Det virker som en desperate kvinde, der er blevet fortalt alle de ting, hun trængte til at høre. Hjemmesiden virker virkelig uprofessionel. Udover at teksten er fyldt med fejl, så er der heller ingen der tilkendegiver tilfredshed. Hun er muligvis den menneskekender, hun giver udtryk for og kan flytte hvem som helst derhen, hvor de har brug for. Men din skepsis synes ikke uden grund.
Prisen virker høj for én dag og to opkald. Men kan man finde et godt alternativ, så er 25K ikke så meget i forhold til, hvad man bruger på en ferie, årlige udgifter på en bil etc.
Diagnosticeret med PTSD har hun formentlig været igennem et hav af psykologsamtaler og udredninger. Det er både nødvendigt og en god ting. Men ofte fjerner det bare ikke den frustration og stress, der er ved ikke at kunne få tilværelsen til at hænge sammen. At føle sig til besvær, uden retning etc. kan være med til at fastholde den traumestress, som hun er tynget af. Radikale ændringer i den måde man lever på og at finde noget, der kan flytte ens fokus væk fra den frustration man lever i og den evige snak om, hvad der er galt med en, kan i mange tilfælde være det mest nyttige, man kan gøre. Men det er en svær øvelse og det er svært at finde støtte og hjælp til.
Jeg synes din kollega skal overveje at læne sig ind i hendes desperation den beslutning hun har taget, og forsøge at bakke hende op. Se det som en gave, at hendes familie vil finansiere det og det eneste han skal investere er opbakning. Det sagt, så er det med at få fundet nogle alternativer i en fart og hjælpe hende et sted hen, hvor det ikke skal handle om, hvad der er galt med hende, men hvordan hun kan finde retning i livet igen. Hvis hun er god til engelsk, så har jeg hørt godt om London Reals Life Accelerator. Udover gode peptalks og værktøjer til at bryde ud af fastlåste mønstre, så bliver man en del af et hold, der støtter hinanden i processen via facebookgrupper og gruppesamtaler.
Med lidt research findes der sikkert mange andre gode alternativer til 25K.
Nb. Måske er det en overvejelse værd, at det her ikke nødvendigvis er motiveret af hendes PTSD, men måske også udtryk for, at hun er et sted, hvor hun har overskud og motivation til, at begynde at kæmpe sig tilbage.