Jeg har fået en del PM's som jeg godt vil sige jeg sætter stor pris på, på trods af jeg ingen af dem har svaret, én helt fra Thailand endda. Det rørende hvor store mennesker kan være engang imellem, virkelig, måske man først ser det når man sidder på kanten af sædet - men så må man tage mit ord for det. Jeg har ikke ikke svaret(dobbelt ikke, flot) for at være en nar, problemet er jeg ikke ville kunne svarer noget der var "nok". Flere skrev i tråden at man skal tilbringe mest mulig tid sammen med ens børn, klart man skal, og det gør man. Optage ting til ens børn, 100%, som sagt er der endda nogen der hjælper med den slags, men det med kort til deres fødselsdage osv. det ville jeg aldrig byde dem.. de er desværre så "unge" de ikke vil huske mig, men alligevel syns jeg det er at presse den. Jeg har cashet "livet" ud, og hvis vi får lov rejser vi allerede i slutningen af den her uge, og det har egentlig ikke engang så meget med børnene at gøre, det er mere et "kram" til min kone.
Der er mange på PN, over en bred kam, de fleste er dog unge(som jeg dog stadig ser mig selv være) men er der nogen med "dødelig sygdom", der vil melde sig? mest fordi man kommer i kog med sådan nogen underlige tanker.. jeg ville aldrig svigt min familie f.eks, men en del af mig tænker "hvad hvis jeg skrev et farvelbrev, og så bare tog på tanken og ikke kom tilbage"
Pokernet er et awesome sted, der er hele livet, opture, nedture, fuskere, standup guys, spassere, coolness...
Forresten, så falder valget på U2, "Moment of surrender" wow'ser!!!!!!!!!
Fra mig til dig
@frytki
Søg på hans navn, og du vil finde en post hvori han skriver at han har kræft og den har nået sin sidste fase.
@DØDONK
Sad sad story...!! Er helt knust af din historie, for den sygdom er helt og aldeles urimelig.
Juni 2008, fik min bror konstateret samme sygdom, og ligesom dig, gad han heller ikke bruge tid på, at snakke om sygdommen. Dengang ærgrede det mig, og følte han ikke ville dele det med mig. Men idag er jeg har 100% forståelse for det. Istedet brugte vi tiden på at "hygge" os, så meget som man nu kan, istedet for at koncentrere sig om det negative.
På et tidspunkt i forløbet sendte jeg min bror en mail, hvori jeg beskrev mine følelser, mit syn på vores broderskab, min kærlighed til ham osv osv. Den mail besvarede han aldrig, bortset fra at han nævnede, at han var glad for den. Efter at han i November gik bort, ryddede jeg op i min mail, og fandt så den mail jeg havde sent. Blev lidt ked af, at han aldrig nåede at svare mig. Følte jeg manglede noget fra ham. Svært at forklare.
1 Feb flyttede jeg så ind i hans lejlighed, som har været i familien i flere generationer, og overtog samtidigt hans computer. Midt i Feb. ville jeg så rydde op i den, for at gøre det til min comp, og ikke min brors den gamle. (lidt terapi agtigt) Da jeg så skulle igennem hans mailboks, lå der en mail i kladde mappen. Og ja, det var et langt svar til mig, på den mail jeg havde afsendt flere måneder i forvejen.
Mailen fik mig til at bryde helt sammen, (gør det stadig), men som også har fået mig hurtigt videre. Der stod alt fra, hans kærlighed, de problemer som vi har snakket om igennem livet, at jeg skulle leve livet, osv osv osv... En helt fantastisk mail. Virkelig. Om han ikke kunne, få sig selv til at sende den, eller om han bare har gemt den der med vilje, det finder jeg aldrig ud af, men pointen er bare.... Hvor var det fantastisk, at han havde efterladt noget direkte til mig.
Siden den dag, hvor jeg fant og læste mailen, har mine drømme om natten, ændret sig fra dystre og negative drømme om sygdomsforløbet, til at være "positvie" og "hyggelige" oplevelser.
Blev dette et svar til dit spørgsmål, det tror jeg desværre ikke. Måske det bare blev et ønske om, at du får skrevet noget. For mig var det en fantastisk oplevelse, og er min bror meget taknemmelig for det. Hvis dine børn får bare noget af min oplevelse, så er det alt værd.
Mht. hvad du skal skrive, så tror jeg ikke det er det vigtigste. Åben dit hjerte, og få det ned på papiret eller på compen. Bare kom ud med det.
Håber det gav bare en smule mening, men det hele kom lige op i mig igen.
Mange tanker,
Jesper
@DØDONK
Ked af at høre din historie og dine bekymringer.. føler med dig.. Det lyder som om du har givet helt op ? Der er altid håb.. Prøv at se den her www.youtube.com/watch?v=pjhT9282-Tw
Hvis det vækker noget håb i dig, og du får lyst til at give det et shot, så kan jeg godt hjælpe dig med at få fat i oilen. Ellers god rejse.. og hvem siger du aldrig kommer til at se dine børn igen.
Milas
Skal jeg være skæv resten af tiden? ♥
Småklukkede sgu lidt da der stod DANGER henover hele skærmen.
@cinco
Gør mig ondt med din storebror, og fantastisk historie. Har ingen tvivl om han gerne ville have sendt dig det, selv skriver jeg så uendeligt mange tekster, sms'er and what not, som jeg aldrig får sendt, og det både til venner, familie osv.. man har virkelig så meget at sige, men alligevel intet. Jo mere jeg tænker over det er det fantastisk du fandt den, for det at den ikke er sendt er netop tegn på den er væltet direkte ud af ham og derfor har været for svær at sende... Jeg har "massere" af gode venner som jævnligt sender mig utrolig vilde beskeder som jeg nogen gange for min familie ikke skal tro den er hel gal, må sidde på toiletet og læse fordi mit ansigt bliver flydende... og tit "gør" de nogen overraskende ting som f.eks alle pludselig står her og så tager vi et eller andet sted hen, den tid er dog ovre nu da jeg bliver træt bare af at fodre vores fisk. Men ligeså meget man "glæde" der er på sådan en dag, for det er der, wauw altså... så er der meget mørkt når dynen holder om en samme aften og man vitterlig ikke tør falde i søvn... jeg er dog glad for du skriver du følte du manglede noget fra ham, for har tænkt meget over om folk, ikke på den kolde måde, men vi ved jo alle tiden læger alle sår, havde brug for noget..
Det er ikke noget man behøver at blive skæv af, men man styrer selvfølgelig selv hvis man vil overdosere :-)
DØDONK
Det er så let for mig at sige. Men folk, der er i din situation, finder megen lindring og håb i tro. Måske kan det også hjælpe dig.
Det gør mig ondt at læse din historie, og jeg håber inderligt, den kommende tid vil give dig nogle svar på det, det søger svar på.
@TheX
Tag ej fejl, jeg var egentlig meget troende indtil alt det her startede.. eller så troende man kan være uden at være præst. Men jeg er blevet mere og mere realist for hver uge egentlig... tro er fint, men om man vil det eller ej, så flytter det hverken bjerge... eller sygdomme - desværre:)
DØDONK.
Som cinco også siger vil jeg også mene at man som barn/kone kommer bedst muligt videre i livet, hvis den der gik bort har skrevet/fyldt det sidste ud så man ikke går og spekulere over en masse ting - men tænker på det bedste og får det bedste ud af det der nu engang er sket. Man skal ikke gå og spørge sig selv hver eneste dag i sit liv om hvorfor eller hvordan det gik til..
For det andet så prøv og oplev en masse ting med din familie.
Efter det så prøv selv at opleve nogle åndelige ting. Tage til Tibet og nyd bjergene, den rene luft og se hvilke tanker du kommer på. Snak med en helt anden kultur, se hvordan de ser på tingene. Jeg tror på der er en mening med alt og det er ikke for sjov at folk faktisk er blevet raske. Ha' en positiv tankegang til alt, selvom det til tider kan være rigtig svært og næsten helt umuligt..
@DØDONK
Som så mange andre har påpeget er det en meget sørgelig historie, og jeg tror alle føler med dig..
Når det så er sagt så synes jeg du skal prøve at fokusere på alt det gode du har fået i dit liv.. Der er massere af mennesker som bliver gamle og grå uden nogensinde at have levet..
Du har i en alder af 26 allerede 2 børn og en dejlig kone som uden tvivl har givet dig nogle gode stunder og et "bedre" liv. Som du selv er inde på er det også dem DU lever og ånder for.. Det har de krav på at få at vide...
Du må på en eller anden måde få fortalt dem hvad de betyder for dig og hvad de har betydet for dit liv..
De bliver de glade for at høre..
Måske var det en idé at din familie ser disse tråde engang? Så ved de hvilke overvejelser du har været igennem og undrer sig måske ikke over så meget?
@Bjarke
Det noget underligt noget ikke, for jeg læser alle svar, flere gange, åbner begge tråde flere gange.. i timen, og læser de samme svar - og så indser jeg at på trods af jeg prøver meget ikke at være svøbt ind i selvmedlidenhed, så er jeg fuldstændig plasket ind i det hver gang jeg skriver, hvilket jeg bare først ser når jeg læser det BAGEFTER(faktisk fortryder jeg at jeg har skrevet nogen af dem, 50% af gangene jeg læser dem).. hvilket så bringer mig til Saffrons idé - for det tænkte jeg godt på, men så når jeg ser hvor meget luft jeg "venter" her i forhold til irl, så tror jeg ikke det ville være særlig "rart" da det ville give et indtryk af en hel anden verden end den jeg stiller op til hverdag...gav det overhovedet mening...
@DØDONK
Jeg vil aldrig i min vildeste fantasi kunne forstå hvad du går og har af tanker og overvejelser, men jeg vil bedre kunne sætte mig i din families sted da vi alle har prøvet at miste..
Og det de har brug for er måske ikke altid det samme som du selv har brug for.. Når du spørg hvad du kan give dem ser jeg det ikke som en selvrensning eller noget der nødvendigvis vil hjælpe dig direkte.. Jeg tror dog stadig at du vil have det godt med at vide at du har gjort noget godt for dem..
Ved heller ikke om dette gir mening for dig..
I øvrigt synes jeg ikke du på nogen måde skal føle skyld for at ville have, eller ihvertfald modtage, noget medlidenhed.. Hvis du i dit sted ikke havde brug for det ville det sku være mere underligt..
@ DØDONK
Jeg vil lige tilføje at jeg måske har "gabt" over for stor en mundfuld ved at tro på at jeg kunne give dig et godt råd.. Du skal tage det som en secondopinion og hverken mere eller mindre..
Du har meget mere livserfaring end jeg, og jeg er stensikker på at det du vælger at gøre er det rigtige for dig og din familie..
@Bjarke
Der er ingen mulighed for at "gabe over for meget" med råd, alle råd er værdsat, selv de dårlige, de viser folk har taget sig tiden ud af deres liv...(ikke at jeg lige ser nogen dårlige råd!)
Det er ikke en selvrensning jeg leder efter at all, jeg har gjort alt jeg har kunne for min familie, både rask som syg, jeg skal ikke nå nogen accept eller tilgivelse, jeg vil bare gerne efterlade noget andet i deres hovede end lige billedet af jeg som 25 årig tisser i bukserne af smerte, og jeg kan se(hatten af for min bedre halvdel, hun er fantastisk, men jeg kan ligefrem se hun ser på mig med "ynk" efterhånden -på mine egne vegne(gav dét mening?).
Man har ikke lyst til at blive husket som syg, man er ynkelig, og selv føler jeg ikke jeg er en skygge af et menneske efterhånden, jeg bliver træt bare af at skrive den her besked(altså fysisk..) Så altså det eneste jeg søger er noget som jeg ved efterlader et billede jeg selv syns er værdigt.. jeg har dog siden jeg skrev den allerførste post omkring det, indset en smule at jeg skøjter op af bakke, jeg kan simpelthen ikke finde noget med så stort indtryk som jeg ønskede(man er jo en verdensmand ik':)
...mere livserfaring? Håber da ikke du begrunder det med at jeg er 5-6 år ældre end dig, for hvis livserfaring er baseret på hvor gammel man er, så er jeg rimelig drawing dead("haha")....
@ DØDONK
Jeg syntes du er spot on mht. hvad der er det rigtige at gøre!
Du ønsker forståeligt nok at lave det perfekte - det der fortæller alt hvad du føler, på en sætning, et billede eller en video.
Det er en kæmpe udfordring, den må bare ikke blive så stor at du slet ikke får sagt noget..
en sætning som "Jeg elsker dig" er ikke noget specielt i sig selv, men de tanker de sætter i gang hos modtager ER noget HELT specielt..
"jeg kan simpelthen ikke finde noget med så stort indtryk som jeg ønskede"
Hvis du gør dit bedste er jeg helt sikker på din familie er ovenud lykkelige..
Som du selv skriver: "Der er ingen mulighed for at "gabe over for meget" med råd, alle råd er værdsat, selv de dårlige, de viser folk har taget sig tiden ud af deres liv"
Hvis du viser du har taget tiden ud af dit liv for at gøre noget for din familie så kan de ikke undgå at blive rørt og glade..
Det er nemt for mig at sige, men jeg kan jo høre at det betyder noget for dig at give dem det her, gør dit bedste champ !
Håber det giver mening