Gode råd til ferie med børn og frue søges...

#1| 0

Kære drenge og piger på Pokernet


Fruen fylder 30(GISP) og efterlyser en ferie til de varme lande. Jeg ligger to og to sammen - wupti det bliver en familieferie i føs'dagsgave!


Vi har to spirrevipper på to år og far tænker at det bliver sgu hårdt arbejde. Men også pissehyggeligt så afsted med os!


Men hvor kan man tage hen i marts, hvor vejret er til at man kan fede den ved poolen?


Og er der andre derude med villa, Volvo og vovhund der har nogle konkrete destinationer som spiller maks? Jeg har hørt rygter om at all inclusive konceptet er ret godt til det sjak der drager afsted her.


Ps. Der er bonuspoint at hente hvis der er nogle lækre features til farmand!


Kys kys

09-02-2018 16:47 #2| 0

De canariske øer, feks. Gran Canaria er et bud. Vejret er nice i marts og maden er altid nice. Der er dog ca. 5 timers flyvning, ved ikke om det afskrækker med to på to.

09-02-2018 16:53 #3| 0

Var i Agadir for et par uger siden - lækkert vejr og lækkert hotel. Første gang jeg prøvede all-inclusive og det var sgu lækkert når ungen kun er 19 måneder. Maden var absolut fremragende selvom jeg egentligt havde regnet med at all-inklusive mad var ringe.


https://www.riu.com/en/hotel/morocco/agadir/hotel-riu-palace-tikida-agadir/


09-02-2018 17:01 #4| 5
Haarby skrev:Kære drenge og piger på Pokernet

Fruen fylder 30(GISP) og efterlyser en ferie til de varme lande. Jeg ligger to og to sammen - wupti det bliver en familieferie i føs'dagsgave!

Vi har to spirrevipper på to år og far tænker at det bliver sgu hårdt arbejde. Men også pissehyggeligt så afsted med os!

Men hvor kan man tage hen i marts, hvor vejret er til at man kan fede den ved poolen?

Og er der andre derude med villa, Volvo og vovhund der har nogle konkrete destinationer som spiller maks? Jeg har hørt rygter om at all inclusive konceptet er ret godt til det sjak der drager afsted her.

Ps. Der er bonuspoint at hente hvis der er nogle lækre features til farmand!

Kys kys

'To spirrevipper på to år' og 'fede den ved poolen' kommer du nok til at revurdere 😂😂


Hvis det er første charter ferie med børn, så husk at indstille jer på at det bliver en helt anden ferie end I har været vant til som par - det er dog stadig dejlig ferie 😊


Om det giver mening når I vil afsted i marts måned, er jeg i tvivl om, men ellers vil jeg klart anbefale at holde fokus mod strand fremfor pool (læs: Bo tæt på stranden). Da vi var på Mallorca i oktober med vores datter på 2 år, erfarede vi at stranden er så meget sjovere for alle, fremfor poolen!

Det er sjovere for børnene at lege på stranden og det er også mere afslappende for forældrene! Hvis I ligger jer tæt på vandkanten, kan ungerne sagtens sidde i vandkanten og bygge sandslotte (bonus: farmand ryger tilbage til barndommen når der bygges sandslotte) uden at I behøver at være over dem konstant!

Hvorimod I ved en pool skal være lidt mere obs på ungerne, da de plumper ned i 1,5 m dybt vand, hvis de træder et skridt forkert. Og jo, der er selvfølgelig børnepool, men de skal ikke rende særlig meget frit rundt, før de er tæt på den store pool.


Ved ikke om ovenstående kan bruges til noget, eller det bare er mig der er en høne-far, men det var lige de tanker jeg har gjort mig efter ferier med lillepigen, da hun var hhv. Lidt over 1 år og 2 år..

Redigeret af Spasm0 d. 09-02-2018 17:19
09-02-2018 17:21 #5| 0

Vi var for 3 år siden på "bahiazul" kan ikk huske hvordan det staves
Men det ligger på fuerte ventura og var genialt for os med en pige på 1 1/2 år

👍🏻👍🏻

10-02-2018 12:26 #6| 0

Sharm El Sheik kan anbefales, det er billigt, der er varmt og Egypterne er top venlige. Var der i Oktober sidste år med min dattter, stor stor oplevelse. Og snorkling direkte fra hotellet, fucking fantastisk. Vi købte rejsen via Amisol, all inklusive for 3000 per næse!

10-02-2018 16:24 #7| 1

For at kunne slappe af ved poolen uden panik hver gang en af børnene kommer tæt på kanten, skal I først og fremmest investere i 2 rigtigt gode svømmmeveste til børn.


Jeg kan anbefale dem fra Splash About .. Børnene kan plumpe i på 5m vand og får altid hovedet over overfladen igen med det samme... Og forældrene kan lege og plaske rundt med børnene uden at skule holde fast i børnene hele tiden.


Vores sønner elskede at plaske rundt i poolen med deres veste på - lege med bolde og spande m.m - uden vi behøvede at være i panik hver gang de kom uden for arms rækkevidde.


Man skal selvfølgelig være opmærksom hele tiden, men det var rart at kunne svømme og lege "frit" både for os og for sønnerne, da vi første gang var syd på med dem da de var 2 og 4.


Og bare rolig... Selvom vestene koster ca. 500kr pr stk, så holder de en god pris på dba når børnene er vokset ud af dem.


https://www.babygear.dk/flydejakke-fra-splash-about-voksne-lime-blue.html

(de findes fra str. 1 år og til voksen, jeg synes bare den her var den pæneste)

Redigeret af tuznelda d. 10-02-2018 16:24
10-02-2018 17:26 #8| 0

Vi var på Gran Canaria på Maspalomas/Tahiba Princess i november og det spillede fint med en to-årig. Vær dog opmærksom på at bestille All inklusive hjemmefra - maden er ikke det store kulinariske skoleridt, men det er guld værd at have adgang til snackbaren når de to små bliver sultne udenfor alm åbningstid i restauranten. (Og der er et stykke vej til restauranter, hvis man ikke er i bil).


Vi havde et sæt bedsteforældre med til at passe guldklumpen i skiftehold med os, så alle nåede at slappe af og få lidt farve - det kan varmt anbefales, hvis ellers det er en mulighed. Både guldklump og bedsteforældre nød det ihvertfald (og det giver tid til at mor og far også får lidt alenetid).


Ift. features til far, så er der vidst et kasino eller to på øen, men jeg nåede ikke at udforske hvor eller hvad niveauet var.


Sidste tip - skulle i vælge samme destination, så tag en taxa fra lufthavnen og retur istedet for rejseselskabsshuttlen - det er dødens pølse, specielt med trætte børn.

10-02-2018 20:53 #9| 2

vælg at brug ekstra penge på en stor altan / terrasse. Når ungerne sover kan i stadig nyde ferien på værelset, fremfor en altan med 2 hvide plasticstole. Alcudia , Viva sunrise . Værelserne med stor terrasse og jacuzzi. Bedste ferie ever. All incl på hotellet er det hele værd.

11-02-2018 01:59 #10| 1

lad være

11-02-2018 06:19 #11| 0

Sunwing konceptet fra Spies kan jeg anbefale i den forstand, at der er en masse for børnene. Underholdning i løbet af dagen til børnene, niveauet på Sunwing Resorts er højt, fornuftigt mad osv.

Hver gang vi har været afsted, har vi nappet en lejlighed med privat pool (deles med 3-4 andre lejligheder), hvilket har været mega fedt..

11-02-2018 08:13 #12| 0

Sommerhus i DK. I har brug for ferie efter "ferien"

12-02-2018 11:58 #13| 0

Vi har både været i Thailand, Florida og Mallorca med vores på 2 år (obv. forskellige aldre på rejsetidspunktet) og det vi fandt vigtigst var, at der var aktiviteter/To-Dos tæt på værelset. F.eks. i Thailand bookede vi eksempelvis udelukkende værelser med terasse ud til poolen, så vi ved lur og om aftenen kunne sidde på terassen med fødderne i poolen med den lille sovende indenfor (og babyalarmer på ham).

Hvis du booker et All Inclusive sted, hvor i bor på 10. etage kommer I (eller minimum 1 af jer) til at være låst til værelset i maange timer, da de jo stadig sover meget som 2-årige.

12-02-2018 12:14 #14| 0
Dkno skrev:

Vi har både været i Thailand, Florida og Mallorca med vores på 2 år (obv. forskellige aldre på rejsetidspunktet) og det vi fandt vigtigst var, at der var aktiviteter/To-Dos tæt på værelset. F.eks. i Thailand bookede vi eksempelvis udelukkende værelser med terasse ud til poolen, så vi ved lur og om aftenen kunne sidde på terassen med fødderne i poolen med den lille sovende indenfor (og babyalarmer på ham).

Hvis du booker et All Inclusive sted, hvor i bor på 10. etage kommer I (eller minimum 1 af jer) til at være låst til værelset i maange timer, da de jo stadig sover meget som 2-årige.




Vi tager også altid i stueplan tæt på pool. Vi har været i Marokko, Costa Rica, Florida og Rom med hende. I Agadir som jeg har anbefalet skrev vi til hotellet inden og der var ingen problemer. Det lægger i øvrigt ned til en lækker strand hvor hotellet har eget stykke.

Har også været i Egypten og Fuerta Ventura- mener Agadir var en klasse bedre.
12-02-2018 13:25 #15| 0

Vi har både været i London, Thailand, Lanzarote, Rhodos, Sri Lanka, Maldiverne, Kreta, Malaga, og Egypten med vores søn på 3 år. Mit bedste råd, er bare kom afsted - det er det fedeste at rejse med sine børn.

I rejser i marts måned, og der er vejret en smule usikker i Europa mht. solskin. På de Kanariske øer kan man sagtens opleve blæst, ustadigt vejr og lange bukser. Derfor husk at booke hotel med opvarmet pool ellers er det alt for koldt.
Det værste ved flyturen til både de kanariske øer og Egypten, er man sidder i en lille blikspand i 5-5 1/2 time,jeg vil meget hellere sidde i en stor flyver i 8 timer med små børn, så hvis I skal afsted mere end en uge vil jeg anbefale en oversøisk destination.

Hvis i skal være afsted i en uge vil jeg anbefale Egypten/Dubai eller en destination hvor I er sikker på sol og varme.

Bonus info til farmand: køb en drone og tag den med. Børnene elsker den, man kan tage nogle fantastiske billeder og film og så er det skide skægt legetøj.

14-02-2018 12:23 #16| 0

Gode gamle Alicante skuffer aldrig. Skal der endnu mere fart på, her tænker jeg også på aktiviteter til hele familien, er Benidorm også et bud. På en god dag kan badetøjet komme i brug. God ferie

14-02-2018 20:51 #17| 0

Sidder i Punta Cana (Dominikanske Republik) pt med 2 unger. Lækkert klima, fede strande og pools og 8 forskellige ala carte restauranter som fungerer som all inclusive.

I øvrigt muligheder for diverse ture, hvis I har mod på det :)

17-02-2018 12:19 #18| 0
OP

Tusind tak for alle de rigtig gode og brugbare tilbagemeldinger

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar