@roedroed
PokerNet kan være rigtig tidskrævende, og mange har igennem tiderne har været nødt til at vælge PokerNet fra. Min kæreste synes (ikke vildt overraskende) at jeg bruger alt for meget tid på PokerNet. Hun har endda udviklet et ordsprog når det tager overhånd, eller når jeg kigger på min telefon efter 23.00: "Niels, stop PokerNetting...NOW" (ja, sorry hun er svensker og jeg nægter at tale svensk med hende).
Som mange siger, så er PokerNet hvad man gør det til. Hvis man vil udvikle sit pokerspil, så kan man ret nemt fravælge alt det andet. På den måde bliver det til et ret seriøst forum med fokus på at blive en bedre pokerspiller.
Vil man også have alt det andet med, så ender man hurtigt i nogle lange debatter. Jeg har valgt de lange debatter fra, da jeg ellers ville bruge alt min tid på at deltage i spændende debatter.
Det kan helt sikkert være overvældende, hvis man skal følge med i de hotte debatter, hvor det ikke nødvendigvis er meningen med livet der bliver diskuteret. Mit råd i det tilfælde vil simpelthen være at fjerne de tråde fra forumoversigten. På den måde sikrer man sig, at de ikke får indflydelse på sin dagligdag.
Nuvel, du skal have alt held og lykke med dit pokerspil og din videre færd på nettet.