Hej PN
Jeg rejser en måned til Sydamerika i efteråret, og kunne godt bruge input fra de berejste PN'ere.
Så vidt jeg kan læse mig frem til, så burde jeg maksimalt besøger to lande på den tid. Peru er umiddelbart øverst på min liste, så der overvejer jeg at flyve til og rejse rundt i to ugers tid. De resterende 2'ish uger er jeg mere i tvivl om.
Jeg tænker at et grænseland til Peru er oplagt - primært enten Bolivia, Ecuador (herunder måske Galápagosøerne) eller Chile, og så flyve hjem derfra. Brasilien er nok lige stort nok at tage på den relativt korte tid.
Derudover så vil jeg selvfølgelig gerne, så vidt muligt undgå steder hvor der er mindre sikkert at bevæge mig med min blege krop og hår der skriger 'turist' på lang afstand.
Jeg vil gerne rejse rundt i landet og bo og se forskellige byer, natur, seværdigheder osv. Så det bliver nok kun til en enkelt eller to afslapningsdage undervejs. Overnatning kommer formentlig til at foregå på få-stjernede hoteller.
Uden at kende det store til prisniveauet i landene, så forventer jeg at bruge ca. 25-35.000 kr. Er det helt skævt?
Spørg endelig hvis jeg har glemt nogle væsentlige informationer.
Så alle tips til hvilke lande, steder og ting jeg burde besøge, og andre tips og tricks til min ferie er yderst velkomne i denne tråd. Tak :)