Nu alle folk snakker så meget om deres drømme og om at leve tingene ud i livet (jvf. blandt andre snowking''s indlæg www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=111700), så har jeg da også lige et hurtigt bidrag.
Jeg holdt selv op med jobbet sidste år omkring juli og har spillet poker som eneste indtægt (pro om man vil ;-) ). Nu er det så tiden til det næste skridt.
Lejligheden er opsagt. Diverse komplicerede amerikanske immigrationsregler og dertil hørende huller i reglerne terpet igennem. Flybilletten bestilt. Hotelreservation for den første tid foretaget. ---- Tiden er inde til at forsøge at finde en lejlighed i Vegas. Man er jo kun ung en gang :-) --- Veninden er rejst i forvejen sidste måned og bor midlertidigt hos en ven derovre, så vi havde mulighed for at skabe lidt kontakter den vej inden det bliver alvor.
Alle råd er naturligvis velkomne. Måske der var andre, der allerede havde prøvet samme tur...?
Anyway så er det samtidig lige sæsonen til at tage afsted og det bliver så en realitet d.28. maj :-)
Søren.
P.S.: For at citere Saibot så: "Man bliver sgu nødt til at køre ned af pisten hvis man virkelig vil finde ud af hvor stejl den er. Det nytter ik'' noget bare og stå og glo på den!"
Flytning til Vegas
Held og lykke med det hele, gid det var mig :)
Ikke et råd, men et spørgsmål - Hvordan får man lov til at bosætte sig i USA, når man ikke har planer om noget decideret "arbejde" - Eller betragtes poker derovre, ligefrem som et arbejde?
Mvh Mickey
Du kan få lov til at være der i 90 dage ved hjælp af Visa Waiver Program (en tilladelse alle får ved hjælp af den seddel, du udfylder i flyveren på vej derover). Vil du have et permanent Green Card, skal du 1: Gifte dig med en amerikaner. 2: Kunne udføre et job, som en amerikaner ikke kan (deres formulering, ikke min :) ) eller 3: vinde i deres årlige Green Card-Lottery.
Vi satser på at vinde i det der lotteri før eller siden... Indtil da, så vil du, hvis du forlader landet præcis den dato, hvor din Visa Waiver-tilladelse udløber og efterfølgende 24 timer senere kører ind i landet igen, blive behandlet som en ny ansøgning.
Din ansøgning vil her blive godkendt, hvis du kan opfylde 1: Du skal være i stand til at forsørge dig selv i de kommende 90 dage, 2: Du skal bevise, at du har bopæl i et andet land og 3: Du skal bevise at du har intentioner om at vende tilbage til det land, når de nye 90 dage er udløbet.
"Vi satser på at vinde i det der lotteri før eller siden... Indtil da, så vil du, hvis du forlader landet præcis den dato, hvor din Visa Waiver-tilladelse udløber og efterfølgende 24 timer senere kører ind i landet igen, blive behandlet som en ny ansøgning."
Det troede jeg også, indtil jeg blev kaldt til "samtale" i Seattle efter at have været ude af landet i 5 dage. "Officeren" granskede mine tidligere ind- og udrejser samt indholdet af min tegnebog (!!?), sagde "This doesn''t look good" (det var femte gang på et år, jeg rejste ind) og forbarmede mig så til sidst over mig og lukkede ind efter at have gjort det klart, at hans kolleger nok ikke ville have gjort det samme. Jeg spurgte, om man ikke bare kunne rejse frit ud og ind, hvis man overholdt de 30 dage. Det blik, han gav mig, gjorde det ret klart, at der ikke bliver set på den slags med milde øjne.
Du skal holde dig for øje, at der ikke er egentlige regler i integrationen. Du er prisgivet den enkelte, og meget ofte usympatiske, officer, der skal behandle din "sag". Der er flere eksempler på, at folk er blevet afvist uden grund. Det kan i øvrigt anbefales lige at kaste et blik på de forskellige officers, hvis du har mulighed for at vælge kø.
Da jeg selv læste om reglerne, var der et afsnit, der omhandlede personer, der lever af præmieindtægter (ie. golfspillere). Det kunne være en ide at undersøge med en USA-baseret advokat med speciale i integration, om dette kan overføres til pokerspillere. Jeg ligger muligvis inde med nummeret til en god en af slagsen, hvis du er interesseret.
Skyd løs, hvis du vil vide mere.
Jeg sætter stor pris på responsen. Især da du selv har oplevet situationen.
Det er svært at finde regler for det. Det er jeg 100% enig... Har brugt mange timer, og også endt op med det resultat, du selv fremlægger... Nemlig at det er op til "officeren" at bestemme at du må komme ind. Dog sagde den danske ambassade i New York, at det var lovligt, men ikke velset, og de rådede derfor ikke folk til at bruge den fremgangsmåde... Jeg rodede lidt videre og fandt på den amerikanske ambassade i Københavns hjemmeside et tilsagn om at det var tilfældet, og begyndte at stole lidt mere på det. Efterhånden jeg så har bragt mange timer på at kigge regler igennem og ikke fundet det modsatte nogen steder, så burde det teoretisk være i orden...
Praksis er så muligvis noget andet, og der er jeg glad for din tilbagemelding omkring din oplevelse. En af dem, veninden taler med i Vegas i øjeblikket har netop brugt denne fremgangsmåde i lidt over 2½ år uden at have opnået Green Card endnu (er kineser), men det har indtil videre været helt problemfrit. Det er åbenbart meget forskelligt, hvor heldig man er.
Med hensyn til den mulighed, du nævner til sidst om præmieindtægter, så er det da noget, jeg vil lagre bagest i hovedet (I øjeblikket er der masser at se til :-) ). Såfremt alting går godt, så er det meget muligt, jeg lige vender tilbage omkring det om et par måneder :-)
Jeg glemte at tilføje, at jeg ligner en araber. Dette kan meget vel tænkes at være grunden til, at de var lidt skeptiske.
Apropos kinesere: Jeg har vel ikke en kinamands chance for at komme i betragtning til den lejlighed, du fraflytter? ;)
:-)
Det tror jeg ikke, da den er min tidligere chef''s. Og han lod mig få den for ca 3 år siden, da jeg arbejdede dernede. Efter jeg er holdt, har han flere gange nævnt, at han måske kunne finde på at opsige mig, da den egentlig er beregnet som tjenestebolig for forretningen... Nu kom jeg ham jo så i forkøbet ;-)
Zorro,
Held og lykke med flytningen. Du skal vide at INS normalt forlanger at du besøger dit hjemland efter din Visa waiver tid er ovre. Canada og Mexico er ikke altid en garanti for at du kan komme tilbage i landet. Nu er jeg i DK lige nu og kommer ikke tilbage til Vegas før den 20. juni, men hvis du har nogle spørgsmål skal du være velkommen til at sende mig en mail.
Claus
Uff--- Held og lykke med det søren... nu får vi vores PTQs for os selv ;)
Bedste ønsker fra Århus.. og vi ses jo nok en dag... enten på den ene eller den anden side af den store swimmingpool.
Nu tænkte jeg på om Gustav H. har dansk statsborgerskab eller amerikansk og hvis han har dansk, om han så gør det samme, som I snakker om - 90 dage i USA og så "ud og ind" igen :)?
Da jeg mødte gus i USA sidste år sagde han at han havde et 10 åre visa eller noget i den retning
hey jeg flytter til miami til september.
mit spørgsmål er: om ´der er nogen der ved om de lejligheder på denne og andre ligende sider kræver opholdstilladelse?
www.apartmentguide.com/
har selv prøvet at søge om det men kan ikke finde det.
ved godt at man skal leje dem i min.9 måneder, men den kan jo godt stå tom indtil jeg for fornyet mit Visa Waiver Program.
de tjekker da vel ikke hvor lang tid man har været der? med mindre man rejser frem og tilbage.
"Nu tænkte jeg på om Gustav H. har dansk statsborgerskab eller amerikansk og hvis han har dansk, om han så gør det samme, som I snakker om - 90 dage i USA og så "ud og ind" igen :)?"
Han hører vel ind under den paragraf som zorro nævner : "2: Kunne udføre et job, som en amerikaner ikke kan "
Vinde WPT 3 gange !!!