Har hørt at folk skulle spille med fælles bankroll på nogle af pokerklubberne i KBH og har tænkt over om det overhovedet er en fordel hvis man ikke på nogen anden måde snyder...? Den eneste fordel jeg kan komme på er at hvis man er et par dygtige spillere, så må det give mindre svings. Men hvis der er nogen som kan komme med saglige argumenter er jeg meget interesseret i at høre dem
Fælles bankroll?
Hvis man ikke er i samme spil er det vel ikke et problem. Og rigtigt, den eneste fordel er reduktion af sving.
Jeg ville aldrig sætte mig i et spil hvor der var to, som jeg vidste var på fælles bankroll. (Medmindre det er et eller andet lavt spil med et ægtepar eller sådan noget.) Især i pot-limit kan man forestille sig alt muligt med at blive presset ud af potterne.
Kim
Hey Kim
Jeg har hørt en del om at man kan udnytte det men har endnu ikke hørt et eneste konkret eksempel på hvordan, så hvis ikke I kan finde på en stragtegi som virker, vil jeg ikke være bange for at sætte mig ved et bord med spillere med fælles bankroll, så com on, hvis en eller anden kommer med noget seriøst vil jeg gerne diskutere det. Altså hvordan kan man udnytte at have fælles bankroll (uden at snyde på andre måder), hvis man overhovedet kan?
MVH Tune
Pot limit.
Den som du er på fælles roll med raiser. En eller anden reraiser. Du reraiser nu med en tvivlsom
hånd fordi du jo ikke frygter en reraise fra spilleren bagved. Hvis han har en kæmpehånd deler du jo alligevel gevinsten med ham.
Efter det eventuelle reraise kan du bare folde hvis den første raiser folder eftersom I jo allerede har vundet.
Hvis den første raiser bliver inde kan du nu blive inde med en god hånd, så har i dobbelt så stor chance for at slå den første raiser. Hvis ikke du har en hånd til at blive inde, har du/I nu fanget den første raiser til at betale et større beløb end ellers.
Jeg tror ikke det vil vare lang tid, før man (eventuelt ubevidst) begynder at spille på den måde.
Det bliver endnu værre i turneringer, hvor man kan lave chipdumping for at holde begge inde i turneringen.
Mange klager over mulighederne for at snyde på internettet, men lige netop den slags snyd er det vel nemmere at opdage på internettet.
Kim