Hej PN!
Jeg søger fodboldseere, som er interesseret i at blive interviewet om, hvordan de ser fodbold.
Interviewene skal benyttes i en universitetsopgave på AU om mediereception, hvor jeg har valgt at undersøge fodboldtekster, og hvordan folk oplever dem, når de ser fodbold.
Interviewet vil tage omkring en time og kan foretages i person eller over Skype alt efter, hvad der forekommer mest praktisk og foretrækkes af deltagerne.
Anonymitet vil være garanteret under hele processen. Interviewet vil blive optaget, men kun så det efterfølgende kan blive transkripteret. Efter interviewet vil der kun blive arbejdet med transkriptionen, så optagelserne vil ikke blive set af andre end mig. I transkriptionen indgår der ikke navn og andre personlige oplysninger, så deltagerne ikke sidenhen kan identificeres.
Jeg vil samle nogle demografiske informationer under interviewet, men kun meget generelle oplysninger.
Hvis der opstår nogle udgifter som for eksempel transport til interviewet, skal jeg selvfølgelig nok dække dem.
Hvis du er interesseret, kender nogen som kunne være interesseret, eller har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig her eller på [email protected].
Mvh Henrik