Fixed Limit 5-handed

#1| 0

Jeg spiller 5-handed fixed limit holdem, og jeg har lidt problemer med blindpositionerne. Er der nogen som har nogle tanker om hvordan man spiller disse positioner. Her tænker jeg både på starthænder i forhold til typen af bord, i forhold til raises og steal forsøg.

03-11-2007 13:40 #2| 0

Dette er et emne som kræver en del erfaring. Primært fordi at spille blindsene profitabelt HU kræver en del gode reads og postflopegenskaber.

Hvis jeg er i BB spiller jeg alt fra omkring 56s,67o,97o, 107o, J6o, J7s, Q3s, Q6/5o, Kxs, Axs og derover.

Jeg reraiser ikke pba. specifikke hænder, men mere af hensyn til dynamik og bluffingequity. Hvis villain ex. har en lav WTSD-faktor så får han sgu ofte på nakken med 65o. Og hvor er det fedt at komme til showdown og vinde med sådan en hånd - folk tror du er en maniac, men så tighter man op.

Er villain aggressiv men god til at folde og han better hele vejen igennem kan der værdi i at vælge en passiv linie med forholdsvis gode hænder for at få ham til at bette sig selv ihjel.

Har vi et raise og et coldcall er situationen helt anderledes. Her skal vi tænke i implied odds og folde hænder der lider af reverse implied odds. F. eks. Ax, Kx, mens 67s er en god hånd.


03-11-2007 14:48 #3| 0
OP

Ok. Nu er jeg ikke lige sikker på hvad reverse implied odds er. Er det når man er domineret af en stærkere hånd? Eks. A5 mod AK

03-11-2007 16:02 #4| 0

Reverse implied odds nævnes ofte i situationer hvor du vinder det minimale når du laver din hånd, men taber maksimalt når der er en bedre hånd end din. Så jo domination er en faktor her.

Eksempelvis:
Vi er i BB med A5o

CO raiser , SB coldcaller, Hero får umiddelbart potodds 1:5 og dette ligner et klart call.

Men forestil følgende to scenarier hvor floppet kommer: A T 3

1) Checket til os - vi better ud og alle folder. Ja fint nok.

2) Checket til os - vi better men CO caller og sb folder.(der er nu 8sb i potten), På turnen fyrer vi et bet mere af og CO caller.
Vi skal lige have det sidste værdi ud af hånden og better riveren, men nu raiser C0....

Hvad vi oplever her er dårlige reverse implied odds. Vi smider en sb i potten, men ender med at betale måske 8sb væk eller endda mere for at vinde de få sb der initialt er hvad vi caller efter. Mao. skal det virkelig være nogle fisk vi spiller med for at dette call er profitabelt.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar