Forhandling af brugt Audi

#1| 0

Halløj,

Jeg er en rookie, når det kommer til bilkøb, så har brug for lidt input. Jeg har forelsket mig i Audi A5 og vil gerne have en brugt, som er er 1-2 år gammel. Det kunne eksempelvis være denne her www.audidanmark.dk/audi/brugte_biler/Show.aspx?id=730-872501175

Jeg har nu skrevet snakket med et par forhandlere og er overrasket over, at de kun vil give mellem 0 og 20.000 kr. i rabat på en bil, der koster over 450.000 kr. Altså omkring 4-5% rabat.

Derfor vil jeg høre, om nogen af jer har gjort jer lignende erfaringer? Jeg havde forventet et afslag på omkring det dobbelte, små 10%. De skal ikke tage noget i bytte, og jeg har tilbudt at snakke om finansieringsaftale med dem, men det rykker ikke ved prisen umiddelbart. Nogen med input?

PFT
Hummer

04-11-2014 21:47 #2| 0

Hos en forhandler kommer det aldrig til at ske at du får så meget rabat. Sikkert af mange grunde, men nok især fordi de ikke tjener så mange penge på bilerne som du lader til at tro..

Find i stedet en privat person, så chancen langt større for at gøre en god handel.

04-11-2014 21:47 #3| 0
Moderator

Der er næppe meget mere at hente. Forhandleren har jo også givet en pris, den tidligere eier var tilfreds med. Til den pris, skal lægges evt klargøring og fortjeneste.

Vil du have den billigere, er privathandel en mulighed - med de risici det indebærer.

Et alternativ kunne være at importere en brugt fra Tyskland. Der skulle være gode penge at spare. Men jeg er ikke inde i de praktiske detaljer.

Redigeret af NanoQ d. 04-11-2014 21:48
04-11-2014 21:55 #4| 0
OP

Jeg har helt sikkert fejlvurderet forhandlernes avance, spørgsmålet er bare hvor meget. Privathandel bliver svært, da der ikke er mange nyere A5'ere til salg, og så er der som nævnt også en risiko. Og når bilen koster på den forkerte side af 400K, vil jeg godt give lidt ekstra for sikkerheden.

Import er til gengæld en mulighed. Jeg synes umiddelbart, det er en jungle at finde rundt i, så hvis nogen har erfaringer med det, hører jeg meget gerne om det.

04-11-2014 22:02 #5| 0

Jeg tror også det er fordi det er en A5 du gerne vil have. Man ser jo langt flere A4ere og A6ere på vejene

Men det er en mega lækker bil

Redigeret af chrismm d. 04-11-2014 22:02
04-11-2014 22:08 #6| 0
Moderator

Jeg mener FDM bladet Motor havde en god artikel om import for nogen tid siden. Er du medlem, kan du finde den på deres website. Hvis ikke, så kan jeg prøve at finde den til dig.

04-11-2014 22:09 #7| 0

Det der normalt er at spare, ved at købe i tyskland, er ekstraudstyret. Selve bilen er der nok ikke meget at spare på, hvis du skal have den på danske plader.
Du kan eventuelt finde en på nettet, og ringe til skat og høre dem, hvad du kan forvente at skulle betale i afgift. Men du skal ikke blive overrasket over, at det sandsynligvis er mere end 2 gange så meget, som bilen koster i Tyskland. Brugte biler i tyskland er ret billige, men besparelsen ryger næsten fuldstændig ved indregistreringen.

Det er selvfølgelig værd at undersøge med så dyr en bil. Men skat er ret godt med på hvad de skal tage for den slags.

Du kan evt. også se på Mercedes. Jeg mener at det for få år siden var de biler man (som tysker) sparede mest på, ved at købe dem 2-3 år gamle. Igen spiller de danske afgifter væsentligt ind, når du skal indregistrere.

Til gengæld er bilerne fra Tyskland som regel spækket med mildest talt alt i ekstraudstyr, og det betaler man, så vidt jeg husker, ikke for ved indregistreringen.

Redigeret af Torstens d. 04-11-2014 22:10
04-11-2014 22:27 #8| 0

Import fra Tyskland er vejen frem.

Har en kammerat der lige har hentet en BMW hjem, med en besparelse på ca. 30000, færre km og alt i ekstra udstyr. Han betalte et import firma 8000 og de sørgede for levering, registrering mm.

Har selv kig på en Insignia:
1 1/2 år gammel, 35000 km og max ekstra udstyr
Pris: 100000 + skat/indregistrering osv. 100000
total 200000

Tætteste match danmark
3 år gammel, 55000 km, sportspakke
Pris 220000

Husk du ofte kan trække imellem 13 og 19% fra (Tysk moms)

04-11-2014 22:31 #9| 0
OP

Er det som firmabil, din kammerat har handlet? Jeg handler privat, burde jeg have skrevet.

04-11-2014 22:31 #10| 0

Bare pas på med de tyskerbiler. Jeg kender en som har arbejdet for vw i mange år, og han siger der bliver fusket meget mere med km-tallet end man udmiddelbart tror

Redigeret af chrismm d. 04-11-2014 22:32
05-11-2014 15:15 #12| 0
OP

Mange tak for input!

05-11-2014 18:29 #13| 0

Jeg vil vurdere at der er større risiko ved at finde en brugt bil i Tyskland end ved at handle privat i Danmark.

05-11-2014 18:56 #14| 0

Du kan jo prøve at snakke med autohenter.dk eller et af de andre firmaer, der henter biler i Tyskland - gennemfører alt det administrative og stiller en bil foran dig - naturligvis mod betaling ;-)
Som regel er det i forhold til investeringen nok en begrænset besparelse, der kan være nogle km, men især en masse ekstraudstyr som ville have kostet et mindre gods på Fyn at installere i bilen fra ny.

Held og lykke med at finde drømmebilen. (du kan jo savle på mobile.de)

05-11-2014 23:54 #15| 0

WP med valg af bil OP! Det er efter min mening der klart fedeste bil i det prisleje! Wp wp wp wp wp

06-11-2014 13:10 #16| 0
OP

Tak for det. Jeg forsøger at blive lige så begejstret for biler i et lidt billigere prisleje, men bliver ved med at finde billeder af A5'eren frem.

06-11-2014 15:30 #17| 0

Hvad med en BMW 3-serie coupé?
De er satme også fede

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar