Fortsættelsen...
Jeg havde egentlig opgivet at fortsætte bloggen, men efter et par opfordringer, så afsætter jeg noget af min kostbare tid til den igen.
Jeg beskrev i min første blog ’intro’, hvordan min start på voksenlivet efter gymnasietiden startede, hvordan jeg håndterede nu at skulle op om morgenen til et 8-16 job – og ikke mindst, hvordan jeg fejlede noget så grusomt.
Jeg stod nu med valget om, hvorvidt jeg skulle tage hjem til DK, eller om jeg skulle udforske Dublin. Jeg valgte det sidste, og jeg kom aldrig til at fortryde det. Skæbnen ville det, at den lejlighed hvor jeg boede, den rent faktisk ligger oven på et af Dublins mange kasinoer (D1 casino), hvor der dagligt bliver spillet turneringer og NL100/NL200€ Cash games. Jeg havde akkurat nok skillinger med til, at jeg kunne spille NL100 med en forsvarlig bankroll, så det lå lige til højrebenet. Gennem gymnasietiden havde jeg spillet en del online, hvor det flere gange var lykkedes mig at slå mig fast på NL100, men hvor det også gang på gang var lykkedes mig at buste rullen på limitrushes op igennem stakesne.
Som jeg skrev i min sidste blog, så skulle jeg desværre ud og finde et nyt sted at bo, da min lejekontrakt udløb en uge efter, at jeg brød min kontrakt ved IBM.
Jeg boede i lejligheden sammen med to svenskere, som jeg startede sammen med hos IBM. Grundet deres enorme trang til hash og høj musik, som udløste en del klager fra naboer, så var en forlængelse af leje kontrakten ikke aktuel – så jeg fandt et værelse ikke så langt derfra i en lejlighed, hvor der i forvejen boede en Irer og en Italiener.
D1 Casino
De næste par måneder gik med live-grind, og ret fine resultater deraf + en del sjove oplevelser. Jeg husker tydeligt, da jeg skulle signe mig op for at komme ind. Jeg hiver læderet frem fra lommen, da jeg selvfølgelig regner med, at det vil koste mig en skilling – herren ved disken griner dog lidt flabet af mig, da jeg spørger ham, hvor meget det koster, og han stikker mig i stedet en jeton til værdi af 20€ som tak for, at jeg valgte dem.
Det samme var i øvrigt tilfældet, da jeg fandt de andre casinoer rundt omkring i Dublin. Man bliver behandlet, som var man vigtig for casinoet – altså de gør noget, for at man føler sig velkommen og værdsat – noget, som man kunne lære meget af i Danmark.
Jeg spillede i løbet af de næste to måneder udelukkende NL100€ og NL200€ på D1, hvor jeg endte med en timeløn på 129 euro for 210 timers spil. Det skal dog nævnes, at med straddles og dybe stacks senere på aftenen, så lignede det ofte et 2/5 spil, hvor flere ved bordet godt kunne sidde med +1000 euro.
Det var en stor overraskelse for mig, hvor stor forskel, der er på live og online poker.
Std. Raises er mellem 6 og 12 big blinds, og hvis der bliver 3-bettet, så har vedkommende virkelig varen - dog er det mest default play faktisk at flatte, hvis man sidder bagved med QQ+. 30-40% af puljerne er såkalde family-pots, hvor det er en stor limpefest. Hvis man folder i blinds, så er den generelle konsensus, at man må være retarderet. Hvis man folder suitede hænder, connecters eller et billedkort, så sender de en direkte på kolbøttefabrikken. Det tog naturligvis lidt tid for mig at adjustere til denne opfattelse af pokeren, men det lykkedes efter et par uger :-)
Når man bruger så mange timer det samme sted, så kommer man til at lære mange af spillerne og dealerne at kende. Dette har naturligvis både negative og positive sider – dog summeret op må jeg konkludere, at der overvægt i de positive – heldigvis. Nogle af dealerne nåede jeg rent faktisk at kunne kalde for venner, og det er en kæmpe fordel på flere punkter. Jeg fik blandt andet lov til at have en plads i pengeskabet, hvor jeg kunne have jetoner og kontanter, så jeg ikke altid skulle gå rundt med mange penge – i øvrigt ikke noget, der er en god idé i Dublin (At gå rundt med pungen fuld, that is). Raken blev taget, når jeg ikke var med i hånden, og jeg fik lavet en aftale med, at jeg gave drikkepenge efter endt session – alt i alt win-win for mig og super god service.
(Jola og Tatum, der begge er/var dealere hos D1. Jola var rent faktisk i Danmark ifm EPT og WPT)
'Angry Danni'
Til sidst vil jeg fortælle en sjov og skræmmende episode, som jeg oplevede i løbet af de første to måneder. Der var rent faktisk en del at vælge i mellem. Jeg kunne fortælle om, da John blev arresteret, da han åbenbart forinden han satte sig ned havde røvet en kiosk - eller da en ukendt fyr flippede totalt ud, da de ikke ville acceptere hans fotokopierede euro. Men jeg vælger altså, at fortælle om Danni - eller 'Angry Danni', som han er bedre kendt som på D1.
(Angry Danni)
'Angry Danni' En af de personligheder, jeg – i løbet af de to måneder – fik spillet en del med. Han er en del af den øst-europæiske klike, der huserer på netop dette kasino. Danni er vokset op i det gamle Sovjet og sidenhen Hviderusland, inden han kom til Irland i starten af årtusindeskiftet for at arbejde i ’Construction’ – i øvrigt ligesom de hundredetusindvis af andre østeuropæer i Irland.
Når man møder Danni omkring pokerbordet, ligger man måske ikke mærke til ham i første omgang, men det er der en god grund til; Han siger ikke så meget. Han sidder med albuerne på bordkanten, og hans hoved hvilende på hans kæmpe næver. To ting, som Danni muligvis kunne være rekordindehaver af er store hænder, og evnen til at se sur ud. Hvis I forestiller jeg en iskold og sur Stasi-officer, så har vi Danni. Han kan tage pusten fra enhver bare ved at sende dræberblikket afsted.
Det sjove ved Danni er dog, at han ikke er nogen god pokerspiller, selvom han selv mener, at han er toppen af poppen. Jeg har spillet måske +100 timer med ham, og jeg har aldrig set ham spille andet end QQ, KK, AA, AK og en enkelt gang AQ. Når han raiser, så er det 20 big blinds, og det bliver gjort ved, at han smasker hans kæmpe næve i bordet med jetonerne, så ingen er i tvivl om, at nu er Danni in the game! Jeg kunne fortælle mange sjove episoder, men en enkelt springer dog frem som den sjoveste. Danni sidder i tidlig position, og gør det til de sædvanlige 20bb, og får en enkelt caller (en ung russisk pige, som generelt fatter hat). Floppet kommer Kxx, og Danni skubber instant all in med noget der ligner 250 big blinds bag, og den russiske pige dækker ham. Hun vrider sig lidt, brokker sig, og finder et call frem. Hun sidder med AA alt i mens Danni har floppet topset med konger. Da kortene bliver vendt, ser jeg for den første – og eneste gang – et smil på Dannis læber, der er på vej til at scoope en 500 big blinds pot.
Turn blanker, og inden river bliver vendt (I kan vel allerede gætte, hvad den bliver), så når Gary – en asiatisk restaurent ejer at råbe: ”ACE, ACE”. Riveren kommer, og det er selvfølgelig et rødt es. Der er ikke mange, der når at sige eller gør noget før Danni har rejst sig op, hamret hånden igennem pokerbordet, fortalt Gary, at han er død, spyttet på dealeren, og smidt en lang svada på russisk efter den russiske pige.
De næste to timer er der ikke nogen, der forlader kasinoet, da de kan se på overvågningen, at Danni vandrer frem og tilbage ude foran indgangen. Først da Garda (Politiet) har været og fjerne ham, tør folk smutte ud igen.
Næste blog vil jeg komme ind på, hvordan jeg lavede 10.000$ i en raket, hvordan jeg brugte 2000€ euro på Grey Goose og strippere, og til sidst lidt omkring WPT, der ramte Dublin i Januar.
Indtil næste gang...
Teksten er indsat automatisk fra MyPokerBlog. Læs det originale indlæg her.
