Etisk dilemma

Hej Pn.

Jeg er fuldstændigt lost omkring et dilemma, som jeg håber pn kan sige noget fornuftigt omkring.

Sagen er den, at jeg har en bekendt, som der er grvaid, og snart skal føde. Problemet er at hun ikke kender faren, hun har ikke noget fast sted at bo, og hun er generelt psykisk ustabil. Jeg kender til at hun har prøvet at begå selvmord flere gange.

Spørgsmålet er så om man kontakter de sociale myndigheder, så de er opmærksomme på, at der er eventuelt er et problem. Snakker man med hende? Det skal siges at hun ikke en tæt ven. Blander man sig bare udenom?

Håber pn kan hjælpe.

Bullets_in_my_gun skrev:Hej Pn.

Jeg er fuldstændigt lost omkring et dilemma, som jeg håber pn kan sige noget fornuftigt omkring.

Sagen er den, at jeg har en bekendt, som der er grvaid, og snart skal føde. Problemet er at hun ikke kender faren, hun har ikke noget fast sted at bo, og hun er generelt psykisk ustabil. Jeg kender til at hun har prøvet at begå selvmord flere gange.

Spørgsmålet er så om man kontakter de sociale myndigheder, så de er opmærksomme på, at der er eventuelt er et problem. Snakker man med hende? Det skal siges at hun ikke en tæt ven. Blander man sig bare udenom?

Håber pn kan hjælpe.

Tænk på barnets tarv.

Forhåbentligt er hun allerede på myndighedernes radar.

Den burde ikke være svær imo, kontakt myndighederne.

Benægt, benægt, benægt. De kan ikke tvinge dig til at tage en test.

On Topic: Det kan vi ikke rigtigt svare på. Hvis det offentlige kender til hendes situationen, så er der muligvis hjælp at hente. Du får imo intet ud af at kontakte de relevante myndigheder uden hendes samtykke. Tag en snak med hende, hun ved bedre hvordan hun har det end PN.

Normalt er jeg ikke tilhænger af at "sladre" om hinanden, men i den situation ville jeg klart give de sociale myndigheder en praj - du ville aldrig tilgive dig selv hvis hun gjorde en ulykke på sig selv eller barnet.

Hej OP.
"Underretningspligten er en personlig pligt, der gælder både for fagpersoner og den almindelige borger, når man får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte."

Du har underretningspligt i den situation du beskriver.

Mvh
/J

Tak for input. Jeg kontakter myndighederne mandag og forklarer situationen.

Doctor2d skrev:Hej OP.
"Underretningspligten er en personlig pligt, der gælder både for fagpersoner og den almindelige borger, når man får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte."


Du har underretningspligt i den situation du beskriver.

Mvh
/J

Teknisk set er der vel tale om en gravid voksen? Jeg er sådan set enig, men OP er alt for sparsom til at vurdere dette.

Hvad nu hvis hendes selvmordforsøg er tilbage fra gymnasietiden? Hvad mener OP, når han siger generelt psykisk ustabil - Kan du forklare dette?

Hvis OP skal have et "rigtigt" svar på sit dilemma, så kræver det unægteligt flere detaljer.

Jeg finder heller ikke dit citat af Serviceloven retvisende, det hedder sig jf. Service lovens § 154.

"Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller

nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen"

Så er vi tilbage til hvad OP mener med psykisk ustabil.

Det er vigtigt for mig at pointere, at OP SKAL kontakte myndighederne, hvis han frygter for veninden og barnets tilstand, men han havde vel ikke spurgt sig ad på et pokerforum, hvis han ikke var i tvivl, sådan tolker jeg OP - Med forbehold for, at det kan være en fejlfortolkning.

Random skrev:
Teknisk set er der vel tale om en gravid voksen? Jeg er sådan set enig, men OP er alt for sparsom til at vurdere dette.

Men underretningspligten gælder muligvis overfor hendes kommende barn.

Et etisk dilemma? Tjo. En højgravid uden partner og uden fast sted at bo er nok til at det er "problematisk". Det er ikke let at blive mor, og det er slet ikke let hvis man ikke engang har en fast base.

Din bekendte bør nok straks få noget hjælp, i det mindste til at finde et fast sted at bo.

Men, kender du ikke nogen der kender hende godt, som der kunne snakke med hende, før du/I eventuelt vælger at kontakter de sociale myndigheder?

Altså grunden til at jeg spørger er, fordi jeg ikke ved om man kan tillade sig, at blande sig i andres liv på den måde. Jeg kan jo ikke udelukke, at hun vokser med opgaven og bliver en fantastisk mor. Det ville jo i så fald skabe en del unødvendige problemer for hende.
Med psykisk ustabil memer jeg, at hun mindst en gang om året, i mange år, og røget i meget svære depressioner, hvor hun hverken har kunne passe sin privat og slet ikke arbejde/uddannelse.

Synes det virker ret idiotisk at kontakte myndighederne, når det blot er en bekendt, som OP har begrænset kendskab til. Hvis du vil lege superhelt, synes jeg, at du bør kontakte hende og lade hende vide, at du er der for hende og for at sikre dig, at hun har det godt. Hvis du spotter nogle psykisk sygelige tendenser eller lignende, bør du tage fat på nogle af hendes tætte, for at finde ud af hvordan landet ligger. Hvis hun selv og alle hendes nærmeste er komplet benægtende, må du skride til handling for barnets skyld.

Bullets_in_my_gun skrev:Altså grunden til at jeg spørger er, fordi jeg ikke ved om man kan tillade sig, at blande sig i andres liv på den måde. Jeg kan jo ikke udelukke, at hun vokser med opgaven og bliver en fantastisk mor. Det ville jo i så fald skabe en del unødvendige problemer for hende.
Med psykisk ustabil memer jeg, at hun mindst en gang om året, i mange år, og røget i meget svære depressioner, hvor hun hverken har kunne passe sin privat og slet ikke arbejde/uddannelse.

Har personen ikke nogle forældre der kan støtte hende?

Jeg synes du skal forsøge at enten tale med hende først, eller som nævnt finde en der kender hende bedre og få denne til at tale med hende.

Måske er hun på psykofarmika og er blevet "stabil" nu, det kan du jo kun finde ud af gennem samtale med hende.

Der er ihvertfald intet galt i at du taler med hende, om dine bekymringer - er hun moden nok til at blive mor, kan hun også godt selv se at bekymringerne er velmente.

Hun har ingen familie, og alle hendes venner er ligesom blevet til "bekendte" fordi, hun har skabt sig en del og brændt broer. Så tvivler på at der er nogen der har et bedre kendskab til hende.
Men der kan da godt være, at man burde dele sim bekymring med damen selv først.

Bullets_in_my_gun skrevMen der kan da godt være, at man burde dele sim bekymring med damen selv først.

Bestemt!

Slet ingen familie eller venner? Det lyder som et enddog meget stort risiko tegn.

Måske er det muligt at få fx frælens hær eller mødrehjælpen til at støtte op omkring hende, hvilken by bor hun i?

Random skrev:
Teknisk set er der vel tale om en gravid voksen? Jeg er sådan set enig, men OP er alt for sparsom til at vurdere dette.

Hvad nu hvis hendes selvmordforsøg er tilbage fra gymnasietiden? Hvad mener OP, når han siger generelt psykisk ustabil - Kan du forklare dette?

Hvis OP skal have et "rigtigt" svar på sit dilemma, så kræver det unægteligt flere detaljer.

Jeg finder heller ikke dit citat af Serviceloven retvisende, det hedder sig jf. Service lovens § 154.
"Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller
nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen"

Så er vi tilbage til hvad OP mener med psykisk ustabil.


Det er vigtigt for mig at pointere, at OP SKAL kontakte myndighederne, hvis han frygter for veninden og barnets tilstand, men han havde vel ikke spurgt sig ad på et pokerforum, hvis han ikke var i tvivl, sådan tolker jeg OP - Med forbehold for, at det kan være en fejlfortolkning.

Hej Random.

Nej, der må være tale om et ufødt barn og ikke en gravid voksen :)
Men om det rent juridisk tæller som et barn i lovens øje ved jeg ikke.
Da OP skriver, at det er et etisk dilemma, har han jo indirekte sagt, at han mener, at der er betydelig risiko for, at den gravide ikke kan tage vare på barnet.
Men du har nok ret i, at den er på kanten til, om han ligefrem har indberetningspligt, som jeg skrev først.

Derudover har den gravides alment praktiserende læge (ellers hans sygeplejerske) nok opsnappet, at der kan være problemer af psykisk/social karakter, da han/hun vel kender den gravide (depression, ukendt far, ingen familie), samt har pligt til det i forbindelse med graviditetskontrollerne - og skærpet indberetningspligt.

For mig er den klokkeklar og jeg ville også indberette, selv om jeg ikke havde skærpet indbetningspligt ud fra følgende rationale.

Det værste der kan ske, er at kommunen kontakter kvinden laver en vurdering og "frikender" den gravide for "mistanken" - og OP mister en perifer ven.
I bedste fald kan underretningen betyde, at et barn, der ville have vokset op og oplevet omsorgssvigt med de følger det nu engang har, nu får hjælp og støtte og forhåbentligt et bedre liv.

EV-udregning = (value (best case) - (negativ value (worst case)): kræver ikke, at det er ret ofte, mistanken OP har er begrundet for at kunne betale sig i den grad for barn, mor og samfund.

Mvh
/J

Drejer89 skrev:Forhåbentligt er hun allerede under myndighedernes radar.

Under radaren?

Du håber ikke at myndighederne kender til problemet? 😉

clrawe skrev: Under radaren?
Du håber ikke at myndighederne kender til problemet?

lol, touché. Naturligvis det modsatte.

At hun ikke kender faderen betyder ikke noget omkring myndighedernes indblanding...

At hun ikke har noget fast sted, at bo betyder ikke noget omkring en tvangsfjernelse, da hun som enlig mor må formodes at kommunen indblandes automatisk.

Så er der den mentale situation... Hun er for dig en bekendt! Nu ved vi ikke om der er nogen som er tættere på hende, der er bedre klar til, at vurdere situationen...

Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal tænke på barnet, men jeg hæfter mig ved, det kun er en bekendt, så ved jeg faktisk ikke om, du skal blande dig ud fra de oplysninger du giver..

Jeg mener man burde drøfte det med hende selv inden, og hvis man ikke er tæt nok på hende til, at kunne det, så må andre træde i karakter...

simon900 skrev:At hun ikke kender faderen betyder ikke noget omkring myndighedernes indblanding...
At hun ikke har noget fast sted, at bo betyder ikke noget omkring en tvangsfjernelse, da hun som enlig mor må formodes at kommunen indblandes automatisk.
Så er der den mentale situation... Hun er for dig en bekendt! Nu ved vi ikke om der er nogen som er tættere på hende, der er bedre klar til, at vurdere situationen...
Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal tænke på barnet, men jeg hæfter mig ved, det kun er en bekendt, så ved jeg faktisk ikke om, du skal blande dig ud fra de oplysninger du giver..
Jeg mener man burde drøfte det med hende selv inden, og hvis man ikke er tæt nok på hende til, at kunne det, så må andre træde i karakter...

Hvorfor snakker du om tvangsfjernelse?
Det har ikke været nævnt i OP eller andet sted i tråden og er jo formentligt ikke på nogen måde relevant.
Der er et væld af understøttende tiltag for mor og barn kommunen/samfundet kan sætte i værk, men det kræver jo nødvendigvis, at de er underrettet om, at der er en problematik.

Hvis folk tror, at en underretning om et barn til kommunen er lig med, at det er tvangsfjernelse eller ej, kan jeg da godt forstå, at der er så mange, der ikke synes, at han skal underrette. Men det er en forfejlet opfattelse.

Mvh
/J

Random skrev:Benægt, benægt, benægt. De kan ikke tvinge dig til at tage en test.

On Topic: Det kan vi ikke rigtigt svare på. Hvis det offentlige kender til hendes situationen, så er der muligvis hjælp at hente. Du får imo intet ud af at kontakte de relevante myndigheder uden hendes samtykke. Tag en snak med hende, hun ved bedre hvordan hun har det end PN.

Off topic: Det kan de faktisk godt med politiets hjælp.. har selv været der, desværre 1330kr hver måned

Bullets_in_my_gun skrev:Hej Pn.

Jeg er fuldstændigt lost omkring et dilemma, som jeg håber pn kan sige noget fornuftigt omkring.

Sagen er den, at jeg har en bekendt, som der er grvaid, og snart skal føde. Problemet er at hun ikke kender faren, hun har ikke noget fast sted at bo, og hun er generelt psykisk ustabil. Jeg kender til at hun har prøvet at begå selvmord flere gange.

Spørgsmålet er så om man kontakter de sociale myndigheder, så de er opmærksomme på, at der er eventuelt er et problem. Snakker man med hende? Det skal siges at hun ikke en tæt ven. Blander man sig bare udenom?

Håber pn kan hjælpe.

Du har underretningspligt. Hvis du mener at der er et potentielt problem, så skal du kontakte kommunen. Så undersøger de, og handler derfra.

Tænk over det værste udfald i hvert senarie:

- Du vælger at underrette og moderen viser sig at få styr på alting. Hun bliver såret og sur og får det dårligt med sig selv i nogle uger.
- Du vælger ikke at underrette og barnet får en utilstrækkelig opvækst, indtil det bliver opdaget. Det har vi set kan tage mange år. Det kan potentielt blive et rigtigt dårligt liv for den unge.

Husk ikke at sende dit navn med på nogen måde. Heller ikke, hvis socialrådgiveren spørger om det. Såfremt der søges aktindsigt af pigen, så vil dit navn stå i noterne, selvom du har bedt om at være anonym :)

MrKjaer skrev:Husk ikke at sende dit navn med på nogen måde. Heller ikke, hvis socialrådgiveren spørger om det. Såfremt der søges aktindsigt af pigen, så vil dit navn stå i noterne, selvom du har bedt om at være anonym :)

Det er sgu lidt magert at anmelde folk anonymt og ikke stå ved det!

Kan til nød forstå hvis man ikke gør det i banderelaterede ting, men når man mener sig berettiget til at blande sig i folks liv, så er det mindste fanme at man står på mål for sine synspunkter.

ALL IN INC skrev:
Det er sgu lidt magert at anmelde folk anonymt og ikke stå ved det!

Kan til nød forstå hvis man ikke gør det i banderelaterede ting, men når man mener sig berettiget til at blande sig i folks liv, så er det mindste fanme at man står på mål for sine synspunkter.

..men hvorfor?

MrKjaer skrev:
..men hvorfor?

Af respekt for sig selv og andre mennesker

OP ved nok selv om situationen virker så slem at man bør anmelde. I så fald er der barnets tarv. At gøre det anonymt er der rimelig nederen og noget useriøst.

Men anmeld ikke bare fordi det måske er en pige der arbejder på sin boligsituation og har haft det lidt svært i en periode i fortiden. Hvis man ikke lige kommer fra middelklassen med villa og vovse, så er det faktisk ligefrem almindeligt at nogle mennesker må kæmpe lidt i livet uden det skal gøres til et kæmpe issue. Mange kan faktisk kæmpe sig tilbage ovenpå, men ikke sikker en anmeldese ligefrem hjælper.

Man kunne evt. bruge al den energi på først høre pigen om hun er aktivt søgende efter bolig - men desværre kan boligforeninger have års ventetid. Mon ikke kommunen kommer indover pga det - måske spørg hende "hvad gørt du mht bolig?" Så laver du en lille "føler"

Men hvis du anmelder - så hold i hvert fald 100% til hvad du *ved* - det vil være ganske forfærdeligt hvis du rapporterer løs sladder, som måske er usandt.

Og børn som bliver anbragt er ej garanteret et rosenrødt liv. Best case er selvfølgelig et kommunen hjælper moderen, men det er ikke worst case i tilfælde af kommunen bliver indbalndet.

MrKjaer skrev:
..men hvorfor?

A'hva? Mener du seriøst, at du skal have uddybet hvorfor man selvfølgelig skal stå ved det, hvis man er så luset at stikke nogen uden at have taget en samtale som voksne mennesker imellem?

Jøsses....

Bare så det står helt klart, så har jeg ikke noget problem med at man kontakter myndighederne, hvis der er tunge indicier på at noget er galt ift. et barn - man skal bare stå ved det. Hvis man er så retskaffent et menneske er der vel heller ikke nogen ko på isen? Der er intet der tyder på at OP har andet end nogle mere eller mindre velfunderede fornemmelser. Derfor bør han selvfølgelig som et voksent menneske kontakte det individ der er anledning til hans bekymringer. Hvis han ikke har røv i bukserne til det, så skal han holde sig langt fra at stikke personen...

Hvor fanden er vi egentlig på vej hen... I sidste uge brugte politiet ressourcer på at rykke ud til familie for at få pillet et amerikansk flag af en flagstang. Stikkeren(naboen) havde ikke engang mod nok til at tage en snak med sin nabo inden han/hun ringede til politiet. I min verden skal sådan en person behandles som en paria.

Jeg vil være ret sikker på, at sundhedsvæsnet er over sådan en person. Hvis sundhedsvæsnet er over hende, så er de sociale myndigheder det også. Læger/sygeplejersker/jordemødre/sundhedsplejersker har skærpet indberetningspligt og især dem, der har med fødsler og børn at gøre generelt, er klar over, at de skal indberette for et godt ord, og hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Hvis du bliver bekymret for barnet, når barnet er født, så indberet til de sociale myndigheder igen. Det skader ikke, og der er i min verden ikke noget der hedder, at man skal blande sig uden om, når børn har det skidt.

Og jeg er af den skole der siger, at man ikke behøver konfrontere folk med noget så ubehageligt, hvis man ikke har lyst.

Bad3xo skrev:
Og jeg er af den skole der siger, at man ikke behøver konfrontere folk med noget så ubehageligt, hvis man ikke har lyst.

Så du ville have det fint med, at du blev anonymt anmeldt fordi en eller anden havde en "fornemmelse" om dig og dit barn?

Der er jo kæmpe forskel på, om man har noget konkret som at barnet har givet udtryk for incest eller du har set det få en på skrinet, til at folk >tror< et eller andet, som de ikke kan underbygge med det mindste fakta.

Hvis man har fornemmelsen af, at et barn ikke har det godt, så skal det indberettes. Så ja

ALL IN INC skrev:
A'hva? Mener du seriøst, at du skal have uddybet hvorfor man selvfølgelig skal stå ved det, hvis man er så luset at stikke nogen uden at have taget en samtale som voksne mennesker imellem?

Jøsses....

Bare så det står helt klart, så har jeg ikke noget problem med at man kontakter myndighederne, hvis der er tunge indicier på at noget er galt ift. et barn - man skal bare stå ved det. Hvis man er så retskaffent et menneske er der vel heller ikke nogen ko på isen? Der er intet der tyder på at OP har andet end nogle mere eller mindre velfunderede fornemmelser. Derfor bør han selvfølgelig som et voksent menneske kontakte det individ der er anledning til hans bekymringer. Hvis han ikke har røv i bukserne til det, så skal han holde sig langt fra at stikke personen...

Hvor fanden er vi egentlig på vej hen... I sidste uge brugte politiet ressourcer på at rykke ud til familie for at få pillet et amerikansk flag af en flagstang. Stikkeren(naboen) havde ikke engang mod nok til at tage en snak med sin nabo inden han/hun ringede til politiet. I min verden skal sådan en person behandles som en paria.

Først og fremmest - har du nogen som helst erfaringer med det her område? Ved du hvilke konsekvenser det kan have, når forældre til et barn finder ud af, hvem der har kontaktet kommunen? Hvordan det splitter familier, fordi de finder ud af, at det er bedstemor der har ringet ned til kommunen? Hvordan der opstår verbale slagsmål på gågaden, når forudrettede opdager, at det er et perifrrt bekendtskab der har underrettet kommunen? Du er ikke rigtig kommet med nogle arumenter omkring, hvorfor man skal give sig selv til kende. Hvilke positive resultater tror du det vil føre med sig? Hvad skal det i grunden gøre godt for? Din holdning virker mest af alt som dem man finder på det nærmeste autoværksted. "røv i bukserne", "stikker", "lusket". Du godeste.

Rolig nu, kontakt børne- familieafdelingen og fortæl hvad de ved. Så er det op til dem at beslutte, om hendes forældreevne skal undersøges yderligere.

Jeg har btw indberettet et par stykker. Jeg er i sundhedsvæsnet og har pligt til det. Og jeg har pligt til at underrette forældrene om min hensigt, hvilket jeg har gjort. Folks reaktioner er forskellige. Nogle mennesker respekterer det, når jeg siger at jeg ikke har noget valg, ud fra hvad jeg har set/hørt. Andre bliver ret sure på mig, selv om jeg er professionel og er nødt til det.

Jeg forstår udmærket, at man ikke ønsker sit navn frem, hvis man ikke har skærpet pligt

Ro på, kan informere om at det ikke er "bare lige" at blive mor som jeg forstår hendes situation - hun vil blive besøgt flere gange om ugen og hvis barnet ikke trives vil det blive taget fra hende, tror det er helt normal procedure for unge mødre (jeg ved ihvertfald ikke lige hvordan man undgår dem)

rune0714 skrev:Rolig nu, kontakt børne- familieafdelingen og fortæl hvad de ved. Så er det op til dem at beslutte, om hendes forældreevne skal undersøges yderligere.

Tvangsfjernelse vil næsten aldrig ske før fødslen, hvis situationen er som beskrevet.

Dette vurderes på baggrund af en forældrekompetenceundersøgelse, som er en meget grundig og fair undersøgelse, der udføres af en autoriseret sykolog.

Hvis undersøgelsen viser grund til bekymringer, kan det fx være at mor og barn i første omgang vil være nødt til at tage ophold på et observationshjem, eller blive fulgt ekstra tæt i hjemmet, indtil hendes forældrekompetencer vurderes tilstrækkelige og barnet vurderes i trivsel.

Anbringelse uden for hjemmet eller tvangsfjernelse er sidste udvej. Man vil som hovedregel forsøge at holde barnet i hjemmet, hvis forælderen/forældrene evner mentalisering (at forstå egne og andres adfærd ud fra mentale tilstande - fx adfærd grundet vrede, angst, fysiske og psykiske behov etc.) og ellers har bare nogenlunde forældreevner.

Der kommer sundhedsplejerske osv ud få dage efter fødslen, og noterer hvordan og hvorledes.. Og man har lov til at ændre sig som person. Men ja... ved ik hvad du skal gøre, hader bare sådan noget sladeri... Tænk over det hvertfald

MrKjaer skrev:
Først og fremmest - har du nogen som helst erfaringer med det her område? Ved du hvilke konsekvenser det kan have, når forældre til et barn finder ud af, hvem der har kontaktet kommunen? Hvordan det splitter familier, fordi de finder ud af, at det er bedstemor der har ringet ned til kommunen? Hvordan der opstår verbale slagsmål på gågaden, når forudrettede opdager, at det er et perifrrt bekendtskab der har underrettet kommunen? Du er ikke rigtig kommet med nogle arumenter omkring, hvorfor man skal give sig selv til kende. Hvilke positive resultater tror du det vil føre med sig? Hvad skal det i grunden gøre godt for? Din holdning virker mest af alt som dem man finder på det nærmeste autoværksted. "røv i bukserne", "stikker", "lusket". Du godeste.

Du skriver først og fremmest. Betyder det at du mener, at det er 1. prioritet i moralske spørgsmål om du kan risikere ubehag? Er det dit argument for ikke at lægge navn til, når du anklager folk på et udokumenteret grundlag? Det synes jeg er er lidt sølle for ikke at sige sørgeligt. Personligt har jeg det bestemt ikke sådan. Det vigtige må være om man gør det rigtige. Kort sagt at man med et fint ord udviser civilcourage i den slags situationer.

Jeg er bevidst om at det kan have konsekvenser, hvilket jeg finder helt rimeligt når man ikke holder sig til din egen gesjæft eller i det mindste har mod til selv at tage diskussionen før man kontakter myndighederne.

Som jeg har skrevet til en anden bruger længere oppe mener jeg ikke at det er en absolut regel i alle tilfælde. Hvis jeg selv blev bekendt - dvs. mere end en fornemmelse/tro - med at et barn var udsat for alvorligt omsorgssvigt, som incest, vold eller andet ville jeg uden tøven kontakte de relevante fagpersoner uden at tage en snak med barnets forældre på forhånd. Til gengæld ville jeg ikke gøre krumspring for at skjule mit navn i sagen, ligesom du plæderer for at man skal. Jeg synes simpelthen at det udviser mangel på rygrad, hvis man ikke kan stå ved sine meninger og alligevel finder sig berettiget til at blande sig i andre folks liv.

Du efterlyser positive resultater af en sådan handlemåde. Først og fremmest er det det moralsk rigtige(for mig) og mere abstrakt mener jeg at det undergraver tilliden befolkningen imellem, hvis man går og anmelder hinanden anonymt for dette og hint.

At du mener mine holdninger høre til på et autoværksted må stå for din egen regning. Jeg kommer ikke så fine steder, men er da glad ved, hvis andre deler min opfattelse. Mit ordvalg >røv i bukserne< kan oversættes til pli eller rygrad, som jeg finder er en vigtig værdi, ligesom jeg mener betegnelsen >stikker< er passende på folk som anmelder folk anonymt, for egen vindings skyld eller på et helt udokumenteret grundlag. Jeg ville aldrig kalde en anmelder af f.eks. et bankrøveri for stikker. Ligesom jeg heller ikke vil kalde pædagogen, lægen, sundhedsplejersken eller andre som får kendskab til et overgreb på et barn for stikker, men når man ligefrem gør sig anstrengelser for at skjule sin identitet, begynder vi at nærme os et acceptabelt niveau for at påkalde sig betegnelsen. Jeg har ikke anvendt ordet "lusket", men derimod kaldt det luset, dvs. sølle. At du læser det som "lusket" er måske en art Freudian slip fra din side? ;-)

Bad3xo skrev:Hvis man har fornemmelsen af, at et barn ikke har det godt, så skal det indberettes. Så ja

Kan du definere hvad du mener med fornemmelse?

Jeg går ud fra at du ikke ringer efter myndighederne hver gang du har set et grædende barn i supermarkedet, men hvor meget skal der til?

Er det nok at barnets forældre har valgt en anden livsførsel end du selv har og du fornemmer at barnet derfor må have det skidt, eller er vi ovre i at barnet har blå mærker eller på anden må konkret giver udtryk for ikke at have det godt?

OP som mange andre også siger her inde, er du nød til at tænke på barnets ve og vel. Hvis du var vidne til nogen der slog deres barn ville du også melde det.

ALL IN INC skrev:
Jeg ville aldrig kalde en anmelder af f.eks. et bankrøveri for stikker. Ligesom jeg heller ikke vil kalde pædagogen, lægen, sundhedsplejersken eller andre som får kendskab til et overgreb på et barn for stikker, men når man ligefrem gør sig anstrengelser for at skjule sin identitet, begynder vi at nærme os et acceptabelt niveau for at påkalde sig betegnelsen. Jeg har ikke anvendt ordet "lusket", men derimod kaldt det luset, dvs. sølle. At du læser det som "lusket" er måske en art Freudian slip fra din side? ;-)

ALL IN INC skrev:
Kan du definere hvad du mener med fornemmelse?

Jeg går ud fra at du ikke ringer efter myndighederne hver gang du har set et grædende barn i supermarkedet, men hvor meget skal der til?
Er det nok at barnets forældre har valgt en anden livsførsel end du selv har og du fornemmer at barnet derfor må have det skidt, eller er vi ovre i at barnet har blå mærker eller på anden må konkret giver udtryk for ikke at have det godt?

Sundhedsfaglige mv. har skærpet indberetningspligt, hvilket betyder, at man bare skal have mistanke og ikke nødvendigvis kendskab for at indberette. F.eks. betyder det, at hvis jeg får en mand/kvinde ind med alkoholforgiftning (afrusning på dansk), bevidst pilleforgiftning e.l. i akutmodtagelsen og de fortæller, at de har hjemmeboende børn/barn under 18 år, så indberetter jeg til kommunen (informerer dem selvfølgelig om det, hvis de er i stand til at modtage information).

Din holdning er meget udbredt i befolkningen og er en af grundende til at titusindevis af børn vokser op hos forældre med psykisk sygdom, misbrug og oplever fysisk, psykisk og seksuelt omsorgssvigt - uden at myndigheder får kendskab og dermed mulighed for at hjælpe og støtte familien (bemærk jeg snakker ikke om tvangsfjernelse, da det er meget sjældent i forhold til hvor mange, der får støtte).
Inden jeg får et møgfald tilbage => Jeg skriver IKKE, at DU er skyld i ovenstående, men at holdningen om at indberette er stikkeri bærer en del af skylden!

Mvh
/J

Doctor2d skrev:


Sundhedsfaglige mv. har skærpet indberetningspligt, hvilket betyder, at man bare skal have mistanke og ikke nødvendigvis kendskab for at indberette. F.eks. betyder det, at hvis jeg får en mand/kvinde ind med alkoholforgiftning (afrusning på dansk), bevidst pilleforgiftning e.l. i akutmodtagelsen og de fortæller, at de har hjemmeboende børn/barn under 18 år, så indberetter jeg til kommunen (informerer dem selvfølgelig om det, hvis de er i stand til at modtage information).
Din holdning er meget udbredt i befolkningen og er en af grundende til at titusindevis af børn vokser op hos forældre med psykisk sygdom, misbrug og oplever fysisk, psykisk og seksuelt omsorgssvigt - uden at myndigheder får kendskab og dermed mulighed for at hjælpe og støtte familien (bemærk jeg snakker ikke om tvangsfjernelse, da det er meget sjældent i forhold til hvor mange, der får støtte).
Inden jeg får et møgfald tilbage => Jeg skriver IKKE, at DU er skyld i ovenstående, men at holdningen om at indberette er stikkeri bærer en del af skylden!

Mvh
/J

Jeg påtager mig heller ikke skylden for det ;-)

Som jeg også skriver - eller i hvert fald mener - er der stor forskel på om en eller anden tilfældig melder folk ud fra deres fornemmelser, eller det er en fagperson, som vel andet end lige må siges at have en mere kvalificeret baggrund(uddannelse, erfaring eller lign) for at afgøre det. Derudover har de som du selv skriver en pligt.

Jeg er helt bevidst om at der vil være børn der "smutter" igennem på baggrund af min holdning(jeg er selv i en vis forstand et af dem), men mener omvendt, at det vil have enorme samfundsmæssige konsekvenser, hvis det bliver acceptabelt at angive folk anonymt på baggrund af fornemmelser. Hvis man lægger navn til står man ved sin holdning og det respekterer jeg 100% selv om jeg måske ikke er enig i det konkrete tilfælde. Anonyme angivere er en motorvej til at undergrave befolkningens tillid til hinanden og tilliden er en af de ting som forskere tilskriver vores høje lykke og rigdom.

Bare så jeg ikke bliver misforstået, så plæderer jeg ikke for at man ikke skal anmelde, hvis man konkret får kendskab til at et barn mistrives, for det mener jeg at man skal. Man skal bare stå ved det!

Folks "fornemmelser" ses godt udtrykt i kommentarsporene på FB, Nationen og aviserne. Jeg bryder virkelig ikke om tanken om et samfund, hvor myndighedsindgriben i familielivet skal dikteres af den slags og folk er garanteret anonymitet... Hvis de kan anmelde folk skal de også stå til ansvar - verbalt og socialt - for deres "fornemmelser" efterfølgende.

ALL IN INC skrev:
Du skriver først og fremmest. Betyder det at du mener, at det er 1. prioritet i moralske spørgsmål om du kan risikere ubehag? Er det dit argument for ikke at lægge navn til, når du anklager folk på et udokumenteret grundlag? Det synes jeg er er lidt sølle for ikke at sige sørgeligt. Personligt har jeg det bestemt ikke sådan. Det vigtige må være om man gør det rigtige. Kort sagt at man med et fint ord udviser civilcourage i den slags situationer.

Jeg er bevidst om at det kan have konsekvenser, hvilket jeg finder helt rimeligt når man ikke holder sig til din egen gesjæft eller i det mindste har mod til selv at tage diskussionen før man kontakter myndighederne.

Som jeg har skrevet til en anden bruger længere oppe mener jeg ikke at det er en absolut regel i alle tilfælde. Hvis jeg selv blev bekendt - dvs. mere end en fornemmelse/tro - med at et barn var udsat for alvorligt omsorgssvigt, som incest, vold eller andet ville jeg uden tøven kontakte de relevante fagpersoner uden at tage en snak med barnets forældre på forhånd. Til gengæld ville jeg ikke gøre krumspring for at skjule mit navn i sagen, ligesom du plæderer for at man skal. Jeg synes simpelthen at det udviser mangel på rygrad, hvis man ikke kan stå ved sine meninger og alligevel finder sig berettiget til at blande sig i andre folks liv.

Du efterlyser positive resultater af en sådan handlemåde. Først og fremmest er det det moralsk rigtige(for mig) og mere abstrakt mener jeg at det undergraver tilliden befolkningen imellem, hvis man går og anmelder hinanden anonymt for dette og hint.

At du mener mine holdninger høre til på et autoværksted må stå for din egen regning. Jeg kommer ikke så fine steder, men er da glad ved, hvis andre deler min opfattelse. Mit ordvalg >røv i bukserne< kan oversættes til pli eller rygrad, som jeg finder er en vigtig værdi, ligesom jeg mener betegnelsen >stikker< er passende på folk som anmelder folk anonymt, for egen vindings skyld eller på et helt udokumenteret grundlag. Jeg ville aldrig kalde en anmelder af f.eks. et bankrøveri for stikker. Ligesom jeg heller ikke vil kalde pædagogen, lægen, sundhedsplejersken eller andre som får kendskab til et overgreb på et barn for stikker, men når man ligefrem gør sig anstrengelser for at skjule sin identitet, begynder vi at nærme os et acceptabelt niveau for at påkalde sig betegnelsen. Jeg har ikke anvendt ordet "lusket", men derimod kaldt det luset, dvs. sølle. At du læser det som "lusket" er måske en art Freudian slip fra din side? ;-)

Yiiir lige indtil bitchen står med peberspray og den største køkkenkniv ude foran din dør..

Dankfinger skrev:
Yiiir lige indtil bitchen står med peberspray og den største køkkenkniv ude foran din dør..

Det hører vist til sjældenhederne, men ring efter politiet hvis det skulle ske for dig ;-)

ALL IN INC skrev:
Det hører vist til sjældenhederne, men ring efter politiet hvis det skulle ske for dig ;-)

Hvad nu hvis jeg kommer til at åbne døren først?
så kan jeg bare lære ikke at været et luset stikkersvin?

Ej, det er ikke meningen at være dum - jeg er meget enig med dig.. Men synes ikke der noget galt i og ville være anonym hvis man på nogen måde sætter sit eget fysiske velvære i usikkerhed.

Dankfinger skrev: Hvad nu hvis jeg kommer til at åbne døren først?
så kan jeg bare lære ikke at været et luset stikkersvin?

Du fordrejer fuldstændigt diskussionen og fejllæser mig helt tydeligt. Prøv at læse det igennem igen - træk vejret - reflekter - træk vejret igen og slap af :-)

Jeg kan stille dig et modspørgsmål. Dit profilnavn er Dankfinger og du har et billede af skunk som profilbillede. Jeg antager derfor at du nyder en joint eller lignende engang imellem(jeg undskylder hvis jeg tager fejl), hvilket jeg overhovedet ikke har et problem med.

Er det ok at et perifert bekendtskab som ser dig ryge en enkelt joint på Roskilde - hvor du ikke har ansvar for børn - mandagen efter anmelder dig anonymt til de sociale myndigheder fordi de >fornemmer< - på baggrund af at de er store modstandere af den slags - at dit barn mistrives fordi du ryger en joint ved festlige lejligheder? Personen har ikke anden bevæggrund end ovenstående. Er det virkelig okay at udsætte folk for den undersøgelse der kan opstå på baggrund af det uden at lægge navn til?

Dankfinger skrev:Ej, det er ikke meningen at være dum - jeg er meget enig med dig.. Men synes ikke der noget galt i og ville være anonym hvis man på nogen måde sætter sit eget fysiske velvære i usikkerhed.

Hov nåede ikke at se den inden jeg svarede. Det er et definitionsspørgsmål hvad der er fysisk fare. Som jeg har skrevet længere oppe kan jeg godt forstå, hvis man er tilbageholdende med at identificere sig, hvis det f.eks. angår rockere/bander(hvilket forøvrigt vist nok sjældent giver anledning til repressalier), men en eller anden teoretisk mulighed for at det kan få fysiske konsekvenser giver jeg ikke meget for...

Du melder bare Daabas familien uanonymt GLHF (kan du se problemet?)

Til det med roskilde - så ja teoretisk set er det ok. At man så må håbe myndighederne /hvem der nu tager sig af sagen har lidt hjerne er vel en anden sag..

Dankfinger skrev:Du melder bare Daabas familien uanonymt GLHF (kan du se problemet?)

Til det med roskilde - så ja teoretisk set er det ok. At man så må håbe myndighederne /hvem der nu tager sig af sagen har lidt hjerne er vel en anden sag..

Du bliver nødt til at læse hvad jeg skriver :) Jeg skriver jo netop at en vis nærmere konkretiseret fare kan tale for anonymitet. Jeg vil så foretrække at det er myndighederne/lovgivningen og ikke dig der afgør om du skal være anonym.

Jeg er ikke enig i det sidste. Hvis en person anmelder på så lidt, så mener jeg også at person skal stå til ansvar med sit navn, så jeg selv kan tage den diskussion op med personen, når nu personen ikke selv har haft rygrad til det.

ALL IN INC skrev:
Du bliver nødt til at læse hvad jeg skriver :) Jeg skriver jo netop at en vis nærmere konkretiseret fare kan tale for anonymitet. Jeg vil så foretrække at det er myndighederne/lovgivningen og ikke dig der afgør om du skal være anonym.

Jeg er ikke enig i det sidste. Hvis en person anmelder på så lidt, så mener jeg også at person skal stå til ansvar med sit navn, så jeg selv kan tage den diskussion op med personen, når nu personen ikke selv har haft rygrad til det.

Ok, godt at du selv kan se der bør være mulighed for anonymitet. Vil give dig ret i at det nok er myndighederne som bør stå for vurderingen (men noget som bør tages meget seriøst).

Jammen hvad så hvis de havde set mig sidde og tyre svampe i kæften imens jeg sugede lattergas ampuller? Det ville mange sikkert synes var grund nok, og igen må man håbe at myndighederne har lidt hjerne hvis de kan se at mit barn har gode trygge omgivelser og trives- på trods af påstanden om jeg er set tage narko på roskildefestivalen..

Altså du får det til og lyde som om det er Åh så forfærdeligt at store stygge myndigheder kommer forbi og kigger hvordan tingende står til (det er det måske, men burde det ikke være)..

Dankfinger skrev: Ok, godt at du selv kan se der bør være mulighed for anonymitet. Vil give dig ret i at det nok er myndighederne som bør stå for vurderingen (men noget som bør tages meget seriøst).

Jammen hvad så hvis de havde set mig sidde og tyre svampe i kæften imens jeg sugede lattergas ampuller? Det ville mange sikkert synes var grund nok, og igen må man håbe at myndighederne har lidt hjerne hvis de kan se at mit barn har gode trygge omgivelser og trives- på trods af påstanden om jeg er set tage narko på roskildefestivalen..

Altså du får det til og lyde som om det er Åh så forfærdeligt at store stygge myndigheder kommer forbi og kigger hvordan tingende står til (det er det måske, men burde det ikke være)..

Well ang. anonymitet har jeg skrevet at det ikke var absolut i mit første indlæg, så at det først er tikket ind hos dig nu, kan jeg ikke rigtigt tage ansvar for ;-)

Jeg gider egentlig ikke sidde og tage stilling til alle mulige tænkte situationer. Min principielle holdning er at folk må indtage hvad de lyster sålænge de ikke skader andre. Sætter man børn i verden har man ansvar for dem og skader derved dem, hvis man ved indtagelsen af stimulanser sætter sig ud af stand til at varetage såvel deres fysiske som sociale og følelsesmæssige behov. Alkolhol falder også i denne kategori for mig. Jeg ville nok selv blive bekymret hvis du indtog lattergas, da det såvidt jeg ved kan være rimeligt farligt, hvis man ikke ved hvad man gør. Men det ved jeg ikke nok om til at kunne tage stilling til, hvorfor en "bekymringssamtale" med dig sikkert ville være at foretrække inden inddragelse af myndighederne. Uanset om man tager denne samtale kan jeg ikke se hvorfor man ikke skal have navn på sin anmeldelse til myndighederne.

Angående myndigheder, så ja, jeg synes faktisk at myndighedernes indblanding i privatlivet skal holdes til et minimum og under streng iagtagelse af barnets og forældrenes rettigheder iht. både nationale, internationale og menneskeretlige regler. Men det er måske bare mig der sætter individet over staten?

ALL IN INC skrev:
Well ang. anonymitet har jeg skrevet at det ikke var absolut i mit første indlæg, så at det først er tikket ind hos dig nu, kan jeg ikke rigtigt tage ansvar for ;-)

Jeg gider egentlig ikke sidde og tage stilling til alle mulige tænkte situationer. Min principielle holdning er at folk må indtage hvad de lyster sålænge de ikke skader andre. Sætter man børn i verden har man ansvar for dem og skader derved dem, hvis man ved indtagelsen af stimulanser sætter sig ud af stand til at varetage såvel deres fysiske som sociale og følelsesmæssige behov. Alkolhol falder også i denne kategori for mig. Jeg ville nok selv blive bekymret hvis du indtog lattergas, da det såvidt jeg ved kan være rimeligt farligt, hvis man ikke ved hvad man gør. Men det ved jeg ikke nok om til at kunne tage stilling til, hvorfor en "bekymringssamtale" med dig sikkert ville være at foretrække inden inddragelse af myndighederne. Uanset om man tager denne samtale kan jeg ikke se hvorfor man ikke skal have navn på sin anmeldelse til myndighederne.

Angående myndigheder, så ja, jeg synes faktisk at myndighedernes indblanding i privatlivet skal holdes til et minimum og under streng iagtagelse af barnets og forældrenes rettigheder iht. både nationale, internationale og menneskeretlige regler. Men det er måske bare mig der sætter individet over staten?

Ja okay bare T&C dig ud af dine totalt anti anonyme holdninger..

Det var for at komme med et mere reelt eksempel. men w/e, essensen er om det er i orden at melde folk anonymt på baggrund af ">fornemmelser<"
Det burde det være, fordi hvis myndighederne ikke har noget at komme efter så burde der ikke være noget problem.

Ved ikke hvad din definition af minimum er, men synes det er i orden at de kigger forbi hvis der muligvis er børn der ikke trives, eller kriminelle aktiviteter. Burde som sagt ikke være et problem, medmindre der beskidt mel i posen..

I øvrigt klinger det du siger med at anmeldte skal konfrontere anmelder(eller have muligheden) af selvtægt (eller lægger ihvertfald op til det).

ALL IN INC skrev:
Du skriver først og fremmest. Betyder det at du mener, at det er 1. prioritet i moralske spørgsmål om du kan risikere ubehag? Er det dit argument for ikke at lægge navn til, når du anklager folk på et udokumenteret grundlag? Det synes jeg er er lidt sølle for ikke at sige sørgeligt. Personligt har jeg det bestemt ikke sådan. Det vigtige må være om man gør det rigtige. Kort sagt at man med et fint ord udviser civilcourage i den slags situationer.

Jeg er bevidst om at det kan have konsekvenser, hvilket jeg finder helt rimeligt når man ikke holder sig til din egen gesjæft eller i det mindste har mod til selv at tage diskussionen før man kontakter myndighederne.

Som jeg har skrevet til en anden bruger længere oppe mener jeg ikke at det er en absolut regel i alle tilfælde. Hvis jeg selv blev bekendt - dvs. mere end en fornemmelse/tro - med at et barn var udsat for alvorligt omsorgssvigt, som incest, vold eller andet ville jeg uden tøven kontakte de relevante fagpersoner uden at tage en snak med barnets forældre på forhånd. Til gengæld ville jeg ikke gøre krumspring for at skjule mit navn i sagen, ligesom du plæderer for at man skal. Jeg synes simpelthen at det udviser mangel på rygrad, hvis man ikke kan stå ved sine meninger og alligevel finder sig berettiget til at blande sig i andre folks liv.

Du efterlyser positive resultater af en sådan handlemåde. Først og fremmest er det det moralsk rigtige(for mig) og mere abstrakt mener jeg at det undergraver tilliden befolkningen imellem, hvis man går og anmelder hinanden anonymt for dette og hint.

At du mener mine holdninger høre til på et autoværksted må stå for din egen regning. Jeg kommer ikke så fine steder, men er da glad ved, hvis andre deler min opfattelse. Mit ordvalg >røv i bukserne< kan oversættes til pli eller rygrad, som jeg finder er en vigtig værdi, ligesom jeg mener betegnelsen >stikker< er passende på folk som anmelder folk anonymt, for egen vindings skyld eller på et helt udokumenteret grundlag. Jeg ville aldrig kalde en anmelder af f.eks. et bankrøveri for stikker. Ligesom jeg heller ikke vil kalde pædagogen, lægen, sundhedsplejersken eller andre som får kendskab til et overgreb på et barn for stikker, men når man ligefrem gør sig anstrengelser for at skjule sin identitet, begynder vi at nærme os et acceptabelt niveau for at påkalde sig betegnelsen. Jeg har ikke anvendt ordet "lusket", men derimod kaldt det luset, dvs. sølle. At du læser det som "lusket" er måske en art Freudian slip fra din side? ;-)

Halv gas din super-gansta snitch

Dankfinger skrev: Ja okay bare T&C dig ud af dine totalt anti anonyme holdninger..

Det var for at komme med et mere reelt eksempel. men w/e, essensen er om det er i orden at melde folk anonymt på baggrund af ">fornemmelser<"
Det burde det være, fordi hvis myndighederne ikke har noget at komme efter så burde der ikke være noget problem.

Ved ikke hvad din definition af minimum er, men synes det er i orden at de kigger forbi hvis der muligvis er børn der ikke trives, eller kriminelle aktiviteter. Burde som sagt ikke være et problem, medmindre der beskidt mel i posen..

I øvrigt klinger det du siger med at folk skal anmeldte skal konfrontere anmelder(eller have muligheden) af selvtægt (eller lægger ihvertfald op til det.

Jeg følger dig, men det er selvfølgelig et problem, selvom der er rent mel i posen. Det kan jo være mega ubehageligt for et lidt usikkert menneske, at hele ens tilværelse bliver mistænkeliggjort. Det er imo ikke ok at inddrage myndigheder, medmindre man er helt sikker. Linjen afhænger selvfølgelig af hvilke mistanker, der er tale om.

@Shadowwarrior Ja men det ubehag må man selvfølgelig prøve at eliminere/minimere.. Tænker at de tilfælde man går glip af skaber langt mere ubehag i sidste ende.
Og på den anden side kan det vel også være meget rart for en lidt usikker person at blive bekræftiget i alt er fint og få en thumbs up..

Men det skal self. heller ikke være så myndighederne ender med et gestapo ry og befolkningen de frygter dem, nærmere modsat.

Dankfinger skrev: Ja okay bare T&C dig ud af dine totalt anti anonyme holdninger..

Det var for at komme med et mere reelt eksempel. men w/e, essensen er om det er i orden at melde folk anonymt på baggrund af ">fornemmelser<"
Det burde det være, fordi hvis myndighederne ikke har noget at komme efter så burde der ikke være noget problem.

Ved ikke hvad din definition af minimum er, men synes det er i orden at de kigger forbi hvis der muligvis er børn der ikke trives, eller kriminelle aktiviteter. Burde som sagt ikke være et problem, medmindre der beskidt mel i posen..

I øvrigt klinger det du siger med at anmeldte skal konfrontere anmelder(eller have muligheden) af selvtægt (eller lægger ihvertfald op til det).

Øh T&C mig ud af hvad? Og hvad er anti anonyme holdninger? Er bange for jeg ikke helt kan følge med på dit niveau.

Nej jeg mener ikke man skal anmelde folk anonymt i den slags sager medmindre der er en nærmere konkretiseret fare for repressalier.

Det er fint at du gerne vil give knæfald for staten og lade dem komme og gå som det passer dem hos dig. Jeg glædes over at nogle - må man tro - væsentligt mere begavede mennesker her og i andre lande har fået indskrevet visse minimumsrettigheder i forfatningen, så os der foretrækker at staten ikke blander sig for meget har ret til det.

Hele det der "hvis man ikke har noget at skjule" newspeak er så dumt at det trodser enhver beskrivelse. Alle mennesker - eller i hvert fald de fleste - har noget at skjule og har ret til et privatliv uden statens indblanding.

At du nu begynder at insinuere, at jeg skulle gå ind for selvtægt, når jeg gentagne gange har understreget at man skulle stå til ansvar verbalt og socialt, bekræfter mig egentlig bare i, at jeg ikke gider spilde mere tid på dig. Niveauet er simpelthen for lavt.

ALL IN INC skrev:
Øh T&C mig ud af hvad? Og hvad er anti anonyme holdninger? Er bange for jeg ikke helt kan følge med på dit niveau.
Nej jeg mener ikke man skal anmelde folk anonymt medmindre der er en nærmere konkretiseret fare for repressalier.

Det er fint at du gerne vil give knæfald for staten og lade dem komme og gå som det passer dem hos dig. Jeg glædes over at nogle - må man tro - væsentligt mere begavede mennesker her og i andre lande har fået indskrevet visse minimumsrettigheder i forfatningen, så os der foretrækker at staten ikke blander sig for meget har ret til det.
Hele det der "hvis man ikke har noget at skjule" newspeak er så dumt at det trodser enhver beskrivelse. Alle mennesker - eller i hvert fald de fleste - har noget at skjule og har ret til et privatliv uden statens indblanding.

At du nu begynder at insinuere, at jeg skulle gå ind for selvtægt, når jeg gentagne gange har understreget at man skulle stå til ansvar verbalt og socialt, bekræfter mig egentlig bare i, at jeg ikke gider spilde mere tid på dig. Niveauet er simpelthen for lavt.

Det kan bare være ret svært og konkretisere denne fare i praksis (folk skal kunne sættes direkte i forbindelse med bandekriminalitet eller have en voldsdom).

"give knæfald for staten" du får nogen som kun er der for at hjælpe til at fremstå som de mest unfair mennesker der efterforsker dit liv til mindste detalje og som kun er ude på chikane og man aldrig slipper af med igen- selvfølgelig er jeg ikke interesseret i hele tiden og have myndigheder eller autoriteter til og rende rundt, men jeg kan godt forholde mig til at de gør det for mine børns skyld og ikke for at signere mig, hvor irriterende det så end måtte være..

Jeg har for et par år siden set et eksempel med en fed gut der brokkede sig over at der netop var myndigheder hjemme hos ham og forlangte at han fik ryttet lidt mere op og hans søn havde en ordentlig seng og sådan ellers ville de overveje at fjerne ham(det hele sejlede og han sov vidst på en sofa), jammen det synes han da var for dårligt...

Og hvad mener du med at de fleste har noget at skjule? for de sociale myndigheder?? Det er jo ikke fordi de overvejer at fjerne dine børn hvis de ser en tom kasse øl, eller dit SM rum i kælderen. Jeg har da ikke noget problem med politiet medmindre jeg ikke har rent mel i posen, hvordan er det så dumt at det trodser enhver beskrivelse??

Du vil have at alle skal stå til ansvar verbalt og socialt, og jeg ville da være dybt enig i mange tilfælde, men jeg mener også at der er rigtig mange mennesker som ikke kan finde ud af og gøre det på en ordentlig måde i praksis (det var nu ikke for at insinuere at du gik ind for selvtægt, men nærmere at det er en form for selvtægt i sig selv- eller ihvertfald avler det).

Shadowwarrior skrev:Jeg følger dig, men det er selvfølgelig et problem, selvom der er rent mel i posen. Det kan jo være mega ubehageligt for et lidt usikkert menneske, at hele ens tilværelse bliver mistænkeliggjort. Det er imo ikke ok at inddrage myndigheder, medmindre man er helt sikker. Linjen afhænger selvfølgelig af hvilke mistanker, der er tale om.

Hvis man har en mistanke om, at der foregår noget der ikke burde foregå, så skal man da reagere. Jeg tror pigerne fra Brønderslev og andre sager ville have været ret glade for en anmeldelse, selvom den måske ikke var "helt sikker". Uden sammenligning iøvrigt.

lilleclown skrev:Hvis man har en mistanke om, at der foregår noget der ikke burde foregå, så skal man da reagere. Jeg tror pigerne fra Brønderslev og andre sager ville have været ret glade for en anmeldelse, selvom den måske ikke var "helt sikker". Uden sammenligning iøvrigt.

Jeg er 100 % enig :-)

Dankfinger skrev:

Det kan være svært at konkretisere. Det er jeg helt indforstået med, men man skal lige huske på at det er anmelderen som starter sagen og at den indklagede altså på det tidspunkt er uskyldig indtil det modsatte er bevist. De eksempler du nævner kunne være et eksempel på sager, hvor den indklagede måske ikke skulle have navnet på anmelderen. Derudover er det min overbevisning, at langt de fleste ikke ville gøre noget ved det i form af verbale overfald - dem synes jeg faktisk man må tage med oprejst pande når man anmelder folk - eller det der er værre. Enhver handling har en konsekvens og sådan bør det også være, men de fleste synes bare ikke lige det skal gælde når konsekvenserne er af negativ - for dem - art. Langt de fleste(+95%) vil formentlig bare ignorere personen fremover, samt måske svine personen til overfor sine venner og bekendte, dvs. der vil være en social konsekvens.

Det jeg lige har skrevet går på, hvis nogen har anmeldt folk for ting der ikke har hold i virkeligheden, eller for småting som det eksempel med flagstangen jeg nævnte længere oppe.

I sager hvor der rent faktisk er hold i det vil folk i de fleste tilfælde bøje hovedet i skam, da det imo er de allerfærreste der har lyst til at tale mere om, at de er blevet taget i at misrøgte deres barn, socialt bedrageri eller lignende. Der kan anmelderen jo så holde hovedet højt og være stolt af sig selv.

Endelig skal man huske at såfremt de verbale konsekvenser, som jeg snakker om, kammer over, så er der nogle relativt hårde domme for vidnetrusler i Danmark og det er noget retssystemet tager meget seriøst, hvor du hurtigt kan risikere både varetægtsfængsling og frihedsstraf. Det tror jeg også får en sjat af de anmeldte til at være tilbageholdende.

Alt det sagt så vil der selvfølgelig engang imellem komme en sag, hvor en anmelder lider overlast, men der er bare ikke noget skudsikkert system, hvis vi samtidig vil et åbent retssystem efter traditionelle vestlige værdier.

Angående "knæfald for staten" og "hvis man ikke har noget at skjule" newspeak'et(1984 reference), så mener jeg ikke at den enkelte myndighedsmedarbejder bevidst er unfair eller ude på chikane, men det ændrer ikke på at et ethvert indgreb fra statsmagtens side - stort eller lille - principielt er et overgreb eller krænkelse af individets friheds- og menneskerettigheder. På den måde er jeg meget mere tilhænger af det amerikanske system og mentalitet end det danske, hvor man rask væk bruger ulovligt indhentede beviser, hvilket er en glidebane imo. Jeg mener hvis myndighederne ikke skal overholde de regler de selv har lavet hvor er vi så henne.

Kald mig bare frihedsrettighedsfundamentalist - jeg tager det som et cadeau :-)

Jeg siger ikke at der ikke kan være gode grunde til det i mange tilfælde. Jeg siger bare, at at (stats)magten skal reguleres, kontrolleres og minimeres mest muligt. Staten er til for individet og ikke den anden vej rundt. Historien er fyldt med eksempler på gode intentioner fra magtens side der er gået helt galt og det starter altid i det små ud fra gode intentioner.

Anyway som skrevet i PM holder jeg et par ugers ferie fra debatten fra i dag. Du er velkommen til at skrive et modsvar og så vender jeg tilbage til det når jeg er hjemme igen.

@AII

Man får fornemmelsen af, at du mener, at der nærmest er tale om politianmeldelser. Alt det der med 'uskyldig til modsatte er bevist', 'anmelder' osv. giver vitterligt fornemmelsen af, at du mener, at nu skal vi have gang i domstolene. Det er et helt forkert billede af, hvad en indberetning starter. Vi er ikke ude i øjeblikkelige tvangsfjernelser eller noget, der kan føles lige så krænkende. Kommunen starter en undersøgelse af børnenes forhold og snakker med indberettede, der så helt enkelt kan fortælle situationen. De fleste sager lukkes meget tidligt, da de sociale myndigheder heldigvis ikke har jord i hovederne, og godt ved at mange indberetninger kommer, fordi der observeret enkelte ting, som indberetter skal reagere på

Det handler om børnenes ve og vel. Det handler ikke hvem der har ret og kan få den anden part mest muligt ned med nakken, uanset hvem af indberetter og indberettede, der 'har ret' (igen, det er ikke en konkurrence om at få ret). Der er derfor ingen grund til at 'holde hovedet højt og være stolt af sig selv' hvis det viser sig, at en indberettet familie er mere eller mindre dysfungerende, men i stedet glæde sig over, at familien kan få øget støtte og hjælp fra kommunen.

Jeg kan se, at der er et emne, som folk har blandede meninger omkring.
Jeg har snakket med pigen, hvilket desværre har forstærket mine bekymringer. Jeg har besluttet, at kontakte myndighederne, og fortælle præcis hvad jeg ved. Så må det være op til dem, hvad der skal ske fremadrettet.

Bad3xo skrev:@AII
Man får fornemmelsen af, at du mener, at der nærmest er tale om politianmeldelser. Alt det der med 'uskyldig til modsatte er bevist', 'anmelder' osv. giver vitterligt fornemmelsen af, at du mener, at nu skal vi have gang i domstolene. Det er et helt forkert billede af, hvad en indberetning starter. Vi er ikke ude i øjeblikkelige tvangsfjernelser eller noget, der kan føles lige så krænkende. Kommunen starter en undersøgelse af børnenes forhold og snakker med indberettede, der så helt enkelt kan fortælle situationen. De fleste sager lukkes meget tidligt, da de sociale myndigheder heldigvis ikke har jord i hovederne, og godt ved at mange indberetninger kommer, fordi der observeret enkelte ting, som indberetter skal reagere på

Det handler om børnenes ve og vel. Det handler ikke hvem der har ret og kan få den anden part mest muligt ned med nakken, uanset hvem af indberetter og indberettede, der 'har ret' (igen, det er ikke en konkurrence om at få ret). Der er derfor ingen grund til at 'holde hovedet højt og være stolt af sig selv' hvis det viser sig, at en indberettet familie er mere eller mindre dysfungerende, men i stedet glæde sig over, at familien kan få øget støtte og hjælp fra kommunen.

Du læser det ud af konteksten. Mit svar til Dankfinger er forlængst abstraheret videre fra OP. Alligevel er det vel krænkende for de fleste at blive anmeldt? Uanset hvor korrekt anmeldelsen end måtte være og hvad den går på. En anmeldelse er jo lig med, at nogen ikke mener man har opført sig korrekt.

Som også skrevet til Dankfinger er jeg fra NU på ferie og svarer derfor ikke på mere før om et par uger.

Ha' en god dag :)