Jeg mener jo at en god formelsamling er 'alt for omega' når man skal lære matematik.
Min søn skal i 6. klasse, men metematiklæreren oplyste mig, at eleverne først får udleveret en formelsamling i 7. klasse pga. økonomi på skolen - og jeg vil derfor købe en!
Jeg har googlet mig frem til denne fra skolestyrelsen / undervisningsministeriet:
www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Folkeskolen/Afsluttende-proever/Om-afsluttende-proever/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF11/111128%20Formelsamling%20matematik%20240210.ashx
- Er der nogen der kan konfirmere at det er den officielle/mest brugte i folkeskolen?
- Er der nogen der ved hvor man kan købe den? (såfremt det er den)
Jeg har fundet denne, men tror ikke det er den samme som pdf linket?:
www.saxo.com/dk/formelsamling-til-folkeskolens-matematikundervisning-i-7-10-klasse_haeftet_9788723041401
som også anmeldes her:
www.folkeskolen.dk/506458/formelsamling
Men som jeg ser det 'Matcher' den kun folkeskolens formelsamling (og er dermed ikke den samme?)
Jeg tænker at han lige så godt kan blive fortrolig med den der udleveres fra skolen, som man må gå ud fra læreren benytter i sin undervisning.
Kan PN hjælpe?
DaBLAM
Formelsamling folkeskolen?
Tror der godt og vel ligger 1000 vis at formelsamlinger på nettet omkring alskens matematik, lidt synd at smide penge efter det. Især når det kun er 6. klasse.
Jeg ville bare bruge den du har fundet som PDF.
Da jeg gik i folkeskole havde jeg en der mindet om den, den røg dog i skraldespanden sidste år da jeg afsluttede matematik C på HF. :)
Nu er der ikke voldsomt mange formler i folkeskolen, ville det ikke være en bedre ide at lære ham de simple regneregler der er, så de sidder på rygraden. Jeg synes ikke formelsamlinger gør noget som helst godt for den almene forståelse og det er vel netop den din søn skal lære i folkeskolen?
Jeg har arbejdet 6 år på en skole
Du spilder dine penge med formelsamlinger til 6. klasse. Han skal kunne noget der minder om areal og omkreds af en cirkel, trekant og firkant, brøker og måske løsning af (meget simple) ligninger. Hans pensum i 6. er så lille og så grundlæggende at han skal kunne det i hovedet.
Enig med #4 og #5. At give ham en formelsamling så tidligt, er lidt som at sidde med en retskrivningsordbog i dansk. Det skal hellere sidde i hovedet, så det er bedre at han laver fejl og bliver rettet, end at han er fejlfri pga. han slår alt op. :)
Måske er det bare mig, men jeg synes slet ikke underviseren gør nok ud af at vise/forklare at der er tale om simple formler når de eksempelvis skal regne arealer eller rumfang, og han lærer blot hvilke af de oplyste mål i bogen han skal gange sammen for at finde resultatet.
en kvik elev lærer lynhurtigt at relevante mål er opgivet i den rigt illustrerede bog, og jeg tror faktisk sagtens man kan løse samtlige geometri opgaver i folkeskolen uden helt at have forstået selve logikken bag.
En Formel er for mig en visualisering af at stykke matematik, som overskueliggør regneprocessen. Senere når han kun får oplyst omkredsen af en cirkel og skal regne sig frem til radius, så er det jo vigtigt at man har forstået formlens opbygning.
... Og vi taler altså om under 40kr af husholdningsbudgettet.
Jeg er også matlærer.
Jeg er enig med de fleste her i tråden. Det er ikke min holdning at en formelsamling er nødvendig... Endnu. For at bruge en formelsamlig korrekt, kræver det lidt træning. Her vil din søn komme længst, hvis han følges med klassen. Samtidigt skal han i 6. klasse lære om mange af begreberne i formelsamlingen, hvor de kører et længere forløb i bogen. En måned med procent etc.
Matematiken i grundskolen har ændret sig en del over de sidste par år. Dvs at det nye er at, der højere grad, bliver fokuseret på anvendelse af IT, samt anvendelse af cos, sin, tan.
Vil du styrke din søn i mat, så lad ham træne geogebra. Du kan hente programmet på www.geogebra.com, samt øvelser her
Når i skal til at bruge/ købe formelsamling, er dit link en fin back up, som bare skal lægge på computeren. Jeg køber denne 
Dog er det vigtigt at alle anvender den samme formelsamling, det det ellers er en ret pressede opgave for underviseren.
Edit: En formelsamling koster 18 kr pr stk!
Buub skrev:
Enig med #4 og #5. At give ham en formelsamling så tidligt, er lidt som at sidde med en retskrivningsordbog i dansk. Det skal hellere sidde i hovedet, så det er bedre at han laver fejl og bliver rettet, end at han er fejlfri pga. han slår alt op. :)
Uden at kunne henvise til relevante studier, så vil jeg påstå at man Ikke bliver dårligere til at stave af at have en retskrivningsordbog, tvært imod.
Jeg ved ikke helt om det kan sammenlignes, men jo flere gange du har været nødsaget til at slå et ord/Formel op, jo bedre tror jeg faktisk det sidder fast.
Min primære pointe er dog at knægten dårligt ved der er tale om formler, da opgaverne ofte i deres opbygning 'afslører' det eleven skal, og man via kvalificerede gæt blot skal afgøre om man skal gange eller plusse de oplyste tal.
Jeg forstår godt dit problem med at knægten ikke ved, at det er formler han arbejder med. Det kommer han forhåbentlig til. Dog bør du ikke have det som målsætning at formlerne skal sidde fast (Udover simple geometriske formler f. eks.). Målet er, at han via hjælpemidler, som lommeregner, formelsamling, regneark, geogebra kan løse et problem.
Naturligvis kunne det være fedest, hvis elever kunne deres formler udenad. Nedenstående fem procentopgaver, er af de typer skoleeleverne møder. Herunder er opgaver skrevet ret direkte, hvor de, i "deres" opgaver , skal finde tallene som del af en tekst.
Mit bedste bud er at max fem procent af en 9. klasses årgang kan huske disse formler uden ad. Mit mål er at 100% af mine elever kan regne alle rigtige ved hjælp af en formelsamling.
Hvor mange her på PN kan , uden brug af hjælpemidler, formlerne til udregning af disse?
40 = x
300 = y
1. Hvor meget er 40 % af 300
2. Hvor mange % er 40 kr af 300 kr
3. Hvor mange % er 40 kr mindre end 300 kr
4 Hvor mange % er 300 kr større en 40 kr
5 40 % af et beløb er 300 kr. Hvor meget er det oprindelige beløb?
Kein google bitte!
1) 120 (0.40x300 eller 40x300:100)
2) 13,333% (40:300x100)
3) kan ikke lige gennemskue hvordan dét skal stilles op ;)
4) som ovenstående
5) 750 (300:40x100)
Retskrivningsordbøger er godt!
1) De vænner folk til ikke at være tilfredse med at gætte på en stavemåde men at søge det rigtige. At kunne stave er alt for omega. I sociale sammenhænge er det ligegyldigt, men hvis man skal præsentere en tekst i en mere seriøs sammenhæng, fremstår man hurtigt inkompetent, hvis man er dårlig til at stave.
2) Indlæringsmæssigt er det godt at finde det rigtige med det samme. Hvis man staver forkert, indlærer man rent faktisk den forkerte stavemåde. For at korrigere har man derpå brug for en endnu kraftigere indlæring af den rigtige stavemåde end ellers for at skygge for det forkerte. Mon ikke alle kender, at man har blind spots med visse ord, man aldrig kan huske hvordan staves? Det er fordi, man har fået banket noget forkert ind på lystavlen på et tidspunkt, sådan at man har flere ligeværdige indlæringer, som hjernen ikke lige kan finde ud af at vælge mellem. Mennesker kan generelt ikke aflære ting. Men de kan lære noget nyt at sætte i stedet for.
Formelsamlinger er skidt! Ban formelsamlinger!
Matematik handler ikke om at kunne huske formler. Man skal forstå dem. En person, der er god til matematik, husker ikke sine formler, han er i stand til at genkalde sig dem, fordi han har forstået princippet i dem. Formelsamlinger lærer principielt én noget forkert, nemlig at det ikke er vigtigt at kunne matematikken - man kan jo altid bare slå en formel op og sætte ind.
Da jeg gik i gymnasiet, var der en særlig type opgaver, optimeringsopgaver, som mange frygtede. Det var alle dem, der febrilsk ledte i deres formelsamlinger, og som ikke helt havde forstået, hvordan maksimum eller minimum for en funktion hang sammen med en differentieret funktion. Optimeringsopgaver var det tætteste, matematikken kom på virkeligheden dengang, og her var formelsamlingen ubrugelig, fordi det handlede om forståelse og ikke om at sætte ind i formler. Opgaverne havde ved den praktiske problemopstilling tarveligt nok et tvist, som formelsamlingen ikke lige var gearet til at klare.
Point taken med retskrivningsordbogen. Tænkte mere på faren ved ikke at prøve at huske, fordi det ikke er nødvendigt, med opslagsværker ved hånden. :)
1) 120 kr
2) 13,3333%
3) 86,6667%
4) 650%
5) 750 kr
Dog med forbehold for en underlig formulering i 3 og 4...
3) 40 udgør 13,3333% af 300, så det må være 86,6667% mindre?
4) 300 udgør i forhold til 40 750%, så det må være 650% større? Ud fra, at hvis noget er 100% større end noget andet, så er det dobbelt så stort = udgør 200%. Så det må være størrelsesforholdet minus de første 100%
3) og 4) kan obv være misforstået, men derudover er det godt nok lang tid siden, at jeg har regnet sådan noget i hovedet uden hjælpemidler (læs: lommeregner) :)
I stedet for formelsamling så ville jeg have fokus på disse punkter.
1) Motivation. Kort og godt motivation for at ville lære og være dygtig. Er han nærværende i timerne og ved evt. lektier, så vil han komme et godt stykke længere end de fleste. Er motivationen der, så hurra for ham. Er den der ikke så skal du, samt skolen ind i kampen.
Derefter:
De fire regnearter - At kunne den lille tabel samt plus, minus, gange og divider. Inden han kan dette er det næsten omsonst at lære andet. Det er værktøjet til alt inden for færdighedsregningen.
God til at læse - Opgaverne idag er spækket med tekst. En dårlig læser mister overblikket og fanger sjældent plottet i en opgave. I rigtigt mange tilfælde udregner eleverne ( læs: Tuz + Zorro) det de tror de skal regne, frem for at læse opgaven ordenligt. Som eksempel bad jeg #11 om formlerne, frem for resultaterne. En fejl der er meget hyppig. Nr 3 og 4 vil være ret presset for de fleste i grundskolen uden lommeregner.
Overslagsregning - I opgaver uden brug af lommeregner er dette din eneste rettesnor. Eksempelvis kunne man antage at 40 % er lidt mindre en halvdelen. Dermed bør 40 % være lidt mindre en halvdelen af 300. Mange af de resultater jeg ser i diverse opgaver er helt skudt forbi, hvor man ved en en let gang overslag burde kunne regne sig frem til et ca. resultat.
Fortrolighed med IT - regneark, geogebra og lignende er det nye sort i grundskolen. De afsluttende prøver bliver lavet så man med meget stor fordel kan anvende disse. Dog skal eleverne kunne se en fordel i dette... Og det tager en del tid at lære. Begge programmer kan anvendes fra ca. 4. klasse
Henry jeg er enige i første del omkring ordbøger. Jeg mener dog på ingen måde din pointe omkring formelsamlinger ( i gymnasiet) holder.
1)Når man har kan finde den rigtige formel og bruge den i en opgave, så har men i nogen grad forstået opgaven og hvordan formlen skal bruges for at opgaven kan løses.
2)Man kan vel argumentere for at så længe du kan bruge differentialregning, så er det ikke så vigtigt at du måske lige kan bevise hvorfor at x^2 bliver 2x når man differentiere det osv. Selvfølgelig er det optimalt hvis alle kan alt.
3) Jeg tror også at det kan hjælpe meget på forståelse, hvis du har anvendt en formel mange gange. Hvis du igen og igen har ganget side med side i en firkant for at finde arealet, så kan man håbe på at eleven på et tidspunkt kan se logikken i hvorfor man gør som man gør. Senere vil man måske også kunne overfører det til trekanter osv.
4) De opgaver hvor man ikke "bare" kan sætte tal ind i en formel er jo netop til for at dem som har forstået alle principerne kan lave nogle ekstra point. ligesom dem som kan anvende en formel kan lave nogle ekstra point i forhold til dem som intet har forstået.
Perro skrev:
I stedet for formelsamling så ville jeg have fokus på disse punkter.
1) Motivation. Kort og godt motivation for at ville lære og være dygtig. Er han nærværende i timerne og ved evt. lektier, så vil han komme et godt stykke længere end de fleste. Er motivationen der, så hurra for ham. Er den der ikke så skal du, samt skolen ind i kampen.
Derefter:
De fire regnearter - At kunne den lille tabel samt plus, minus, gange og divider. Inden han kan dette er det næsten omsonst at lære andet. Det er værktøjet til alt inden for færdighedsregningen.
God til at læse - Opgaverne idag er spækket med tekst. En dårlig læser mister overblikket og fanger sjældent plottet i en opgave. I rigtigt mange tilfælde udregner eleverne ( læs: Tuz + Zorro) det de tror de skal regne, frem for at læse opgaven ordenligt. Som eksempel bad jeg #11 om formlerne, frem for resultaterne. En fejl der er meget hyppig. Nr 3 og 4 vil være ret presset for de fleste i grundskolen uden lommeregner.
Overslagsregning - I opgaver uden brug af lommeregner er dette din eneste rettesnor. Eksempelvis kunne man antage at 40 % er lidt mindre en halvdelen. Dermed bør 40 % være lidt mindre en halvdelen af 300. Mange af de resultater jeg ser i diverse
Fortrolighed med IT - regneark, geogebra og lignende er det nye sort i grundskolen. De afsluttende prøver bliver lavet så man med meget stor fordel kan anvende disse. Dog skal eleverne kunne se en fordel i dette... Og det tager en del tid at lære. Begge programmer kan anvendes fra ca. 4. klasse
Han er så motiveret som en 12 årig dreng, der drømmer om at blive prof. fodbold spiller nu kan være. Jeg synes selvfølgelig godt det kunne være bedre, men tror det er ok.
Jeg kan godt animere hans motivation - men i sidste ende er det jo underviseren der skal sikre undervisningen giver mening og er motiverende.
Motivation er den vigtigste enkeltfaktor for læring!
Han har for klassetrinet fuldstændig styr på de 4 regnearter
Han læser perfekt - men skal blive bedre til at dissekere problemregningsopgaver
hans bøger har enkelte overslagsopgaver, men jeg vil lægge mere vægt på det.
han har styr på IT - men ingen erfaring med regneark, geogebra og lignende. Sidder man med computere til eksamen nu til dags?
Jeg kigger på dit link.
@Henry m.fl.
Jeg er jo ikke på udkig efter en metode han kan bruge blindt og uden omtanke. Men når børnene dårligt præsenteres for formlerne, så kan man heller ikke lære at forstå principperne bag formlerne.
Så jeg er fuldstændig enig i din betragtning, og mener at jeg vha. en formelsamling kan vise/illustrere formlernes opbygning og skabe den forståelse.
-----
... og ja, måske er det også faderens pragmatik om en god eksamen der spiller ind. min påstand er nemlig:
Fuldstændig styr på formlerne: 12 eller 10
Fuldstændig styr på opslag i formelsamlingen: 10 eller 7
Med den matematik, jeg forestiller mig en folkeskoleelev vil møde til eksamen, bør man kunne score en karakter i den høje ende hvis man formår at kunne slå op i sin formelsamling. (ligesom jeg selv slog samtlige ord op da jeg skrev diktat i sin tid)
Perry har dog bragt noget IT ind - jeg lige skal have styr på ;)
men min oprindelige tanke var ligesom dine om retskrivningsordbøger:
Først kan man ikke - Så kan man med hjælp - Så kan man selv!
DaBLAM
Ja. Man anvender pc til de afsluttende prøver. Opgaven skriver du i word eller lignende. Tegninger, diagrammer eller lignende kopiere du bare ind i opgaven.
Er du rigtig fræk, så dropper i "hæftet" til næste år og laver alle lektier (fra den bog man ikke må skrive i) på pc. Det vil være rent koas frem til jul, men derefter begynder i stille og roligt at hive investeringen hjem. I kunne også starte på dette fra starten af 7. eller 8. klasse, da det kræver at der er en pc med i skole hver dag, hvilket kan skabe lidt problemer. Afleveringer er forbudt at lave i hånden!
Jeg underviser selv 7., 8., og 9. klasse. Her har vi droppet hæftet og anvender kun pc, formelsamling og lommeregner til problemregning...
Ang. manglende overslagsopgaver. Når jeg om nogle få år bliver far til en skolebarn, så vil ikke udelukkende satse på opgaver fra bøgerne. Nogle lærere kunne måske have den tilbøjelighed til, blot at starte året på side 1 og lukke bogen af når året er omme. Det er en noget tynd kop the efter min mening. Derfor: Når knægten laver lektier, så sidder du med ham laver overslag på de regnestykker, hvor det er muligt. Tal med ham om, hvad han regner med at resultatet ca. bliver... Og hvordan man ca. kan regne sig frem til det. Skal han regne 113* 42, så minder det lidt om 100 * 50 osv. Det er blot om at få skudt den tankegang ind i hovedet på ham, så vil han automatisk anvende det.
Og til sidst!
"Jeg kan godt animere hans motivation - men i sidste ende er det jo underviseren der skal sikre undervisningen giver mening og er motiverende." <--- Enig, men det er dit barn! Giv ikke dig selv muligheden for at kigge tilbage og undskylde at han havde en dårlig matematiklærer ( Hvilket du ikke har antydet). I min verden er dette ikke lærerens ansvar at eleven får en succesfyldt skolegang, men et sammenarbejde mellem lærer, forældre og elev!
sites.google.com/site/geogebraiskolen/home
@ frostbolt og DaBLAM
Jeg tunede med vilje mit udfald mod formelsamlingerne lidt, fordi nogle anser dem for vigtigere end selve koranen, og det vil jeg gerne udfordre. Specielt hvis det handler om rent faktisk at lære matematik snarere end bare at repetitionstræne at kunne få et facit frem på en typeopgave til eksamen.
Ellers er jeg meget enig med, hvad I begge skriver.
@Henry Jeg må indrømme at jeg har lidt omvendt. Jeg synes nogen gange at det hele bliver lidt for "pædagogisk" hvor alt skal læres på den alternative måde og det hele handler om at forstå og ikke om at kunne. Jeg synes man nogen gange høre om elever som har brugt 3 måneder på arealer på 100 forskellige måder, men hvis de får en helt simpel opgave, så sidder de stadig og tegner 1cm kvadrater i trekanten, fordi de i sidste ende ikke er sikre i metoden til rent faktisk at løse opgaven. Så min pointe er lidt at det (for nogle) kan være en fordel at lære det på slave måden, dvs. en masse opgaver hvor de får lov at bruge ½H*g og så kan man efterfølgende snakke om hvorfor det rent faktisk virker osv (hvis de ikke allerede har gennemskuet det)og hvad sammenhængen er til firkanter.
Der er også mange måder at lære at læse på, men dem som læser over 20 minutter om dagen bliver altid gode.
@perro
Mht. Motivation, så kan forældrene sjældent andet end at sikre barnet møder mæt og udhvilet, at eventuelle lektier er lavet og forstået - og i øvrigt tale i positive vendinger om skolen, læreren og det at blive undervist.
Det ER i sidste ende lærerens ansvar at undervisningen er interessant!
Alt for tit hører jeg lærere sige "hun kan ikke motiveret" Eller "de er urolige" Og alt for sjældent "jeg har ikke formået at skabe en undervisning der motiverer x" Eller "hvordan skaber jeg en undervisning hvor eleverne er rolige og koncentrerede?"
Der er altså en tendens til at eksternalisere problemerne og putte dem ind i eleven, selvom selv samme elever sagten kan være rolige og motiverede i andre sammenhænge så som fodbold, dans eller i andre fag - hvilket jo er beviset for at det ikke er i eleven problemet ligger men i konteksten.
Mht. Til dit eget barn, så læste jeg fornyeligt om noget interessant forskning der viste, at 4 åriges sproglige kompetencer direkte kan aflæses i deres færdigheder til at læse og skrive som voksne... Så det er bare med at komme igang med at sprogstimulere. ;)
Henry
Jeg kom i øvrigt lige på et andet eksempel der taler for formelsamlinger.
Da knægten var yngre, var der i matematikbogen fortrykt tabellerne. Dengang forsøgte jeg ihærdigt at argumentere for han ikke bare skulle 'slå' styrkerne blindt op i tabellen, med blandet succes.
I dag må jeg dog sande at hele den lille tabel sidder på rygraden, og han har langt større kundskaber i den store tabel end jeg - sandsynligvis pga. De mange opslag.
... Som pædagog er jeg altid optaget af diskussioner omkring læring og børns udvikling og dannelse, og synes det er fedt at denne tråd har udviklet sig til langt mere end blot et link til en formelsamling..
Er der et sted hvor jeg let kan købe/ downloade opgaver på 5. Klasse niveau?
DaBLAM
DaBLAM skrev:
Er der et sted hvor jeg let kan købe/ downloade opgaver på 5. Klasse niveau?
www.sysform.dk
www.matematikfessor.dk
www.emat.dk
+ Jeg kan hjælpe dig med den sidste