Galapagos / Ecuador - rejse i januar

#1| 0

Halløj, globetrottere.

Jeg påtænker at opfylde en mangeårig drøm ved at tage til Ecuador/Galapagos i januar 2015.

Der bliver tale om en 4 ugers rejse. Budgettet bliver i størrelsesordenen 40-50K, og jeg taler spansk, så jeg får ikke besvær med at købe eller bestille ting lokalt. Jeg har i øvrigt også dykkercertifikat.

Er der nogen, der har erfaringer derfra? Andre ting, man bare SKAL opleve/se i Ecuador?

Det er også en mulighed at tage ud fra Ecuador. Det er ikke noget mål i sig selv for mig at skulle blive alle 4 uger der, hvis der nu er noget megaspændende lige om hjørnet.

Tips til flybilletter og andet praktisk er også velkomne.

Vh
Michael

Redigeret af skizomick d. 19-07-2014 22:34
19-07-2014 22:42 #2| 0

Jeg ved AdventureDK sender grupper af sted derned. Det kan være der er lidt inspiration at finde i deres program:
www.adventuredk.dk/rejsem%C3%A5l/syd-+mellemamerika/ecuador+galapagos+peru/program/?s=248

Har ikke andet at komme med end: Kæft jeg er misundelig!

19-07-2014 23:08 #3| 0

Rejste med min tilkommende kone i Ecuador i 2008. Deriblandt en uge på galapagos. Med dykning, vulkaner, regnskove, andesbjerge lige ved hånden ville jeg nemt kunne tilbringe 4 uger i Ecuador.

Der er sandsynligvis stadig en del penge at spare ved at booke sin galapagos tourpakke direkte i quito fremfor hjemmefra. Regn bare med et par ekstra dage i quito som også har masser af smukke scenerier og kultur at byde på. Vi rejste på et meget billigere budget end det du har at gøre med.

Highlights - volcano avenue midt i Ecuador, hiking i fantastisk terræn, lokale markeder, dykke og snorkelling på isla Isabella, havnefronten i guyaquil- turistet men flot! Svømme med pingviner, søløver, havskildpadder, hajer, rokker og meget meget mere.

Jeg kan kun forestille mig at du får dit livs tur.

20-07-2014 00:12 #4| 0

Rejste 3 uger i Ecuador med min kæreste i januar i år. Var dog hovedsaglig i den nordlige del. Var i Otavalo, Mindo, Atacames, Same og Quito.

Vil fraråde jer at tage til atacames. En okay strand men fyldt med lokale turister og selve byen er ikke prangende. Vi var der 2 dage og tog istedet videre til same der kun ligger ca 10km længere ned af kysten. Der er meget fredeligt og perfekt hvis man bare vil slappe lidt af ved strand. Der er dog ikke det store udvalg af restauranter. Men der er et fint supermarked i forbindelse med en masse ressorter der ligger tæt på.

Otavalo er en rigtig hyggelig by og ikke mindst uforurenet i forhold til Quito. Og man føler sig sikker når man går rundt om aftenen. Der er bla. et stort marked hver lørdag, der fylder en stor del af byen. Var rigtig spændende at opleve.

20-07-2014 03:18 #5| 0
MESTERBLOGGER

Rejste ligeledes med min tilkommende hustru i 2008.

Vi havde 4 stop som alle var kæmpe oplevelser:

Amazon junglen hvor vi boede I en jungle lodge. Yderst primitivt, masser af bugs og kryp men nok rejsens største oplevelse.

Banos: Mega hyggelig by med masser af bjerge, vandfald og down to earth by liv.

Cotopaxi: Kæmpe vulkan langt oppe I bjergene hvor vi boede på en slags gård. HUSK varmt tøj

Quito: Fed by og kunne især godt lide deres grænse park mellem den nordlige og sydlige halvkugle. Ret syret at stå med et ben på hver side :)

20-07-2014 10:36 #6| 0

@morfarnissen
Var det secret garden cotopaxi i boede på? Et fantastisk smukt og chillet sted omgivet af vulkaner

Secret garden

20-07-2014 13:11 #7| 0
MESTERBLOGGER

Yep that's it :)

20-07-2014 13:51 #8| 0

Misundelig! En af mine største rejseønsker. Ifht. Galapagos hvordan oplever man det så? Er det muligt at bo der, eller har jeg forstået korrekt at man bor på en båd og tager ind på ture? Og udover kæmpe skildpadder og fugleliv, hvad inkluderer faunaen så? Og hvordan er dykning der?

20-07-2014 15:55 #9| 0

Har boet i Ecuador. Hvis du taler spansk, så bestil så meget som muligt dernede - der er mange penge at spare. Tips: Undgå så vidt muligt Guayaquil og tag til Montañita.
God tur :)

20-07-2014 18:49 #10| 0

Tag din fattige ven med!

20-07-2014 20:12 #11| 0

Ift. Galapagos er det rigtig som Turbo skriver, at man primært besøger øerne via både.
Var der 2 uger i 2008. Vi backpackede, så vores budget var noget under jeres, men alligevel en helt fantastisk oplevelse.

Ift. cruisene findes de i alle prisklasser - men vær opmærksom på at priserne primært afspejler komfort på skibene, og guiderne. Vi var på et lille skib med 10 personer, og havde en lokal guide - på mange måder synes jeg det var en langt federe måde at opleve øerne på, end at være på et kæmpe skib med 100+ amerikanske turister. Så kan det godt være at maden ikke var så god :-)
Vær desuden opmærksom på at der er lidt forskel på ruterne ift. størrelsen på skibet - nogle af de største kan ikke ligge til på alle øer.
Der findes cruises i forskellige længder - jeg vil mene at cruisene på 4 (3 overnatninger) dage er for korte. Øerne er meget forskellige, og alle steder vi var havde noget at byde på.

Vi havde købt cruiset hjemmefra (via et lokalt rejsebureau, gav omkring 1000 USD for 8 dage på monkey class). Hvis man vil have en bestemt rute eller skib er det nok en god ide at bestille hjemmefra. Flybilletter kan man sagtens fixe selv, går fra Quito til Baltra.

Efter cruiset boede vi en lille uges tid i Puerto Ayora. Der er ikke meget at lave i byen, men vi havde den som base for at dykke. Boede i en lejlighed som vi havde lejet af vores guide på båden.
Dykkede først via et lille lokalt selskab (som var gøglede, og ikke havde styr på sikkerheden i deres udstyr), og derefter hos et andet mindre firma der hed Silberman Diving. Kan ikke finde det på Google, så kan være det er lukket nu, men der var rigtig godt styr på det.
Dyk kostede ~120 USD/dag med to dyk. Dykningen var helt fantastisk - der er nogle rev der er proppet med hammerhajer, fantastisk oplevelse. Desuden flere steder med manta rays.
Hvis I kan lide at dykke og har mulighed for det, SKAL I dykke når I er på Galapagos.

21-07-2014 23:04 #12| 0

Mange tak for de gode råd og tips om What To Do og What Not To Do!

Cotopaxi lyder rigtigt spændende, så den er da helt sikkert kommet på listen.

Efter at have set hvilken slags dykning, der tilbydes på Galapagos, skal jeg da helt sikkert om bord på en live-aboard. Hammerhajer og hvalhajer! Det bliver da ikke bedre!

Jeg tænker, at jeg kunne tage både en øhop-tur samt en tur på en liveaboard, så jeg får det hele med. Det ser ikke ud til, man kan kombinere ture rundt på de forskellige øer med eventyr i vandet på andre måder. Lidt pebret, men stadig inden for rammerne.

Uh, og djævlerokker ser jeg også lige, at der er skrevet!

@Rooger
Hvor mange dyk havde du under vesten derude, da I dykkede? Beskrivelserne af sværhedsgraden varierer noget. Jeg er ikke nybegynder med mine 30 dyk (inkl. drift diving ved Sipadan - hvilket jeg læser også er den type dykning, som er ved Galapagos), men jo bestemt ingen dykkerpro.

@Djoffer
Du vælter dig jo i poker$$$! Mr. Big Spender på strandvejen og alt muligt!

18-03-2015 13:37 #13| 0

@OP


Hvad endte du med at gøre? Jeg har nemlig selv store planer om at tage til Galapagos,og det bliver i oktober i år


Mvh

Mikkel

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar