Forretningsidé - igen

#1| 0

Hej PokerNet

Jeg skrev et langt indlæg, men ved at lange indlæg er svære at lokke folk til at læse. Så den lange version står nedenunder - her er den korte:

Jeg søger en person, som er interesseret i at opstarte et website hvor pokerspillere kan finde en staker. Sitet opererer globalt, og kræver 50k-100k kr. til at iværksætte.
Jeg sælger løsningen, og vil fungere som proceskonsulent under tilblivelsen.

Kun seriøse henvendelser fra folk der har læst den lange version. Man er velkommen til at stille spørgsmål her.



18-08-2008 10:56 #2| 0
OP

.. Min hjerne er ustoppelig. Ikke en uge går, før jeg får en ny idé til en forretning/virksomhed/business koncept. Jeg har som 31 årig sat så mange skibe i søen, at jeg kan overhale McKinney hvis jeg holder tempoet.

Indrømmet. Ikke mange af skibene når målet på deres moderrejse. Nogle sejler så langsomt på den første, at de skrottes allerede der, hvis de da ikke er sunket undervejs.

PokerNet Kontoret er et af mine skibe som nu sejler i fast rutefart, det er dejligt. Jeg har også et par stykker der har sejlet, men som snart er klar til skrot. De kunne shines op, og sejle ud mod nye vidder, men det kræver dedication og penge... og tid. Tiden slipper op for mig, for skibsredderen har fokus på dokken, hvor den næste Titanic er under smedens svejseflamme. Pengene slipper også op, for jeg har ikke skabt pengetræet endnu - og nye projekter koster.

For tre måneders tid siden er ugens gode idé pokerrelateret. Jeg ved godt med mig selv når noget er for stort at gabe over, men hvis jeg havde noget mere tid... så skulle i bare se.

Jeg har modtaget coaching. Yes sir. En af landets skarpeste, og det var ikke svært for ham at råde mig til at fokusere noget mere. "Skrot de belastende skibe, og øg indtjeningen på moderskibet". Ergo, nytter det ikke med flere skibe.

Nu er det bare sådan at jeg ikke kan slippe poker-idéen. Mit emotionelle paradoks er at jeg vil blive gladere ved at forære idéen væk, end at lade den gå i arkivskabet. I nat nåede jeg den konklusion, at jeg måske kunne nøjes med at være smed på skibsværftet. Dette skib kræver sit eget rederi og egen kaptajn, og det kan ikke blive mig. Men så skal jeg finde en rederi-ejer, som er klar på de vilkår... where to go? -> PokerNet.dk (igen)

Det drejer sig om et site, hvor pokerspillere kan finde en staker. I denne udgave er det ikke forumbaseret, men snarere dating-inspireret. Jeg har hentet tilbud på at få den skabt af mine trofaste skibsbyggere i Indien, og de er som bekendt til at betale.
Jeg søger en person til dette projekt som vil overtage sitet når det er færdigt. Markedsføre det, drive det og tage hele kagen. For at blive i billedsproget fra indledningen, skal jeg bare have min hyre for at være smed. Dvs. jeg står for kontakten til Inderne, og er projektkoordinator under tilblivelsen.

Så nu er det jeg godt vil have seriøse henvendelser. Jeg er klar over, at man ikke kan vide sig sikker før det er drøftet i detaljen, men please lad vær at spilde min tid hvis du ikke er typen der i noget tid har kunne tænke sig at være selvstændig. Hvis du ikke besidder handlekraft, vilje og stædighed, og hvis du ikke har 50k-100k kr. at bakke det op med.

Jeg har egentlig ikke sparret med nogen andre end inderne angående denne idé. Så vi kan jo starte med det her i tråden. Og nej, jeg er ikke bange for at nogen løber ud ad bagdøren med idéen. Det handler om at mødes, og gå ud af fordøren. Hvis nogen vil løbe med ud med samme idé, så ok - så er der konkurrence fra start. Det er der alligevel i forvejen, og vil komme det siden. Jeg har et par årsager i ærmet til, at jeg tror den her står stærk i konkurrencen. Det kan så være, at mit hemmelighedskræmmeri på de sidste procenter gør det svært at debattere noget som helst, men hey… når nogen søger en staker, plejer trådene alligevel at blive lange.

Ironisk nok er det nærmest en staker jeg søger, men bemærk venligst gradsforskellen. Jeg søger ikke økonomi til at lege med min egen idé. Jeg prøver at sælge en idé - for You to play with.
.. og i disclaimeren står der, at sitet ikke anses som konkurrent til PN.

18-08-2008 11:26 #3| 0

Lad mig starte med at sige, at ideen selvfølgelig er i konkurrence med PN. Jeg gætter ikke på, at man laver sådan et koncept uden at sælge bannere eller lave affiliate aftaler, så i konkurrence er det helt sikkert (og ville sådan set også være det selvom man ikke havde nogle reklamer på siden).

Derudover, så kræver et stort poker projekt i dag en af flere ting:

1) Et top klasse domæne

2) Store udgifter til SEO

3) En original ide

Eftersom at jeg ikke antager at 1 og 3 kan opfyldes her, så handler det om at placere dette site i toppen af søgemaskinerne på en række keywords. Regn med at dette alene koster omkring et 6-cifret beløb og tager meget lang tid.

Jeg ser ekstremt mange portaler komme frem med et eller andet mere eller mindre specifikt fokus og ofte ender folk med at indse, at trafik ikke bare genereres af sig selv, og så begynder projektet enten at gå i glemmebogen eller også begynder folk at dyrke noget seriøst rat-work (udnytte andres trafik ved f.eks. at spamme på forums etc.).

Det kræver meget mere og man tjener meget mindre end de fleste tror i online gambling branchen indtil man når en vis størrelse (som er meget svær at opnå).

Men held og lykke med det.

/Mikael

18-08-2008 11:36 #4| 0

Jeg savner tiden før .com boblen bristede, der kunne man fodre svin med mere eller mindre "skøre" ideer :-)

18-08-2008 11:54 #5| 0

Punkt 2.

Hook op med mig ;)

18-08-2008 12:20 #6| 0
OP

Tak for wake up call DTM.
Jeg tror stadig på det :-)...

Kan ikke komme uden om, at et banner og dermed affiliate-indtjening er i konkurrence, men faktisk ville jeg ikke anbefale "besværet" til en ejer af sitet.

Tænk dating, tænk plusprofil, og det giver sig selv hvor indtjeningen kommer fra.

Men come to think of it undervurderer jeg nok til stadighed markedsføringen. Det er så inden det punkt jeg slipper tilblivelsen - hvis nogensinde.

18-08-2008 13:25 #7| 0

Affiliate indlæg slettet. Husk reglerne

18-08-2008 13:29 #8| 0
OP

ty Krabo

Two lessons learned.
1)
At jeg ikke havde fundet den side vidner lidt om DTMs pointe. Det er svært at markedsføre.

2)
Spørg PokerNet

:-)
Videre til næste idé - tak for taletiden.

18-08-2008 14:25 #9| 0

Sig til når næste idé er på vej, det kan være at den afføder en anden idé som kan være brugbar.

Brainstorming, tænketanke er ikke sådan at kimse af ;-)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar