Nu har jeg efterhånden fået alvorligt styr på mit FL spil, men her en hånd som jeg gerne vil have kommentarer til preflop.
$2/$4 Hold"em - Wednesday, September 14,
Table Table 39278 (Real Money)
Seat 2 is the button
Total number of players : 10
Seat 2: VegasAg ( $235.50 )
Seat 5: Rikken2309 ( $101 )
Seat 7: frogbrt ( $119.25 )
Seat 8: kbrumfield ( $73 )
Seat 4: benthj ( $101.50 )
Seat 3: matt2435 ( $55.75 )
Seat 6: SjefMaster ( $90 )
Seat 1: l2play111 ( $19.50 )
Seat 9: acdjb421 ( $87 )
Seat 10: CountCrakula ( $93 )
matt2435 posts small blind [$1].
benthj posts big blind [$2].
** Dealing down cards **
Dealt to HERO [ 3h Qh ]
Rikken2309 calls [$2].
SjefMaster folds.
frogbrt folds.
kbrumfield folds.
acdjb421 calls [$2].
CountCrakula raises [$4].
l2play111 folds.
VegasAg folds.
matt2435 folds.
HERO ???????.
Normalt vil jeg kalde en hånd i SB hvis jeg har to suitede kort. I dette tilfælde er jeg dog BB, men med et raise på bordet og flere i potten ser jeg det stadig som et halvt bet mere da jeg ikke forventer at der raises yderligere. Forskellen på SB situationen og denne er dog at der i kraft af et raise allerede er en der har vist styrke, men spørgsmålet er om det betyder noget da det alligevel primært er en flush draw jeg håber at ramme.
Fl hånd
Jeg folder øjeblikkeligt. Jeg folder den også i SB med mindre der er en ordentlig mængde limpers.
Dejligt svar, og også hvad jeg regnede med, men jeg er muligvis uenig (og jeg siger muligvis, da jeg stadig er i tvivl om dette spil).
Ifølge min PT har jeg de sidste 10.000 hænder spiller 245 suitede fra SB. Netto tabet på 1/2 FL er på 45 USD. Noget kommer selvfølgelig fra hænder der har været gode nok til at raise med i early position, men alligevel (til trods for at det er en lille prøve) kan jeg godt forledes til at tro at det er et korrekt spil at kalde i den situation.
Jeg foldede ovenstående hånd, og fortrød det med det samme. Floppet gav en flush draw som ramte på riveren, men allerede da jeg foldede, havde jeg bestemt mig for at tage hånden til diskussion på PN.
Grunden til at jeg historisk har kaldt (selvom jeg har haft svært ved at se rationalet) er at Sklansky anbefaler det i Small Stakes Hold"em, men hører meget gerne flere kommentarer.
I NL caller jeg så godt som altid med any two suitede i SB fordi implied odds er så højre, men i FL bryder jeg mig absolut ikke om det.
@ Orca
Jeg har svært ved at vurdere om spillet er det værd, men udfra min omend lille sample på 10.000 hænder, og 245 suitede kort i SB, vil jeg poste 122.5USD i SB over de hænder, at underskuddet "kun" er 45USD (i.e. jeg taber mindre end hvis jeg konsekvent foldede) viser vel at spillet har en del berettigelse (omend jeg ikke er færdig med at analysere min egen holdning til det).
Det er selvfølgelig et spørgsmål om der er folded rundt til blinds, eller hvor mange der skal være med i potten for at dette er et fornuftigt spil, da jeg tvivler på at det er godt med kun en call"er.
Flere kommentarer udbedes meget gerne.
Jeg bøjer mig naturligvis for din statistik, der egentlig er væsentlig bedre end jeg ville have forventet med denne type hånd.
Jeg mener dog stadig ligesom Orca, at det er et klart fold i en raiset pot, og jeg spiller den også kun fra SB med mange limpers.
Iøvrigt kan din statistik jo vendes om. Spiller du på 10/20 vil du have et underskud på 500 dollars over tid(og i praksis formentlig langt mere)
Pas på med den der: "jeg har "KUN" tabt....." Et tab er et tab !
@Jensen
Den eneste værdi din hånd har er at ramme flushen (par i damer med den kicker er penge ud af vinduet). Du har 8:1 dog for at ramme et flushdraw på floppen, og herfra 2:1 dog for at ramme flush på river. Dvs før floppen har du under 1/25 del sandsynlighed for at vinde med en flush. Altså skal den pot du vinder ca være på 25SB = 12,5BB, da du skal betale 1 SB for at se floppen. Så stort er en gennemsnitspot næppe, hvorfor du vil tabe penge på dette call.
Det ville være et rigtigt call fra SB for 1/2 bet, da du så blot skal vinde en pot på ca. 6BB i snit. Så dit problem med at calle en hel bet er at dine implied odds er for små.
Jeg selv spiller også alle suitede kort fra SB, men kun for en halv bet.
Jeg ville også folde...
Du har ikke en spilbar hånd... Suited eller ej...
Du har ikke position....
At sammenligne dine stats for SB med dit problem her i BB er ikke helt korrekt... I SB kan du ofte slippe med for et halvt bet og det medfører at du tit kan calle med marginale hænder... Den samme luksus har du ikke i BB, hvor du skal calle et fuldt bet hver gang der en der har raiset...
Spørg dig selv om du ville have spillet hånden hvis du havde siddet i late position for et bet... Du har stadig en dårlig hånd men bedre position... I mine øjne bliver hånden bestemt ikke spilbar af den grund og ergo er den det heller ikke i BB....
Der kan være enkelte undtagelser til dette såsom hvis der konsekvent er en der raiser dine blinds og du er nød til at forsvare osv, men her kan du forvente at være oppe mod 3 andre spillere i en pot der er raiset preflop... Ikke pengene værd imo....
Mvh Mika
Jeg mistænker dig for statistik misbrug! :)
De 245 suitede kort i SB, er det ALLE suitede kort?
Du skal ikke regne suitede connecters med, da de sandsynligvis kan betale sig.
Hvor mange hænder har du med suitede kort fra SB hvor du har dårlig highcardstrength(intet A) og ingen straight mulighed - og fortæl mig så hvad din indtjening er på dem i forhold til hvis du havde foldet! :)
@ Puma35
Enig at et er et tab, men hvis jeg taber 45 USD ved at spille hånden mod 122,5USD ved at folde min SB hver gang, skal den selvfølgelig spilles. Selvom man spiller med tab fra SB og BB pga den tvungne indsats gælder det jo stadig om at få det maksimale ud af spillet.
@ JesperFJ
Du taber mig lidt i din udredning, men det jeg spørger om i mit indlæg, og under forudsætning af at det er korrekt at kalde mere eller mindre alle suitede kort for et halvt bet, er at det jo så i dette tilfælde også bør gøre sig gældende nu potten er rasiet, da min BB nu svarer til et halvt bet. Noget jeg så dog ikke har tænkt over, og som nok er det du har i tankerne er at bet størrelserne efterfølgende jo ikke er dobbelt bets, som preflop, hvorfor der er langt op til de 25 gange pengene igen. Det er taget til efterretning, og jeg ser at mit fold er korrekt.
@ Miwala
Se ovenstående
@jensen
Beklager hvis det var lidt indviklet. Det lyder nu til at du fangede min pointe fint :-)
@ JesperFJ
Det er jeg glad for, og jeg er enig :-) Hvilket jeg kan takke dit indlæg for, da jeg lige skulle tænke det igennem.
@ Skovsende
122,5 har jeg postet i SB, tabet er 47,5 (ikke 45 som tidligere nævnt).
Suitede connectors er der 38 af for et tab på 21,5USD
AQ-A8 er der 19 (kunne være gået længere ned, men de er tabsgivende) af for 13 i tab.
Dvs at af de resterende 194 suitede hænder i SB har jeg en gevinst på 13USD selvom jeg har postet 97USD i SB.
Ved første øjesyn virker ser det dog ud til at det er mere full houses, straights og two pairs jeg har vundet på, end flushes.
Selvom min prøve er lille, virker det dog umiddelbart til at være korrekt at spille alt suitet fra SB.
Hvad siger i forøvrigt til statistikken, noget jeg har misset?