Erfaringer som aflastningsfamilie?

Hejsa.

Min kone og jeg overvejer at blive aflastningsfamilie.
Det er kun lykkedes os at få ét barn selv, og han er en dejlig dreng, der fungerer godt på alle måder.
Så vi føler at vi har en masse mentalt overskud, som det vil være synd at lade gå til spilde.

Alle fordelene ved at få et "ekstra familiemedlem" kan vi sagtens forestille os, men er der nogen med erfaring der kan byde ind med evt. ulemper, så vi kan blive lidt klogere?

Og hvorfor spørger jeg så om dette på et pokerforum?
Fordi jeg ikke er medlem af andre fora ;-)

En kammerats forældre er begyndt på det samme. Indtil videre er de rigtig glade for det.

Synes det er flot i vil hjælpe andre.

MIn svigerfamailie har et plejebarn og haft i 7-8 år,

Før jeg kan komme med ulemper, skal jeg høre hvor gammel det plejerbarn i skal have er?

Flot at i vil bruge jeres overskud på den måde...

Jeg har selv tænkt tanken, og tror måske også min kone og jeg vil dette når jeg engang er færdig med min PhD...

Så jeg lytter glædeligt med her

@Kadang
Det ved vi ikke helt? Vores søn er 13 år, så jeg forestiller mig en dreng mellem 5-9 år så de kan få glæde af hinanden.
Vi har aktuelt reageret på et opslag med en dreng på 5 år, men der er en godkendelsesprocedure, så måske findes der en anden familie i mellemtiden.

PM

Snakker vi "weekendforældre" eller er det fuld tid - du bliver nødt til at uddybe lidt...

Vi har desværre ikke et værelse i overskud, så det kan ikke være ''fuldtid''

Jeg har ikke nogen personlige erfaringer... Jeg arbejder som daginstitutions leder og har som pædagog både arbejdet på børnepsykiatrisk afdeling, skole for autister og i institutioner i belastede områder mm..
Jeg har derfor flere gange været med til at iværksætte aflastning samt talt med en række kollegaer der har haft børn i aflastning (tror mange aflastningsfamilier består af mindst en pædagog?).

Jeg har selvfølgelig både hørt de gode historier, de dårlige og de rigtig rigtig dårlige historier!

Jeg kender ikke jeres forudsætninger, andet at I er en velfungerende familie med et stort barn og et stort overskud!

Mit råd, er at I starter med 'en let sag' - med det mener jeg at det hårdeste som pædagog, menneske og plejefamilie er at have med mennesker at gøre der ikke kan tage vare på deres børn. det kan være hårdt psykisk at aflaste narkomanen eller alkoholiker moren der iøvrigt stjæler fra jeres hjem når hun er på besøg. ligesom den dårligt begavede mor eller den psykisk syge mor der periodisk ikke kan tage vare på sit barn (eller sig selv), let kan volde en psykiske kvaler at aflevere barnet tilbage søndag aften!

Jeg taler altså om de 'sager' hvor plejen er foranstaltet fordi udsatheden viser sig i familien, og der er tale om begrænset forælderevne med omsorgsvigt til følge.

De bedste historier har jeg hørt fra folk der aflaster familier med børn med autisme, down, fysiske og psykiske handicaps osv..
Altså tilfælde hvor en iøvrigt velfungerende familie har behov for aflastning da deres barns funktionshæmning stiller så store krav at de skal aflastes.

Så står valget mellem:
1. Et 'normalt udviklet og normaltbegavet' barn, med en familieproblematik (eks. alkohol)
2. Et 'handicappet' barn med en velfungerende familie

Så ville min anbefaling være at vælge løsning 2. selvom det umiddelbart kan virke som en større opgave, hvis man isoleret ser på hvad man kan/skal med barnet den weekend det er hos jer.


Ellers skal i tænke det igennem, og så tænke det igennem én gang mere før i springer ud i det, alt for mange plejefamilier hopper fra fordi de ikke kan magte opgaven, til stor skade og frustration hos børnene (men det vidste I selvfølgelig).


Afslutningsvis vil jeg lette på hatten og bukke i dyb respekt for beslutningen, og ville ønske væsentlig flere omsorgsfulde og velfungerende mennesker ville hjælpe udsatte familier, og familier i udsatte positioner det er berigende for børnene, for familierne, samfundet og typisk også meget berigende for aflastningsfamilien selv!

Ved ikke om rådene kunne bruges?

DaBLAM

@helstrup
Tusind tak for tilbuddet, det vil jeg benytte mig af. Gennemgår lige de papirer jeg får tilsendt og slår på tråden.

@DaBLAM
Også mange tak til dig for meget fornemt og uddybende svar!!
Super begrundelser du kommer med og jeg kan følge dig 100%.
Dog frygter jeg - hvis jeg skal være lidt egoistisk på min families vegne - at min søn vil føle sig lidt overset, hvis vi skal passe et barn med særlige behov. Det var egentlig det modsatte vi ville opnå, nemlig en han kunne være "aflastningsstorebror" for.

Måske er jeg helt galt på den?