Excel-hjælp: Puljestilling fodbold

#1| 0

Er ved at lave et puljeskema i Excel til en fodboldturnering, hvor de tastede resultater skal autogenerere en stilling med bl.a. hhv. vundne, uafgjorte og tabte kampe.


Jeg kan dog ikke finde den rigtige formel til at tælle de forskellige udfald. I nedenstående (forsimplede) eksempel altså opgørelsen af, at "Hold A" har 1 sejr og 1 nederlag osv. (for "Hold A" altså udfyldelse af formler i cellerne I2, J2 og K2).



Kan sgu ikke rigtigt få "TÆL"-funktionerne til at virke! Nogen ideer?


På forhånd mange tak...

29-09-2015 01:34 #2| 0

Du skal benytte HVIS funktioner (på engelsk IF).

Denne funktion er utrolig brugbar og kan bruges i mange, mange situationer.

Du skriver HVIS (eller IF), og skriver så at hvis celle X er større end celle Y, skal der i den givne celle tilskrives en sejr.

Meget, meget kort forklaret, men hvis du har lidt excelforståelse i forvejen burde du nemt knække koden - ellers skriv igen, så skal jeg nok hjælpe.

29-09-2015 03:51 #3| 2

Hey. Her på de sene nattetimer har jeg ikke så meget tid, så har gjort det noget enklere. Virker heller ikke som om du behøver teknikken bag, men bare vil have svaret, right? :)

Tilføj 2 kolonner før stillingen hvor der står hvordan det er gået med hhv. hjemme og udeholdet (vundet, tabt eller uafgjort). Det gør tæl.hviser funktionen i stillingen mere simpel.

For kolonnen med hjemme skal der stå:

=HVIS(ER.TOM(C2); ""; HVIS(C2>D2; "V"; HVIS(C2=D2; "U"; HVIS(D2>C2;"T"))))

Hvor V, U og T self er hhv. vundet, uafgjort og tabt.

Udeholdet bare med omvendt fortegn:

=HVIS(ER.TOM(C2); ""; HVIS(C2<D2; "V"; HVIS(C2=D2; "U"; HVIS(D2<C2;"T"))))


I stillingen hedder den så for hold A (som jeg bare kalder "A"):

=TÆL.HVISER(B:B; "A";G:G;"V")+TÆL.HVISER(E:E; "A";H:H;"V") (Antal vundne kampe)

=TÆL.HVISER(B:B; "A";G:G;"U")+TÆL.HVISER(E:E; "A";H:H;"U") (Antal uafgjorte kampe)

=TÆL.HVISER(B:B; "A";G:G;"T")+TÆL.HVISER(E:E; "A";H:H;"T") (Antal tabte kampe)


Det fortsætter du bare med de andre hold, hvor du skrifter A ud herover med hvad du nu kalder holdene.


Eventuelt kan du bare skjule de to celler (G og H) hvis du ikke vil se på dem :)


Screenshot af mit kedelige layout:

Redigeret af Duracell d. 29-09-2015 03:53
29-09-2015 08:34 #4| 0

@Duracell TAK! Det fungerer perfekt :-)


@ThaDealOne Også tak for svar - skulle selvfølgelig have skrevet, at jeg også var stødt på grund med "HVIS"-funktionen. Kunne med denne funktion godt teste for et enkelt argument/udfald, men kunne ikke få den til at summere, hvilket Duracells svar løser via en mellemregning

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar