Vi skal om 2 uger på en dykkerferie i Filippinerne og skal opholde os på både mindre øer og mere turistede steder.
Når vi rejser til eksempelvis Thailand, så plejer vi bare at have 3-4 plastic kort med og så ellers hæve det daglige max på ca. 2.000 DKK i ATM maskinerne.
Nu er dette vores første tur til Filippinerne og hvad jeg umiddelbart kan læse på nettet, så er der mange mindre øer hvor der slet ikke findes ATM maskiner.
Endvidere er det vist kun et noget mindre beløb der kan hæves i Filippinske ATM maskiner.
Der er ganske givet nogle PN'ere med Filippinske erfaringer.
- Er det korrekt at man er skidt stillet hvis man bare tager afsted med plastic-kort?
- Hvis plastic ikke er godt nok, kan man så nøjes med at medtage kontante danske kroner, eller skal man også lige have omkostningen ved at veksle til USD eller Euro?
- Hvis der bør medtages DKK/USD/Euro - hvor får man så disse vekslet bedst i Filippinerne?