Jizzlen skrev:
Har du adgang? Og kan du i så fald evt give cliffs?
Jeg prøver at begrænse mig, men samtidig inkludere alle vigtige pointer. Hvis nogen mener jeg har citeret for meget, må man slette indholdet.
1: A-kraft indebærer en sikkerhedsrisiko
Efter Fukushima-ulykken i 2011, som der henvises til i notatet, blev alle reaktorer i Europa udsat for en såkaldt stresstest, hvor man simulerede total strømafbrydelse og fuldstændig mangel på den køling, som skal forhindre en kernenedsmeltning ved konstant at føre varme væk fra kernen.Ikke et eneste værk blev lukket på baggrund af stresstesten, konstaterer Bent Lauritzen.
2. Atomreaktor ikke velegnet til hurtig 'ramping'
»Jeg ved ikke meget om gasturbiner, men konklusionen er forkert. Selvfølgelig kan man lave lastfølge med atomkraft. Det er alle moderne kraftværker designet til at kunne. Hvordan kan de lave en rapport uden at være bevidst om det?«
3. Baserer sig på uran fra Rusland
»Men de europæiske energiselskaber er klar over, at man skal væk fra afhængigheden af russisk brændselsteknologi. Derfor arbejder man på at øge konverterings- og berigelseskapaciteten. Det foregår allerede nu, og tidshorisonten for at komme væk fra russisk brændsel ligger på 2-3 år.«
4. En byggetid på 15 år
»Det er alle EPR-reaktorer (European Pressurized Reactor, red.), og det er ligesom at bruge IC4-togene som et eksempel på fremtidige tog. Det er værker, der ikke var tegnet færdige, og da man påbegyndte opførelsen af EPR-enhederne, havde man ikke de kompetencer og erfaringer, som man har i dag,« siger Bent Lauritzen.
For de seks reaktorer, som startede op i 2021, tog det gennemsnitligt 7,1 år fra første spadestik til produktion af elektricitet til elnettet.
Derudover henviser han til tal fra Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, som vurderer, at det tager 5-10 år fra den politiske beslutning til, at byggeriet af et atomkraftværk kan starte.
»I højtindustrialiserede som Danmark taler vi snarere 5 år end 10, hvis viljen er der,« siger Bent Lauritzen.
Bent Lauritzen føler sig heller ikke overbevist om, at det generelt går hurtigere at bygge vind og solenergi, når man tager højde for kapaciteten.
»Hvis man kigger på samme produktionskapacitet, så tager det måske endda længere tid. Energiøerne står først klar midt i 2030’erne, så her taler vi altså om 10-15 år fra beslutningen er taget.«
5. Notatets prisestimater
Han kritiserer også de prisestimater på atomkraft, som indgår i det nye notat. Her benyttes estimater fra Det Internationale Energiagentur, IEA, som er en pålidelig kilde.
Men problemet er ifølge Bent Lauritzen, at forskerne bag notatet lægger en ‘ekstraomkostning’ fra de tre vesteuropæiske EPR-reaktorer på, selvom dette ifølge ham allerede må antages at være inkluderet i IEA’s prisestimater.
6. Kapacitetsfaktor på 75 procent
Desuden regner IEA typisk med en kapacitetsfaktor på 85 procent, men for EPR’er og andre nye reaktorer regner man med over 90 procent.
»Men forfatterne skruer ned til 75 procent. Her savner jeg en begrundelse for, hvorfor de har gjort det,« siger Bent Lauritzen.
7. SMR-værker er ikke relevante
Notatet konkluderer:
"Små modulære reaktorer (SMR), som er under udvikling af blandt andet det danske firma Seaborg Technologies er på nuværende tidspunkt ikke kommercielt tilgængelige. Internationale studier indikerer at de ikke bliver markant billigere end den nuværende atomkraftteknologi. På den baggrund er der ikke noget ,der tyder på, at SMR-værkerne vil kunne ændre i det billede, vi har beskrevet ovenfor"
Til det svarer han:
"Jeg forstår ikke, hvorfor man bruger Seaborg fjerdegenerationsreaktor til at afskrive SMR’er, når der udvikles SMR’er baseret på kendt teknologi"
...
"Selvom de første SMR’er i verden sandsynligvis koster det samme som - eller bliver dyrere - end konventionel atomkraft, så er hele drivkraften ved at udvikle dem netop at reducere byggeomkostningerne ved at fabriksfremstille dem med moduler og simplificeret design"