Fødselsdag - Nicer Dicer Plus

#1| 0

Hej PN.

Det er sådan at mine kære mor fylder år om 2 dage, og hun har selvfølgelig fortjent en gave!

Mig og min bror er begge studerende og budgettet er derfor ikke alverden, så vi har kigget på en Nicer Dicer Plus. Jeg vil høre om nogle har erfaringer med disse, da jeg ved at der er flere forskellige udgaver. Og måske et link til et sted hvor man kan finde den billigste, for jeg aner fx ikke om dette er et godt tilbud eller om siden er troværdig: www.lapni.dk/offer/506/

30-05-2013 20:45 #2| 0

Har præcis den, der er afbilledet. Den virker perfekt, men der er en del rengøringsarbejde i det ift. når man bruger normale redskaber.

30-05-2013 20:48 #3| 2

Gør hende en tjeneste og køb hende en kokkekniv og et strygestål i stedet.

Selve mandolinjernet i den der pakke er sikkert fint, udover at det til den pris (og uden vedligeholdelse i øvrigt) formentlig bliver sløvt rigtig hurtigt, hvorefter det i praksis er ubrugeligt. Rivejernet/cutteren ligner en kombination af accessories man aldrig får brugt, og ting som et helt almindeligt rivejern ville være væsentligt bedre til.

Generelt ville jeg i øvrigt aldrig anbefale eller stole på et produkt, som er designet til at skære ved at "mase" råvarerne - resultatet bliver bedre med en almindelig kniv. Det bliver muligvis fint det første stykke tid, men knivene bliver hurtigt sløve og dermed ubrugelige.

30-05-2013 20:48 #4| 0

Har bare hørt rygter om at hvis man køber dem via de sweet deals sider der er, så er det billige kopier.

30-05-2013 21:06 #5| 1

Lyder i øvrigt til, at der er nogle stykker som har dårlige oplevelser med dem.

www.trustpilot.dk/review/lapni.dk

30-05-2013 22:44 #6| 0

Købte selv en til min mor tilbage i marts. Den blev leveret efter ca. 4 ugers ventetid - og da den endelig kom var den store, medfølgende beholder knækket.
Det tog yderligere omkring 4 uger, at få firmaet til, at sende en ny.

Min mor er dog godt tilfreds med selve produktet.

31-05-2013 01:12 #7| 0

Det er bare et hypet tv-shopprodukt er det ikke? En kniv er way nemmere at håndtere.

31-05-2013 07:24 #8| 0

Ville du selv blive glad for at få sådan en plasticdims i fødselsdagsgave?
Hvis ja! Så er er det sikkert det helt rigtige at købe..

31-05-2013 07:52 #9| 0

#4

Det er korrekt. Forfærdeligt skrammel, der blev sendt retur omgående.

31-05-2013 08:40 #10| 0

Twins er vist dem med den originale fra TvShoppen...

De har en biks i Fields nu hvor man kan købe dem. Svigermor har købt en derude, og den er hun svært tilfreds med!

31-05-2013 20:17 #11| 0

Har fundet den her:

www.genius.tv/kueche-und-co/nicer-dicer-und-co/nicer-dicer-plus#

Nogen der ved noget om siden, og om det er dem der er den originale fabrikant af dem?

31-05-2013 21:02 #12| 0

Man skal jo ikke være raket fysikker for at kunne se at det firma som OP linker til stinker langt væk. De hæver åbenbart dine penge lige så snart ordren er placeret. Det må de ikke. De må først hæve pengene når ordren er afsendt.

Udover det ville jeg aldrig nogensinde købe et produkt det er promoveret på TV-Shop. Prøv at spørge dig selv hvorfor de professionelle inden for diverse brancher ikke benytter sig af TV-shop produkter som ellers skulle være så fantastiske.

Jeg kan huske at de for mange år siden solgte et maler-set som simpelthen skulle være helt fantastisk. Her fik man bla. en trekantet pude/pensel med til at kunne male hjørner med. Jeg spurgte en af mine venner som er maler om det var noget han ville bruge. Han sagde at han ikke ville røre det med en fjernstyret ildtang om han så fik penge for at bruge det. Han ville kunne male hurtigere og bedre med en alm. pensel. Og jeg har da heller aldrig set en professionel maler hive sådan en tingest frem.

01-06-2013 08:43 #13| 0

Ellers prøv denne her m.youtube.com/watch?v=_zVVT94D-EM , det er noget alle kan bruge .

Redigeret af Anker d. 01-06-2013 08:46
01-06-2013 14:35 #14| 0

Min svigermor har haft en som hun har haft stor fornøjelse af, så helt skidte er de nok ikke..

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar