Fibersprængninger i læg (hele tiden)

#1| 0

Hej PN,

 

Jeg har været ved både læge, scanning og fysio, men uden held. Nu håber jeg, at der måske er en PN'er, der har oplevet noget lignende, som fik has på problemet.

 

Story:

 

For cirka to år siden fik jeg en fibersprængning i min ene læg under en fodboldkamp. Jeg kunne stadig løbe på den, men ikke sprinte. Jeg holdte noget pause, følte den var klar, og så gik det ud over den anden læg. Samme følelse. Jeg holdt igen en længere pause, til jeg følte, at begge var good to go.

 

Jeg kom dog ud for, at mine lægmuskler jævnligt under fodbold eller løbetræning begyndte at "rive sig op" Ikke en decideret sprængning, men et riv, der dog gjorde, at jeg ikke kunne fortsætte mit løb eller træning. Jeg har forsøgt med periode uden anstrængelse i læggene i et halvt år. Jeg har forsøgt med genoptræning/styrke af læggen, men lige vidt er det.

 

Egen læge anbefalede stille og rolig træning. Gradvis forøgelse. Det følte jeg ikke, gjorde den store forskel. Jeg fik en scanning i læggen, der viste lidt brusk, og derefter fik jeg en binyrebarkhormon indsprøjtning. Det hjalp i den ene læg, men så begyndte den anden at te sig. - Fysio sagde den føltes spændt/overbelastet, selvom jeg ikke havde brugt den i en periode.


Jeg har fået utallige sportsmassager, ultralyd og andre små behandlinger på den. Det føles alt sammen som om, at læggen er på 100 % igen, men ud af det blå, kan jeg få det lille riv, der gør, at jeg ikke kan fortsætte. "Rivet" kommer ikke samme sted i læggen. Jeg kan umiddelbart udpege fire hvidt forskellige steder, hvor det kommer.

 

Pt. kan jeg lave trappeløb og anden hård træning for læggen, uden det mindste problem, men under en pigetræning (træner et damehold i fodbold), hvor jeg heller ikke havde mærket nogle problemer, så lavede jeg et lille hop over en bande med samlede ben. Ikke noget kraftfuldt spring, og bum, så begyndte jeg at mærke et riv igen.

 

Jeg har umiddelbart bemærket, at det primært sker, når jeg belaster min læg meget på tæerne (Sprint, hop) dog er det også kommet under en helt normal gåtur.

 

Er der nogle PN'ere, der har oplevet noget lignende, og hvad gjorde i evt. for at komme over det? Som jeg står lige her, og når jeg løber under pigernes træning, så føles mine ben 100 % klar til en fodboldkamp. Men jeg ved til gengæld, at den formentlig går op, uden at der er tegn til det, hvis jeg deltager i en kamp.

 

Jeg tør ikke spille fodboldkamp eller løbetræne på grund af det, så pt. er er crosstraineren min ven, men det er bare røv sygt.

 

Tl;DR

- Ofte fibersprængninger i læg under løb/fodboldkampe

- Kommer forskellige steder i læggen.

- Massage, ultralyd, binyrebarkhormon-indsprøjtning har ikke virket.

- Diverse genoptræning/styrke-øvelser af læg har heller ikke været løsningen.

- Selv når læggen føles 100 % frisk/stærk, så kan det sprænge op uden varsel.

- Det sker i begge lægge. Dog aldrig begge på samme tid.

 

Jeg er 28. Generelt set altid haft rigtig stærke ben og lægge. Jeg har altid vejet et par kg ekstra, på det seneste har jeg dog smidt en del kilo. Det har dog ikke ændret noget :)

 

På forhånd tak :)

Redigeret af Henze05 d. 05-03-2019 10:00
05-03-2019 10:44 #2| 0

Nogen kan ikke blive ved med at holde til fodbold.

Jeg har selv spillet fodbold siden jeg var lille, måtte stoppe i starten af tyverne. Fordi jeg har været på krykker 4 gange, dog med min ankle. Det er utrolig hårdt for ben tøjet. Så synes du skal droppe fodbolden inden du gør det hele meget værre, så du ikke kommer til at døje med bare at løbe. 

Når du siger du har prøvet alt for at gøre det bedre, så er der næsten kun en mulighed tilbage det er hvile i en 3 måneders tid, så burde læggen være klar. Du kan sikkert godt lege lidt på crosstrainer i de 3 måneder men ingen løb. Og drop fodbold helt så du ikke kommer til at døje med ben tøjet mere end du i forvejen gør.

 

Redigeret af Greenline1 d. 05-03-2019 10:45
05-03-2019 10:52 #3| 0
OP
Greenline1 skrev:

Nogen kan ikke blive ved med at holde til fodbold.

Jeg har selv spillet fodbold siden jeg var lille, måtte stoppe i starten af tyverne. Fordi jeg har været på krykker 4 gange, dog med min ankle. Det er utrolig hårdt for ben tøjet. Så synes du skal droppe fodbolden inden du gør det hele meget værre, så du ikke kommer til at døje med bare at løbe. 

Når du siger du har prøvet alt for at gøre det bedre, så er der næsten kun en mulighed tilbage det er hvile i en 3 måneders tid, så burde læggen være klar. Du kan sikkert godt lege lidt på crosstrainer i de 3 måneder men ingen løb. Og drop fodbold helt så du ikke kommer til at døje med ben tøjet mere end du i forvejen gør.

 

 Jeg har "desværre" forsøgt med tre måneders hvile. Hvor den eneste form for motion var gåture, crosstrainer og lignende, hvor der ikke kom hårde stød i læggen.

 

Jeg ville være rigtig ked af at skulle stoppe med det. Det har aldrig været på super højt niveau, pånær de første ungdomsår, men jeg ville gerne kunne bidrage til holdet i serie 3, og noget hyggebold på serie 6 i ny og næ.

 

05-03-2019 11:38 #4| 1

Ændre din spillestil til Jan Mølby, det skulle kunne gøre det.

05-03-2019 13:46 #5| 0

Lav nogle læg og lår-øvelser under kontrollerede forhold. Evt. i fitness center. Husk at strække muskelgrupperne grundigt før og efter træningen. Det kan måske gøre dine fibre og scener en smule mere fleksible og øge elasticiteten, hvilket burde hjælpe på at dine fibre og muskler ikke bliver revet itu ved pludselige bevægelser. 

05-03-2019 16:02 #6| 0

Køb evt. neopren lægbind. Det fjerner ikke problemerne, men det giver varme til musklerne. 

05-03-2019 16:08 #7| 0

Ryan Giggs var i en meget ung alder begyndt at få en masse overbelastningsskader. 

Det fik ham til at starte med yoga-øvelser hver dag. Han spillede som professionel fodboldspiller indtil han var 40, så det må have hjulpet ham.

 

Det kunne være en idé at prøve med Yoga.

Jeg tænker i hvert fald ikke det kan skade at prøve det. 

Han har vist udgivet en DVD - men du kan sikkert finde nogle af de samme øvelser på youtube.

05-03-2019 17:31 #8| 0
OP
ExMachina skrev:

Lav nogle læg og lår-øvelser under kontrollerede forhold. Evt. i fitness center. Husk at strække muskelgrupperne grundigt før og efter træningen. Det kan måske gøre dine fibre og scener en smule mere fleksible og øge elasticiteten, hvilket burde hjælpe på at dine fibre og muskler ikke bliver revet itu ved pludselige bevægelser. 

 

 Det er umiddelbart det, jeg har forsøgt med siden december. Styrke af læg, og en smule lår ved div. styrkeøvelser, som fysioen anbefalede, og så strækker jeg jævnligt ud i læggen for at holde den fleksibel.

Torstens skrev:

Ryan Giggs var i en meget ung alder begyndt at få en masse overbelastningsskader. 

Det fik ham til at starte med yoga-øvelser hver dag. Han spillede som professionel fodboldspiller indtil han var 40, så det må have hjulpet ham.

 

Det kunne være en idé at prøve med Yoga.

Jeg tænker i hvert fald ikke det kan skade at prøve det. 

Han har vist udgivet en DVD - men du kan sikkert finde nogle af de samme øvelser på youtube.

 

 Ikke nogen helt tosset ide. Jeg har kun forsøgt mig med diverse udstrækninger af den art. Nu har jeg lige tjekket lidt på youtube, og der er en del øvelser, der er målrettet læggen, selvom resten af bentøjet nok heller ikke skader at få en omgang :)

06-03-2019 00:37 #9| 1
Florczak skrev:

Ændre din spillestil til Jan Mølby, det skulle kunne gøre det.

 Really? ;-) 


https://youtu.be/5laOqk-ku0A


 

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar