Expekt har for mange penge...

#1| 0

Ja, jeg ved godt at det selvfølgelig er for reklamens skyld, at nedenstående sker, men synes stadig det er til grin.... Skal vi have odds på hvor lang tid hun holder???


Sakset fra BT´s hjemmeside:

"I TV3-serien Paradise Hotel er det Ibi Støving, der har magten over 11 singler som den smilende vært på det overdådige luksushotel.
Men fredag er rollerne byttet om. I Barcelona står hun som helt alene i en verden hun aldrig har mødt før - pokerverdenen.

Hun deltager i en af de største turneringer på europæisk jord, European Poker Tour-turneringen i den katalanske hovedstad, og da hun sagde ja, anede hun dårligt nok, hvad poker var.
Siden har hun lært reglerne og spillet en 10-12 gange med vennerne, men er med sikkerhed den i deltagerfeltet, der har spillet mindst poker.

Alligevel lyder der optimistiske toner, før det går løs i dag:

- Jeg går da efter at vinde. Helt klart. Jeg er nemlig en rigtig dårlig taber, og hvis du ikke ser mig resten af dagen, hvis jeg ryger ud, så er det derfor, kommer det grinende fra Paradise Hotel-værten - der måske ikke er den bedste pokerspiller i feltet, men helt sikkert den kønneste.

Det var bookmakeren Expekt, der fik idéen med at sende Ibi af sted som et forsøg på at se, hvor langt en spiller uden nogen som helst erfaring kan klare sig mod den europæiske elite - og det tog ikke lang tid at bestemme sig.

- Jeg har da helt klart tænkt mig at spille på, at jeg er den glade amatør og pige, og gøre mig dummere, end jeg egentlig er. Jeg har gået på skuespillerskole engang, og jeg vil da bruge nogle af de ting, jeg lærte dér, ved bordet, siger Ibi Støving

Turneringen starter fredag eftermiddag med finale på søndag - måske med paradisets vært som deltager."

16-09-2005 14:14 #2| 0

Tjah, god reklame eller ej, i min verden synes jeg der er decideret unfair overfor andre brugere af expekt"s poker rum.

Hvorfor ikke sende en afsted der reelt har en chance? Det er samme scenario med hende ex håndboldspilleren, hvorfor i alverden er hun sponsoreret af et pokerrum? Der findes jo tusindvis af andre spillere der er bedre, og som sikkert "fortjener" det mere.

Jeg hader reklameverdenen.

Mvh Mickey

16-09-2005 14:14 #3| 0

Dead money .... aaaaaahhhhhh :o)

16-09-2005 14:24 #4| 0

føj......... godt det ikke er mine rake penge der bliver brugt til det pjat :)

16-09-2005 14:25 #5| 0

ja det er dybt latterligt men det samme gør ladbrokes jo til pokermillion.

16-09-2005 14:26 #6| 0

Hvis Expect virkelig har så mange penge, melder jeg mig da frivilligt til et nyt TV-show - Poker Hotel, hvor 8 poker-fyre deler værelser med 16 tøser, der minimum har en E-skål og som er tvunget til at gå rundt i bikini dagen lang og drikke mindst 16 genstande om dagen.

Alt på Expekts regning naturligvis

16-09-2005 14:35 #7| 0

Er buy-in ikke "kun" $4.000 ? Hvis det er, så er det jo ikke andet end håndører for expekt, i forhold til den reklame de får. Mon ikke tøsen kommer til at sidde med expekt logo på sit tøj når det bliver vist på TV? Desuden, alle de medier der skriver om den her episode med at sende en amatør til EPT, giver jo også omtale.

16-09-2005 14:44 #9| 0

Ibi!..

nh


Jeg anede ikke hvem hun var (det må da være et kunsnternavn)- og måtte søge mig frem til det. Tilsyneladende mest kendt for at have fået flade af Rene Diff.
-priceless

16-09-2005 14:44 #8| 0

Sandt supra, der er sikkert en gode reklameværdi for Expekt at hente. Det ændrer dog ikke på at det er dybt latterligt (set med mine øjne) at sende en total nybegynder afsted til en turnering, når Expekt sikkert kunne grave tusindvis af folk frem, der er endnu mere kvalificerede. Endvidere er det Expekts brugere der får lov til at betale for festen - hvorledes er det rimeligt?

Mvh Mickey

16-09-2005 14:48 #10| 0

Personligt er jeg ret vild med den mangel på selverkendelse, der får en person, der har spillet "10-12 gange med vennerne" til ikke længere føler sig som amatør, men mener, at det er en rolle, hun er nødt til at spille...

17-09-2005 11:56 #11| 0

Tør øjnene!

Uden disse profiler - mere eller mindre kendte - var pokeren ikke, hvad den er i dag. Se dem som den del af spillet, der er med til at lokke nye fisk i vandet.

Nuvel: Det koster Expekt en slat håndører at sende "Paradise Hotel"-finken til Spanien. Og ja - stik hånden ud på gaden og hiv fat i trøjen på den første forbipasserende, og vedkommende vil alt andet lige være en bedre pokerspiller end Ibi Støving.

Men det er trods alt lettere at sælge billetter til cirkus, hvis det er individer, folk kan identificere sig med, der står og spiller klovn i manegen.

Og en kendt klovn giver altså mere spalteplads i aviserne end manden på gaden.

Frøken Støving kan meget vel være røget ud i skrivende stund, men Expekt har fået det, de kom efter: En helsides "annonce" i B.T., der alt andet lige vil sælge billetter til deres servere.

Og det ikke helt dumt valgt af Expekt, at sende hende afsted. Det segment, der synes, de får noget ud af at se TV3 fra mandag til torsdag inden sengetid, er præcis det samme, pokerselskaberne vil have fingre i: En ung befolkningsgruppe, hvor penge mellem hænderne sidder pænt løst.

Så ja: Umiddelbart spild af penge, hvis man ser på chancen for, at hun lander i pengene. Men i det lange løb er jeres penge nok tjent ind.

17-09-2005 12:28 #12| 0

mickey, Nu snakker du vist om noget du ikke helt har styr på.

"Det er samme scenario med hende ex håndboldspilleren, hvorfor i alverden er hun sponsoreret af et pokerrum?"

Nu kan hun rent faktisk godt spille poker, og de får langt mere reklame ud af hende på trods af hun måske kun er 75 % så god som en anden. Hun har et godt navn og det er _DET_ de køber nemlig hendes navn og reklame værdi. At hun så kan spille poker er jo bare et kæmpe + jeg ved da at jeg har læst om hende et sted mellem 5 og 10 gange mens jeg ikke har hørt om andre så mange gange i den alm. presse.

17-09-2005 14:55 #13| 0

Øh, jeg har da ikke kommenteret hun ikke kan spille poker? Hun kan rent faktisk godt spille poker, men derfor mener jeg stadig (glimrende marketingtaktik eller ej) at det er usselt pøblen skal betale for hendes fest. Der findes, igen, sikkert tusindvis der er bedre end hende, som mere fortjener at blive sponsoreret.

Ingen her (ikke mig ihvertfald) argumenterer imod det er en fantastisk marketingtaktik, jeg argumenterer udelukkende for at det burde være den bedste i pøblen der fik chancen istedet, evt. en masse turneringer, hvor vedkommende med bedst placering sammenlagt fik et sponsorat.

Mvh Mickey

17-09-2005 15:10 #14| 0

Ja, hvad skal jeg sige..... hun kom sku" da laengere end mig! Hun roeg til jeres orientering ud efter ca 8 timers spil, efter en for hendes niveau, frem- ragende praestation!! Misundelse er en grim ting. Taenk lidt i markedsfoering og eksponering i stedet.

Kenneth :-)

17-09-2005 15:17 #15| 0

Jamen mickey, du skal da ikke sammenligne med at en anden kommer til festen.

Du skal vælge mellem at Expect køber en kvart annonce i Ekstra Bladet eller lidt bannerannoncer. Eller de sender Ibi-tøsen ned at spille.

Hvad tror du lokker flest fisk ind til dig, som du kan guffe i dig?

17-09-2005 15:31 #16| 0

ingen kvaler, hilberado´s rake betaler.

17-09-2005 16:01 #17| 0

mickey Det kan da aldrig være mest fair at den bedste skal have sponsor kr. Det må da altid være mest fair at den der skaffer mest reklame (læs flest penge til expekt) får dem og dermed kan man jo ikke rigtig sige noget imod deres sponsor aftale med hende

17-09-2005 16:22 #18| 0

Jeg gir tudekiks til alle der trænger.

"i min verden synes jeg der er decideret unfair overfor andre brugere af expekt"s poker rum."

Tør øjnene en gang. Expekt er altså ikke en demokratisk forening, men en virksomhed der skal tjene penge. Da i sikkert alle er vindende spillere, har i ikke engang penge ude hos dem. Mon ikke de selv bedst ved hvordan de maksimerer deres profit?
Der er sgu der ingen der har krav på noget hos expekt (udover deres bankroll). Misundelse er en grim ting...

17-09-2005 17:42 #19| 0

Tør øjnene...............amen, hvor er vi henne med sådanne udtalelser, kom dog væk fra børnehaveniveauet.

Jeg er absolut ikke misundelig, jeg spiller ikke ved Expekt, så de kan sende alle dem afsted de vil.

Mickey

17-09-2005 19:42 #20| 0

Det havde så givet endnu mere omtale hvis de havde sendt Peter Lundin derned - og nko ikke lige skidemange som caller hans all in"s....

17-09-2005 23:00 #21| 0

Ehm.. kan ikke helt forstå folk kan være forargede over hvad Expekt bruger deres penge på....

Det samme man så med Real Madrid der købte Beckham for en stor pose penge, for den samme pose ku de ha fået en bedre spiller, som dog havde givet mindre reklame værdi! Real Madrid er interesseret i reklamekronerne... Fair nok!
Heldigvis lever vi ikke i Sovjet

17-09-2005 23:39 #22| 0

@NoahEmil
Good one ;-)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar