fælles software = fælles spillere?

#1| 0

Jeg har nu spillet hyggepoker i en årrække, men er kommet lidt i tvivl om, hvordan casinoer med samme pokersoftware samarbejder.
Når jeg eksempelvis spiller Mermaid møder jeg så også spillere der har konto på andre Boss-baserede sites? og er det på samme måde for alle sites og deres software?

I samme ombæring er jeg nysgerrig efter at vide om i hvilken grad samme casino har er række sites der appelerer til forskellige målgrupper?

Og hvad betyder disse samarbejder for ens mulighed for at få intro-tilbud m.m. har jeg f.x. en konto på et boss-baseret site kan jeg så også få tilbud fra andre boss-sites?

Jeg håber I kan gøre mig klogere.

13-06-2007 11:58 #2| 0

Til dit første spørgsmål, så skulle jeg mene at systemet er opbygget således at der er et netværk, eg. Boss, Crypto, Prima m.fl. hvor så hvert netværk har affiliates eg. sites som f.eks. Mermaid, VC, Fortune m.fl. hvor spillerene registrere sig og benytter sig så af det netværk det site benytter sig af. Derfor vil du møde de samme spillere hvis du spiller på to forskellige sites der har samme netværk.

Det andet spørgsmål tror jeg du skal rette til et af netværkene eller casino, men umiddelbart lyder det jo logisk, dog er jeg ikke sikker på hvor mange segmenter der er inden for hovedsegmentet af pokerspillende mennesker. Derudover vil jeg mene at de fleste spillere er lettere ligeglad med et site's image eg. om der er grønne eller røde farver og der er en gris eller en babe som logo, men er mere fokuseret på den bonus/rakeback/modstand/support/hearsay de forskellige sites har. Tror ikke at reklamer i internet poker verdenen er særligt egnet til at dyrke de smagsmæssige kvaliteter af et site.

Verørende om du kan benytte dig af forskellige tilbud fra sites der er tilknyttet samme netværk så skulle jeg mene at med få undtagelser er det muligt, i hvert fald på et netværk som Ongame.

Meget pædagogisk gennemgang, men burde til gengæld have svaret på det meste på en letforståelig måde.

13-06-2007 12:09 #3| 0
OP

det er meget pædagogisk og fint. tak. Hvis andre har uddybende svar er de meget velkomne!

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar