Halløj alvidende orakler
Vi skal i nærmeste fremtid have fjernet de sidste 2 meter af en muret skorsten i vores bryggers.
Alt over taget og på loftet ER fjernet for flere år siden, men nu er det endelig tid til renovering af bryggerset.
Skorstenen bruges IKKE selvom den står helt tæt på vores naturgasfyr, så der burde være ok at fjerne den selv, men hvordan?
Jeg tror umiddelbart skorstenen er bygget af nogle cement moduler med en eller anden kerne indvendigt og så pudset grundigt op udvendigt
Det er bare umuligt at få banket hul med almindelig mukkert og der er ikke umiddelbart plads til større powertools pga. døre og vægge.
Findes der mon et stykke værktøj, der er egnet til formålet - jeg forestiller mig noget a la " et kærlighedsbarn" mellem en bajonetsav og en trykluftshammer/trykluftsbor.
Altså relativt lille og handy, men kraftfuld nok til at smadre gennem skorstenen og alligevel "kontrolleret" nok til ikke også at smadre ind i fyret.
Naturgasfyret sidder så tæt på og er installeret "akut" i januar 2018, hvor det gamle stod af midt i den allerkoldeste vinterperiode, så der nåede vi ikke at få knaldet skorstenen ned, selvom det havde været praktisk at gøre det der.
Jeg forestiller mig det må være muligt at lave en afdækning af kraftigt pap ml. Fyr/skorsten, så evt murbrokker ikke beskadiger fyret.
Vi har kompressor til trykluft, og jeg er rimelig handy med værktøj, så jeg mangler "måske" kun at få af vide hvilket værktøj vi skal anskaffe til formålet.