke sagt at man ikke kan være ærgelig overforringede ressourcer og vilkår, men kommer der noget konstruktivt ud af "kun" at brokke sig og råbe om om hvad man nu står til at miste? man kan da som minimum kigge ud i resten af samfundet og se om trenden måske også gør sig gældende indenfor andre fag/brancher. Og vupti. Der er vel ikke mange områder som har fået tilført økonomi de sidste år, hvorimod de fleste har mistet ditto. På den måde er der vel næppe tale om "feje hold", som udelukkende fokuserer på at forringe lærernes og skolernes vilkår. Man kan vel snarere sige hele samfundet har måttet tilpasse sig.

Men lad mig henlede opmærksomheden på et par forskellige mindsets..

Et hurtigt bud, og jeg frygter desværre også det er det mest udbredte, kunne være, at fokusere på det der IKKE kan lade sig gøre pga. manglende materielle muligheder. Økonomiske begrænsninger. Personalemæssige ditto - men på hvilken måde er det egentlig konstruktivt og kan der overhovedet komme noget positivt ud af den for for tænkning?

Et andet bud kunne være, kortvarigt at konstatere og måske ærgre sig over den ny situation man nu må forholde sig til. Fair nok. Lad mig illustrere en "tanke":

Er det set i et metabevidst og konstruktivt perspektiv mest hensigtsmæssigt at værdisætte konstateringen eller konstatere værdisættelsen?

Hvis jeg putter ovenstående udsagn ind i ligningen fra før, så skulle jeg gerne ende op med følgende:

Øv, bøv, nu har jeg mistet noget - DET KAN JEG IKKE LIDE. HVORFOR SKULLE DET SKE?. HVEM ER SKYLD I DETTE/MIN ULYKKE?

Eller

Øv, bøv, nu har jeg mistet noget - så hvordan for nu det bedste ud af den ny situation imorgen??? hvad gør jeg ift. materiel? hvordan stiller det mig egentlig ift. eleverne? Har/for jeg brug for at ændre min egen tilgang og forventninger ift. til den gamle situation? osv. osv.

Hvilken type lærer/menneske er for dig at se mest proaktivt i tanke, ord og handling? hvilken type lærer/menneske finder du er mest egnet til at arbejde i folkeskolen? i hvilken grad og i hvilket omfang ser du en konkret sammenhæng imellem materialer og resultater, sålænge vi taler undervisning i folkeskolen?

"Vi har også en moralsk forpligtigelse til at sikre et godt og værdigt liv for alle. Jeg mener din omtale af specialområdet er lidt stødende. Din omtale af alt det andet, vag og uinteressant."

Jamen, det burde vel også stå lysende klart for de fleste at jeg kæmper imod specialområdet og for normalområdet?

Synes ikke jeg har lagt skjul på, at jeg i virkeligheden skriver ud fra en skjult dagsorden om at forringe specialområdet.
Med andre ord beklager jeg din opfattelse af mit syn på dit fagområde, undskyld.

At jeg er vag og uinteressant på skrift og i denne tråd er fair nok. Hvorfor skrev du ikke et spørgsmål som så kunne opkvalificere tråden?

Jeg har tilstræbt at besvare alle input så godt jeg kunne, men det har i høj grad været "kvaliteten" af spørgsmålenen som har defineret indholdet i tråden, hvorfor ansvaret vel i højere grad er spørgernes, enig?

Derfor håber jeg på, at et godt hoved som dit eget måske ville bidrage med et par solide kvalitetsspørgsmål jeg kunne svare på, i stedet for at sige jeg ikke respekterer specialområdet - DET ville være konstruktivt og kunne dermed have bidraget til at opkvalificere tråden.

@ DaBlam

"jeg har selvfølgelig heller ikke et tilbundgående kendskab til skolers økonomi, overenskomster osv. men følgende noterede jeg mig kort før sovetid i går."

Enig, og fokus/opgaverne bør, efter min opfattelse, også være forskellige alt efter om du er begyndende fra toppen og ned: minister, politiker, skoleleder, lærer, forælder, anden aktør. Nogle bør klart fokusere på økonomi, andre på konstant at optimere "rammerne" for de der skal arbejde indenfor disse og andre bør igen stort set kun fokusere på indholdet i "rammerne".

Ikke sagt der ikke må finde tværfagligt intellektuelt eller praktisk samarbejde sted, men det primære fokus bør ligge inden den konkrete udfordring.

"1. Pædagogik
Mange lærere har ikke en nødvendig pædagogisk indsigt og kompetence til at håndtere børnene i deres klasse. Der er behov for at opkvalificere dette, med et anerkendende og inkluderende menneskesyn, konkrete evner inden for konflikthåndtering og evnen til at spotte og handle på udsathed og mistrivsel.

Dette ville ruste lærerne til at håndtere alle de ikke-faglige udfordringer der ALTID vil være når man arbejder med børn."

Meget enig. Måske kan vi tale om en skævvridning i balancen mellem at være fagligt kompetent(kunne sit fagstof på et konkret område) og menneskelig kompetent (kunne motivere, skabe god kultur, være og agere som forbillede fagligt OG menneskeligt, osv.) - men hvilke af disse kompetenceområder vil du vurdere en "god" lærer anno 2011 bør være karakteriseret af og ved?

Du nævner selv de "rigtige" ting som anerkendende og includerende, så for at tage noget helt konkret og jordnært og for at provokere lidt, HVORFOR er det så stadig et af mange læreres foretrukne redskaber, at "skrive hjem i kontaktbogen"??? (det er da hverken includerende eller anerkendende?)

Omkring dit includerende menneskesyn, så læser jeg det som om du er enig i, at mennesket bag læreren er vigtigere end læreren foran mennesket:)

Som jeg ser det er der vist plads til et "kvantespring" i retning af de menneskelige (kommunikative, coachende, faciliterende, etc) mere end de faglige enig/uenig?

"2. Struktur
Jeg ville minutiøst gennemgå skolens struktur for at finde nye og bedre muligheder. Der er behov for at ’tænke ud af boksen’ og ændre på den traditionelle måde, som alle ved vi har fordi den er let at administrere."

Du skriver selv, for mig at se, de rigtige ting - synd du ikke er skoleleder:)

Rigtig gode spørgsmål at starte ved i jagten på " ny ost":)

"3. Undervisning / læringsteori
Jeg ville gøre op med ’røv til stol’ undervisningen (særligt for yngre børn), Uddanne lærerne således de fik nye og bedre redskaber til at ændre deres undervisning, skabe mening for eleven og dermed øget motivation (som er den vigtigste enkeltfaktor for at lære noget!)
Dette ville også kræve et opgør med de gængse og tilgængelige undervisningsmaterialer i handlen – men det er ved at ændre sig, og vil i hvert fald ikke være et problem for den dygtige og kreative lærer."

Bravo, igen siger du alle de rigtige ting - overvejet at søge en inspektørstilling?

Sagt på en anden måde, så er det vel læringsstile/profiler du taler om. Sådan læser jeg det i hvert fald.

Og endnu en gang får vi understreget at de kompetente og omstillingsparate lærere nok skal klare sig. Hvem er det så egentlig der råber op og er utilfreds? er det egentlig dem vi bør lytte til eller?

"4. Mål
Jeg ville opstille præcise mål for skolen. Ikke liniære faglige mål, men mål som sikrede at skolen udnyttede den enkelte elevs fulde potentiale, og at lærerne konstant skal have en undersøgende og forskende tilgang til deres arbejde og undervisning.
Målene skal tydeliggøre skolens intention om at være ’af alle, for alle’ og sikre at hvis man byttede de 25 elever ud i en klasse, med nye 25 elever, så ville undervisningen rent faktisk ændre sig!

Iøvrigt ville jeg være meget synlig på skolen, både ved at være (tilfældigt) tilstede i undervisningen og lærernes forberedelse! "


Stærk tobak. Hvorfor stoppe der? jeg tror vi kan være mere ambitiøse og gå efter at 2 lektioner ikke er ens for dy virkelig skrappe undervisere, men ok, jeg tager gerne dit udgangspunkt til at starte med - jeg ville elske at arbejde for en leder med dit syn på læring og hvordan vi opnår det:) - sikker på det med inspektørstillingen?

Som du selv lægger op til til sidst, så bør forskellige mennesker på forskellige niveauer tage sig af forskellige spørgsmål, ideelt set.

@ Alle

Ville sætte stor pris på nogle solide spørgsmål, som virkelig kan bidrage til en opkvalifikation.

Bump

Når jeg skriver 'anerkendende og inkluderende' hentyder jeg til 'inklusions tanken' som står i stærk kontrast til Tuzneldas indlæg, der som mange lærere forsøger at finde 'fejl og mangler' hos eleverne således de kan blive ekskluderet, til special undervisning, special klasse eller special skole.

Det er klassisk skoletænkning at hvis barnet ikke umiddelbart passer ind i lærerens undervisning, så er det eleven der er noget galt med - ikke læreren/skolen naturligvis.

I den inkluderende tænkning anskuer man at alle børn har særlige behov (ikke kun nogle få altså) og det er lærerens opgave igennem en undersøgende og forskende praksis at finde barnets ressourcer således man kan stimulere og udvikle de svage sider også. Har man et sådannet ressourcesyn, hvor man fremhæver barnets stærke sider - garanterer jeg at de svage/uhensigtsmæssige vil træde i baggrunden, og man vil opleve helt andre børn!

Disclaimer: jeg taler ikke om inklusion/ rummelighed på et politisk plan, hvor man ofte får indtrykket af der tales om økonomi - det er skolelederens opgave at sikre at man på forvaltnings/ politisk niveau taler om pædagogisk inklusion.


Ellers er det da flatterende at du gerne så mig som skole leder, jeg har dog en dejlig udfordring i at skabe Danmarks bedste daginstitution - og der skulle mere end ti vilde heste og en ordentlig pose løn til at trække mig over i et så rigidt og stagneret system som skoleverdenen. For slet ikke at tale om utopien i at ansætte en pædagogisk uddannet daginstitutions leder på en skole ;)

DaBLAM

Double post.

Problemet med folkeskolen kan, for mig, koges ned til følgende beretning:

Jeg blev for et par år siden ansat som "nøgen vikar" på en folkeskole et sted i Storkøbenhavn. Jeg tog jobbet for at have noget at rive i, og da jeg blev ansat var det som tilkaldevikar. Relevant uddannelse havde jeg ingen af, men det var som regel et spørgsmål om enten at sende ungerne ud at lege eller følge deres lærers instrukser, hvis sådanne forelå inden timen startede.

Fem måneder senere sidder bliver jeg tilbudt en mere fast stilling af skolelederen; En lærer var gået ned med stress og gik syg hjemme på ubestemt tid. Jeg overtog hendes arbejde som engelsklærer i en ganske dysfunktionel 9. klasse, og jeg var pludselig dansklærer for en meget udisciplineret 5. klasse.

Jeg havde ingen problemer i at undervise eleverne i dansk, qua min uddannelse som journalist. Min indsats for den 5.klasse står stadig som et af mine højdepunkter i mit efterhånden middellange arbejdsliv. Ikke nok med at jeg fik lært dem at sætte komma, så blev mange af ungerne sgu også mærkbart bedre til at lave deres lektier! Det tog sgu også mange skole-hjem samtaler, samtaler jeg tog med forældrene sammen med deres børn. Mig, en "nøgen vikar" uden relevant uddannelse.

Jeg var oven i købet initiativtager til, at to af eleverne, tvillinger, røg på familieskole i et par måneder sammen med deres mor. Det var nu også tiltrængt.

Mindre end tre måneder efter min ansættelse på skolen sidder jeg og laver eksamensspørgsmål til min 9. klasse. En måned efter det sidder jeg ved siden af en censor i "min" klasse og har "mine" elever op til eksamen i mine egne eksamensspørgsmål ud fra "mit" pensum. Der går ikke to uger, før jeg sidder på en døveskole som censor i engelsk. Jeg giver karakterer, dumper elever og undrer mig generelt over, hvordan det kan passe, at det er mig, som sidder her og ikke en uddannet lærer.

På intet tidspunkt i løbet af min ansættelsesperiode blev jeg hørt eller spurgt til mit engelsk af skolelederen. På intet tidspunkt blev det kontrolleret, at jeg rent faktisk kunne finde ud af at undervise en klasse i engelsk. Der var på intet tidspunkt en anden lærer til stede i klassen for at forestå, at undervisningen var god nok. Eleverne blev ikke spurgt i eller under forløbet, de fik bare en ny lærer.

Jeg skal understrege, at jeg gik op i mit arbejde som engelsklærer. Jeg sad ofte før engelsktimerne og gik teksten i deres grammatikbog igennem. Jeg forsøgte at genlære grammatikken, så jeg kunne lære den fra mig - og når alt kommer til stykket, så var eleverne heldige med, at de trods alt fik en vikar, som forsøgte sit bedste og ikke bare lod stå til. Jeg gav dem stile for, rettede dem derhjemme om aftenen og hjalp dem med at forstå grammatikken.

Men hvordan f... kan vi som samfund tillade os at kritisere elevernes ambitioner og kunnen, når vi svigter dem ved at være så lemfældige med kvaliteten af undervisningen?

OP: Jeg ønsker dig al held og lykke med projektet. Vi har i den grad brug for flere visionærer med moderne og kritiske tilgange til undervisningen.

---
www.raybandk.blogspot.com

@ DaBlam

"Når jeg skriver 'anerkendende og inkluderende' hentyder jeg til 'inklusions tanken' som står i stærk kontrast til Tuzneldas indlæg, der som mange lærere forsøger at finde 'fejl og mangler' hos eleverne således de kan blive ekskluderet, til special undervisning, special klasse eller special skole."

Jeg er i udgangspunktet enig, men vurderede det var så åbenlyst at "Tuz" indlæg var set gennem andre briller end mine egne.

Hvis jeg havde svaret konkret på det, er det min opfattelse at debatten ville have taget en politisk drejning, hvilket jeg ikke var interesseret i.

"Det er klassisk skoletænkning at hvis barnet ikke umiddelbart passer ind i lærerens undervisning, så er det eleven der er noget galt med - ikke læreren/skolen naturligvis."



Det er så rigtigt som det er skrevet. Og for mig at se bliver skriften på væggen endnu en gang umulig at overse ift. hvorfor der i skrivende stund er meget mere brug for menneskelige investeringer/overvejelser kontra materielle.
Sålænge mange lærere konstant tager udgangspunkt i det forkerte og dermed, bevidst eller ubevidst, arbejder ud fra et uhensigtmæssigt mindset, så kan vi investere i materielle opkvalifikationer fra nu af og til ruder knægt bliver konge, men til HVIS bedste?

Hvis vi virkelig vil tage et kvantespring i debatten, så erkender vi, hvilket vi alligevel før eller siden kommer til, at "materiel status" er dejligt, men også at det aldrig kan blive bedre end næstbedst, thi "personlig relation" ALTID vil overtrumfe sålænge vi taler menneskelige relationer/interaktion - nogle der i 2011 stadig er uenige heri?

"Ellers er det da flatterende at du gerne så mig som skole leder, jeg har dog en dejlig udfordring i at skabe Danmarks bedste daginstitution"

Tjae, tror næppe jeg er helt galt på den når jeg postulerer, at der er brug for flere ledere med dit menneskesyn i folkeskolen. Om de så er har liniefag i A,B eller C ller for den sags skyld er professorer eller adjunkter er af mindre betydning.

Sikker på dine medarbejdere trives - Held & lykke med udfordringen fortsat:)

@ Rayban


"Jeg havde ingen problemer i at undervise eleverne i dansk, qua min uddannelse som journalist. Min indsats for den 5.klasse står stadig som et af mine højdepunkter i mit efterhånden middellange arbejdsliv. Ikke nok med at jeg fik lært dem at sætte komma, så blev mange af ungerne sgu også mærkbart bedre til at lave deres lektier! Det tog sgu også mange skole-hjem samtaler, samtaler jeg tog med forældrene sammen med deres børn. Mig, en "nøgen vikar" uden relevant uddannelse"


HER burde det blive tydeligt for selv "Mogens Molbo", at det vigtigste IKKE er den faglige ballast, men den menneskelige.
Med mindre du som underviser selv er smådebil og slås med indlæringsvanskeligheder, så er viljen til at ville gøre en forskel, motivationen for at rykke sine elever, glæden ved elevernes feedback, osv. DET HELT AFGØRENDE i bestræbelserne på at være en "god" lærer. DET giver AHA-oplevelser for eleverne, såvel som læreren, hvilket jeg også læser ud mellem linierne. - (jeg finder det så sigende og er helt klart noget af det vanskeligste at formidle til folk uden for skoleverdenen, idet "de" oftere hælder til materialer, klassekvotienter, forskning, etc.

Jeg synes det er en god beskrivelse af af dine erfaringer som "nøgen vikar", og tror næppe du er den eneste med disse.

Jeg//vi/de fleste af os er vel, når ret skal være ret, også enige i at vi svigter på fundamentale områder. I denne konkrete kontekst er det vel næppe helt forkert at påstå at "tabellen lyver aldrig". Det vi derimod som samfund, som lærere, som enkeltindivider og andre aktører er NØDT TIL gøre op med os selv og tage stilling til, FØR ELLER SIDEN:

Indenfor hvilke/t område bør vi først og fremmest evaluere, re-strukturere og herefter investere? Det materielle? Det faglige?
Det menneskelige?

Hvad siger PN?

Tak for dit bidrag og fortælling:)

"OP: Jeg ønsker dig al held og lykke med projektet. Vi har i den grad brug for flere visionærer med moderne og kritiske tilgange til undervisningen. "


Mange tak. Jeg vil skynde mig at tage det som en kompliment, da de ind til videre har været sparsomme i tråden;)

God vind til dig oxo!

Hvis jeg skal give mit besyv med så undrer jeg mig over, at nogle mener, at flere midler til folkeskolen er lig med bedre uddannede børn. Vi har i forvejen verdens dyreste folkeskole og som de fleste er inde på, så ligger vores folkeskole ikke ligefrem i verdensklasse.

Hvad skulle vi i øvrigt bruge alle de nye penge til i folkeskolen? Male væggene? Så går der ikke mange fysiktimer før de igen er overmalede med "K+L" og "Børge er dum". Tvivler også på at nye computere ville kunne bidrage til et mere lærerigt miljø, andet end at man selvfølgelig kunne køre nyere spil på dem end de gamle.

De ting jeg selv bedst husker fra folkeskolen var ikke de ting jeg "lærte" når vi havde computertime, nej det var når den mest passionerede og vidende lærer underviste. Og ja, jeg lærte min historie og kasus i tysk selvom bogen var af ældre dato og væggene var pisgule.

Jeg mener, at vejen til en bedre folkeskole først og fremmest starter hos forældrene. Hvis ikke børnene møder velforberedt og har et minimum af disciplin, så får de langt sværere ved at lære noget og derudover forstyrrer de resten af klassens indlæring.

Derudover bør lærerseminaret fokuserer langt mere på, at få nye folkeskolelærere til at være mere passionerede omkring de linjefag de vælger. Der er ikke noget mere uinspirerende end at høre på en dansklærer, der er ved at falde i søvn i sin egen monolog over at have gennemgået det samme stof de sidste 20 år. Derudover så skal lærerene være 100% inde i deres stof da det har en afsmittende effekt på elevernes indlæring.

@Tuznelda
Tak for at bringe tanker omkring mulige årsagssammenhænge på banen, som jeg ikke før er stødt på. Da jeg nedenfor ikke omtaler de 10% af eleverne, som du nævner, så vil jeg lige tilføje, at jeg finder problematikken omkring disse 10% meget vigtig. Desværre har jeg ingen viden om dette, og kan derfor ikke bidrage med yderligere info.



@OP
Hatten af for at du tager emnet op, men det er jo så bredt, at det stritter i alle retninger, og jeg finder det svært at angribe emnet på en ordentlig måde. Jeg har mange hyldemeter i bogreolen, der omhandler emnet, men at sammenfatte disse hyldemeter samt 30 års pædagogisk erfaring i et PN-indlæg, så det bliver bare nogenlunde forståeligt, er ikke noget, jeg vil påtage mig.

Problemet er, at for hvert spørgsmål, du bringer op, er der en eller måske tre ting, der er mere sande end alt andet, men da disse ting kan variere kraftig fra den ene elev-lærerkombination til den anden, finder jeg det ret umuligt at komme med endegyldige sandheder eller noget, som prætenderer dette.

Hvis jeg alligevel skal sige et eller andet, som jeg selv finder vigtigt, så må det være følgende: Når jeg modtager elever i 1 g/HF, så er det slet ikke nok, at jeg står oppe ved tavlen med min faglighed og ministeriets læreplan+vejledning under armen samt alle mine gode intentioner. Sådan har det aldrig været, og sådan vil det aldrig blive.
De elever, der kommer fra folkeskolen/privatskoler, vil altid være forskellige mennesker på godt og ondt. Nogle er fagligt stærke, nogle er socialt stærke, nogle er særdeles lærevillige, nogle er i stand til at fokusere, nogle er fantastiske til at kombinere input, nogle er ... ... ...
Nogle er umiddelbart gode til det hele, og nogle er umiddelbart ikke gode til særligt meget. Under umiddelbarheden ligger der dog ofte skjulte "reserver". Det er disse "reserver" hos hver enkelt elev, jeg ofte er på jagt efter som lærer. Nogle gange skal der bare et smil og venlige bemærkninger til for at lokke disse reserver frem, andre gange skal der tales gennem en bestemt af "de syv/mange intelligenser", og i den helt modsatte grøft må man nogle gange konstatere, at der bare ikke er nogle "reserver" m.h.t. et givet fagligt emne. Eleverne skal tændes, før man overhovedet kan gå i gang med den faglige undervisning. Nogle gange rummer ministeriets læreplan ikke mulighed for, at man kan nå at tænde alle elever, men jeg håber virkelig, at man i folkeskolen ikke har så snævre bånd, at man allerede her må opgive at tænde alle elever.

Til slut vil jeg lige sige, at enhver elev er et selvstændigt individ med egne tanker og motiver samt familiemæssige og sociale baggrund, - og dette har efter min erfaring en altafgørende indflydelse på elevens tilgang til en hvilken som helst undervisningssituation.


Vigtigt PS:
Uanset hvad de voksne siger, så er dagens gymnasie- og HFelever mindst lige så skarpe, som vi var i min generation i begyndelsen af 1970'erne. Måske kniber det med kommasætningen og andet grammatisk, men det opvejes så rigeligt af andre tillærte kvaliteter.

@ Cewcew

Jeg er i substans mere eller mindre enig i alt du skriver, så vil nøjes med at stille et par fremadrettet spørgsmål, forhåbentlig, til gavn for debatten.

Det ville bidrage i et ikke uvæsentligt omfang, såfremt flere forældre blev bedre til at tage "ansvar" for deres børns udvikling. Problemet kommer når vi skal definere "ansvar", men det er en anden diskussion som må vente.
Virkeligheden er dog, at mange forældre enten ikke kan eller magter at tage ansvar for deres børn. Det er der mange årsager til, men reduceret til en generalisering, så skyldes det som oftest forældrenes egne manglende kompetencer det være sig af økonomisk, materiel, intellektuel karakter.

I erkendelse heraf er det min opfattelse, at det mest konstruktive man som lærer kan gøre i denne situation IKKE er at videregive ansvaret for eleven til forældrene (det er også fordi de ikke opdrager, det er også fordi de ikke hjælper med lektier, osv.), MEN at tage ansvaret for eleven til sig, (thi så nærmer vi os en langt mere ægte definition af en "god" lærer", og hvorledes en sådan vil reagere), hvilket straks vil gennemsyre den dedikerede og autentiske lærers ageren i tanke, handling og ord. - eller hvordan ser du det?

Jeg er igen helt på linie med din betragtning om uengagerede og uinspirerede lærere. Problemet er dog for mig at se, at "passion" ikke er noget der kan læres gennem bøger eller undervisning. Hvis jeg skulle foreslå et sted at begynde, så kunne man måske i stedet for at spørge de lærerstuderende om "kan du finde 4 derivativer og flexiver?", måske med større fordel stille spørgsmål i retning af:

Hvorfor vil du gerne vil lærer? Hvad ønsker du at opnå med din lærergerning? Hvordan vil du beskrive dine styrker/udviklingsområder som lærer? Indenfor hvilket område er du stærkest pocessen/produktet? osv. osv.

Desværre er jeg ikke så fortrøstningsfuld, idet der stadig lægges umådelig stor vægt på at være stationært fagligt kompetent.

Hvorledes ser du ovenstående?

Tak for dit bidrag.

@ Holstt

Du lyder helt sikkert som en mand med nogle erfaringer.

En af de ting jeg oftere og oftere hæfter mig ved er, at kompetente (fag-)folk høster kredit på at kunne beskrive og kortlægge en problemstilling og meget gerne fra højre til venstre og med mulighed for stolpe op og stolpe ned:(

Det fjerner fokus og risikerer at skabe en kedelig ny trend, hvor det at være problemorienteret i tanke, ord og handling pludselig bliver en kvalitet og kan give nærmest "gude-agtig" status, hvorfor?

Der må da være andre end jeg selv, som måske nok anerkender vigtigtheden af kortlægningen af et "problem", men så sandelig sætter langt større pris på folk som har løsningsforslagene - (thi, hvad hjælper det at konstatere du dør af sult, hvis sulten ikke driver dig mod handling?)

Venner, vi er nødt til at få øjnene op for, at no er det en kvalitet en kunne kortlægge et problem, men er så sandelig en langt større evne og kunst at kunne finde løsningen på det problem, derom er vi vel alle enige formoder jeg?

Hvis vi tager den direkte logik/analogi fra ovensående eksempel, så har vi et YDERST FORNUFTIGT bud på, hvorfor folkeskolen har så store udfordringer - og jeg vil hermed gerne udfordre enhver på dette udsagn?

Ligesom der i anno 2011 vel ikke findes en respektabel virksomhed uden en "HR"-afdeling", så er jeg i hvert fald glad for at kunne konstatere at gør sig gældende i folkeskolen, eller? Vent, nå ja det er jo også rigtigt, man har jo pædagogiske konsulenter og pædagogiske møder, hvilket snildt arbejder med samme drive som en "HR"-afdeling i den private sektor - heldigvis.

Og som jeg læser substansen i dit indlæg, så er alle elever/mennesker forskellige med hver deres forudsætninger, hvilket "HR"-afdelingerne rundt omkring bevidner, så nu mangler vi bare at folkeskolen også, i praksis, får inkluderet dette.

@straightout
Substansen i mit indlæg er i hvert fald ikke, at "alle elever/mennesker er forskellige med hver deres forudsætninger" (det er trivielt), men at undervisningen nødvendigvis må tage sit udgangspunkt i denne kendsgerning (det er ikke trivielt).


Du skriver:
Venner, vi er nødt til at få øjnene op for, at no er det en kvalitet en kunne kortlægge et problem, men er så sandelig en langt større evne og kunst at kunne finde løsningen på det problem, derom er vi vel alle enige formoder jeg?

Problemet er vel, at der ikke kun er ét problem, men flere. Desuden er løsningerne forskellige afhængig af elev-lærerkombination. Du drømmer måske om at kunne forenkle dette ved at tage lærervariablen ud af denne ligning, men jeg har endnu til gode at se et læringssystem (læs:løsning) løse dette problemfelt uden at tage lærervariablen med i regnestykket.

Nuvel, held og lykke med din jagt på en løsning af problemmyriaden. Hvis det lykkes dig, så er du en helt i min verden.

@ Holstt

"Substansen i mit indlæg er i hvert fald ikke, at "alle elever/mennesker er forskellige med hver deres forudsætninger" (det er trivielt), men at undervisningen nødvendigvis må tage sit udgangspunkt i denne kendsgerning (det er ikke trivielt)."

Forskellen i praksis for lærer "Jensen" værende? - den største udfordring er for mig at se ikke hvad vi kan få "nationens fremmeste hoveder" til at konkludere på folkeskolens vegne, men i langt højere grad hvordan vi hæver bundniveauet hos demange som arbejder med eleverne til daglig - uenig?

"Venner, vi er nødt til at få øjnene op for, at no er det en kvalitet en kunne kortlægge et problem, men er så sandelig en langt større evne og kunst at kunne finde løsningen på det problem, derom er vi vel alle enige formoder jeg?

Problemet er vel, at der ikke kun er ét problem, men flere. Desuden er løsningerne forskellige afhængig af elev-lærerkombination. Du drømmer måske om at kunne forenkle dette ved at tage lærervariablen ud af denne ligning, men jeg har endnu til gode at se et læringssystem (læs:løsning) løse dette problemfelt uden at tage lærervariablen med i regnestykket."

Pointen fra din side værende? - fordi synes jeg du falder meget godt ind under den beskrevne kategori om at "kunne kortlægge et problem", men tilsyneladende finder det så meget sværere at komme med bud på løsningsforslag.

Helt kort, på hvilken måde og i hvilket omfang finder du dit ovenstående udsagn konstruktivt?

At en udfordring umiddelbart ikke synes at have en løsning, om ikke andet så en der er godt gemt, kan vel give anledning til 2 generelle konklusioner/mindsets:

- Phew, det er godt nok svært at begribe kompleksiteten i denne problemtilling, men jeg finder vel ikke løsningen ved at blive ved med at konstatere at problemstillingen er kompleks, så jeg må hellere komme i gang med at lede efter løsningerne..osv.

- Phew, det er godt nok en kompleks problemstilling.. her kan jeg vist lige så godt resignere og melde hus forbi.. prøv lige og se hvor svært det er? hvordan skulle jeg kunne klare det alene? hvordan skulle andre kunne løse det? osv.

Jeg tør godt påstå, at hver af de 2 ovenstående "tænkninger" allerede er rigt repræsenteret i folkeskolen i skrivende stund. Spørgmålet er blot hvem vi som Samfund(forældre, kollegaer, nabo, niecer, etc) HELST vil have skal repræsentere lærergerningen? Hvilke typer "tænkninger" (læs: lærere) er det mon mest hensigtmæssigt at rekruttere og tiltrække? hvilke typer "tænkninger" er mon mest egnet til at stå som garant for inspirererede og motiverede elever anno 2011?

Jeg siger ikke der ikke er nok udfordringer at tage fat på, men så meget desto mere grund til at komme pro/aktivt i gang med at løse dem, frem for "blot" at erkende der en mange og det er svært - uenig?

Jeg takker dig i min fortsatte søgen efter løsninger, teoretiske som praktiske. (teoraktiske).

Hej jeg er den du søger.

Hej jeg er den du søger.

@Lookatme

Det lyder da godt.

Føl dig fri til at smide en PM eller alternativt fiske et par spørgsmål og giv dit besyv med. På den måde burde jeg få en fornemmelse i af i hvilken grad du er den jeg søger:)

Der burde være nok spørgsmål og/eller kommentarer at vælge mellem.

Med grønt: Citat fra OP 18:19

@ Holstt

"Substansen i mit indlæg er i hvert fald ikke, at "alle elever/mennesker er forskellige med hver deres forudsætninger" (det er trivielt), men at undervisningen nødvendigvis må tage sit udgangspunkt i denne kendsgerning (det er ikke trivielt)."

Forskellen i praksis for lærer "Jensen" værende? - den største udfordring er for mig at se ikke hvad vi kan få "nationens fremmeste hoveder" til at konkludere på folkeskolens vegne, men i langt højere grad hvordan vi hæver bundniveauet hos demange som arbejder med eleverne til daglig - uenig?

Nu var ovennævnte jo skrevet til dig i forlængelse af din første kommentar til mig og ikke til lærer Jensen. Så jeg fatter ikke din twist, - er du overhovedet intereseret i at læse, hvad jeg skriver, eller ønsker du bare at tage afsæt i, hvad du tror, jeg skriver?

Jeg har ikke på noget tidspunkt påstået noget som helst omkring, hvad den største udfordring er for folkeskolen, men du skriver som om, jeg har gjort dette.

Jeg ved ikke, om jeg er enig med dig i, at folkeskolens største problem er, at bundniveauet skal hæves hos den danske lærerstand på folkeskolerne. Jeg har slet ikke indsigt nok til et erklære mig enig eller uenig i din påstand. Umiddelbart (ud fra de lærere jeg kender personligt samt mine børns skolegang) er jeg uenig med dig.

"Venner, vi er nødt til at få øjnene op for, at no er det en kvalitet en kunne kortlægge et problem, men er så sandelig en langt større evne og kunst at kunne finde løsningen på det problem, derom er vi vel alle enige formoder jeg?

Problemet er vel, at der ikke kun er ét problem, men flere. Desuden er løsningerne forskellige afhængig af elev-lærerkombination. Du drømmer måske om at kunne forenkle dette ved at tage lærervariablen ud af denne ligning, men jeg har endnu til gode at se et læringssystem (læs:løsning) løse dette problemfelt uden at tage lærervariablen med i regnestykket."

Pointen fra din side værende? - fordi synes jeg du falder meget godt ind under den beskrevne kategori om at "kunne kortlægge et problem", men tilsyneladende finder det så meget sværere at komme med bud på løsningsforslag.

Min pointe er vel klar nok: Der findes ikke en enkel løsning på et kompliceret problem.

Jeg synes ikke, at jeg på nogen måde kortlægger problemerne. Tværtimod gør jeg i mit oprindelige indlæg opmærksom på, at jeg ikke har viden nok til at kortlægge problemet. Men jeg indrømmer da gerne, at jeg peger på nogle problemer fremfor at komme med en simpel løsning. Dette skyldes, at der ikke findes en simpel løsning.


Helt kort, på hvilken måde og i hvilket omfang finder du dit ovenstående udsagn konstruktivt?

Jeg fatter ikke din tone, men dig om det, selvom det ikke fremmer vores kommunikation. Jeg finder det ikke konstruktivt at søge en simpel løsning på et kompliceret problem. Hvis du finder det ukonstruktivt at konstatere dette, så er jeg ikke konstruktiv. Jeg selv har i mange kreative sammenhænge, hvor vi har været flere, der skulle finde frem til løsninger, oplevet at input af den type, jeg kommer med, har haft en konstruktiv virkning, men det er klart, at hvis du står fast på, at der skal findes en simpel løsning, så er mine indvendinger MEGET ukonstruktive.

At en udfordring umiddelbart ikke synes at have en løsning, om ikke andet så en der er godt gemt, kan vel give anledning til 2 generelle konklusioner/mindsets:

- Phew, det er godt nok svært at begribe kompleksiteten i denne problemtilling, men jeg finder vel ikke løsningen ved at blive ved med at konstatere at problemstillingen er kompleks, så jeg må hellere komme i gang med at lede efter løsningerne..osv.

Helt enig. Lad os søge ind i den komplekse problemstilling (eller kortlægge den, hvis jeg skal bruge dine ord). Herefter kan vi så finde løsninger. ELLER lad os fokusere på et afgrænset område indenfor problemkomplekset og finde en løsning på dette.

- Phew, det er godt nok en kompleks problemstilling.. her kan jeg vist lige så godt resignere og melde hus forbi.. prøv lige og se hvor svært det er? hvordan skulle jeg kunne klare det alene? hvordan skulle andre kunne løse det? osv.

Jeg er vant til at løse komplekse problemstillinger. Når jeg gør det sammen med andre, er det klart en forudsætning, at vi er enige om fremgangsmåden. Det er vi to så ikke, men det er fint nok for mig, og jeg vil følge med på din hjemmeside, for at se, om der kommer ting op, som jeg kan omforme og anvende i min egen pædagogiske praksis.

Jeg tør godt påstå, at hver af de 2 ovenstående "tænkninger" allerede er rigt repræsenteret i folkeskolen i skrivende stund. Spørgmålet er blot hvem vi som Samfund(forældre, kollegaer, nabo, niecer, etc) HELST vil have skal repræsentere lærergerningen? Hvilke typer "tænkninger" (læs: lærere) er det mon mest hensigtmæssigt at rekruttere og tiltrække? hvilke typer "tænkninger" er mon mest egnet til at stå som garant for inspirererede og motiverede elever anno 2011?

Jeg siger ikke der ikke er nok udfordringer at tage fat på, men så meget desto mere grund til at komme pro/aktivt i gang med at løse dem, frem for "blot" at erkende der en mange og det er svært - uenig?

Jeg tror vist heller ikke, at jeg har sagt, at der ikke er nok udfordringer at tage fat på, tværtimod. Hvordan kan du læse mit indlæg 16:04 og være i tvivl om, at jeg på daglig basis både alene og sammen med kolleger arbejder med at løse de pædagogiske udfordringer? Som allerede sagt: Der er mange pædagogiske udfordringer, og ofte har de hver sit løsningsfelt. Det arbejder jeg med hver dag.

Jeg synes ikke, det er særlig konstruktivt, som du læser mine indlæg, og det skulle ikke undre mig om det er gensidigt, så lad os stoppe her.

Held og lykke med dit projekt fremover!

@ Holstt

"Substansen i mit indlæg er i hvert fald ikke, at "alle elever/mennesker er forskellige med hver deres forudsætninger" (det er trivielt), men at undervisningen nødvendigvis må tage sit udgangspunkt i denne kendsgerning (det er ikke trivielt)."

Forskellen i praksis for lærer "Jensen" værende? - den største udfordring er for mig at se ikke hvad vi kan få "nationens fremmeste hoveder" til at konkludere på folkeskolens vegne, men i langt højere grad hvordan vi hæver bundniveauet hos demange som arbejder med eleverne til daglig - uenig?

Nu var ovennævnte jo skrevet til dig i forlængelse af din første kommentar til mig og ikke til lærer Jensen. Så jeg fatter ikke din twist, - er du overhovedet intereseret i at læse, hvad jeg skriver, eller ønsker du bare at tage afsæt i, hvad du tror, jeg skriver?


Øhh, jeg tager naturligvis afsæt i hvad jeg formoder du skriver, kan jeg andet? Jeg ønsker på ingen måde at desavouere hverken dine indlæg eller din person. Når jeg skrev som jeg gjorde, så var det fordi jeg på baggrund af dit første afsnit, hvor du erklærer at det i hvert fald ikke er som jeg definerer det(trivielt), hvorfor jeg måske i tanken lidt hurtigt konkluderede hvilket hjørne du skrev ud fra, my bad. Forstår nu at i jeg læaste det forkert og derfor handlede overilet, hvilket jeg naturligvis beklager.

Jeg har ikke på noget tidspunkt påstået noget som helst omkring, hvad den største udfordring er for folkeskolen, men du skriver som om, jeg har gjort dette.


Endnu en gang dårlig retorik af mig, da mit ærinde var at identificere et område som jeg personligt finder af mere afgørende betydning, men det berettiger self. ikke at lægge dig ord i munden eller konkludere på dine vegne, my bad.

Jeg ved ikke, om jeg er enig med dig i, at folkeskolens største problem er, at bundniveauet skal hæves hos den danske lærerstand på folkeskolerne. Jeg har slet ikke indsigt nok til et erklære mig enig eller uenig i din påstand. Umiddelbart (ud fra de lærere jeg kender personligt samt mine børns skolegang) er jeg uenig med dig.


Det er jeg da glad for at høre, og jeg ville bare ønske at der var nogle flere som havde dine erfaringer. Men jeg formoder at det står lysende klart for alle som har læst minimum 5+ indlæg i tråden, at det altså IKKE er alle forældre som oplever systemet som værende lige samarbejdsvilligt. Det er i deres ærinde jeg fremfører mine synspunkter og ikke for de som oplever folkeskolen som "lige i øjet". (bortset fra det kan vi i sidste ende synes nok så godt om en lærer, men det er ikke personlig sympati denne debat sigter mod, men hvor vidt vi kan aflæse denne sympati på bundlinien(læs: eleverne lærer at læse, skrive og regne i basalt omfang)

"Venner, vi er nødt til at få øjnene op for, at no er det en kvalitet en kunne kortlægge et problem, men er så sandelig en langt større evne og kunst at kunne finde løsningen på det problem, derom er vi vel alle enige formoder jeg?

Problemet er vel, at der ikke kun er ét problem, men flere. Desuden er løsningerne forskellige afhængig af elev-lærerkombination. Du drømmer måske om at kunne forenkle dette ved at tage lærervariablen ud af denne ligning, men jeg har endnu til gode at se et læringssystem (læs:løsning) løse dette problemfelt uden at tage lærervariablen med i regnestykket."

Pointen fra din side værende? - fordi synes jeg du falder meget godt ind under den beskrevne kategori om at "kunne kortlægge et problem", men tilsyneladende finder det så meget sværere at komme med bud på løsningsforslag.

Min pointe er vel klar nok: Der findes ikke en enkel løsning på et kompliceret problem.

Jeg synes ikke, at jeg på nogen måde kortlægger problemerne. Tværtimod gør jeg i mit oprindelige indlæg opmærksom på, at jeg ikke har viden nok til at kortlægge problemet. Men jeg indrømmer da gerne, at jeg peger på nogle problemer fremfor at komme med en simpel løsning. Dette skyldes, at der ikke findes en simpel løsning.


Der er vist lige plads til en mere på mi kappe, så den tager jeg igen.

Det kan være at jeg har fået det forkerte ben ud af sengen, men jeg har nu stadig svært ved at hvor du vi hen med ovenstående. I stedet for at konstatere at der ikke kun er 1 problem samt at det ikke har en enkel løsning, så påpeger du at der er flere løsninger samt at disse er komplekse - På hvilken måde bør jeg kunne tage denne information og anvende den konstruktivt fremadrettet? (ikke for at være fræk/provokerende, men fordi jeg ikke selv magter at finde tilgangsvinklen)

Helt kort, på hvilken måde og i hvilket omfang finder du dit ovenstående udsagn konstruktivt?

Jeg fatter ikke din tone, men dig om det, selvom det ikke fremmer vores kommunikation. Jeg finder det ikke konstruktivt at søge en simpel løsning på et kompliceret problem. Hvis du finder det ukonstruktivt at konstatere dette, så er jeg ikke konstruktiv. Jeg selv har i mange kreative sammenhænge, hvor vi har været flere, der skulle finde frem til løsninger, oplevet at input af den type, jeg kommer med, har haft en konstruktiv virkning, men det er klart, at hvis du står fast på, at der skal findes en simpel løsning, så er mine indvendinger MEGET ukonstruktive.

Det ærgrer helt klart også mig, at du og andre ikke kan fornemme min "tone" i samme ånd som den er afsendt, men det er min udfordring at blive bedre hertil. Det er især ærgeligt, idet langt de fleste misforståelser er af kommunikativ/non-verbal karakter, hvorfor jeg er sikker på at "fejlmarginen" ville have været mindre. Men det er som sagt mit ansvar at blive bedre til at formulere mig på skrift.

At en udfordring umiddelbart ikke synes at have en løsning, om ikke andet så en der er godt gemt, kan vel give anledning til 2 generelle konklusioner/mindsets:

- Phew, det er godt nok svært at begribe kompleksiteten i denne problemtilling, men jeg finder vel ikke løsningen ved at blive ved med at konstatere at problemstillingen er kompleks, så jeg må hellere komme i gang med at lede efter løsningerne..osv.

Helt enig. Lad os søge ind i den komplekse problemstilling (eller kortlægge den, hvis jeg skal bruge dine ord). Herefter kan vi så finde løsninger. ELLER lad os fokusere på et afgrænset område indenfor problemkomplekset og finde en løsning på dette.

You decide where to begin?

- Phew, det er godt nok en kompleks problemstilling.. her kan jeg vist lige så godt resignere og melde hus forbi.. prøv lige og se hvor svært det er? hvordan skulle jeg kunne klare det alene? hvordan skulle andre kunne løse det? osv.

Jeg er vant til at løse komplekse problemstillinger. Når jeg gør det sammen med andre, er det klart en forudsætning, at vi er enige om fremgangsmåden. Det er vi to så ikke, men det er fint nok for mig, og jeg vil følge med på din hjemmeside, for at se, om der kommer ting op, som jeg kan omforme og anvende i min egen pædagogiske praksis.


Det tør jeg desværre ikke love dig, da min hjemmeside primært skal være informativ ift. forældre og ikke så meget "fagfolk". Det er min erfaring, at mange forældre alligevel er ligeglade med, hvor vidt jeg anvender "videnskab A, B eller C", de vil bage gerne have at jeg hjælper deres barn. Jeg startede oprindeligt ud med at lave en folder som var forholdsvis "faglig", men fik som sagt hurtigt feedback i retning af, at det var 93% overflødigt. - men føl dig da fri til at stille eventuelle spørgsmål i denne tråd og alternativt via PM?

Jeg tør godt påstå, at hver af de 2 ovenstående "tænkninger" allerede er rigt repræsenteret i folkeskolen i skrivende stund. Spørgmålet er blot hvem vi som Samfund(forældre, kollegaer, nabo, niecer, etc) HELST vil have skal repræsentere lærergerningen? Hvilke typer "tænkninger" (læs: lærere) er det mon mest hensigtmæssigt at rekruttere og tiltrække? hvilke typer "tænkninger" er mon mest egnet til at stå som garant for inspirererede og motiverede elever anno 2011?

Jeg siger ikke der ikke er nok udfordringer at tage fat på, men så meget desto mere grund til at komme pro/aktivt i gang med at løse dem, frem for "blot" at erkende der en mange og det er svært - uenig?

Jeg tror vist heller ikke, at jeg har sagt, at der ikke er nok udfordringer at tage fat på, tværtimod. Hvordan kan du læse mit indlæg 16:04 og være i tvivl om, at jeg på daglig basis både alene og sammen med kolleger arbejder med at løse de pædagogiske udfordringer? Som allerede sagt: Der er mange pædagogiske udfordringer, og ofte har de hver sit løsningsfelt. Det arbejder jeg med hver dag.


Jeg synes ikke, det er særlig konstruktivt, som du læser mine indlæg, og det skulle ikke undre mig om det er gensidigt, så lad os stoppe her.


Synes jeg har redegjort for min uheldige "læsning" af dit indlæg højere oppe, hvorfor jeg bare vil gentage mig selv, men beklager.

JEg ville ellers have stillet dig spørgsmålet: "Hvor bør underviserne i folkeskolen, efter din opfattelse, rette deres primære sigte? sekundære? tertiære? begrund gerne dine prioriteter? (andre er self. velkomne til at tage stafetten op)
Held og lykke med dit projekt fremover!

Tak skal du have og god vind til dig oxo:)

Faldt lige over den her video der har et par gode pointer:

www.youtube.com/watch?v=zDZFcDGpL4U&feature=related

Men i kender vel gutten.

@ DavidBB

Takker for et højest værdsat bidrag - det vil jeg da mene er en "skæv" indgangsvinkel, som er svær at tilsidesætte intellektuelt, når man først har hørt det (og for nogle erkendt det).

Jeg kender ikke fyren fra videoen i forvejen, men har da fundet inspiration til noget "underholdning" det næste stykket tid, tak!!

Kunne være nysgerrig efter at høre dit eget syn på indholdet i den video du linker til?

Hmm, nu kommer jeg sikkert på glatis med mit indlæg igen...

Jeg er desværre ikke den store optimist, når det kommer til gælde "fra teori til praksis" - (kommer muligvis til at trække i lnad senere i tråden!)

Udfordringen er for mig at se, at det teoretiske abstraktionsniveau som er gennemgående i videoen. Det er den "menige lærer Jensen" simpelthen ikke i stand til at begribe intellektuelt, endsige udføre i praksis. Her er vi, efter min beskedne opfattelse, på et niveau som ligger over et hvert fagligt niveau, og det er et intellektuelt erkendelsesniveau, som måske nok kan have med faglighed at gøre, men i LANGT højere grad vidner om et individs måde at anskue verden, sine medmennesker, sine omgivelser og hvorledes hvert enkelt individ VÆLGER at forholde sig til dette.

INGEN (meget få) steder i samfundet kan vi se, bare en tendens til, at den form for "tænkning" vinder frem i folkeskolen.

Tværtimod taler de fleste "kapaciteter" om faglighed, klassekvotienter, ressourcer, økonomi (hvilket denne tråd vel også vidner om?). Dermed er der 2 hurtige "konklusioner"..

A) - Enten ved ham fyren fra videoen med al tydelighed IKKE hvad han taler om og er sikkert vågnet en morgen og tænkt, at nu ville han opfinde sit eget mantra, hvorefter han vil docere den øvrige verden. Med andre ord, så vil jeg gerne trække mine tidligere postulater i denne tråd tilbage, fordi det nu er gået op for mig, at jeg simpelthen har fokuseret på de forkerte områder og at majoriteten af profilerne på Pokernet helt sikkert har fat i noget her.

B) - Eller må jeg hælde mod, at fyren fra videoen har fat i noget, hvilket så "desværre" udelukker majoriteten fra Pokernet fra samme. Men så havde jeg da i det mindste også selv fat i "et eller andet". Den synes jeg da ligger lige til "venstre"benet???

Skrevet på en anden måde, så er det ikke min vurdering at evnen til at tænke på et så højt/dybt abstraktionsniveau og samtidig reflektere på et ditto metaplan, ja det har for mig se ikke meget med dit fagområde at gøre, men som tidligere nævnt MEGET MERE med hvem du er som individ og vigtigst af alt da, på hvilket niveau du selv evner at reflektere, initiere og evaluere dine egne kognitive processer, end om du har gået på Gunsømagle seminarium eller Tarms ditto. om du fik 9 eller 11(ift. den gamle 13-skala). Om du synes økonomi er vigtigere end materialer eller omvendt.

Bottomline, der er simpelthen ikke tilstrækkeligt meta- og abstraktionsniveau blandt underviserne nok til, at substansen i videoen kan blive 100%, men mindre må også kunne kaldes et fremskridt, så lad os få kridtet skoene asap!

Hvis jeg alligevel er på glatis med mine postulater, så kunne jeg fristes til at slutte af med følgende:

Hvor mange på Pokernet har egentlig evnerne til i substans fuldt at begribe omfanget af, såfremt substansen i videoen er værdifuld, de præmisser som grundlæggende rokkes ved ift. til vores/samfundets syn på læring/folkeskolen og samtidig på et abstrakt plan forestille sig konsekvenserne af dette?

Arrogant? Hvis du læser det som sådan, så ja.

Provokerende eller konktroversielt? - Helt sikkert der;)

Gæt løs og flame away (husk bolden og ikke manden) - glæder mig til at læse de næste 5 indlæg:)

@ alle

Hvis du har set linket som "DavidBB" henviser til i sin post - På hvilken måde mener du så, at vi som samfund og undervisere (makro og mikroniveau) bør lade os inspirere af essensen i videoen? Og på hvilken konkret måde bør det afspejles i den enkelte undervisers tilgang til "læring" som begreb?

Byd ind!

Sorry, jeg har ikke så meget at tilføje. Har ingen erfaring med undervisning foruden almen deltagelse.

Generelt ville det overraske mig hvis kvaliteten af undervisningen i folkeren egentlig er faldet over de sidste 30 år. Jeg tror der findes andre forklaringer. Tuznelda er inde på noget af det.

Mht. Ken Robinson tror jeg du har ret at hans ideer er meget problematiske at indføre i praksis. Jeg ved heller ikke hvilken empiri han baserer sine konklusioner på. Som sagt faldt bare over videoen - og kom til at tænke på denne tråd :)

@ DavidBB

Alt i orden:)

Jeg tror som heller ikke "kvaliteten" af undervisningen isoleret set er dalet de forgangne 30 år.. MEN.. som "Tuznelda" pgså lægger op til, så er det en kompleks problemstilling, som kan anskues igennem flere optikker.

Når jeg ikke tidligere er gået ind i mere konkrete diskussioner omkring "den sociale arv", så er det fordi det efter min opfattelse, bør/skal være en politisk diskussion og dermed et udtryk for, hvorledes politikerne ønsker at prioritere. En politisk debat om området kunne da bestemt også være spændende, men mener nok den hører til under anden overskrift.

Jeg har derimod tråden igennem tilstræbt at holde det på et mikroniveau ift. den enkelte lærer i folkeskolen og dennes gerning.

Ingen tvivl om, at indholdet i videoen maner til eftertanke på en provokerende/intellektuel måde, som for nogle går "direkte hen over hovedet", men for andre som sagt maner til eftertanke.

Det er muligt det falder nogen for brystet, men det bedste bud bør næppe være: "at det er en kompleks problemstilllng som også hænger sammen med andre områder..osv."

Man finder vel ikke en løsning ved "blot" at pege på flere problemer?

Jeg synes ikke det er helt forkert at konstatere, at de mange indlæg i denne tråd vidner om forskellige standpunkter, synspunkter, udgangspunkter, osv. Med andre ord skriver nogle som "undervisere", andre met en politiserende vinkel og igen andre med deres personlige erfaringer/meninger. Men enten har vi jo alle ret, eller også har ingen af os ret, da vi jo debatterer ud fra forskellige præmisser.

Noget jeg tror kunne opkvalificere debatten, ville være hvis der kom nogle "holistiske" bud på banen. Nogle bud som afspejlede en "kausal" tankegang og meget gerne med ditto løsningsforslag (teoretiske). Faren er naturligvis, at hver gang der inddrages et område mere (politik, økonomi social arv, osv.) så gør det den "kausale ligning" langt mere kompleks, hvorfor det bliver sværere at være konstruktiv fremadrettet.

Jeg vender igen tilbage til, "at vi kan sende et menneske til månen, men vi er samtidig ikke i stand til at lære 20% af eleverne at læse, skrive, regne, tabeller, etc" - HVORFOR MON???