Excel - Hjælp!

#1| 0

Har et stort problem med en opgave, som jeg sidder med.

Jeg skal beregne antal dage mellem de to datoer i de to kolonner, men kan ikke beregne det i det nuværende format som er udtræk fra salgssystem.

Hvordan får jeg det renset, så der kun er dato tilbage og jeg kan beregne antal dage mellem de to datoer?

 

18-09-2020 21:58 #2| 2

PowerQuery og split columns

19-09-2020 00:20 #3| 0
Grethe skrev:

PowerQuery og split columns

 

 

Ikke sikker på han får helt det rigtige format på den måde. Nogen af månederne er forkortet, andre er ikke - det skal han lige ta' højde for. PowerQuery, split, replace og indstil sigtet på en dd/mm/yyyy. Så er et det til at beregne på bagefter.
19-09-2020 07:16 #4| 0
OP

Tak for jeres svar.

Hvem ved ikke hvad PowerQuery er, og blev ikke klogere ved at google det. 

Er der en PN'er, som jeg kan sende filen til, som vil gøre det? Lyder til at være nemt, hvis man ved, hvad man laver.

19-09-2020 07:33 #5| 0

Du kunne sætte dine Office-indstillinger til engelsk, udskift månedsudtryk via opslag og så fordele til kolonner. Dernæst erstat årstal med højre og så endelig have det gjort for begge kolonner og så trække differencen formateret til tal

19-09-2020 07:37 #6| 2

Prøv at sende den til mig, så skal jeg nok give det et skud i aften. Sender min mail i en PM.




19-09-2020 09:53 #7| 0
skaarup skrev:

 

 

Ikke sikker på han får helt det rigtige format på den måde. Nogen af månederne er forkortet, andre er ikke - det skal han lige ta' højde for. PowerQuery, split, replace og indstil sigtet på en dd/mm/yyyy. Så er et det til at beregne på bagefter.

 Jo, det vil han gøre. Når datatypen ændres pr kolonne kan Excel selv finde ud af det. Alternativt er det ikke sværere end at gå ind i indstillingerne for datatypen “date” :-)

 

DanM skrev:

Tak for jeres svar.

Hvem ved ikke hvad PowerQuery er, og blev ikke klogere ved at google det. 

Er der en PN'er, som jeg kan sende filen til, som vil gøre det? Lyder til at være nemt, hvis man ved, hvad man laver.

Simpelt Excel plug-in som efterhånden følger med de fleste licenser. Det er godt og hurtigt til data transformation. De steps du laver, kan du gemme og genbruge næste gang du laver udtrækket. 
Edit: Du kan finde PowerQuery inde i Excel. Søg på Query eller PowerQuery. Der ligger med garanti også mange guides på YouTube.  

Redigeret af Grethe d. 19-09-2020 09:54
19-09-2020 20:24 #8| 4

Jeg kan ikke lige gennemskue mellemrummene i dine dataformater, men baseret på nedenstående data formater har jeg en løsning:

Dato
March 8, 2017 , 7:34 a.m.
Feb. 16, 2017 , 3 p.m.
Nov 26, 2017 , 6:37 p.m.
March 1, 2017 , 4:27 a.m.
May 1, 2017, midnight

Vi antager, at ovenstående datoer står i søjle A fra og med række 2. Her er løsningen med en Dansk Excel for række 2. Du kan bare trække formlerne ned.


I søjle B finder vi måned og dag frem til det første komma: =VENSTRE(A2;SØG(",";A2;1)-1)


I søjle C finder vi de tre første bogstaver i måned: =VENSTRE(B2;3)


I søjle D omskriver vi til dansk måned format: =HVIS(C2="May";"Maj";HVIS(C2="Oct";"Okt";C2))

 

I søjle E konverterer vi månedsnavn til et tal: =MÅNED(1&D2)

 

I søjle F laver vi måned til 2-cifret format: =HVIS(LÆNGDE(E2)=1;"0"&E2;E2)

 

I søjle G finder vi år: =HØJRE(VENSTRE(A2;SØG(",";A2;1)+5);4)

 

I søjle H og I finder jeg to hjælpetal for at finde ud af om dag er 1-cifret eller 2-cifret:

 

H: =SØG(" ";B2;1)

 

I: =LÆNGDE(B2)

 

I søjle J finder vi dag som 2-cifret: =HVIS(I2-H2=1;"0"&HØJRE(B2;1);HØJRE(B2;2))

 

I søjle K sætter du det hele sammen som en dato: =J2&"-"&F2&"-"&G2

 

Du kan sikkert godt trække en del af formlerne sammen, men nu har du det hele inklusive "mellem regninger"


Hvis du smider en PM med din mail kan jeg sende filen.

21-09-2020 15:33 #9| 0

Done, håber det spiller :-)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar