Jeg står overfor at flytte til Thailand og vil derfor gerne fremleje min andelsbolig for i første omgang 1 år med mulighed for forlængelse i yderlige 1 år.
Jeg har af bestyrelsen fået oplyst, at foreningen følger lejelovens regler ved fremlejning. Endvidere har jeg fået oplyst at den leje jeg kan tage ikke må overstige boligafgiften. Kan det være rigtigt?
Boligafgiften er meget lav og jeg har siden jeg overtog andele totalistandsat lejligheden. Endvidere er det planen at lejligheden skal fremlejes møbleret. Disse vil jeg også gerne have en ekstra for. Er det ikke muligt at fastsætte lejen til markedsværdien? I givet fald hvordan finder jeg frem til markedslejen?
Lejligheden er beliggende centralt i København.
Håber meget på lidt hjælp!
- skagboen
Fremleje af andelsbolig i København
Må man høre hvad du skal i Thailand og hvor.
Har en ven der bor i Bangkok og overvejer også lidt at tage der ned noget tid.
Hvor er den og hvor meget skal du have?
"Jeg har af bestyrelsen fået oplyst, at foreningen følger lejelovens regler ved fremlejning. Endvidere har jeg fået oplyst at den leje jeg kan tage ikke må overstige boligafgiften. Kan det være rigtigt? "
Ja!
Men nogen mennesker twister reglerne lidt og udlejer til ågerpris.
Den er god nok, du må ikke tage en leje som er højere end boligafgiften, hvilket gør at fremleje af andelsbolig ikke er noget guldæg (er selv i samme situation). Selv om det er fristende at tage mere skal du tage dig i agt for såvel lov om andelsboliger, samt lejeloven. Fortjenesten ved selv at have sat lejligheden i stand får du først den dag du sælger den.
@Chrunchii
Det er bestemt ikke for at tage ågerpris, men rettere for at tage en fair pris = markedsværdien.
Jeg er naturligvis interesseret i at få dækket nogle omkostninger, herunder de betydelige udgifter jeg har haft ved forbedringerne af lejligheden, svarende til de afskrivninger er der på forbedringerne i henhold til reglerne herom for andelsboliger.
@ Niall_D
Det virker for mig meget absurt at det ikke er muligt, men hvis det er tilfældet, foretrækker jeg at lade lejligheden stå tom.
@Kristiantho
Det er det jeg gerne vil finde ud af :-) men det tyder desværre på at jeg kun kan få det jeg betaler i boligafgift og så foretrækker jeg at lade lejligheden stå tom.
Grundtanken ved andelslejligheder er at du ikke ejer ikke lejligheden, men har en andel af foreningen.
Derved har du ret til at bebo en af deres lejligheder.
Udlejning er så helt på foreningens præmisser, og i princippet eksisterer der ikke en markedsværdi for andelsboliger.
At der så er gået spekulation i den, de senere år, er en helt anden sag.
@clrawe
I ren panik søgte jeg en del om fremleje af andelsbolig på nettet igår. Af vedtægterne fremgår, at der er mulighed for fremleje, men reglerne herom er ikke nærmere specificeret. Huslejeaftalen med foreningen omtaler heller ikke fremleje nærmere - andet end, at det fremgår at bestyrelsen skal godkende en fremleje. Når hverken vedtægter eller huslejeaftale specifikt omhandler fremleje, fandt jeg frem til at lejelovens regler er gældende, herunder §70 omkring fremleje. Er det korrekt?
Af lejeloven fremgår endvidere at der kan fremlejes til markedsværdien for tilsvarende lejligheder i området og endvidere under hensyntagen til lejlighedens stand mv. Dvs. reglerne for fremleje af andelsboliger følger reglerne for fremleje af andre "almindelige" lejeboliger? Hvis dette er tilfældet skal jeg "bare" have fundet ud af hvad der "normalt" betales i husleje for lejeboliger i området?
@skizomick
Kan du uddybe det lidt nærmere hvad der menes, herunder hvad de 7% skal beregnes af?
@skagboen
Det du har fundet er nok rigtigt.
I vores forening har vi helt klare regler for udlejning, så jeg har aldrig boret dybere i det.
www.social.dk/ministeriets_omraader/Boliger/studiebolig/Andelsboliger/Fremleje.html
I en forening jeg boede i tidligere, var det tilladt at tage "ekstra" for en møbleret lejlighed. Men mener der var et max på det, men kan ikke helt huske det.
Tror dog at det er helt på til den enkelte forening.
Lejeloven har intet imod at der fremlejes til markedsværdien. Jeg mener dog godt foreningen selv kan bestemme at man ikke må fremleje dyrere end boligafgiften. Når bestyrelsen skal godkende en fremleje ja så ligger den beslutning nok hos dem selvom der ikke står noget i vedtægterne.
@Zyde
Kan bestyrelsen det?, når:
1) Det fremgår af vedtægterne at andelsboligen kan fremlejes, men omtaler ellers ikke vilkår mv. herom.
2) Huslejeoverenskomsten fastslår blot at bestyrelsen skal godkende en fremleje, også uden omtale af vilkår.
3) Det er mundligt oplyst at lejelovens regler er gældende.
Hvis bestyrelsen skal afvige herfor, skal skal det så ikke fremgå af vedtægter eller huslejeoverenskomst?
lol tråd, men jo det er sgu ærgeligt du ikke kan få lov til at bolle nogen i røven og forlange en klam overpris for din lejlighed... Det jo oplagt at man skal tjene penge på en andel ikke??
Pointen ved ikke at tillade dette, er jo netop at alle mulige knoldhoveder som flytter sammen med kæresten/til udlandet/bliver smidt i fængels 20 år, ikke skal tænke at fremfor at sælge andelen så nogle andre kan få glæde af den, skal til at tjene det 3-4 dobbelte om måneden på den....
Så ja www.kinagrill.dk
@djoffer
Tak for dine vise ord. Du ved jo virkelig hvad du taler om!
Der er på ingen måde tale om at forlange "en klam overpris" Hvis du gad og læse og forstå tråden før du farer ud med dine, tilsyneladende, forudindtagede holdninger til fremlejning/udlejning af bolig, handler det netop ikke at kunne forlange en kæmpe overpris.
Jeg ønsker blot ikke at tabe penge på at fremleje andelen, og lovgivningen giver mulighed for fremleje, under visse forudsætninger, som i dette tilfælde klart er overholdt, og dette til markedsværdien for tilsvarende lejemål.
Synes du, at det vil være fair, at en andelshaver, som f.eks. har smidt 1.000.000 kr. i forbedringer i en lejlighed, men kun betaler 800 kr. i månedlig boligafgift, kun skulle kunne fremleje til en pris på 800 kr.?
Du kan selvfølgelig hidse dig op over at jeg poster dette på et pokerforum, men hey Pokernet ved alt :-)
sælg lortet og få din 1000000 kr. tilbage så, anyway jo jeg synes det er sindsygt usselt at forlange overpris for fremleje lejligheder... men jeg er out, jeg skal ind og se landskamp:)
@Skagboen
1+2)
Netop fordi der ikke står nogen vilkår bestyrelsen skal overholde vil jeg tro at det må det være op til dem.
3)
Lejelovens regler bliver også overholdt hvis bestyrelsen holder fast i at boligafgiften er det maksimale.
Jeg sidder selv i en bestyrelse men hos os kan folk frit fastsætte lejen. Hvis de overtræder loven ja så vil lejeren kunne køre en sag mod dem så det blander vi os ikke i.
Alligevel vil jeg give dig et godt råd. Tag en snak med bestyrelsen. Forklar dem hvad dine tanker er og prøv samme med dem at finde en rimelig måde at fortolke reglerne på. Jeg tror ikke på at du kommer langt med at stå stejlt på din ret. De vil kunne nægte at godkende et fremlejekontrakt. Det kan du selvfølgelig bare ignorere og fremleje alligevel. Deres eneste mulighed vil så være at køre en eksklusionssag. Sandsynligvis kan du vinde den men de kan bare gå på generalforsamlingen og få lavet reglerne som de vil have dem og så er du fucked.
Overbevis dem om at du ikke er ude efter en økonomisk gevinst og at din fremleje er reel og ikke bare en udskydelse af et fremtidigt salg. Det er LANGT det nemmeste. Det er med garanti de to ting de kigger efter og hvis de ikke mener at du har rent ment i posen kan de skabe en masse problemer.
Det er min udlægning af sagen.