Ingen French Open uden tråd på PN.
Det atypiske FO i 2020 er udskudt til efteråret grundet Corona, men vil det ændre på de normale betingelser, hvor Nadal knuser alt? Måske!
I min optik er der kun 3 kandidater til en GS titel, Nadal , Djoko og Thiem.
Normalt ville jeg aldrig væve i mit svar angående en vinder, og Nadal har hevet mange gryn hjem til kontoen når det gælder ''outright winner FO''
Han ville i normale omstændigheder være prissat i 1,65 - 1,85 for at tage titlen.
I år kan den slags hentes til 2.10 ish - men hvorfor?
Nadal er bedst i varme betingelser, hvor grusbanerne vil være hurtigere og passe perfekt til hans topspin og jerndefensiv.
I år må han se frem til tungere baner, da vejrudsigten henviser til efterårslignvejr med 8-12 grader, og det passer ikke Nadal.
Udover dette så bliver 2020 FO afviklet med Wilson bolde, og ikke de sædvanlige Babolat, som er en langsommere model.
Kongen af grus har dog en håndfuld overkommelige kampe inden det spidser til, og finder han sin vante rytme, så kan de nærmeste rivaler blot drømme om en 2 plads.
Thiem er generel en mand man vil se meget til i fremtiden, og nu fik han endelig sin første GS ved US Open, hvilket må lette på det mentale aspekt.
Man kan så diskutere, og Djoko reelt afleverede den til ham, da han ville spille rundbold med en linjevogter, som lige havde glemt hun var med i spillet.
Thiem er dog altid en giftig spiller, og grus er hans bedste underlag, til trods for at han også har udvist utilfredshed omkring de nye bolde.
Djokovic er ubesejret i 2020, og selv om han har været shaky i mange kampe, så viser han gang på gang at han finder det mentale gear, der skal til for at vende skuden. Han er pt. 2 GS titler efter Federer og 1 efter Nadal. Med en frisk grustitel i bagagen fra Rom, samt frustrationen fra US, hvor han smed den måske nemmeste titel ever, så må han være voldsom sulten efter og jagte sin anden titel i FO (vandt senest i 2016) Djoko har vundet de seneste 4 ud af 8 grusopgør imod Nadal.
Kampene i år bliver afviklet med 1000 på stadions, hvilket os får en væsentlig betydning i de afgørende kampe, hvor mange af spillerne samle de sidste procenter energi.
Men hvem vinder?
Det skær i hjertet og udtale sig om dette, når man ikke henviser til Nadal, men hvis jeg ligger de emotionelle følelser på hylden, og tager alt i betragtning så synes jeg årets prissætning af en vinder tipper mit svar i retningen af Serbisk triumf (Håber dog Nadal vinder :) )
GG