Er denne artikel helt galt på den eller bliver jeg snydt når jeg får løn?
tv2 artikel
Det er vel ikke mange pædagoger og sygeplejersker som tjener 40.000 kr.
Det lyder også ret vildt, at man bar ved at have en 9. eller 10. klasses eksamen tjener 28.890,19 kr. om måneden i gennemsnit.
Gennemsnitsløn
lol, no way, så der er ingen der arbejder til minimumsløn i DK mere eller ?
Det passer ingen steder det der.
Ud fra dit link så er pædagoger også i gruppe med maskinmestre som tjener 50% mere end pædagoger :)
Det er også en gennemsnitsløn som sikkert ikke tager højde for om du er leder af en institution f.eks. så kan du sikkert godt tjene 35-40k. Hvor en normal pædagog self. tjener under men statistisk opvejes gevaldigt af en maskinmester.
Ja ok, hvis de regner det ud som Allundberg skriver også tager alle's løn uanset om de har arbejdet der i 1 år eller 40år så kan det måske godt passe. Men så er det jo stadig totalt ubrugelig information
Helt enig i at det er en totalt ligegyldig undersøgelse.
Synes livslønen er et meget godt pejlingsmærke dog.
Med hensyn til en pædagogløn så kender jeg slet ikke hvad den er, men ville personligt være fint tilfreds med 24k om måneden hvis jeg havde 1-2års erfaring. hvorimod hvis jeg havde 20års erfaring ville jeg aldrig gå under 30k.
Disse løninger kommer dog igen an på hvad man laver, mine bud er sat som en der arbejder i en SFO/Børnehave. Hvis man arbejder med MEGET vanskelige unge ville jeg pga. de psykiske belastninger og faren ved jobbet kræve noget mere.
Med hensyn til tallet på 28-29K for folk uden uddanelse synes jeg også at det virker meget overdrevet at man kan hive sådanne løninger i gennemsnit.
Folk der bidrager til dette er selvfølgelig meget dygtige mennesker som aldrig gad at tage en uddanelse fordi de sagtens kunne fuldføre de opgaver de havde lyst til uden. Kender/mødt folk der har hevet over 100k om måneden i jobs uden de har haft andet end 9. klasse (kun 2 mennesker). Senere har den ene sågar lavet et firma med nogle venner som på et par (måske 4) år er blevet over 100mio værd som de solgte, dette kan hive et gennemsnit ret kraftigt op.
Når der er tale om gennemsnitsløn, så passer det ikke. TV2 finansfolk må havde fået solstik i sommervarmen.
Der er heller ingen lærere der kan hæve 40 kilo før skat.
som nyuddannet får man ca. 27000. En af mine venners venner er også lærer og er 60, han får 32000 eller 33000 som slutløn.
en af mine venner arbejder i fødevareministeriet for ca. 30000.
Det er fuldkommen hul i hovedet at påstå at danskerne i snit tjener 37000 om måneden.
Jeg går ind på Danmarks statistik om lidt, bare for at se kildematerialet, men jeg er ret skråsikker at TV2 kommer i gabestokken med den artikel
@allmin
Tallene med gennemsnitsløn passer
i 2010 var gennemsnitsløn for ARBEJDENDE danskere følgende
Mænd 40218
Kvinder 34082
Kilde DST..
Husk der er stort spænd på arbejdsmarkedet hvad angår lønninger...
MLøn er opgjort som månedsløn + pensioner + bonus+ personalegoder.
F.eks. så Hiver en gut som Reme (xfactor dommer) godt op i statistikken da han alene i et af sine selskaber udbetaler 3.000.000 om året i løn til sig selv..
295000
www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR192.pdf
@panther
Kilde henvisning, tak
allmin
www.dst.dk/pukora/epub/upload/14849/dkital.pdf
side 18
@allmin
MEGET stor forskel på AINDKOMST og Gennemsnitsløn for ARBEJDENDE danskere
havde du læst det du linkede til vil du se i 3 linie at de tæller overførsselsindkomster med hvilket den hos TV2 ikke gør
Dejligt at se maskinmestre ligger godt til i toppen ;)
180 days and counting.
pantherdk skrev:
@allmin
Tallene med gennemsnitsløn passer
i 2010 var gennemsnitsløn for ARBEJDENDE danskere følgende
Mænd 40218
Kvinder 34082
Kilde DST..
Husk der er stort spænd på arbejdsmarkedet hvad angår lønninger...
MLøn er opgjort som månedsløn + pensioner + bonus+ personalegoder.
F.eks. så Hiver en gut som Reme (xfactor dommer) godt op i statistikken da han alene i et af sine selskaber udbetaler 3.000.000 om året i løn til sig selv..
Klart tallene så bliver noget højere - jeg får f.eks 10 % til pension , 6 ugers betalt ferie samt 2 % oveni , som hvis man regner det oveni self løber der op ad
@homemade
Pension er jo en del af lønnen.
At du får betalt ferie gør ikke din løn højere, den gør bare din løn status que, de 2% spiller dog ind.
Men alt en arbejdsgiver betaler en medarbejder i goder/løn skal tælles med.
Det er vel ret logisk ?
HomeMade skrev:pantherdk skrev:
@allmin
Tallene med gennemsnitsløn passer
i 2010 var gennemsnitsløn for ARBEJDENDE danskere følgende
Mænd 40218
Kvinder 34082
Kilde DST..
Husk der er stort spænd på arbejdsmarkedet hvad angår lønninger...
MLøn er opgjort som månedsløn + pensioner + bonus+ personalegoder.
F.eks. så Hiver en gut som Reme (xfactor dommer) godt op i statistikken da han alene i et af sine selskaber udbetaler 3.000.000 om året i løn til sig selv..
Klart tallene så bliver noget højere - jeg får f.eks 10 % til pension , 6 måneders betalt ferie samt 2 % oveni , som hvis man regner det oveni self løber der op ad
6 måneders betalt ferie? Fair nok, hvor er det lige jeg søger om dit job? :)
Håber det er noget sejllads eller boreplatform, for ellers vil jeg også gerne skrives op til næste ledige stilling. :D
Culkasi skrev:HomeMade skrev:pantherdk skrev:
@allmin
Tallene med gennemsnitsløn passer
i 2010 var gennemsnitsløn for ARBEJDENDE danskere følgende
Mænd 40218
Kvinder 34082
Kilde DST..
Husk der er stort spænd på arbejdsmarkedet hvad angår lønninger...
MLøn er opgjort som månedsløn + pensioner + bonus+ personalegoder.
F.eks. så Hiver en gut som Reme (xfactor dommer) godt op i statistikken da han alene i et af sine selskaber udbetaler 3.000.000 om året i løn til sig selv..
Klart tallene så bliver noget højere - jeg får f.eks 10 % til pension , 6 måneders betalt ferie samt 2 % oveni , som hvis man regner det oveni self løber der op ad
6 måneders betalt ferie? Fair nok, hvor er det lige jeg søger om dit job? :)
Uger obv :-)
pantherdk skrev:
@homemade
Pension er jo en del af lønnen.
At du får betalt ferie gør ikke din løn højere, den gør bare din løn status que, de 2% spiller dog ind.
Men alt en arbejdsgiver betaler en medarbejder i goder/løn skal tælles med.
Det er vel ret logisk ?
Tænker bare, er det så let at gøre op ??? f.eks har vi kantine ordning , vi betaler lidt og firmaet betaler resten ( ret meget ) har firmabetalt internetlinje og mobil tlf , det er umiddelbart ikke info som de kan tage med i statistikerne eller ???
Folk går generelt alt for meget op i penge og herunder, hvad andre folk tjener.
Vælg et studie/arbejde indenfor et område som interesserer dig ellers bliver det 40+ lange og kedelige år på arbejdsmarkedet :)
@Homemade
Jeg tvivler på at en gode som kantine er med.
Men dansk statistik er rigtigt gode til deres arbejde :)
Det skyldes at de har loven i ryggen, og derfor flere gange årligt til rigtigt mange arbejdsgivere sender en helvedes masse spørgeskemaer ud som man skal udfylder.
Det kan dreje sig om alt muligt. bla. løn og goder.
Så deres tal er selvfølgelig som med alt andet indsamlet statistik ikke bedre end kilderne, men jeg tror nu de er rimeligt reele de tal.
Jeg udfylder i kvartallet 4 forskellige rapporter til DST de 3 er små men denne ene er syg og tager 30 mins at udfylde.
Tager man ikke ferie penge med når de regner løn ud samt pension
Så kommer man lidt letter derop !
DVDmand
ja og nej...
Er du f.eks. funktionær og har ferie med løn så skal de ikke.
Er det derimod en timelønnet som har ferie uden løn så skal de med.
Pension skal altid med da det er en løngode
Hmm. Min hustru der er uddanet pædagog med 4 års erfaring udover barsel, får lige omkring 20.000 før skat plus pension mm. Dette i en komunal special institution.
Jeg selv får 35.000 før skat plus pension mm som privat mellemleder med 7 års erfaring i en special institution.
Så ved ikke helt hvor meget vi trækker ned.
"Erhvervsuddannelse:
Varer mellem 1 1/2 og 5 1/2 år inklusiv praktikophold. Kan påbegyndes efter folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse. Overvejende uddannelser af teknisk/praktisk art. F.eks. jern og metal, handel og kontor, serviceindustrien og industrien i øvrigt.
34.850,02 kr."
Wow, jeg er underbetalt!
ferie og pension skal med i hvad man tjener.
man kan holde sine 6 uger ferie og så få din alm. løn. eller du kan få udbetalt 1 uges ferie og de 5 feriefridage, dette er normal for fast ansatte/fuld tid.
deltid få et feriekort tilsendt med de feriepenge de har optjent.
hver gang jeg udbetaler løn, skal jeg gange folks alm. løn. med 1.31 så få jeg hvad de koster mig, nå de så holder ferie/feriefridage få jeg deres løn fra en feriekonto, den konto jeg betaler til med de 1,31
udover det er der de gamle SP penge, mange firmaer valgte at ligge dem i lønnen da de stoppede det og nogle valgte at lave sparerkonto til medarbejderne, som så kunne vælge hvornår de ville have pengene.
mvh riis
@riis
Ferie skal statistisk opgøres sådan som jeg har beskrevet det i gennemsnitsløn.
Da man i funktionær tilfældet ALTID vil få en lønseddel direkte fra arbejdsgiveren, hvorimod en timelønnet vil få udbetalt fra en ferieordning (f.eks. feriekonto)
Hvorfor skal du gange folks løn med 1.31 ?
Hvis de er timelønnet er feriepenge 12,5%
Så lyder da lidt vildt du hensætter hele 31% ekstra til ferie ?
pension, ferie og de gamle sp penge:)
en medarbejder der koster: 25000 i fast løn. koster med det hele 32,750.
@riis
Ahh okay.
men det jo så meget specifikt til DIN virksomhed, og statistisk misvisende hvis man er et sted hvor der ikke er pension.
Udover det så det da en høj pension der gives, er min vurdering.
det er vi hel enige om.
folk kigger bare altid meget på hvad de få udbetalt, og ikke på hvad det koster firmaerne.
@riis
Ahh okay så forstår jeg.
Det jo så også kun de rene direkte cost du tager med.
Folk ville nok blive overrasket over hvad de reelt koster en arbejdsgiver når man har taget det hele med, så ligger vi nok nærmer på 1.5-1,75X lønnen
Kan oplyse at skat regner med at en gennemsnit dansker har 180000 efter skat.
pantherdk skrev:
@homemade
Pension er jo en del af lønnen.
At du får betalt ferie gør ikke din løn højere, den gør bare din løn status que, de 2% spiller dog ind.
Men ferien gør vel timelønnen højere.
revisoren skrev:
Folk går generelt alt for meget op i penge og herunder, hvad andre folk tjener.
Vælg et studie/arbejde indenfor et område som interesserer dig ellers bliver det 40+ lange og kedelige år på arbejdsmarkedet :)
Helt enig her. Man dræber sig selv langsomt, ved at have et job man ikke rigtigt gider.
roedroed skrev:
Kan oplyse at skat regner med at en gennemsnit dansker har 180000 efter skat.
Ja, efter skat får vi sq alligevel næsten det samme alle sammen.
TV2 skrev:
Lang videregående uddannelse:
Læses på universitetet og tager fem til seks år.
53.602,32 kr.
Jeg er sgu også underbetalt - men der skal nok være nogle erhvervsdrivende i denne kategori, som trækker væsentligt op.
For freelance konsulenter, er det jo ikke unormalt, at tjene omkring 100K om måneden på projekter - og dem er der vel nogle stykker af i denne kategori.
Antager at disponibel livsindkomst er efter skat, right? 29 mio for en læge virker i såfald pænt skævt, da en læge næppe henter 1.5 mio hjem om året i snit før skat på vel max 40 år på arbejdsmarkedet.
Jensen, dit regnestykke er skævt. Hvis det er efter skat, så skulle en læge nok tjene nærmere de 2 millioner om året, hvilket jeg er ret sikker på de ikke gør - nok nærmere mellem 1 og 1.5.
Jeg får en startløn på 22.5 om måneden med en 4årig uddannelse fml !
@Thorsten
Jah ferie gør timelønnen højere , men ikke når man udregner lønnen over et år som er det data DST arbejder med.
Så jah hvis du ser på den indivduelle måned så er din timeløn højere, så bare husk du ikke får løn den måned du holder ferie, og så vi tilbage til start.
@alle
Når man læser og vil diskutere artikler om statistik, er det VIGTIGT at man læser hele artiklen og hvis der er noget man ik forstår så læs den igen LANGSOMT
@Jensen+GMspector
havde du gjort det ville du se at der står DISPONIBEL indkomst fra 18-80 år, dvs. et spæn på 62 år.
Og at det omfatter følgende beløb
(summen af erhvervsindkomst, overførselsindkomst og kapitalindkomst fratrukket skatter, red.).
En prkasiserende læge tjener mellem 100.000-160.000 kr. om måneden før skat på sin praksis, (det var oppe for 2-3 måneder siden)
Udover det så skal der jo til det lægges SU-BISTAND-DAGPENGE-PENSION og kapital afkast
Marginalskatten er 56,2
Så hvis man på 40 år skal tjene 29 Mil efter skat skal man have en månedsløn (vi atler kun løn nu)
på 138.000 så vil man på 40 år have optjent en disponibel indkomst på 29.000.000 kr.
Udover det går vi ud fra at man i mit tilfælde har INGEN fradrag overhovedet
2 Mil om året vil på 40 år give disp indkomst uden fradrag på 35.040.000 kr.
Riis81 skrev:
pension, ferie og de gamle sp penge:)
en medarbejder der koster: 25000 i fast løn. koster med det hele 32,750.
En leder eller anden medarbejder med personalegoder koster +50%, dvs. 37.500, når indregnes sædvanlig pension, ATP mm, ferie med løn, feriegodtgørelse, gennemsnitlig sygdom og personalegoder. Hertil kommer selvfølgelig husleje, kontorplads eller andet.
tower skrev:
Det lyder også ret vildt, at man bar ved at have en 9. eller 10. klasses eksamen tjener 28.890,19 kr. om måneden i gennemsnit.
Så bare fordi du har en "fin" gymnasial uddannelse, og det antager jeg du har.. Så føler du måske det er unfair at "de" måske tjener mere end dig?
Så du vil lige whine lidt over det, istedet for at finde dig et bedre job?
lol
PokerJyden
Der er nu ikke noget videre fint ved en gymnasiel uddannelse. Til gengæld lyder det til du har ondt i røven over noget?
xitaah
Måske har du ret ;) Det er jo mit problem...
pantherdk skrev:[/]
@alle
Når man læser og vil diskutere artikler om statistik, er det VIGTIGT at man læser hele artiklen og hvis der er noget man ik forstår så læs den igen LANGSOMT
@Jensen+GMspector
havde du gjort det ville du se at der står DISPONIBEL indkomst fra 18-80 år, dvs. et spæn på 62 år.
Og at det omfatter følgende beløb
(summen af erhvervsindkomst, overførselsindkomst og kapitalindkomst fratrukket skatter, red.).
En prkasiserende læge tjener mellem 100.000-160.000 kr. om måneden før skat på sin praksis, (det var oppe for 2-3 måneder siden)
Nu stillede jeg blot et simpelt spørgsmål, hvilket jeg netop har gjort fordi jeg ikke har læst artiklen. At der så slet ikke svares på det simple spørgsmål, kan jo undre jf. din egen argumentation :-)
Derudover er det vel semi underordnet om det er fra 18-80 år, da det væsentlige er hvad livsindkomsten er, hvilket jeg estimerer til at være de ca 40 år man er på arbejdsmarkedet. Endelig, så tjener en læge næppe 100.000 om måneden, eller meget over i samtlige 40 år, da startlønningerne i min optik ikke just er misundelsesværdige, når man tænker på et 6 års studium med mindre ferie end andre studier, og men krav som i min optik er markant større end på andre studier.
Endelig så viste EB's undersøgelse at der var tre praktiserende læger som tjente over 2 mio, hvilket må betyde at gennemsnittet er markant lavere. Praktiserende læger er forøvrigt kun en del af den samlede lægestand herhjemme.
@jensen
Du kan roligt stole på det data der står i den undersøgelse.
Den laveste læge tjente var det omkring 98.000 kr. om måneden, de fleste omkring 130-140.000 kr.
Så en læge kan sagtens have 29.000.000 i disponibel indkomst da det IKKE kun er ens løn i 40 år der tælles med, men OGSÅ pension, aktieafkast, osv...
En praksiserende overlæge havner uden tillæg på en 75.000 så vidt jeg husker.
Men en privatlæge som arbejder i det private kan lave alt fra 100K til 250K om måneden i snit...
Husk den statistik viser ikke nedre- middel og øvre grænse men er et gennemsnit.
Og du bliver nød til at tage de 22 år med som du siger ikke betyder noget..
Husk også min udregning var UDEN fradrag...
Og det har læger også
True. Nu læser min kæreste dog medicin, og de ting jeg har set angående løn er ikke i nærheden af de tal. Klart der er forskel på læger, men antager at de 29 mio er gennemsnittet.
Mht pension, så ser jeg i mit job, min løn som løn+pension+bonus+whatever. Det er muligt at min pension først udbetales senere, men den regnes selvfølgelig kun med den ene gang.
Hvis vi stadig antager at pengene inkl alt stort set tjenes på max 40 år, og en skattepct på 50% for simplicitetens skyld, så skal en læges løn inkl alt i gennemsnit være på 1.450 mio. I denne beregning er 40 år nok højt sat (might be wrong), ligesom lønnen i starten er lav, dvs en gennemsnitlig slutløn skal nærmere hedde minimum 1.75mio, og dette på tværs af alle lægetyper i landet.
Jeg må erkende at jeg stadig synes det lyder uhørt højt.
Nedenfor et random link, men selv når læger rammer 50.000 er de jo kun på 40% af ovenstående snit.
www.avisen.dk/hvilke-job-har-hoejest-startloen_136704.aspx
Endelig går der 8-10 år fra endt uddannelse på universitetet til man er speciallæge, hvor lønnen heller ikke må antages at toppe inden.
@ Panther
Skal jeg forstå det således at du mener at den lavest lønnede praktiserende læge i Danmark tjener 98k om måneden?
@jensen
De 29 er gennemsnit
Igen regner du kun 40 år...
Du skal regne al indtægt i 62 år, og ikke kun LØNNNEN også bistand-dagpenge-kapitalindkomst osv..
Pension skal også regnes med, det jo ligemeget om du får den udbetalt en gang eller løbende, det er DISPONIBEL INDKOMST mellem 18-80 år
Og så skal du huske der er et stort spæn i de lønninger alt efter hvad vej man vælger at gå..
Så du kan roligt stole på de 29.000.000 som gennemsnit er særdeles tæt på virkeligheden
@prasd
Nej jeg huskede forkert med de 98.000 kr.
Den laveste tjente 137.000 i den analyse der var fremme
Men gennemsnitligt så tjener en praksiserende læge ca. 1.100.000 om året
Hvilket i snit svare til til 90.000 pr måned.
Dog er det hvad de har på lønsedlen og derfor er der ikke taget højde for om de lader deres selskab spare op til alderdom eller lignende.
@jensen
Hvis du sætter tvivl ved de 29 MIl bør du faktisk sætte tvivl ved alle tallene.
F.eks. at en med en kort vidergående uddannelse skulle have 14,7 mil i disponibel i den periode.
Jeg synes det lyder meget sandsynligt ud fra de fakta at en læge er godt lønnet, og det ikke usandsynligt at en person med kort vidergående uddannelse kun får 50-60% af den løn en læge får.
Udover det så husk en læge er som udgangspunkt intelligent og derved vil jeg umildbart vove at påstå at flere læger end personer med kort vidergående uddannelse investere en del af deres penge og derved får et afkast af disse.
Dette skal jo tælles med.
hermod skrev:
@philip22
Folkeskolelærer?
Nope reservedelsekspedient i entreprenør branchen
pantherdk skrev:
Udover det så husk en læge er som udgangspunkt intelligent og derved vil jeg umildbart vove at påstå at flere læger end personer med kort vidergående uddannelse investere en del af deres penge og derved får et afkast af disse.
Dette skal jo tælles med.
Skal indtægter på Aktier mv. tælles med i disponibel indkomst??
- Hvis de skal det, skal lottomillionærer vel også tælles med i deres uddannelsessegment.
- Lige et sp´ørgsmål til udregningerne, for umiddelbart, når du forklarer udregningerne, lyder det til, at du faktisk medregner pensionen 2 gange. når den indbetales, og når den udbetales.
Du snakker en del om de 62 år i stedet for de 40 år, hvilket selvfølgelig får mig til at tænke, at du medregner den udbetalte pension. Hvis du så på samme tid også indregner de 10-17% arbejdsgiverbetalte pension med (når vi snakker om den gennemsnitslige grundløn og ikke hvad den disponible indkomst over 62 år er, vil pensionen jo blive indregnet med hvad arbejdsgiveren indbetaler), vil den jo optræde dobbelt.
Det kan godt være det bare er mig der misforstår, og blander disponibel indkomst over et liv og gennemsnits grundløn pr. måned sammen her.
Man kan kun elske Pokernetterne for, at de tilbagelænet kan kalde en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for et resultat af solstik i sommervarmen.
@Thorsten
Læser du overhovet noget af det jeg skriver ?
Eller har du læst grundlaget for undersøgelsen ?
Selvfølgelig skal lottogevinster, tipsgevinster, penge man finder på gade, tjener op bankrøverier osv ikke medtages.
Aktier/kapital indkomst skal jo tælles med når man laver en opgørelse over disponibel INDKOMST.
Det ikke en undersøgelse om Disponibel lønindkomst men over disponibel indkomst, og i perioden 18 år til 80 år.
Pension medregnes 1 gang, og som udgansgpunkt i udbetalingsøjeblikket da renter/afkast jo er disponibel indkomst.
Som du selv er inden på så blander du gennemsnitsløn sammen med disponibel indkomst, hvilket er 2 forskellige ting.
pantherdk skrev:
@Thorsten
Læser du overhovet noget af det jeg skriver ?
Hehe, synes det er lidt sjovt du skriver ovenstående, i linjen under der, hvor du for anden gang i denne tråd skriver mit nick forkert.
Selvfølgelig skal lottogevinster, tipsgevinster, penge man finder på gade, tjener op bankrøverier osv ikke medtages.
OK, hvad mener du så med: " investere en del af deres penge og derved får et afkast af disse.
Dette skal jo tælles med. "??
Jeg mener, der skal jo betales skat af af lotto/tips/betting-overskud, ligesom der skal betales skat af aktieoverskud. Og hvad med poker?
Aktier/kapital indkomst skal jo tælles med når man laver en opgørelse over disponibel INDKOMST.
Ja, det kunne jeg forstå, men hvorfor så ikke lotto etc. indkomster. Jeg kan ikke se hvorfor aktiegevinster skiller sig ud her.
De fleste pro pokerspiller har jo også deres indtægter ved pokeren... Skal de så ikke kunne trække ned i det uddannelsessegment de hører til (hvis deres pokergevinster ikke tæller med i sådan en undersøgelse her - nu er der selvfølgelig ikke blevet spurgt ret mange pokerspillere i sådan en undersøgelse, men alligevel)?
Og hvad med folk som ham mekanikeren fra Køge der lavede over 300 mio. på at shorte aktier, da krisen var værst - han skævvrider jo billedet for hans segment totalt.
@Torsten
Lotto/tips osv. skal ikke med, for de tilhøre ikke den kategori det opgøres over.
Netop fordi det ville kunne skævride lidt.
Aktier skal med fordi det er kapital indkomst.
Ham der lavede de 300Mil (mener det var 700 faktisk)lavede dem jo i selskabsregi, og tabte efterfølgende en hel masse :)
havde han trukket dem ud som løn jah så skal de tælles med.
Men igen 700 mil efter skat skævridder ikke ret meget som enkeltstående post da de skal fordeles ud på pænt mange mennesker.
De pokerspillere der udelukkende lever af poker (EU)og ikke har anden indtægt, jah de vil trække ned i de segmenter de høre til.
Men igen, de udgør et pænt lille mindretal, og skævridder derfor statistisk ikke noget væsentligt.
Såfremt de har indtægt UDEN for EU så tæller det med som indtægt og vil fremgå i statistikken.
Det var præcis det jeg mente. Det giver ikke mening, at noget folk laver ved siden af deres normale erhverv bliver talt med - heller ikke aktiegevinster eller andet lignende.
Men selvfølgelig snakker vi statistik her, og jeg tvivler alligevel på at testgruppen er meget større, end enten 1.000 eller 10.000 mennesker, og der vil derfor være store skel i hvad den reelle og den statistisk opgjorte gennemsnitsløn eller disponible indkomst over 62 år vil være.
Og jeg tror faktisk også de har fjernet de største afvigelser, hvis der har været det i testgrupperne.
@ Panther
Jeg har ikke gennemgået tallene detaljeret (svært på en Ipad på et hotel med dårlig forbindelse). Men, jeg stiller mig stadig tvivlende overfor lægernes tal.
www.regioner.dk/aktuelt/temaer/fakta+om+regionernes+effektivitet+og+økonomi/kopi+af+fakta+om+sundhedsvæsenet
Ifølge ovenstående link er der ca 19.000 læger herhjemme.
www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR192.pdf
Sammenholder vi det med at der "kun" er 32.500 mennesker (sidste tabel i ovenstående link) der tjener over 1 mio om året, inkl pension (hvilket betyder at vi komprimere hovedparten af indtægten sammen til indtjeningsåret, og ikke udbetalingsåret, og dermed blot den erhvervsaktive del af karrieren), så er der godt nok ikke mange andre der tjener over 1 mio, hvis vi antager at 60-80% af lægerne ligger i denne kategori. Jeg er klar over læger er blandt de højeste livsindkomster sammen med økonomer, men de 29mio matcher bare ikke de tal jeg tidligere har set (mener omkring 20 mio), omend der selvfølgelig er forskellige måder at opgøre det på, og det måske er her jeg misser den.
@Jensen.
Vi talte praksiserende læger, dem som tager sig af dagligdagslægeting..
Ikke læger ansat på sygehuse.
@Torsten
Jo det giver stadig god menning.
For det er i de fleste tilfælde kva dit job at du tjener ekstra penge, og derfor skal de med..
F.eks. er der jo bedre mulighed for en læge at investere i ting, da han har en højere løn.
Disponibel indkomst 18-80 har med al disponibel indkomst som tidligere nævn.
Jeg ved ikke om du kan finde en disponibel lønindkomst for områderne, men det mener jeg ikke du kan bruge til noget.
@ Panther
Nu skrev du selv det med at læse teksten, samt at forstå den. I OP's link står der "læger", hvilket må dække over den samlede lægestand i Danmark.
Jeg har kun et sted nævnt praktiserende læger, og det var fordi du kom ind på det, ellers har min omtale af læger været dækkende for dem alle, hvilket også ser ud til at fremgå af mine indlæg. Dette er også grunden til at jeg ikke rigtigt tror på de 29mio i disponibel indkomst.
pantherdk skrev:
@Torsten
Jo det giver stadig god menning.
For det er i de fleste tilfælde kva dit job at du tjener ekstra penge, og derfor skal de med..
F.eks. er der jo bedre mulighed for en læge at investere i ting, da han har en højere løn.
Det kommer selvfølgelig helt an på hvad man vil vise med den statistik.
Men hvis det er samfundsskel man prøver at måle med det, giver det imo ikke mening at tage noget med der er influeret af held (hvilket hushandel, aktiehandel etc. er - er hushandel i øvrigt også med i disponibel indkomst?)
pantherdk skrev:
Disponibel indkomst 18-80 har med al disponibel indkomst som tidligere nævn.
Jeg ved ikke om du kan finde en disponibel lønindkomst for områderne, men det mener jeg ikke du kan bruge til noget.
Men her synes jeg det er lidt flyvsk, hvis det så ikke er præciseret, hvad præcis disponibel indkomst er - især når vi udelukker nogle ting, der er influeret af held, men medtager andre.
Derudover kan læger jo også tabe på aktiehandel... Og det bliver vel ikke opgjort, medmindre de taber pengene i et ApS eller A/S regi (hvor det så er fradragsberettiget, og derfor opgjort ved skat).
Igen, så mener jeg bare det giver et kæmpe usikkerhedsmoment, hvis man iddrager sådanne ting i en statistisk analyse der skal vise samfundsskel baseret på uddannelse.
I øvrigt læste jeg for nylig en undersøgelse der havde fundet frem til, at de mest intelligente (top 1-2% - dem som kunne være med i Mensa) som regel ikke fandt de mest vellønnede jobs, men i stedet som regel finder dem de er gladest for, da de som regel tager doktorgrader eller professorater, og bliver forskere, som giver rimeligt, men absolut ikke nødvendigvis så godt som læger, top konsulenter, lederjobs, eller selvstændige erhvervsdrivende (disse jobs falder i øvrigt ifølge samme undersøgelse til dem med høj intelligens, men lige under toppen - top 10-2%).
@jensen
Ja, når vi taler om livsindkomst er den 29 Mil.
Det har intet med at de praksiserende læger i snit tjener 1.1 Mil.
Det er korrekt at de 19.000 læger i snit har en livsindkomst derer 29 Mil, men igen det jo statistik så der er et stort spæn.
Du må ADLRIG begynde at sammeligne 2 forskellige statistikker uden at være sikker på at det er nøjagtigt det samme som der opgøres, og det er det ikke i de 2 du vil sammenligne.
@torsten
Kun hvis hushandlen går ind under kapitalindkomst så vil den være med.
Aktiehandel er med, og tab vil kunne fratrækkes også privat.
Og igen giver det god menning at tage alle disse ting med, som jo vise jo bedre uddannelse jo mere indtægt, at noget af indtægten så ikker primær er irrelevenat, det er stadig indtæg
pantherdk skrev:
Aktiehandel er med, og tab vil kunne fratrækkes også privat.
Nej, hvis du taber f.eks. 500.000 på aktiehandel, kan du ikke trække 500.000 ekstra fra i løn - det er kun hvis du senere vinder på aktiehandel, at du så kan trække tidligere tab fra
Og igen giver det god menning at tage alle disse ting med, som jo vise jo bedre uddannelse jo mere indtægt, at noget af indtægten så ikker primær er irrelevenat, det er stadig indtæg
Men det giver jo netop ikke mening at tælle noget med, hvor udfaldet er afhængig af held, hvis man vil vise skel mellem uddannelsesniveau.
I øvrigt bliver sort arbejde jo, af gode grunde, heller ikke talt med. Men netop her vil folk der "kun" har folkeskoleuddannelsen jo faktisk nemt kunne have mere disponibelt over 62 år, end en der har en længere universitetsuddannelse. Håndværkere er jo ofte gået i lære kort efter folkeskolen, og blevet udlært som håndværker af den ene eller anden slags. Og der er som regel håndværkerne der har muligheder for at tjene gode penge ved siden af deres grundløn (som de betaler skat af). Det er da ikke unormalt for håndværkere at lave 20-50.000 sort i nogle måneder ud over deres grundløn.
Jeg ved godt det er på kant med loven, men det er det jo også, når en revisor eller advokat finder huller i lovgivningen/skattelovgivningen, og udnytter dem - og disse vil jo netop have fordelen af at betale mindre procentmæssigt i skat, end gennemsnittet.
Så der er mange huller, hvis man tillader at tage aktiehandel mv. med - medmindre vi udelukkende snakker med pensionsressourcer, da det jo er hvad man får udbetalt, når man går på pension.
- nu kommer jeg faktisk lidt i tvivl, om du udelukkende mener aktiehandel med pensionen, eller generel aktiehandel med den udbetalte løn - er det det første, kan jeg godt give dig ret.
@torsten
Troede ligesom det gav sig selv at du kun kunne trække det fra i din næste gevinst.
Jeg mener da general aktiehandel..
Og det giver stadig menning..
For hvis du statistisk skal fortælle hvilket job der vil give dig mest rigdom kan du bruge den tabel.
Rigdom er jo ikke defineret som kun løn...
At en håndværker laver sorte penge, (hvilket de ikke gør idag som før, altså lige så mange) kan aldrig blive taget med i statistik som dette.
Sort arbejde vil aldrig være så meget at du kan disponere mere over 62 år kontra lægen..
Hvis du kender nogle der kan lave 50K sort på en måned ved siden af deres løn så det jo ikke kun sort arbejde men en eller anden form for kriminalitet, som heller ikke kan tælle med
At du mener det ikke er unormlat at en håndværker laver 20-50K sort om måneden er altså helt væk.
Selv i de gode gamle dage var dette et sygt højt beløb...
Prøv lige selv at tænke hvor mange timer der på en måned skal arbejdes for at lave så mange penge sort, prøv ved 150k -200kr i timen så taler vi mellem 125-250 timers ekstra arbejde udover ens normale job...
Du tager pis på os ikke?
720 timer på et mdr. x bruger 220 timer på hans normalt arb snit på 10 timer om dagen.
500 timer tilbage. x sover 8 timer hver nat. 240 timer - han har nu 260 timer tilbage.
han bruger 1 til/fra hans sorte arb 30 timer - 230 tilbage. bruger 1 time om dagen på aftens mad. 200 timer tilbage.
Så skal ha arbejde de sidste 200 timer der er tilbage om mdr. et snit på 6.6 time om dagen til 250kr i timen.
den tror du ikke selv på vel :)
pantherdk skrev:
@torsten
Troede ligesom det gav sig selv at du kun kunne trække det fra i din næste gevinst.
Jeg mener da general aktiehandel..
Og det giver stadig menning..
Det giver ikke mening i det omfang, at man måler indkomst i forhold til uddannelsesniveau, giver det ikke mening, at man inddrager noget så volatilt som Aktiehandel, hvor kun overskud bliver regnet med - de læger og andre folk, som smider 500K-2 mio. efter et projekt der senere kuldsejler, bliver jo netop ikke opgjort med deres tab, da det ikke bliver modregnet deres disponible indkomst, mens de læger og andre der tjener 1-2 mio. på det over en livstid på aktiehandel, gør.
Jeg kan ikke se formålet med at inddrage dette.
pantherdk skrev:
For hvis du statistisk skal fortælle hvilket job der vil give dig mest rigdom kan du bruge den tabel.
Rigdom er jo ikke defineret som kun løn...
For mig har rigdom ikke ret meget med monetær velstand, men det er en anden snak. Hvis man vil måle monetær velstand i forhold til uddannelsesniveau, mener jeg stadig ikke det er relevant, at inddrage andre forhold, end indkomst fra sit hovederhverv. Ellers vil man udelukke alt for meget andet. Hvad med de håndværkere der bygger deres eget hus fra bunden over en årrække, uden at sælge det inden de bliver 80 - den værdi vil selvfølgelig ikke bliver opgjort, selvom den måske har en højere værdi, end aktiehandlen. Der kan findes rigtigt mange eksempler. Men uanset hvad man lægger til, vil der bare bliver højere usikkerhed i statistik udregningerne, hvis man inddrager sådanne ting i sine opgørelser.
At en håndværker laver sorte penge, (hvilket de ikke gør idag som før, altså lige så mange) kan aldrig blive taget med i statistik som dette.
Nej, og det bør det heller ikke.
Sort arbejde vil aldrig være så meget at du kan disponere mere over 62 år kontra lægen..
Den konklusion ville jeg vare mig med at drage. Håndværkeren har været på arbejdsmarkedet i 10-15 år, før lægen begynder rigtigt. I den tid kan man akkumulere en del i både sorte og hvide penge.
Hvis du kender nogle der kan lave 50K sort på en måned ved siden af deres løn så det jo ikke kun sort arbejde men en eller anden form for kriminalitet, som heller ikke kan tælle med
Det ved jeg sq ikke helt. En jeg kender skulle betale 35-40K for ca. 1-1½ uges arbejde for at få malet stuen - de gik 2 malere, og prisen var inkl. materialer. Hvis det er standarden, er der ikke så langt til de 50.
For et par år siden, var det ikke til at få fat i en malermester der ville male privat hvidt, og prisen var næsten den samme sort.
At du mener det ikke er unormlat at en håndværker laver 20-50K sort om måneden er altså helt væk.
Hmmm, dem jeg kender som jeg har snakket med det om for nylig, har sagt, at de er stoppet lidt med det, så derfor laver de "kun" 10-20 på det nu - det indikerer for mig, at de tidligere har kunnet lave mere. Jeg er ikke selv håndværker, så jeg kender selvfølgelig ikke 100% mulighederne, og er derfor nødt til at stole på den 2. håndsviden jeg får.
Selv i de gode gamle dage var dette et sygt højt beløb...
Der er ikke hvad jeg får at vide.
Prøv lige selv at tænke hvor mange timer der på en måned skal arbejdes for at lave så mange penge sort, prøv ved 150k -200kr i timen så taler vi mellem 125-250 timers ekstra arbejde udover ens normale job...
De går jo ikke til timeløn, men til faste priser. I øvrigt lyder de timepriser du skitserer dér, meget lave. Hvidt koster det sjældent under 500 kr. i timen at have en håndværker gående.
bohn skrev:
50.000 sort i nogle måneder ud over deres grundløn.
Du tager pis på os ikke?
Nej
bohn skrev:
720 timer på et mdr. x bruger 220 timer på hans normalt arb snit på 10 timer om dagen.
Standard i DK er 7,5 timer - altså 165 timer, og du kan godt regne med, at dem der laver meget sort vægter det sorte over det normale - nogle er endda på understøttelse, og laver derfor ikke hvidt arbejde, men socialt bedrageri, ud over en bunke sort arbejde - men lad os bare sige 165 timer her
bohn skrev:
500 timer tilbage. x sover 8 timer hver nat. 240 timer - han har nu 260 timer tilbage.
555 timer tilbage
- 8 timer er også ret højt sat her. Personligt får jeg for lidt søvn, og sover ofte kun 5-7 timer. Og jeg ved at mange andre i mange forskellige erhverv også sover noget mindre, end 8 timer. Vi kan eventuelt skrive 7 timer, selvom jeg tror nogle af dem der knokler med sort arbejde er nede omkring 5 timer. så bliver det 210 timer
bohn skrev:
han bruger 1 til/fra hans sorte arb 30 timer - 230 tilbage.
315 timer tilbage
- Den kan jeg sgu egentlig godt gå med til - nogle bruger mere nogle mindre - dog kører nogle direkte fra arbejde til deres sorte arbejde i deres mesters arbejdsbil.
bohn skrev:
bruger 1 time om dagen på aftens mad. 200 timer tilbage.
300 timer tilbage
- Personligt bruger jeg kun ½ time på aftensmad, og hvis jeg var ude og lave noget arbejde for andre, ville de bare blive til 15-30 minutter, hvorefter jeg ville fortsætte.
bohn skrev:
Så skal ha arbejde de sidste 200 timer der er tilbage om mdr. et snit på 6.6 time om dagen til 250kr i timen.
Det bliver så nærmere 300 timer tilbage, og efter hvad jeg hører, er timepriserne noget højere, end 250 kr., selvom der normalt er tale om fastprisaftaler, da de indregner fortjeneste på materialer mv. i deres priser også (som regel kan de skaffe materialer noget billigere, end privatpersoner kan, og så scorer de selv forskellen, eller det meste af den).
bohn skrev:
den tror du ikke selv på vel :)
Som jeg skriver ovenfor er det jo 2. håndsviden, og jo, hvis folk jeg kender rimeligt godt fortæller mig det, så tror jeg på det.
De 35K jeg nævner til pantherdk, ved jeg 100% faktuelt var prisen, og det var billigere, end personen havde kunnet finde andre steder. Prisen var faktisk ved at stige til 40-45 senere, men så satte personen foden ned, og sagde at det var udelukket, når nu prisen var steget 2 gange i det forløb. Problemet er bare her, at malere er/var forbandet svære at finde.
Prøv at undersøge priserne på badeværelser - har en ven, som skal have lavet et mindre badeværelse, og det koster i nærheden af 100K hvidt. Og det tager altså ikke alverdens tid at lave. Hvis det bliver lavet sort, kan man jo nemt tage 60-70 for det, og derved vil man jo kunne spare 30-40K på det samlet i forhold til den hvide pris. Der er sgu ikke mange der vil sige nej til sådan et tilbud.
Min umiddelbare vurdering er, at dette kan laves på under 300 timer, selvom man skal have 2 eller 3 forskellige fagmænd ind (og de derved skal dele pengene og tiden), og materialerne koster ikke 50K. Så på sådan et job skulle der gerne være over de 20 jeg skrev at hente samlet (som de så er 2-3 der skal dele, men de vil også have tid til andre jobs, da de jo så også deler tiden)
Ved ikke med dig men vi skal lige stå op og til og fra arb + en håndværker betaler selv sin pause til middag. så vil tro 9 ud af 10 bruger 10 timer fra de vågner til de er hjemme igen fra job.
Dit regne stykke holder i hvert fald ikke, mit holder nok ikke engang da det er barberet helt ned til det næste umulige..
Folk i KBH har nok mere end 30min hver vej til job er jeg ganske sikke på.
Og er time prisen højere for 250kr. som håndværker som arb sort. hahahaha er overbevist om du tager pis på mig.
Mom hvor længe de kan beholde deres arb nu når de kun er på deres sort arb. ;)
Du er helt væk her... 1) en ganske alm håndværker har ikke 250kr sort i timen, dem der betaler det bliver da i hver tfald snydt.
2)ingen der arb sort tjener 50k sort om mdr med fast arb ved siden af. glem alt om det.
bohn skrev:
Ved ikke med dig men vi skal lige stå op og til og fra arb + en håndværker betaler selv sin pause til middag. så vil tro 9 ud af 10 bruger 10 timer fra de vågner til de er hjemme igen fra job.
Dit regne stykke holder i hvert fald ikke, mit holder nok ikke engang da det er barberet helt ned til det næste umulige..
Folk i KBH har nok mere end 30min hver vej til job er jeg ganske sikke på.
Personligt har jeg 10-15 minutter til Valby i bil, og havde 20-25 minutter til hovedbanegården, da jeg arbejde ved siden af den. Tidligere har jeg arbejdet i udkanten af storkøbenhavn, hvor det tog mig ca. 10-20 minutter at køre væk fra byen. Så i de seneste jobs jeg selv har haft, har jeg ikke skulle bruge over 30 minutter på nogen af dem - medmindre der var problemer med tog, eller jeg har siddet i kø.
Jeg bruger ca. 30-50 minutter på at stå op, morgenmad, bad mm. inden jeg tager af sted, og spiser en længere forkost end de fleste håndværkere (igen skal vi tænke på, at de håndværkere, der fokuserer mere på deres sorte arbejde, end det hvide, ikke nødvendigvis bruger ret lang tid på frokost, netop fordi han skal hurtigt hjem efter arbejde)
Og er time prisen højere for 250kr. som håndværker som arb sort. hahahaha er overbevist om du tager pis på mig.
Nope, og dit argument bliver altså ikke stærkere af, at du skriver "hahahaha". Prøv at se på mine eksempler i stedet for at fokusere på timeprisen. Man taler sjældent om timepris, men en fastpris, hvor der er fortjeneste på materialer også.
Mom hvor længe de kan beholde deres arb nu når de kun er på deres sort arb. ;)
Så længe de stadig bidrager med en indsats på deres normale arbejde.
Du er helt væk her... 1) en ganske alm håndværker har ikke 250kr sort i timen, dem der betaler det bliver da i hver tfald snydt.
2)ingen der arb sort tjener 50k sort om mdr med fast arb ved siden af. glem alt om det.
Hehe, her glemte du helt at argumentere, men skriver i stedet noget i stil med Basta, punktum... Prøv igen at se på mine eksempler.
Hvis en håndværksmester kom med et tilbud på et stykke hvidt arbejde til 10 timer med 2 håndværkere gående til 15.000 inkl materialer (effektivt 20 timers arbejde), og en anden håndværker tilbød at lave det for 10 sort inkl. materialer, hvor mange ville du så forestille sig ville takke nej til det. Vi snakker ikke halv pris sort, og vi snakker ikke timeløn, men fastpris arbejde.
Jeg tror du bliver nødt tilat se på de gængse priser for håndværkere, før du afviser de sorte priser.
Kan godt være 50 er højt sat, men nu var mit bud også 20-50. Og det er ikke noget de laver hver måned, men i perioder.
Du har da hvis aldrig sidde i kø omkring KBH kan jeg høre, tror dog 30min hver vej stadig er i underkanten.
Altså at det koster 100k at få lavet et badeværelse ? - det kan også koste 200k kommer jo an på hvad der skal være i det.
En arbejders giver, ser da ikke igennem fingere med med hvis hans ansatte kun kommer på det normale job når de intet sort arbejde har.
så står der PT masser som vil overtag hans job.
Kommer da dælme an på hvad der skal laves, du har garanti det ene sted ingen det andet. + det er ulovligt.
50k er ikke virkelig på nogen måde med en som har et fuldtids arbejde ved siden af.
Så når dine kammerater siger de har tjenet det ved siden af er de fulde af løgn.
en gennemsnit løn i KBH i metal er hvis 187kr i timen, men sort er den så 250kr i timen, kan du selv se det ikke hænger sammen ?
Det er tydeligt at se du høre fra nogen som pynter på det.
@Torsten
Du er ude på dybt vand, det vil være svært at finde ret mange der tjener det du mener man kan på sort arbejde..
Udover det så der jo en ny lov der i danmark siger at betaler du samlet årligt 10.000 til den håndværker så kan du blive med ansvarlig for den undragne skat, derfor skal man betale via bank.
Det fair nok du stadig mener aktieindkomst og de andre ting ikke skal med, så lad os blive enige om at vi er uenige om måden, for jeg gider ikke blive ved i samme rille hele tiden når det på den måde det opgøres på giver rigtig god menning.
@torsten
En anden ting du tror ikke håndværkerfradraget har været med til at afskaffe en del sort arbejde, og fået resten lidt ned i pris ?
Det lader til at du slet ikke er klar over den udvikling der har været i samfundet de sidste 20 år ?
bohn skrev:
en gennemsnit løn i KBH i metal er hvis 187kr i timen, men sort er den så 250kr i timen, kan du selv se det ikke hænger sammen ?
Det er tydeligt at se du høre fra nogen som pynter på det.
Jeg ved ikke hvorfor du hæfter dig ved timeløn. Men når du nu alligevel gør det, bør du slet ikke tage højde for hvad de tjener hvidt, men hvad kunden betaler deres mester, og hvad kunden eventuelt vil have incitament til at betale for at få det lavet sort i stedet.
Kunden er jo bedøvende med hvad en maler/murer/tømrer tjener normalt, når han/hun skal have lavet et stykke arbejde i hjemmet.
Hvis en malermester siger, at han ikke kan lave det hvidt de næste 10-12 måneder (hvilket var tilfældet for et par år siden), er man jo nødt til at tage det sort, hvis man vil have det lavet nu.
Hvis man får at vide, at man kan få det lavet hvidt for 40, eller sort for 25-30 - begge steder inkl materialer, så er der normalt incitament ved mange familier der i forvejen sidder hårdt i det, for at tage det sorte.
@torstens
Lad os lige slå fast...
Som situationen er nu kan du umildbart få håndværkere ud med meget få dages varsel og til en rimelig hvid pris...
pantherdk skrev:
@Torsten
Du er ude på dybt vand, det vil være svært at finde ret mange der tjener det du mener man kan på sort arbejde..
Det lader ikke til, at du rent faktisk snakker om referencer her, men du antager. Jeg har referencer der siger mig det. Jeg ved 100% faktuelt det med stuen der blev malet. At du ikke vil tro det, er op til dig. Men når/hvis du skal have lavet håndværkerarbedjde derhjemme på et tidspunkt (og vi ikke snakker om dem der kommer om søndagen efter en våd bytur), får du dig en overraskelse over prisen.
Udover det så der jo en ny lov der i danmark siger at betaler du samlet årligt 10.000 til den håndværker så kan du blive med ansvarlig for den undragne skat, derfor skal man betale via bank.
Er lidt i tvivl hvor du vil hen med dette. Det har altid være ulovligt med sort arbejde, og myndighederne har ikke kunnet standse det. Nu laver man en større bod for det, men det gør det da ikke nemmere at finde frem til synderne.
Det fair nok du stadig mener aktieindkomst og de andre ting ikke skal med, så lad os blive enige om at vi er uenige om måden, for jeg gider ikke blive ved i samme rille hele tiden når det på den måde det opgøres på giver rigtig god menning.
Yeps, lad os bare være enige om at være uenige her. Jeg synes det er skidt praksis, at indregne statistiske afvigelser, ved at medregne faktorer der er baseret på tilfældigheder, men det synes du øjensynligt ikke.
pantherdk skrev:
@torstens
Lad os lige slå fast...
Som situationen er nu kan du umildbart få håndværkere ud med meget få dages varsel og til en rimelig hvid pris...
OK, fair nok. Jeg har ikke personligt haft brug for en maler de sidste par år. Men jeg ved, at det var nærmest umuligt for bare få år siden.
Og siden min bekendte fik lavet dét stykke arbejde for nogle år siden, har jeg lært flere malere at kende, så mon ikke jeg kan trække på dem (også hvidt), hvis jeg skulle få brug for det.
pantherdk skrev:
@torsten
En anden ting du tror ikke håndværkerfradraget har været med til at afskaffe en del sort arbejde, og fået resten lidt ned i pris ?
Er ikke helt sikker på at jeg forstår dig her. Mener du, at håndværkerfaget har prøvet at afskaffe sort arbejde, så mestre kan tage mindre for deres hvide arbejde??
- grunden til at sort arbejde florerer så meget her i DK, er jo på grund af den helt horrible skat vi har her i DK, og den er der ikke blevet gjort noget ved, så jeg kan ikke forestille mig, at håndværkere har mindre encitament til at foretage sort arbejde, end tidligere. Husejere har fået det lidt, da der nu en gang imellem kan ydes tilskud, hvilket selvfølgelig kræver regning.
Men det virker som om staten tror de kan fange flere fluer med eddike, end honning, og jeg tror det modsatte er tilfældet. Men der bliver nu nok næppe gjort noget ved vores skattesystem.
Det lader til at du slet ikke er klar over den udvikling der har været i samfundet de sidste 20 år ?
Jeg forstår ikke rigtigt hvad du mener her. Så hvis du ville noget med det, bør du uddybe.
@torsten
Mange af dine svar giver slet ikke menning...
Håndværkerfradraget er jo netop på lønnen man får fradrag og derfor vil man jo have det fradrag, og det kan man ikke få på sort arbejde..
Mange små opgaver kan nu bedre betale sig at få lavet på regning end sort, fradrag + garanti...
Det med de 10.000 skal du måske læse lidt op på, for så vil du se hvor genial loven er, man lavede den i Norge for +5 år siden bare med en grænse på 3000 kr.
Og idag er der stort set ikke sort arbejde med håndværkere i Norge.
Udover det så er der jo kommet en del love som gør det mere besværligt for dem der udbyder sort arbejde, plus folk er blevet mindre tollerante over for det så de faktisk anmelder det nu..
Jamen okay, som panterdk siger, du er på dybt vand og ved på ingen måde hvad du snakker om.
Gider ikke engang læse alle dine sidste svar.
akkord og tilbud arbejde der regner man jo også¨en timeløn ud, og går der noget galt betaler man selv, som hvis der skal males noget om.
så skal du måske bruge 5 timer extra ud af samme penge.
Men tro hvad du vil, virkeligheden er dog en anden end den du tror på.
Hilsen håndværker. Im out
pantherdk skrev:
@torsten
Mange af dine svar giver slet ikke menning...
Håndværkerfradraget er jo netop på lønnen man får fradrag og derfor vil man jo have det fradrag, og det kan man ikke få på sort arbejde..
Mange små opgaver kan nu bedre betale sig at få lavet på regning end sort, fradrag + garanti...
Jeg giver heller ikke udtryk for andet - jeg skriver jo netop, at staten har prøvet at komme det til livs med dette tillæg. Der er bare 3 problemer - 1: det er ikke permanent, og man kan kun få det i udvalgte perioder, 2: håndværksmestrene ved at de er der, og kan justere deres priser efter det, og 3: fradraget forslår som en skrædder i helvede, hvis man skal have lavet et større stykke arbejde.
Det kommer til at koste staten en bunke, og jeg er lidt i tvivl, om de tjener pengene hjem i mindre sort arbejde. Men igen synes jeg det er et underligt valg, at staten føler sig presset til at gøre noget her, når flere økonomer og vismænd har påpeget, at det rent faktisk i længden ville kunne betale sig for samfundet som helhed, at have en flad skattestruktur på omkring 35% (mener jeg det var). Ligeledes skulle det være mere rentabelt for samfundet og staten, at gøre det gratis, at køre over broerne, da det ville skabe større vækst.
Det med de 10.000 skal du måske læse lidt op på, for så vil du se hvor genial loven er, man lavede den i Norge for +5 år siden bare med en grænse på 3000 kr.
Og idag er der stort set ikke sort arbejde med håndværkere i Norge.
Jeg ved ikke om du har læst superfreakonomics 2, men der påpeger de også, at hvis man f.eks. indførte dødsstraf for at køre for hurtigt på vejene, eller for at indtage eller besidde stoffer, ville man komme længere, end hvis man gik efter bagmændene, eller satte flere fartfælder op.
Jeg er dog ikke sikker på, at det ville gavne samfundet som helhed.
Udover det så er der jo kommet en del love som gør det mere besværligt for dem der udbyder sort arbejde, plus folk er blevet mindre tollerante over for det så de faktisk anmelder det nu..
Hvis man er en presset familie med 2-3 børn, og en presset økonomi, tror jeg nu alligevel man overvejer den økonomiske besparelse der er ved sort arbejde, fremfor hvidt, hvis man skal have lavet et større stykke arbejde.
Men jeg tror vi har derailet denne tråd nok med dette OT emne, og det lader heller ikke her til, at vi kommer nærmere enighed. Jeg har referencer der fortæller mig hvad deres forhold er, og har konkrete eksempler der bare er et par år gamle, så jeg er ganske sikker på, at der stadig bliver foretaget sort arbejde i stor stil. Det er selvfølgelig kun periodevis de laver det, men efter hvad jeg har fået at vide, er indtægten ved sort arbejde i de perioder hvor de skal spare op til et eller andet, altså noget større, end indtægten ved deres normale arbejde.
DSu kan vælge at tro på det eller lade være. Jeg lover dig bare, at du bliver overrasket over priserne, når du skal ud og have lavet et større stykke arbejde (et badeværelse på ca. 4-5 m2 til ca. 100K hvidt er bare et eksempel)
bohn skrev:
Jamen okay, som panterdk siger, du er på dybt vand og ved på ingen måde hvad du snakker om.
Gider ikke engang læse alle dine sidste svar.
Hehe, starter med et postulat uden begrundelse eller argumentation. Slutter med at sige, at man ikke engang har læst argumentationen man er blevet præsenteret.
Gider ikke engang læse resten af dit indlæg.
@torsten...
Gider ikke diskutere skattepolitik i denne tråd.
Men faktum er at en håndværkertime hvidt de sidste 5 år er faldet år for pr, uagtet at der er kommet tilskud.
Og er man 2 personer i en hustand så batter det fradrag altså noget, det jo en pæn sum penge..
Ja hvis man skal have bygget et helt nyt hus så batter det ikke, men det også de færeste der bygger nye huse med sort arbejdskraft...
Manglende eller fejlagtig kommatering besværliggør læsning og forståelse af indlæg.
@panther:
Lad os bare lukke den med sort arbejde. Initielt var det et eksempel på anden form for indkomst, som ikke bliver talt med i sådanne statistiske undersøgelser. Jeg havde alligevel flere andre eksempler under vejs, end lige sort arbejde.
Du er ikke enig, og det har som sådan ikke relevans for denne tråd, hvorvidt en håndværker kan tjene godt eller ej på sort arbejde. Pointen var, at der er mange forhold som trækker i den ene eller anden retning for alle mennesker, som ikke burde inkluderes i statistiske undersøgelser om indtjening i forhold til uddannelsesniveau.
Personligt mener jeg ikke man bør inddrage andet end A-indkomst i en sådan statistik, da man nemt kan få statistiske afvigelser, hvis man indregner indtægter som nogen, der måske har været mere risikovillige har tjent eller tabt (og hvor samlede tab i øvrigt ikke bliver indregnet).
Når statistike data i forvejen er ret svære at gøre reliable, mener jeg man bare gør en sådan undersøgelse mindre pålidelig, ved at inkludere sådanne faktorer.
@Torsten
Hvis du kun vil tage Aindkomst med, hvad vil du så gøre med dem der har en meget høj aindkosmt ?
F.eks. kender jeg flere som har kortere uddannelser, men tager 200-250K i aindkomst om måneden til sig selv, de burde jo ikke tælle med heller hvis man ser på din termonologi.
Jeg mener stadig de tager de korrekte data ud fra det de vil vise.
Jeg fik sidste år udført håndværker-arbejde hvor forskellen mellem sort og hvidt var så lille pga fradraget at et var en no-brainer at få det lavet "hvidt".
Skulle jeg have udført samme stykke arbejde i dag, så ville der være en så pæn besparelse ved at få det udført sort, at jeg sagtens kan forstå mange bliver fristet.
@thysen
Du ved godt fradraget også gældr i 2013 og 2014.
Og med MEGET stor sandsynlighed kommer til at gælde 2015-2016 også.
Nej, det vidste jeg faktisk ikke. Jeg læser ikke nyheder :)
Så bliver det lidt fradrag for vinduespudsningen :)
pantherdk skrev:
@Torsten
Hvis du kun vil tage Aindkomst med, hvad vil du så gøre med dem der har en meget høj aindkosmt ?
Går da ud fra, at de allerede er med, men så vil deres udbytter mv. på aktier bare også være med.
F.eks. kender jeg flere som har kortere uddannelser, men tager 200-250K i aindkomst om måneden til sig selv, de burde jo ikke tælle med heller hvis man ser på din termonologi.
Jo, hvis de tjener 200-250K i A-indkomst skal det selvfølgelig med. Og når vi regner disponibel indkomst, skal det så bare fratrækkes skat.
Jeg mener stadig de tager de korrekte data ud fra det de vil vise.
Går ud fra, at de trækker A-indkomst ud, og så lægger de diverse indtægter baseret på tilfældigheder på. Forstår ikke man vil medtage sådanne tal, da det giver langt større statistiske usikkerheder, men igen så er der måske tale om 2 læger, der tjener stort på aktier med i den gruppe der er blevet adspurgt i undersøgelsen (måske lidt flere hvis gruppen var på 10.000 mennesker, men jeg mern "kun" de plejer at udvælge 1.000 til sådanne undersøgelser), og de bliver alligevel renset fra som statistiske afvigelser.
@torsten
Nu skal jeg ikke 100% kunne sige hvordan de har fået al den data, men som jeg kan se kommer den fra dansk statistik.
Og som jeg tidligere har nævnt så er dansk statistik supergode til at få info da de har loven i hånden...
pantherdk skrev:
Og som jeg tidligere har nævnt så er dansk statistik supergode til at få info da de har loven i hånden...
Jo, jo. Men de må vel ikke samle informationer fra privatpersoner, uden samtykke, så man må vel gå ud fra, at sample size ikke er vildt stor. Jeg mener de normalt i DS bruger ca. 1000 personer i deres statistiske beregninger.
@torsten
Som jeg skrev længere oppe...
DST sender sygt mange skeamer ud til firmaer, og alle firmaer med så vidt jeg husker +10 ansatte skal indrapportere data til DST.
For mit firma sker det automatisk hver måned pr cpr nummer.
Hvordan DST behandler denne data efterfølgende ved jeg ikke, men vil skyde på det foregår i en anonymiseret form.
Så sample size er relativ stor efter mit kendskab.
Og her er lidt info om det
www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/loenindeks-for-den-private-sektor.aspx
0.7 Indsamlingshjemmel
Lov om Danmarks Statistik.
Og her kan du finde alle deres produkt og info om dem
www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer.aspx