Forskning: Poker og Ludomani 5 af 5

Kære alle bidragsydere

Tak for alle indlæggene. Det er meget oplysende og inspirerende at læse. Her følger det sidste spørgsmål i serien af fem, som jeg vil bede om jeres refleksioner over:

Spørgsmål 5 af 5:
Hvad er afgørende for, om en pokerspiller bliver ludoman eller ej? Er ludomani en tendens, som ligger i visse spilleres karakter, og som så bliver udløst i spillet uanset hvad? Eller kan der ske ting i en spillers pokerkarriere, som i sig selv kan sende ham ud i ludomani? I givet fald, hvilke ting?

På forhånd tak

Ole Bjerg
CBS

Det svarer vel til at spørge....

Bliver man alkoholiker af at drikke fin malt whisky eller grøn tuborg?

Ligesom man bliver alkoholiker af at drikke, såfremt man er disponeret for det, så bliver man ludoman af at spille....hvis man er disponeret for det.

Selvom man endnu ikke har isoleret den genetiske markør er der mange indikatorer, der peger imod en genetisk komponent*.

Yngre mennesker bliver nok også nemmere "afhængige", men det er sandsynligvis ikke ægte ludomani, nærmere et udtryk for ekstrem ensidighed (se bare på FPS, WOW etc. nørderne :-) )
og dovenskab (hvem gider at arbejde for hyren).

*P.S. Empiriske studier siger mig at det ikke er samme gen ;-)

Jeg er helt sikkert enig, enten ligger det i ens karakter eller også gør det ikke. Jeg er nok afhængig af spillet i den forstand, at jeg savner det efter et par dage hvor jeg ikke spiller, savner spillet og spændingen. Men jeg har aldrig spillet for noget som jeg ikke har råd til at tabe, og altid kunne stoppe når det er gået dårligt. Hvor dem som man betegner som ludomaner mangler den fornuftige stopklods.