Kære alle bidragsydere til debatten
Jeg er meget taknemmelig for jeres indlæg. Der er kommet en masse gode pointer frem.
Min oprindelige plan var egentlig at poste mine fem spørgsmål og så bare lade debatten gå sin egen gang uden, at jeg selv skulle blande mig. Jeg kan imidlertid se på nogle af de spørgsmål, som er blevet rejst, at der måske er behov for, at jeg præciserer nogle ting omkring mit forskningsprojekt. Det vil jeg gøre her, inden jeg poster det fjerde spørgsmål allernederst i dette indlæg.
1) Jeg er enig med flere af debattørerne i, at ludomani fylder uforholdsmæssigt meget i mediernes og offentlighedens billede af poker. Det kommer ofte til at stå i vejen for en forståelse for selve spillet, og den kulturelle værdi, som jeg mener ligger i spillet.
Analysen af ludomani og poker, som jeg er i gang med i øjeblikket udgør et ud af i alt kapitler i min bog. Jeg har været i gang med projektet i 1½ år, og jeg har først undersøgt pokerens historie, filosofi, psykologi mm., inden jeg er gået i gang med ludomanivinklen. Jeg vil her igen gerne henvise til en artikel i Weekendavisen, som uddybning: www.olebjerg.dk/Tekster/Weekendavisen - En god hånd.pdf
Så ja, jeg mener at ludomani udgør en side af poker, som man er nødt til at have med, hvis man vil forstå spillet i en sociologisk sammenhæng. Men nej, jeg mener ikke, at poker kan reduceres til kun at være ludomani. Og nej, poker er ikke bare underholdning, ligeså lidt som sport eller kunst kun er underholdning.
2) Dataindsamlingen her på pokernet udgør en del af min undersøgelse af poker, men langt, langt fra den eneste datakilde. Her er jeg også enig med flere af debattørerne i, at det nok ville være useriøst alene at basere en undersøgelse på en debat på pokernet.dk. Jeg har derfor bla. lavet en lang række interviews med pokerspillere på alle niveauer i spillet og med andre aktører i spillemiljøet. Desuden er jeg i øjeblikket i gang med at interviewe spillere, som har problemer med spillet, herunder også nogle ludomane. Disse interviews er helt nødvendige for projektets gennemførelse. Jeg vil gerne tale med flere, så hvis der er nogen blandt debattørerne, som har erfaringer, der kunne være interessante i forhold til problematikken omkring poker og ludomani, og som vil være interesserede i at deltage i et interview, så send mig endelig en mail ([email protected]).
Ikke desto mindre er debatten omkring spørgsmålene her på pokernet.dk meget interessant for mig, og i kombination med mine andre datakilder, er den med til at skærpe min forståelse af feltet og problematikken. Derfor er jeg taknemmelig for den energi, der bliver lagt i debatten af mine spørgsmål.
Hermed vil jeg gå videre og poste:
Spørgsmål 4 ud af 5:
'Man skal være lidt ludoman, for at blive en rigtig god pokerspiller'. Dette udsagn har jeg hørt fra flere af de pokerspillere, som jeg har interviewet. Er du enig? Og hvad betyder det så i praksis? Hvilke egenskaber er det, man skal have for at blive en rigtig god pokerspiller, som måske også kan genfindes hos en ludoman.
Ole
Forskning: Poker og Ludomani 4 af 5
Jeg er slet ikke enig i det udsagt. Der er dog et fælles træk mellem ludomanen og den gode pokerspiller: påholdenhed.
Der er dog mange flere ting der skal til, for at blive en god pokerspiller. Én af dem er diciplin - diciplin mener jeg ikke er en egenskab der er typiske for ludomaner. Har man diciplin, kan man også sige stop.
ludoer føler vel også et sus når de suger en stor pot hvor de var langt bagefter, jeg føler skam
Jeg er til dels enig i udsagnet. Hvis man kan gradbøje ludomani, vil jeg nok betegne mig selv som indehaver af en mild form for ludomani.
Jeg tror man primært tænker på at i forhold til coolness når beløbene bliver høje. En ludoman vil være villig til at tage de nødvendige risici og sørge de marginale spots på trods af høj varians selv når beløbene der spilles om bliver høje.
En "ikke-ludoman" vil formentlig opgive noget EV for at mindske variansen når beløbene bliver store.
Jeg er enig i at klaphat har en pointe. Det er dog ikke det jeg først tænker på når jeg læser citatet.
Den egenskab jeg tænker på er graden af opslugthed af spillet. At personen "tænker" poker i store dele af sin hverdag. At poker fylder en stor del af personens livsverden(forstået på to måder 1. man tænker strategier, specifikke hænder osv 2. en enorm lyst til at spille poker. Netop dette gør, at ens pokermæssige evner maksimeres i forhold til ens talent og muligheden for at blive en dygtig pokerspiller dermed forelægger.
Uden at have videre kendskab til ludomani forestiller jeg mig at de i høj grad er opslugt af spillet - på forskellige måder.
Jeg er faktisk enig i den påstand, der er ikke særlig stor forskel på at lave et genialt move i poker og lave et idiotisk move.
Jo mere ligeglad du er med at tabe, jo større er chancen for at vinde. Sagt på den måde, at når de andre holder igen, kan du øge din stack, da penge er at hente der hvor de andre er bange.
Hvad der er kommet nemt går nemt, vil du også høre fra mange poker spillere, det er jo ligepræcis som i ovenstående, selvom pengene er vundet skal de ud og risikeres igen for at vinde endnu flere. Det er jo ikke fordi de på nogen måder er bange for at tabe de penge, for hvis de var det så havde de jo med stor sandsynlighed ikke kommet til de penge.
-> Hvis man ikke er villig til at risikere penge kommer man ALDRIG op og spille om store beløb, derfor mener jeg også man skal være lidt ludoman for at komme til at spille om store beløb.