Jeg tænker at der må sidder nogle, som har stået i samme situation som jeg står i nu. Min far har lige fået alzheimer diagnosen. Plejepersonalet har vist det det seneste års tid, men det er først nu han er blevet udredt. Vi har det seneste år lavet utallige fuldmagt for at jeg har kunne overtage hans økonomiske og personlige anliggender. Én til hver enkel virksomhed eller myndighed. Han er ikke i stand til selv at varetage sine økonomiske og personlige anliggender, men han er frisk nok til at forstå hvad det er han skriver under på. Dette har vitterlighedsvidner tidligere skrevet under på.
Vi bor et stykke fra hinanden og det er derfor noget bøvl når disse fuldmagter skal underskrives. Særligt hvis der opstår noget akut som jeg skal tage mig af på hans vegne. Jeg har derfor søgt lidt på generalfuldmagter, som jo er en mulighed for at undgå nogle af disse fuldmagter. Jeg har læst at ingen kan kræves at acceptere fuldmagten og henvise til at der udformes en lige til dem. Er det korrekt forstået?
Jeg har også læst at der ikke er indholdsmæssige krav til indholdet i fuldmagten. Er det korrekt forstået? Han har fuld tillid til mig, så det vil ikke blive nødvendigt at vende fuldmagten med en advokat. De to vitterlighedsvidner vil formentlig blive to af plejerne på hans plejehjem.
For et år siden blev der offentliggjort en ny lov om fremtidsfuldmagter, som står til at træde i kraft senere i år. Som jeg læser det, bliver det for at der kommer mere kontrol med denne type fuldmagter og det bliver derfor mere bureaukratisk. Jeg er dog i tvivl om generalfuldmagter og fremtidsfuldmagter er det samme. Nogle steder sidestilles de, mens de andre steder differentieres ved at generalfuldmagter træder i kraft med det samme, mens fremtidsfuldmagter først træder i kraft når fuldmagtsgiver er ude af stand til at varetage egne anliggender.
Er der nogen som kan svare på ovenstående og/eller komme med input til hvad jeg ellers skal være opmærksom på?
TAK!