Gode råd til en telefonsælger

#1| 0

Hej PN!

Jeg begyndte for nogle måneder siden som telefonsælger. Allerede hér er der sikkert nogen, der står helt af, og tænker at jeg da må være en fucking idiot. Det er jeg i bund og grund også - men det er sgu ikke kommet af, at jeg er blevet telefonsælger. Jeg søgte jobbet som en form for udfordring til mig selv. Jeg havde aldrig prøvet det før, omend jeg tit er blevet kontaktet af netop telefonsælgere. Nogle af dem har endda været så dygtige, at jeg nærmest har overvejet at købe noget af dem, selvom mit behov egentligt ikke var der til at starte med. Det er dog aldrig sket, at jeg har købt noget af en telefonsælger. Nogle af dem har dog også været så elendige, at på trods af at de egentligt havde et produkt, som jeg stod og manglede, og til en god pris, så ville jeg aldrig nogensinde købe noget af dem.

Dét tændte mig sgu lidt. Det der med at det er muligt at blive så dygtig til ren mundtlig kommunikation, at man kan kommunikere et budskab i løbet af 30 sekunder, som fuldstændig rammer modparten.
Det er erfaring, jeg uden tvivl vil kunne benytte videre i mit erhvervsliv - og livet generelt, for that matter.
Jeg har nemlig også en fritidsinteresse, hvor det er ekstremt vigtigt at vægte sine ord nøje og kunne kommunikere et budskab på en klar og tydelig måde.

For lige at komme med lidt yderligere indblik i hvordan det kan være at jeg pludselig synes dét at være telefonsælger, er spændende. (På trods af at jeg for bare et halvt år siden ville have bandet det langt væk). Så har jeg en oplevelse, der måske bedre kan beskrive det, end jeg kan.

For godt 3 måneder siden startede der en sælger på mit arbejde. Jeg kunne med det samme mærke, at han vidste, hvad han lavede. Bare i den måde han indledte sine samtaler på. En guideline er, at man skal have omkring 15 opkald i timen. Han havde den første uge omkring 7 opkald i timen, fordi stort set alle samtaler førte til en længere dialog. Men hvis det så ikke fører videre, er det jo ligegyldigt. Men ud af de 7 opkald, han foretog i timen, blev i gennemsnit omkring 2 af dem til salg. Det er ganske udmærket i og med at vi pt. har et motiverende mål, der hedder 0,44 salg i timen. Han laver omkring 1,5 salg i timen i øjeblikket, og laver en masse administrativt ved siden af.

ANY-FUCKING-WAYS. Han bliver ret hurtigt ansat som coach på deltid på en anden opgave, hvor de sælger aviser. Her havde de et mål for et fuldt bemandet hold på 16 salg om dagen. Efter han er kommet på som coach, har de pludselig over 100 salg om dagen. De skal individuelt lave 0,22 salg i timen. Pt. er der ikke én på opgaven, der har under 1 salg i timen. Det er, i hvert fald i min optik, fucking imponerende!

Det skal lige siges, at jeg på ingen måde er fan af pistolsælger-retorikken, hvor man decideret lover noget, der er usandt.
Men jeg er interesseret i gode råd fra folk, der tidligere har været telefonsælgere, eller måske endda stadig er. Links og deslige til foras, artikler og whatnot vil ligeledes være værdsat!

Gode råd ala: "Skyd dig selv!" "Få et nyt job, din usle fag!" og lignende frabedes, omend de forventes ;)

11-01-2012 00:22 #2| 1

Begynd at spil WW, så lærer du at argumentere godt og få overtalt folk.

Ellers kan du vel søge efter nogle retorik-bøger. Eller måske en slags jura-uddannelse vil tiltale dig. For det lyder ikke som om du er interesseret i at være telefonsælger, det lyder til at du godt vil lære at artikulere korrekt og overtale folk.
Tiltaler det dig ikke at være 'almindelig' sælger? Telefonsælgere har da vel ofte en guideline de følger når de ringer op, og behøver ikke improvisere i så stor grad.

11-01-2012 00:26 #3| 0

izi job ''Hej jeg har noget du ikke kan undvære, køb nu og få en gratis keramik ugle med i købet''

11-01-2012 00:26 #4| 0

Sørg for guds skyld for at lyde interesseret. Nogle gange kan man høre at folk i den anden ende ser porno, spiller poker eller noget andet. Dem gider jeg ikke engang sige farvel til.

11-01-2012 00:29 #5| 0

@Duracell
Jeg tror, at du har ret i din teste omkring, at jeg ikke er interesseret i at være telefonsælger. I hvert fald ikke resten af mit liv.

Egentligt har jeg ret frie tøjler, hvad angår "guidelinen", og jeg er ret vild med at improvisere. Men det er klart, at jeg har nogle rutiner, jeg ofte falder tilbage til, fordi de virker. Men jeg eksperimenterer rigtig meget. "Goddag du taler med XX fra XX. Hvad er din yndlingsfarve? Spændende. Min er turkis." har jeg eksempelvis brugt før.
Mht. 'almindelig' sælger. Så måske. Men pt. er jeg stadig meget ny i faget, og når jeg føler at jeg har meget at lære endnu, er jeg dårlig til bare at rykke videre.

@Incrazy
Har du copyrights på den, eller...?

@clrawe
... eller har ringet ud 2 minutter, inden der er frokostpause, og derfor er ret uinteresseret i en længere samtale. Den er jeg selv slem til.
Fint råd :) Tak.

11-01-2012 01:02 #6| 0

Jeg var i kort tid ansat i et callcenter, hvor vi også havde en "gudesælger". Han solgte helt sindsygt, indtil de efter en måned fandt ud af at han bare sendte lortet ud til hver tredje selvom de sagde nej.

Så det er også en mulighed :)

Har ikke rigtigt noget andet at byde ind med, da jeg hadede det som pesten og stoppede ret hurtigt igen.

11-01-2012 01:05 #7| 0

@Deadboy
Det bliver lidt problematisk, da jeg skal have en underskrevet kontrakt tilbage, før det er et salg ;)

11-01-2012 01:05 #8| 2

Det lyder lidt som om, du burde spørge ham fra dit arbejde - i stedet for PN.

Et enkelt godt råd, er dog at lade være med at tiltale folk ved deres navn - med min sparsomme erfaring med sælgere, virker det som om det er noget, de lærer på skolen - om det virker på nogen, skal jeg ikke sige - på mig har det den stik modsatte effekt.

11-01-2012 01:09 #9| 0

@Kalashnikov
Det gør jeg bestemt også. Men forskellige sælgere, forskellige metoder. Nogle ting fungerer for ham, fordi han er den, han er.

Både og. Det er afhængig af personen i den anden ende. Mange ældre er helt tossede med det. Men som udgangspunkt begrænser jeg mig til et "Hej XX" og "Du må have en rigtig god dag så, XX".
Men det er fedt, det her! Takker. Det er nok omtrent ligeså vigtigt, at høre det fra folk i den anden ende, hvad de bedst/mindst kan lide.

11-01-2012 01:14 #10| 0

Nu har jeg selv været telefonsælger i 2½år, inkl. coach
Det er ekstremt vigtigt at du er i stand til at høre hvilken type du har med at gøre, og hvordan du skal tackle den type, om det er logik, billedesprog ell. du skal argumentere med.
Som mand har vi desværre det handikap at vi ikke kan lyde som Jesse Jane i telefonen og sælge helt tosset til alle mænd man får i røret, derfor er det naturligvis vigtigt at være frisk/glad uden at overdrive (overdriver du, ender du med at være det mest ulidelige menneske at tale med ever)

Dertil er det naturligvis altid vigtigt du varierer i dit stemmeleje, der er intet værre end at høre på en eller anden monoton nar i 2 minutter.

Folk er vant til de bliver kimet ned af diverse elendige telefonsælgere, man er nødt til at skille sig ud/vække deres interesse tidligt for at holde på dem

Redigeret af Alexanderbp d. 14-01-2012 04:55
11-01-2012 01:17 #11| 0

Desuden, så lad vær med at bruge de samme vendinger etc. hver evig eneste gang, det kommer til at fremstå vildt kunstigt
Hav hellere en rød tråd du følger, og derfor kan snakke mere frit fra leveren, derved bliver det også mere naturligt, og du har nemmere ved at adjuste kunden

PS:
Lad vær med at sige "Hej Hanne" før hun overhovedet har sagt sit navn, det virker så fucking stalkerish, lyder latterligt og generelt en dårlig idé

Redigeret af Alexanderbp d. 11-01-2012 01:18
11-01-2012 01:18 #12| 19
11-01-2012 01:18 #13| 0

@OP

Nej ikke endnu, men imo er jobbet ikke sælgeren, men kunden

11-01-2012 01:19 #14| 1

@OP

har selv arbejdet i telemarketing i 4-5 år, både som sælger, coach og leder og noget af det vigtiske er at være original, hvis det er erhverv du ringer er det især vigtig for de får 20 opkald om ugen om at købe det ene eller andet produkt, så det er vigtigt at skille sig ud.

Og brug de coaching redskaber du får.

Og lige til sidst, vi hedder ikke telefonsælgerer, vi er erhvervs konsulenter, det giver flere damer!

11-01-2012 01:28 #15| 0

Bare husk at de kun husker 7% af hvad du siger, eller hvor meget det nu er :-D
Resten af det er måden du er på som person, altså hvordan du lyder i røret. Så er det også meget vigtigt at man ikke bare sidder og hænger, men at man er på, og bruger kropssprog. Tror det er de vigtigste ting :-P

Det er altid de gladeste mennesker der sælger mest IMO :-D

Redigeret af NSNielsen d. 11-01-2012 01:29
11-01-2012 01:29 #16| 0

De der overordnede råd er fine. Men jeg tænker ligeså meget specifikke eksempler på, hvad man eksempelvis kan sige.
Mit hoved er nemlig skruet sådan sammen, at jeg er bedre til at tage et specifikt eksempel og så brede det ud til noget overordnet, end omvendt.

Eksempelvis fik jeg en åbenbaring for nyligt. Jeg skulle ringe ud til en kunde, som jeg, via lidt søgninger, havde fundet ud af, også havde et sommerhus. I løbet af samtalen finder jeg ud af, at det tilbud jeg kan give hende på bredbånds tv, lyder til at være noget for hende. Desværre havde hun lige fået boxer. Der huskede jeg jo så på, at hun også havde et sommerhus. Men i stedet for at sige: "Så kan du jo tage dit Boxer-kort med ud i dit sommerhus, og så bruge vores løsning i dit hus i stedet" sagde jeg: "Så kan du jo tage dit Boxer-kort med ud i din campingvogn, hvis du har sådan en", hvortil hun med det samme sagde: "Ja, eller mit sommerhus!".

^^ Min pointe med dette er, at fordi jeg fik hende til selv at komme med løsningen, var hun pludselig meget mere hooked på produktet.

Giver det mening?

11-01-2012 01:29 #17| 0

@ OP - Hvad er det du skal sælge? Det er imo relevant for at give gode råd.

Derudover kan jeg anbefale dig at anlægge en jysk accent. Jeg ved ikke hvorfor, men jyder er på en eller anden måde mere troværdige en folk fra sjælland/fyn osv. Har selv arbejdet med tele-marketing igennem længere tid, og der var flere fra kbh som tillagde sig en accent, og med god succes.

Desuden tror jeg på at en god og kæk bemærkning kan virke super godt. Man må godt være lidt fræk, og tage lidt gas på de folk som man kan mærke kan tåle det. Derudover, så vil jeg anbefale dig ikke at bruge for meget krudt på folk du kan høre ikke gider tale med dig. Min erfaring siger mig, at de i sidste ende vil affærdige dig, selvom du måske sidder med fornemmelsen af at det kunne blive et salg. I takt med at du tilegner dig mere erfaring, vil du hurtigere kunne høre hvem du har mulighed for at sælge til, og hvem du ikke har.

Ellers så handler det generelt om at være på niveau med folk, og generelt at finde din egen stil. Nogle er fødte sælgere, andre skal arbejde lidt mere for det. For lige at knytte endnu en kommentar til det her, så er det altså langt fra alle der kan sælge. Nogle folk tænker bare ikke tilstrækkeligt hurtigt, og man skal være lidt kvik i vendingen når kunden i den anden ende stiller spørgsmål ved dine evner.

Et sidste råd: Kend dit produkt! Det er ekstremt vigtigt, at du kan "rive" folk rundt og hele tiden komme med argumenter for hvorfor lige netop dit produkt er det bedste på markedet. Hvis kunden foreslår X i stedet for dit produkt, skal du med det samme vide hvad du skal slå på, for at overbevise kunden om at netop dit produkt er det mest optimale.

11-01-2012 02:29 #18| 1
olejay skrev:
Og lige til sidst, vi hedder ikke telefonsælgerer, vi er erhvervs konsulenter, det giver flere damer!

Det hedder lead generering inden for en stor dansk/international virksomhed. :)
11-01-2012 08:10 #19| 1

Stil åbne spørgsmål og få kunden til at sige ja til en masse småting, før du præsenterer det store JA - Når det er der, så luk ned hurtigt.

11-01-2012 08:24 #20| 0

@Jack
Hvis OP ringer leads så ja

@OP
Kommer lige med nogle fifs når jeg ikke er på mobilen :)

11-01-2012 10:23 #21| 3

Obligatorisk svar fra kunden:

11-01-2012 10:50 #22| 0
Duracell skrev:
Begynd at spil WW, så lærer du at argumentere godt og få overtalt folk.

Ellers kan du vel søge efter nogle retorik-bøger. Eller måske en slags jura-uddannelse vil tiltale dig. For det lyder ikke som om du er interesseret i at være telefonsælger, det lyder til at du godt vil lære at artikulere korrekt og overtale folk.
Tiltaler det dig ikke at være 'almindelig' sælger? Telefonsælgere har da vel ofte en guideline de følger når de ringer op, og behøver ikke improvisere i så stor grad.

Det faktisk ikke noget dumt forslag. Altså ang. ww.

Har selv været telefon sælger i 2 år og de sidste 4 år har jeg været salgstræner hvor jeg har stået for at salgsundervisning og coaching af medarbejdere.

Og det er næsten umuligt at komme med råd/vejledning uden at vide noget mere om dig, alle mennesker er forskellige derfor vil det også være forskellige ting der virker for de forskellige personer(Okay det var mange forskellige)

Hvis du gerne vil have lidt uddybende råd osv. så kig evt forbi pn skypechat :)
11-01-2012 13:08 #23| 0

Har været 2 år i Telemarketing, 2 år i Inbound-salg og har været ude og føre kold canvas.

I min erfaring er det bare de folk uden empati, som sælger mest og som ikke kan føre en normal samtale!

Jeg har helt droppet det: Hader det erhverv, da det giver mig den dårligste smag i munden.

11-01-2012 15:21 #24| 0

Start med at stille dem en masse åbne spørgsmål, og spørgsmål de åbenlyst svarer ja til, som: "Elsker du ikke også at være informeret om hvad der sker rundt omkring i verden" (Meget søgt)

Husk på rådet "everything before but is bullshit". Altså pointen kommer altid efter kommaet, det er vigtigt at huske på, hvordan det, du siger, vil blive forstået af kunden.

Du må ikke komme i dårligt humør, hvis du ikke får solgt noget i et længere stykke tid. Det kan TYDELIGT høres.

11-01-2012 15:30 #25| 2

Jeg har ikke nogen gode råd, men er enig med min gode ven, Bill:

Håber du finder et interessant arbejde på et tidspunkt!

11-01-2012 16:22 #26| 0
Alexanderbp skrev:
Nu har jeg selv været telefonsælger i 2½år, inkl. coach
Det er ekstremt vigtigt at du er i stand til at høre hvilken type du har med at gøre, og hvordan du skal tackle den type, om det er logik, billedesprog ell. du skal argumentere med.
Som mand har vi desværre det handikap at vi ikke kan lyde som Jesse James i telefonen og sælge helt tosset til alle mænd man får i røret, derfor er det naturligvis vigtigt at være frisk/glad uden at overdrive (overdriver du, ender du med at være det mest ulidelige menneske at tale med ever)

Dertil er det naturligvis altid vigtigt du varierer i dit stemmeleje, der er intet værre end at høre på en eller anden monoton nar i 2 minutter.

Folk er vant til de bliver kimet ned af diverse elendige telefonsælgere, man er nødt til at skille sig ud/vække deres interesse tidligt for at holde på dem

Havde JJ da en speciel salgsstemme?

@OP

Jeg er enig i Kalash's råd omkring fornavn - brug det varsomt. Det er min overbevisning, det kan pisse folk mere af at du bruger folks fornavn en masse, end at du ikke bruger det. Men jeg kan se, du er obs på det.

Og mon så ikke bare supersælgeren er ramt af positiv variand ;)
11-01-2012 16:24 #27| 2

Piger der har en f.eks. sød stemme i telefonen sælger helt sindsygt, uden de har en anelse om hva fanden der foregår ;)

11-01-2012 16:33 #28| 1

Sorry for OT: Kan i give insider tips til hvordan man slipper for jeres typer eller er Hemmeligt Nummer eneste måde?

11-01-2012 16:36 #29| 1

Robinson-listen, Bettet. Du kan tilmelde dig på kommunen/folketings-registret, hvis du er en privat-person.

Hvis du har virksomhed kan du desværre ikke gardere dig på nogen måder ;-)

11-01-2012 16:38 #30| 0

Dertil burde man gå ind i politik for, at få denne form for marketing bandlyst som mærkesag.

Man ville blive stemt ind med det samme ;-)

11-01-2012 16:39 #31| 1

Gælder det ikke kun papirmarkedsføring?

11-01-2012 16:42 #32| 0

@Duracell + chrja

Hvad er 'WW'?

11-01-2012 16:43 #33| 0

Et forumspil

11-01-2012 16:44 #34| 0
Guldmageren skrev:
Hvis du har virksomhed kan du desværre ikke gardere dig på nogen måder ;-)

Hvis du har et CVR nummer, kan du få din virksomhed "reklamebeskyttet". Det er rigtig nemt, du kan på cvr.dk finde den mailadresse hvortil du skal henvende dig.

Det koster intet, og det virker rimelig hurtigt. Hvis du efterfølgende får opkald, så vær lidt med overbærlig, da man kan købe data fra CVR.dk og det er ikke altid man bruger dem insta. Men hvis det fortsætter så oplys dem at du er reklamebeskyttet og at de ikke skal henvende sig mere.
11-01-2012 16:47 #35| 0
kris_rem skrev:
Et forumspil

link?
11-01-2012 16:47 #36| 0
ImStillA skrev:

Men reklamer på papir - dem er du tvunget til at modtage.

PostDK ser jo ingen grund til at save den gren over de sidder på - så det er ikke muligt at få en "Nej Tak til reklamer" til erhvervsdrivende.
11-01-2012 16:49 #37| 0
WW spil
11-01-2012 16:56 #38| 1

Smil i telefonen

Klæd dig på til succes ( selvom folk ikke kan se dig, har det stor betydning)

Elsk dit produkt

Sprøg en god sælger om du ikke må være med på en lytter.

Mener ikke du har den helt rigtige definition på pistolsalg ;) jeg har pistolsolgt i flere år, og humlen må være at en pistolsælger træffer beslutningen om køb for kunden, dog uden at lyve!

11-01-2012 16:57 #39| 0
ERH4RDT skrev:
kris_rem skrev:
Et forumspil

link?

Du kan finde reglerne til spillet her

Jeg kører snart et spil for nybegyndere, hvis du er interesseret i at prøve det. Det er et meget populært spil blandt pokerspillere, da det handler om at kunne læse eller "bluffe" folk. Hvis man ydermere er telefonsælger eller ønsker at blive en, så er det, som Duracell også har påpeget, en god måde at udvikle sin evne til at overbevise folk på - især hvis man spiller med i vores Skype spil og ikke blot på forummet.

Sry for off topic'ish indlæg.
11-01-2012 16:57 #40| 0

Nå ja det med den jyske accent er en vaskeægte gulder!

11-01-2012 17:03 #41| 0
kris_rem skrev:
ImStillA skrev:
Guldmageren skrev:
Hvis du har virksomhed kan du desværre ikke gardere dig på nogen måder ;-)

Hvis du har et CVR nummer, kan du få din virksomhed "reklamebeskyttet". Det er rigtig nemt, du kan på cvr.dk finde den mailadresse hvortil du skal henvende dig.

Det koster intet, og det virker rimelig hurtigt. Hvis du efterfølgende får opkald, så vær lidt med overbærlig, da man kan købe data fra CVR.dk og det er ikke altid man bruger dem insta. Men hvis det fortsætter så oplys dem at du er reklamebeskyttet og at de ikke skal henvende sig mere.

Men reklamer på papir - dem er du tvunget til at modtage.

PostDK ser jo ingen grund til at save den gren over de sidder på - så det er ikke muligt at få en "Nej Tak til reklamer" til erhvervsdrivende.

Men nu var det rent faktisk telefonopkald vi snakkede om?

Og ja "hustands" omdelte reklamer fra posten dem hænger du på, men hvis du er reklamebeskyttet, så må jeg som virksomhed heller ikke sende dig et tilbud pr. post.
11-01-2012 17:12 #42| 2

Fy for en skefuld, det er en god sælger.
11-01-2012 17:22 #43| 0

Nu nævnte Guldmageren selv "Robinsonlisten", som jeg mener, kun gælder papirreklamer?
11-01-2012 17:41 #44| 0

Det gælder alt form for markedsføring over telefonen :)
Det kan gøres på 3 ud af de 4 her:
Borger.dk
Borgerservice
Posthuset
TDC (Den her er stensikker)

Deruodver tager det 3 måneder før det træder i kraft, hvor mit bud på dette er da det skal ud til alverdens kanter af marketing i DK

11-01-2012 17:42 #45| 0

Det gælder dog ikke dem der ringer med analyse/spørgsmål/interviews, dog kan du direkte bede personen, om de ikke er så venlige at slette én fra deres liste?
De fleste af dens slags firmaer er det en del af deres politik, at så sletter de bare folk fra deres lister :)
Derudover skal dem der ringer heller ikke sælge noget, så de protesterer heller ikke over det :)

12-01-2012 00:25 #46| 1
Bettet skrev:
Sorry for OT: Kan i give insider tips til hvordan man slipper for jeres typer eller er Hemmeligt Nummer eneste måde?

Vi bruger ikke
12-01-2012 00:53 #47| 0

OP

Har du prøvet at google nogle bøger eller fået anbefalet nogle ang. salgsteknikker osv?

Andre som har nogle som er værd at nævne inden man selv søger er også velkomne :)

En super egenskab at være god til at sælge... Kan bruges på mange punkter her i livet..

16-01-2012 18:54 #48| 1

Jeg takker for alle rådene.

Der var ret meget brugbart imellem.

Jeg har fundet ud af, at jeg kan bruge mine analytiske evner meget fra poker. Eksempelvis har jeg lyttet mange af mine egne kald igennem nu, og har fundet tydelige tendenser i Villains måde at agere på. Det afhænger eksempelvis meget af, hvor aggressiv jeg er. Nogle Villains mistolker det, og tror så at jeg bluffer. Og samtidig har jeg spottet væsentlige leaks i mit game.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar