Sådan helt overordnet set så vil jeg give Brunen helt ret - Både businessjets og airliners er super sikre måder at transportere sig på.
Hvis man skal kigge på forskellen imellem de 2 operationer så er der dog lidt forskelle.
Biz jets kan komme til mange mindre lufthavne som de større airliners ikke kan komme ind til, Store lufthavne er typisk udstyret bedre og har længere og bredere landingsbaner ligesom de også har større krav til opbygningen af de forskellige anflyvninger for at kunne akkomodere de store fly.
Typisk vil der i store fly være meget mere overvågning af hvad vi piloter laver... alt bliver husket og rapporteret tilbage til selskabet.
Alle kender jo til den sorte boks som gemmer data, men derudover blever der gemt data fra en helt masse parametre - disse bliver gemt og brugt til at analysere på hvad vi laver og hvad vi kan lære.
Det er et utroligt kontrolleret miljø hvilket jo selvfølgelig hjælper enormt på sikkerheden.
Du ved at hvis du bryder en procedure, jamen så kan du have chefen i røret efter landing.
Piloterne på Biz jets og airliners er der ikke forskel på.