Excel formel

#1| 0

Hej PN.
Jeg sidder og fedter med et excel ark og skal have en formel til at fungere.
Jeg har en kolonne "B" med en masse tal i, fra 10 - 20.000, og jeg forsøger at få formlen til at give mig gennemsnittet af samme række i kolonnen "F" såfremt værdien i kolonne "B" er større end 51, men mindre end 100 (og andre intervaller, men mangler blot den korrekte formatering).

Jeg har fået formlen til at virke for værdier under 50 og formlen ser således ud:
=MIDDEL.HVIS(B3:B1000;"<50";F3:F1000)

Altså hvis værdien i B3:B1000 er mindre end 50, så giver den mig gennemsnittet af værdierne i samme rækker i F3:F1000.

Men når jeg forsøger mig med både større end og mindre end en værdi i kolonne "B" så fejler min formel der ser således ud:
=MIDDEL.HVIS(B3:B1000;">51,<100";F3:F1000)

Så PN, hvordan skal jeg skrive de værdier som excel skal sortere kolonne "B" efter?

Redigeret af lolAI d. 18-02-2013 17:55
18-02-2013 16:49 #2| 0

er det hvis summen af B3:B1000 er mindre end 50, at du vil have gennemsnittet af B3:B1000?
alternativt kan VBA anvendes til det meste, hvis eller du kender noget som helt til makroer?

/Spis mere PQlsemix

18-02-2013 17:08 #3| 1

Efter "hvis" skal du bruge "eller".
Hvis(eller(;;);;)

18-02-2013 17:16 #4| 0

Mit gæt er at dette ville virke - dobbeltchecker lige selv

=MIDDEL.HVIS(F3:F1000, B3:B1000, ">"&51, B3:B1000, "<"&100)

edit: forkert funktion; ved ikke hvad averageifs hedder på dansk, men det er den fremfor averageif du skal bruge

edit2: enten MIDDEL.HVISER el. GENNEMSNIT.HVISS

Redigeret af SpongeJoes d. 18-02-2013 17:26
18-02-2013 17:58 #5| 0
OP
PQlsemix skrev:
er det hvis summen af B3:B1000 er mindre end 50, at du vil have gennemsnittet af B3:B1000?
alternativt kan VBA anvendes til det meste, hvis eller du kender noget som helt til makroer?

/Spis mere PQlsemix

Nej det er hvis værdien i den enkelte celle i "B" kolonnen, altså i mit ark mellem B3 og B1000 er mellem 51-100, så vil jeg for de celler have gennemsnittet af værdien i "F" kolonnens tilsvarende rækker regnet ud. Det virker som skrevet så længe jeg ikke har intervaller i min formel, altså mindre end 50 virker fint, og det samme gør større end 1000, men ikke hvis jeg beder den om intervaller.
18-02-2013 18:01 #6| 0
OP
hermod skrev:
Efter "hvis" skal du bruge "eller".
Hvis(eller(;;);;)

Uhhmmmm, kan ikke få den til at sluge den. Kan heller ikke umiddelbart se hvorfor der skal være "eller" i, jeg beder den jo om at spytte en middelværdi ud HVIS mine kriterier er opfyldt?
18-02-2013 18:07 #7| 0
OP
SpongeJoes skrev:
Mit gæt er at dette ville virke - dobbeltchecker lige selv

=MIDDEL.HVIS(F3:F1000, B3:B1000, ">"&51, B3:B1000, "<"&100)

edit: forkert funktion; ved ikke hvad averageifs hedder på dansk, men det er den fremfor averageif du skal bruge

edit2: enten MIDDEL.HVISER el. GENNEMSNIT.HVISS

Mehh forsøger med MIDDEL.HVISER men jeg får den ikke til at funke, får samme fejl som jeg selv gør med tidligere beskrevne HVIS formel "#division/0!" altså som om værdierne i B kolonnen ikke er indenfor de kriterier jeg har opsat, men det er de obv.
18-02-2013 18:24 #8| 1
lolAI skrev:

Jeg checkede selv med et hurtigt hjemmelavet sæt - selve syntaks i denne virker fint: =AVERAGEIFS(L19:L22, M19:M22, ">"&2, N19:N22, "<"&2)

18-02-2013 19:18 #9| 1

SpongeJoes nailed it.

På dansk:

=MIDDEL.HVISER(F3:F1000;B3:B1000;">50";B3:B1000;"<100")

18-02-2013 19:32 #10| 0
OP

Fedest det funker. Tak for hjælpen SpongeJoes og Franneren.
Kan nogle forklare mig hvorfor "F" kolonnen skal stå først i denne type HVISER, men bagerst i min HVIS formel?

19-02-2013 01:31 #11| 0

Fordi du i HVIS formlen har dit kriterieområde først, og dit middelområde sidst. Hvor du i HVISER formlen har middelområdet (altså det område vi ønsker at få gennemsnittet for) først, og så alle de kriterieområder som du kunne tænke dig, bagved.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar