Jeg har lovet hver af mine piger på 10 og 12 år at vi hver især skal have tre far-datter dage i løbet af 2024. Vi er selv gået i tænkeboks for at få ideer til hvad vi kan lave, men jeg vil også gerne høre Pokernets guldkorn.
Vi bor nær Århus så derfor er nogle af listens punkter i Århus.
Vores foreløbige liste:
- Cykle ud til stranden for at bade, købe en is og spille minigolf
- Tag i RUSH trampolin land
- Shoppetur til Århus
- Biograftur
- Kreadag
- Tag ind i Århus Musikhuset og se en forestilling
- Se en fodboldkamp på MCH Arena
- Tur i svømmehallen
- Tag i Bruuns Galleri og ose, spise sandwich og få ordnet negle
- Vandre i Mols Bjerge med en rigtig god madpakke på slæb
- ‘Lær at lave sushi’-kursus
- Samle skrald på Naturens Dag
- Være frivillige en dag på varmestue