Vesper skrev:Rigtig god tråd du har startet OP.
Jeg betaler selv topskat, har tre børn, to biler og et godt hus. Jeg har arbejdet 5 år i udlandet men vendte hjem til mine rødder, fordi penge er bare ikke alt. Vores familie og mange venner er i Danmark og for os var det vigtigere at vores børn ville komme til at kende vores familie fremfor en fed løn hver måned.
Som nogen af jer skriver, så kan Danmark noget. Vi har gratis uddannelse, gratis sundhedssystem og et sikkerhedsnet der redder de fleste. Nu har jeg selv boet i et land hvor ALT i sundshedssystemet kostede. En fødsel var fx 50.000-80.000 kr, kort lægebesøg 600 kr osv. Havde du penge kunne du få. Sådan er det i mange lande. Jeg synes det er synd hvis størrelsen af din pengepung skal bestemme alt og det er endnu mere synd med mange unge som har “mig-mig-mig”- mentaliteten i dag. Det er ikke det et velfærdssamfund er bygget på. Med det sagt så er jeg enig i at der er sket en skævvridning og det er noget der fører til utilfredshed. Jeg tror ikke politikerne er i stand til at løse det.
En ting er dog helt sikkert. De unge i DK mangler generelt ikke noget. De går på cafe, i byen hver weekend, rejser osv (lidt generaliseret og overdrevet måske) og har det meget bedre end de fleste andre unge. Jeg synes absolut ikke de unge mangler noget.
Mht de ældre så har de været på arbejdsmarkedet i rigtig mange år og bidraget til statskassen. Bør vi ikke sikre at deres sidste år leves med værdighed? Det er ikke de ældre vi skal sætte ned i sociale ydelser.
Vi er enige, du passer lige ind i mit tænkte eksempel, ung veludannet og højtlønnet, bruger nogle år i udlandet med fed indkomst og uden børn.
Vender så hjem igen da man finder ud af, at penge ikke er alt og mindre skat i sidste ende ikke er det der gør en lykkelig.
Det der er humlen i det hele er, at vi meget gerne skulle bibeholde de unge med høje lønninger i Danmark, så de netop ikke tager 5-10 år i udlandet inden de vender hjem og får fuld valuta for pengene i form af folkeskole, børneydelser, lægehjælp etc.
Jeg er helt enig i at vi ikke skal skære fra de ældre, der har bidraget i mange år, jeg mener dog ikke det er fair at man kontinuerligt hæver pensionsalderen.
Jeg tror personligt ikke jeg får folkepension om 40 år.
De ældre i Danmark har generelt pæne formuer, det er et fåtal af fattige ældre.
Utilfredsheden er, at det bliver sværere for helt almindelige at få en bolig der kan bære en voksende børnefamilie til en fair pris, nogle steder nærmest umuligt.
Jeg tror mig mig mig mentaliteten er kommet for at blive og jeg ser den også vokser hos de ældre kernevælgere, alle rager til sig og sådan tror jeg det vil fortsætte.
Vi skal gøre det attraktivt at arbejde, vi skal gøre det nemmere at få boliger, vi skal skabe vækst og arbejdspladser. Og det får vi imo ikke ved at brandbeskatte de unge, skære i deres ydelser, samtidigt med vi giver til den del af befolkningen med millioner i formuer. Det skal være fair for alle.
Et tænkt scenario.
- 28 årig ung mand eller kvinde med en god uddannelse der tjener 750.000 om året, ingen børn, lidt studiegæld, men bliver brandbeskattet. Går ikke til lægen, tærer ikke på de offentlige finanser og bidrager generelt langt mere end gennemsnittet. Hvad skulle afholde ham fra at tage 5-10 år i Europa eller USA hvor lønnen måske er 1.000.000 kr? med lavere skat og en federe oplevelse? Hvordan kan vi bibeholde disse personer, hvordan kan vi gøre det attraktivt og føle de bliver værdsat? De kommer givetvis nok hjem igen når de vil have børn og familieliv, men så arbejder man typisk også mindre, man får også mere for sine penge. Men samfundet står tilbage med et tab på 5-10 års skat.
Lad mig illustrere endnu et scenario
Enlig mor med to børn på kontanthjælp, hun modtager 15.547 kr i kontanthjælp(før skat), gratis friplads til dem begge (værdi 4500 skattefrit)
3.102 i børne tilskud (skattefrit) 2800 i børnebidrag (skattefrit) boligsikring på 3611 kr (skattefrit)
Alt i alt giver det 25.513 kroner efter skat, (udregnet med 6000 i personfradrag)
Hvilket rundt regnet svarer til en indkomst på 40.000 brutto.
Nu siger jeg ikke at vi skal til at skære i de enlige forældres ydelser, det var bare for at illustrere et eksempel.
Er det så fair at en arbejdstager i dette land uden børn, der tjener 40.000 pr. måned er ligestillet med en enlig mor på kontanthjælp?
Nu er 40.000 en relativ pæn løn, hvad så med alle dem i de så kaldte skodjobs der knokler med rengøring, detailhandel, lager etc. De får langt mindre end 40.000.
Jeg vil gerne lige slå fast at jeg støtter op om de ældre, de enlige, og de mindre bemidlet, jeg støtter også bedre velfærd for handicappede etc.
Jeg mener bare det er ved at gå for vidt, når man bliver ved med at forværre systemet for dem som rent faktisk yder mest.