Hey PN.
Siden jeg kan huske det, har jeg sovet i den klassiske position på maven, typisk et strakt ben og et bøjet, mens en eller begge arme ligger bøjet under/over puden. (Næsten som position nr. 4)
Jeg føler dig, at den position er rigtig skidt for min krop. Spændinger i nakke, ryg, lænd. Derudover vågner jeg ofte op med en død arm og tunge ben.
Jeg mistænker, at min soveposition gør, at jeg næsten dagligt har for mange spændinger i kroppen, og at det også kan være medvirkende til, at mine muskler oftere bliver trætte og dermed hurtigere udmattet ved fysisk aktivitet.
Jeg har rigtig ofte prøvet at ændre min sovestilling, bl.a. på ryggen eller siden (som position 2) men måske på grund af et par brede skuldre og en lidt kortere hals, føler jeg ikke, at det er en særlig behagelig stilling. Kun hvis jeg lader den nederste arm ligge strakt under puden, men så "dør" den i løbet af natten.
Uanset hvilken stilling jeg forsøger at sove i, så resulterer det enten i 1. At jeg vågner i min normale stilling, og har spændinger eller 2. At jeg bare ikke kan falde i søvn, og begynder at føle en rastløshed i kroppen, der vil have mig op på maven at ligge.
MIT SPØRGSMÅL
Er der nogen herinde, der har haft problemer med deres nuværende/tidligere sovestilling, og har haft held med at ændre denne vane?
Hvordan gjorde i?
Har i tips eller råd til særlige puder eller andet, der måske kan hjælpe, så jeg kan føle mig mere "afslappet" i kroppen i stedet for fyldt med spændinger.
På forhånd tak :)