Som topic. Jeg står og overvejer at købe en Mac Mini, men er lidt i tvivl om ydeevnen mm. på sådan en tingest :-)
Er selv 100 % pc mand og har derfor ikke så godt styr på hvordan Mac's fungere.
Helt specifikt skal computeren bruges som DJ computer på et diskotek. Vi har tidligere haft en Macbook pro, som vi har været rigtig glade for. Problemet med denne er blot at gæsterne af og til kan tabe væske udover computeren. Dette problem vil vi gerne udover, og derfor virker en Mac Mini som en oplagt løsning.
Nogle der har erfaringer med sådan en, evt. hvilken af moddellerne man bør investere i ?
Specifikt skal den bruges sammen med Traktor S2 pro program, Traktor S2
Samt hente musik fra en ekstern USB med cirka 500 gb. musik på.
Er især nervøs for om mac'en bliver overophedet, når den nu ikke er større end den er.
Er lydhør overfor alle positive samt negative sider ved den :-)
Erfaringer med Mac Mini
Jeg har netop købt en brugt Mac Mini. Det er en 2,3 GHz Intel i7 Quad Core, 10 GB 1333 MHz DDR3 Ram, 120 GB SSD + 1 TB HD og 1 GB Intel HD 4000 Graphics. Og den spiller. Den har kørt i døgndrift i snart to uger med et torrentprogram åbent, har været brugt til afspilning af 3D film og kørt forskellige mere eller mindre krævende spil. Og det klarer den rigtig fint. Har endnu ikke oplevet noget negativt.
Den bliver ikke specielt varm - langt mere kølig end min MacBook Pro. Den er dog også fra medio 2009, hvor Mac Mini'en er fra medio 2012.
Lol. Jeg troede det her ville være den mest forskruede Formel 1 tråd, når jeg kom ind i den.
Har en Mac Mini fra 2011 kørende som mediecenter nu, men den fungerede et langt stykke tid fuldt tilfredstillende som min primære computer. Det eneste jeg investerede i var lidt mere RAM, fra 4 til 8GB. Kom også fra Windows PC´ere, og var positivt overrasket.
Til det formål du beskriver burde i kunne klare jer med den mindste model, evt. med 4 GB RAM oveni. Der er ingen problemer med varmeudvikling.