Håber PN har nogle garvet rotter der kan share til info/viden eller historier fra lignende sager så jeg kan begynde at tænke over om jeg skal til at undersøge om det er en fair deal, eller bare være glad og acceptere det hele som det er.
Skade anmeldt til forsikring som har sendt den videre til vurdering i arbejdsskadestyrelsen. Det skal sige at forsikringen ikke dækker tab af arbejdsevne, så det er vel mere eller mindre en "lille sag", selvom det forløbig er vurderet til 160k erstatning.
Jeg har så fået brev tilbage med deres vurdering af skadens omfang samt mengrad%.
Jeg har brækket nakken og knust C7 samt brud på C6 hvilket har givet nogle følge skader i ben, hånd, øje, samt smerter i øverst rygdel mellem T1-T3. De har i rapporten taget stilling og vurderet mengrad ud fra alle følgepunkte pånær C7, hvor der intet står om den skade. C6 er dog nævnt. - Hvordan forholder jeg mig til at de ikke at taget stilling til skaden ved C7, jeg ved det står nævnt i min special lægeerklæring? ringer til forsikring og spørger om en forklaring?
Dernæst tænker jeg, hvordan tager jeg stilling til om det hele er fair? Vender det med min fys? Min special læge? Advokat? Men bliver det måske ikke voldsom nok at bringe en advokat på banen for et beløb der hedder 160k, når han så også skal have del i kagen? Skal siges at min fritids/ulykkesforsikringssum kun er på 480k. Den burde havde været bedre, men det var hvad rådgiveren fra forsikringsselskabet i sin tid mente der var passende, og ung og rask som jeg var den gang var det self. ikke noget jeg undersøgte eller havde ide om at tjekke / tage stilling til. Kan man komme efter forsikringen på det punkt?
Et andet punkt jeg studser over er at de nævner jeg har taget skadet på rygmarven, men ikke noget om at de vurdere en mengrad på den.
De skriver også at "lette" smerter i nakke/ryg samt "lette" bevægeindskrænkning i nakke kun vurderes til mengrad 5%. Hvordan vurdere de om der er tale om lette smerter når jeg har dem dagligt, og alm smertestillende ikke dækker smertebehøvet, samt hvad er lette bevægeindskrænkning i nakken? Fys. vurdering er at jeg har mistet 5-7% bevægelse i nakken. Jeg kan godt se at 5-7% ikke lyder af så meget, måske har fys taget fejl, men jeg synes godt nok at det føles som meget mere, at jeg ikke kan bevæge nakken samt stivhed. Jeg er ihvertfald helt overbevist om at jeg ikke har samme bevægelighed som før skaden, men hvor meget synes jeg er svær selv at vurdere.
De skriver endvidere at de har inddraget rapporten fra min egen læge(skema som egen læge skal udfylde og ligner mest af alt et std. skema til folk med piskesmæld), hvilket jeg mener er fuldstændig ude i hampen, da egen læge direkte sagde til mig at det havde han ikke ekspertise til at vurdere, pga skadens omfang, men det ville han jo ikke skrive på skemaet at han var inkompetent til at udfylde skemaet. Derfor fik jeg også lavet min egen special læge erklæring fra en af DKs førende læger indenfor nakke og operationer som jeg fik i stand via en fælles ven som havde været understudy for pgl. special læge.
Håber der er nogle kloge folk der kan sætte lidt ord på sagen set udefra eller har andet relevant info at dele, eller gode råd til hvad næste skridt er. Måske er det hele ikke så slemt og måske en meget fair erstatning og sagsgang, men jeg stiller mig alligevel lidt skeptisk ved første øjekast da man høre så meget om forskringssager osv der går i retten.
Erstatning vedr. skade
Der er jo mulighed for at kontakte gratis advokathjælp i større byer.
Det ville jeg gøre , hvis jeg stod i din situation. De ville givetvis kunne rådgive dig i sagen eller i det mindste fortælle dig om sagens omfang kræver betalt advokatbistand.
Jeg tillader mig lige at linke et tips fra DR omkring emnet
www.dr.dk/tips-fra-dr/tips-og-raad/rabatten/gratis-retshjaelp.htm
God bedring fra min side. Håber du får en kæmpe erstatning, men endnu vigtige din fulde førlighed tilbage.
160 k lyder af utrolig lidt ?
Jeg kender flere der har fået en del mere for mindre.
Den ene kører sprit stiv ind i en taxi med dobbelt hastighed end tilladt.
Han fik en lille million.
Få dig en advokat med speciale i den slags sager vil være mit råd.
@Allmin
Tak for tippet, vil kigge nærmere på det imorgen.
@nickstealer
Det kommer jo an på hvordan han var dækket. Jeg var jo kun dækket for 480 overall via fritids-ulykkedes forsikringen. Om den burde have været højere, eller der er tale om dårlig rådgivning da jeg blev solgt forsikringen skal jeg ikke kunne sige.
Min mengrad er vurderet til 35% pt. Ved ikke hvad din knallert ven blev vurderet til, og om han også har fået tabt arbejdsevne med ind over, sådan en var ikke skrevet ind i min forsikring :(.
Det er ikke de 160k der skal en vurdering på men mén graden og den kan jeg desværre ikke svare på om 35% er passende eller ej, men ville dog finde ud af hvorfor C7 ikke er nævnt i vurderingen.
Blot til info, så er der dobbelt erstatning på de fleste ulykkesforsikringer i dag. Det starter fra 30% mengrad. Erstatningen x med 2 ved stader over 30%.
Hvis c7 giver de samme 5%, så løber regningen nok højere op ved at bruge en advokat som jo skal ind i sagen først.
Dog skal det siges, at retshjælpsforsikringen hjælper i skader som ikke er arbejdsrelateret. Alle har en i deres indboforsikring. Her vil du typisk få dækket de første 15-20k af regningen fra advokaten.
Du vil typisk få en gratis time med vurdering af din sag hos en skadesadvokat. De vil nok kunne vurdere om de vil kunne hjælpe.
Har selv snakket med en i min egen sag.
Hej zonki.
Først og fremmest sorry at høre den voldsomme skade du har været ude for!
Jeg har selv været i gennem 4 forsikrings sager med følgende: skulder, 2x hånd og fod.
Jeg har fået a vide af 2 af dem at der ikk var nok til at jeg kunne få noget , hvilket jeg har afvist hver gang.
Så har de givet mig en mén grad og den har jeg også afvist . For derefter at de har givet mig den rigtige mén grads erstatning .
Min teori er at et forsikringsselskab aldrig vil betale det fulde beløb fra start a i håb om at du vil acceptere de de tilbyder for at de kan spare penge ..!
Jeg har nu fået et advokat firma på sagen, og det er følgende firma Storm advokaterne som ligger i aalborg .
Fordelen ved dem er at de arbejder med princippet "no cure - no pay"
Altså hvis du ikk får en erstatning så får de ingen løn .
Dem vil jeg anbefale du tager kontakt til , for selvom jeg har afvist og til sidst accepteret mine erstatninger så har jeg ikk fået nok i forhold til hvad de kan skaffe, de har nemlig styr på det juriske og så kører de sagen for dig .
Så det vil jeg klart anbefalde for dig .
Skriv endelig hvis du har sprøgsmål
Jeg kom selv til skade sidste år med mit knæ. Helt fra starten havde jeg bestemt mig for, at få en advokat ind over med speciale i dette. Det kostede mig 5K, men jeg er glad for at have brugt de penge. For nu ved jeg 99% at jeg har fået hvad jeg er berettiget til. Og så går jeg ikke om 10 år og tænker, ej hvorfor gjorde jeg ikke sådan og sådan.
Kan kun anbefale det. Dem der er specialiseret kigger sagen igennem gratis, og laver så efterfølgende en anbefaling, om man skal acceptere "tilbuddet" fra forsikringen eller gå videre med det. Og det er denne anbefaling der koster.
@fs905
Hvorfor er der 2x erstatning når mengraden er på 30+%? Skal siges jeg har Alka :(. Ved ikke om det står i min skodforsikring? Men vil lige undersøge de 2 ting du skriver om.
@Salken
Min skade er jo blevet vurderet og sendt til Arbejdsskadestyrelsen fordi forsikringen ikke mente de selv kunne træffe en vurdering. Blev dine skader også vurderet der?
@andre
tror jeg overvejer en gratis advokat til at få et overblik.
Det lyder som en ubehagelig omgang, som du har været igennem og forstår udmærket din tanker om advokatbistand.
Du kan selv forsøge at danne dig et indblik i din sag og fastsættelse af méngrad ved hjælp af denne vejledning: http://www.ask.dk/~/media/ASK/pdf/Tabeller/Mentabelweb20112012pdf.ashx
Håber det bedste for dig, så du får den bedst mulige erstatning som følge af din ulykke.
Dobbelt forsikringen ligger i mange selskaber, men vidst ikke alle. Den dobbelte erstatning ydes pga. Skadens omfang og de gener der følger med en skade af den størrelse.
Krydser fingre for dig :-)
Ja eller da jeg afviste deres afgørelse så røg jeg til Arbejdsskadestyrelsen . For at få en speciallæge erklæring .
@fs905
Kan se jeg har 2x erstatning i min forsikring. Fandt også udaf at jeg måske er dækket for op til 100k retshjælp, men skal lige have det hele bekræftet af forsikringen først.
Tak for dagens optur! ;).
@Salken
Okay, min røg jo direkte til arbejdsskadestyrelsen. Efter arbejdsskadestyrelsens vurdering, var det så det du endte med og var tilfreds med eller fik dig og advokaten arbejdsskadestyrelsen til at ændre mere i deres afgørelse eller kun i forsikrings afgørelsen?
@Ceres
Ja det var ubehageligt, men husker sq ikke rigtigt hvor ondt det har gjort. Har ingen minder der fra, og som fys'en sagde til mig i dag, så lære og tilvender man sig mange af de smerter og handicaps skaden medfører så de virker mindre end de realt er. Og det synes jeg egentligt er gået meget nemt og synes selv jeg har været godt til at acceptere og tilvende mig det meste selvom jeg da godt stadig kan mærke noget af følgerne. Men basics så er alt sq egentlig meget godt. Livsglæden er der stadig og jeg kan stadig sagtens drikke bajer og tage i byen med gutterne ;).
Jeg synes dog den tabel du henviser til er svær at danne et overblik over hvad der tolkes og bruges til de forskellige ting. Arbejdsskadestyrelsen har også henvist til den side fordi de har brugt den til udregning af mengraden. Det er nok her en advokat skal med indover og tolke/vurdere for en rookie som mig :).
Lille hijack
Hvor længe har i ventet på at få forsikringens udspil?
Arbejdsskadestyrelsen kom med et udspil som jeg accepterede og nu har jeg advokat på sagen da det ikk var nok .
@Per
Der skal gå et år med stationær mén før de kan tage en afgørelse .
Derefter så er det alt efter hvor lang tid de bruger på at behandle sagen . Når du har fået afgørelsen så gik der 5 dage før jeg modtog erstatning