Formler for udregning af outs og potodds?

#1| 0

Hej PN
har et spørgsmål ang. hvordan man regner sine outs ud og sin pot odds.

Outs:
Jeg har 9 outs på floppet.
hedder ligningen så ikke: 8 / 47 = 17 % ?

Pots odds:
Der ligger 60 i puljen og det er min tur, jeg skal smide 10 for at være med altså: 10 / 70 = 14 % ?

Og fordi pot odds er minde end outs %, kan det matematisk betale sig at call ?

Er det sådan det regnes ud, håber der er en venlig sjæl der vil hjælpe

23-04-2010 11:19 #2| 0
academy.fulltiltpoker.com/lessons/video/39/math-made-easy
23-04-2010 12:03 #3| 0

Jeg må ikke linke til mit eget site, men jeg copy/paster lige den artikel, jeg har lavet om pot odds.

------------------------------------------------

Hvis du lærer at bruge pot odds tilføjer du et vigtig våben til dig pokerarsenal. Kendskab til dette basale koncept er fundamental for at afgøre, om du bliver en vindende eller tabende spiller.

Selvom det kan lyde komplekst, er målet med denne guide at forklare, hvordan pot odds fungerer, og hvordan du bruger det i dit spil. Det burde ikke tage mere end 5 minutter at læse denne guide fra start til slut. Det er ikke meget, set i forhold til, hvor meget du kan vinde på længere sigt ved hjælp af den viden du tilegner dig her.

Hvad er pot odds så?
Det handler om at kunne tage en beslutning om at kalde et bet eller et raise med en drawing hand, ved at kigge på oddsene eller sandsynligheden, for at vinde hånden. Man kommer meget ofte ud for at skulle tage sådan en beslutning i poker, så det er meget nyttigt at vide, hvornår et kald er på sin plads.

Eksempel:

Dine holecards:
A 5

Flop:
Q 7 2

Lad os sige der er 2 spillere tilbage i potten, dig og din modstander. Der er $80 i potten, og din modstander better $20. Hvad skal du så gøre?

1. Udregning af kort odds
Allerførst skal vi finde ud af, hvad sandsynligheden er for at vi rammer en ruder mere på turnkortet. Det gøres lettest ved at finde forholdet mellem de kort, som vi ikke ønsker, og de kort som vi gerne ser.

* Der er allerede 5 kort, vi kender - vores 2 holecards og de 3 kort på floppet.
* Det efterlader os med 47 kort i bunken, som vi ikke kender.
* Af disse 47 kort er der 9 kort, som fuldender vores flush og 38 kort, som ikke gør.
* Det giver forholdet 38:9 eller ca. 4:1

2. Sammenlign med pot odds
Nu ved vi at oddsene for at det næste kort er en ruder, er 4:1. Dernæst bruger vi samme metode til at udregne forholdet mellem det beløb, der er i puljen, og det beløb vi skal kalde.

* Vores modstander har bettet $20 ind i en pulje på $80, så der ligger i alt $100.
* Det betyder at vi skal kalde $20, for at have muligheden for at vinde $100.
* Det giver os odds $100:$20, hvilket er det samme som odds 5:1.

Oddsene er altså:
Kort odds: 4:1
Pot odds: 5:1

Udfra det kan vi udlede, at vi bør kalde, fordi oddsene i potten er større end oddsene for at ramme en ruder på det næste kort. Altså vil vi på lang sigt vinde mere end vi taber.

Konklusion

Selvom pot odds ved første øjekast virker svært, er det et af de helt basale matematik værktøjer i poker. Hvis du baserer din beslutninger om drawing hands på pot odds, vil du matematisk set være en vinder i det lange løb.

Udover at bruge pot odds til at afgøre om du skal kalde eller ej, kan det også bruges til at finde ud af, hvor meget du skal bette, for at beskytte en hånd. Hvis du tror din modstander sidder med f.eks. et flushdraw, skal du bette så meget, så din modstander ikke har odds til at kalde.

------------------------------------------------

Håber du kan bruge ovenstående.

23-04-2010 12:33 #4| 0

@OP

Beregningen ser rigtigt ud, pånær at du formodentligt mener 9/47 hvis du har ni outs.

Den begrænsning der ligger i din udregning er at du kun regner de direkte potodds på turn, hvilket er den meget konservative beregning.

I mange tilfælde vil man være ude i at se på implied odds - hvor man til det beløb puljen er efterfølgende lægger det beløb som man med rimelig kan forvente at villain i gennemsnit betaler når du rammer. Dette kan afhænge af hvor skjult dit draw er, hvor god en hånd du sætter modstanderen på, og hvorvidt du har båre turn og river til at kradse det ind.

Et andet scenarie er den mulige all in på flop med et stærkt draw. Her skal man huske at man ikke blot kan gange sandsynligheden for at ramme med to. Det er et rimeligt overslag hvis man sidder med to-tre outs, men i de spots hvor man har mange outs er det ret betydeligt at man laver beregningen rigtigt. Den beregnes som komplementar-tilfældet til at man misser sine outs på begge streets:
1-((47-outs)/47)*((46-outs)/46)

Da man ofte ikke er helt sikker på om f.eks. ens overkort er levende som outs bør man tage det hele med et gran salt, og lære nok omtrentlige %'er udenad til at man ikke skal sidde og regne i hver hånd.

23-04-2010 17:55 #5| 0

En nem måde at regne dine kortodds ud på, er ved at tælle dine outs og så gange med 2, hvis du har ét kort til at ramme dem. Eller gange med 4, hvis du har to kort til at ramme dem.

I dit eksempel, ville du så hurtigt kunne regne ud, at du har ca. 18% (9*2) for at ramme din flush på turn, og 36% (9*4) for at ramme den på turn eller river.

Som du kan se, er det ikke 100% præcist. Det passer dog godt nok til, at man kan lave en hurtig beregning i hovedet imens timebanken tikker ned :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar