Gode råd til rundrejse i mellemamerika

#1| 0

Hej PN.

Da kæresten og jeg skal rejse rundt i mellemamerika i 6 uger i juli og starten af august, ville vi høre om PN ligger inde med gode råd til hvilke lande der skal besøges? Vi mest interesseret i at komme til steder der ikke er alt for turistede og samtidig rejser vi på budget så de fleste overnatninger bliver nok på hostels.

Umiddelbart er vi åbent for alt men som udgangspunkt er vi interesserede i jungleture (gerne flerdagsture), bjerg/vulkan bestigning samt snorkling og lækre strande og så elsker vi ø-hop. Lige nu har vi mest kig på Nicaragua og Costa Rica.

Så gode råd til lande, overnatninger, oplevelse og priser i de forskellige lande modtages med kyshånd.

Redigeret af Niklasvs d. 11-10-2015 17:07
15-10-2015 09:59 #2| 0

Bump

15-10-2015 10:06 #3| 0
2018 Champ

Jeg rejser til Costa Rica i februar, og skal gerne sende lidt tips til dig når jeg er kommet hjem.

15-10-2015 10:12 #4| 0
LoneRangR skrev:Jeg rejser til Costa Rica i februar, og skal gerne sende lidt tips til dig når jeg er kommet hjem.

Tusind tak :-) Hvad er dine umiddelbare planer for turen? Skal du besøge Rincón de la vieja :-) ?

15-10-2015 11:13 #5| 0

@niklasvs

Hvis I rejser på budget er det nok bedst at nedprioritere Costa Rica og bruge mere tid i Nicaragua, der er stor forskel på priserne i de to lande. Jeg har været 6 uger i Costa Rica (primært Santa Teresa), og de har mere eller mindre alt hvad I søger, men det er også landet med de højeste priser i mellemamerika.

Overvej også Guatemala, bl.a. Lago Atitlan, der er en kæmpe sø omgivet af vulkaner. Landet er MEGET billigt. Hvis I er til den unge backpackerstil, kan landsbyen San Pedro, der ligger ved søen, anbefales.

15-10-2015 13:43 #6| 0
SayNoToBots skrev:@niklasvs

Hvilke oplevelser kan man opleve i og omkring Teresa? Jeg kan se at den ligger relativt tæt på bjerget Chirripo, som vi har planer om at bestige. Hvad er prisniveauet sådan mere præcist og er det muligt bare at ankomme og få et værelse i byen, eller skal der bookes på forhånd :-)?

Ja det kan være at vi skal oprioritere Nicaragua og Guatamala, hvis prisforskellen er så stor som den lyder til at være! Vi er umiddelbart ikke så meget til backpackerområder hvor det går op i druk og fester. Der er vi nok lidt mere til lokal hygge på restauranter og lign. Lago Atitlan ser dog helt fantastisk ud så den ryger på listen! Er der jungle omkring søen eller er det primært vulkaner?

15-10-2015 14:37 #7| 0

Har været igennem hele Mellemamerika på Nær Costa Rica med rygsækken så måske jeg tager fejl men, jeg ville klart opprioritere Guatemala og Nicaragua.

Som der bliver skrevet ovenfor er om området omkring lake attitlan er noget af det flotteste natur. Semuc champey er også virkelig flot, vær opmærksom på at der ikke er ATMs i landsbyen tæt på så medbring kontanter.

Antigua er en gammel koloniby på UNESCOs verdesarvsliste omringet af vulkaner, lækker by og lækkert område hvis man vil på flere dages tur ud i naturen enten som trek eller på Mountainbike. Derudover var nogle af mine højdepunkter Rio Dulce som er en en flod der fra lago de izabal hvor vi boede på et hotel/hostel bygget delvist på vandet med mulighed for at lave hovedspring fra min seng. Sidst men ikke mindst er Tikal national park et virkelig fascinerende sted, Mellemamerika er fyldt med Maya ruiner og Tikal er uden sammenligning den mest imponerende imo.

Redigeret af fede d. 15-10-2015 14:37
15-10-2015 15:51 #8| 0
fede skrev:Har været igennem hele Mellemamerika på Nær Costa Rica med rygsækken så måske jeg tager fejl men, jeg ville klart opprioritere Guatemala og Nicaragua.
Som der bliver skrevet ovenfor er om området omkring lake attitlan er noget af det flotteste natur. Semuc champey er også virkelig flot, vær opmærksom på at der ikke er ATMs i landsbyen tæt på så medbring kontanter.

Antigua er en gammel koloniby på UNESCOs verdesarvsliste omringet af vulkaner, lækker by og lækkert område hvis man vil på flere dages tur ud i naturen enten som trek eller på Mountainbike. Derudover var nogle af mine højdepunkter Rio Dulce som er en en flod der fra lago de izabal hvor vi boede på et hotel/hostel bygget delvist på vandet med mulighed for at lave hovedspring fra min seng. Sidst men ikke mindst er Tikal national park et virkelig fascinerende sted, Mellemamerika er fyldt med Maya ruiner og Tikal er uden sammenligning den mest imponerende imo.

Tak for nogle rigtig gode inputs! Hvordan kom du til Tikal og så videre til Antique? Lige nu har vi planlagt at skulle til Actun Tunichil Muknal i Belize og så videre til Tikal. Herefter vil vi gerne videre til Antiqua som lyder helt fantastisk. Kan du henvise mit til et link til det hostel du boede på ved floden? Og er det generelt din opfattelse at man skal have booket ophold inden man rejser, eller er det fint bare at lande de forskellige steder og så bare finde et sted at sove? (vi rejser i juli/august)

15-10-2015 16:23 #9| 0
2018 Champ
Niklasvs skrev: Tusind tak :-) Hvad er dine umiddelbare planer for turen? Skal du besøge Rincón de la vieja :-) ?

Så klart. Naturen er hovedformålet med rejsen, og stadig under planlægning. Har kik på et lille spændende hotel i Cañas, nord for San José

15-10-2015 16:28 #10| 0

Hvilket selskab har du købt flybilletter med? Synes priserne er ret urimelige, for at få lov til at flyve hjem fra San José i august, men kan være jeg er for tidligt ude..

15-10-2015 16:32 #11| 0
2018 Champ

Det bliver en pakkerejse med American Airlines fra London via Miami

17-10-2015 09:13 #12| 0

Jeg tilbragte 2 1/ med at rejse rundt i Mellemamerika for ca. 10 år siden. Absolut de bedste år af mit liv.

Jeg var på et meget stramt budget, så jeg fløj til Mexico City, hvilket kostede 1/3 af hvad det ville koste at flyve til Guatemala. Mexico er super fedt, men også markant dyrere end Guatemala. Vi tog en natbus til den guatemaltekiske grænse (ca. 16 timer), som jeg kan huske kostede 600 kr. Ved grænsen skulle vi videre til Lago de Atitlan og købte billet til 8 kr. Tænkte at det så var en kort tur, men det tog ca. 6 timer. Siger lidt om prisniveauet ;)

Guatemala er et helt igennem fantastisk dejligt land. Befolkningen er meget søde og smilende, skøn natur og masser at opleve. Jeg tog OW dykker certifikat i Lago de. Atitlan og boede 2 måneder i Antigua, hvor jeg arbejde på en bar og tog lidt spansk undervisning. Man kan bruge oceaner af tid i Antigua bare og hænge ud. Tikal er et must see BTW.

Honduras er ikke så spændende, men boede på Utila i halvandet år, hvor jeg arbejdede som dykkerinstruktør. Hvis i rejser over land så skal I absolut besøge the Bay Islands. Utila er meget tilbagelænet og jeg havde ikke sko/sandaler på i al den tid jeg boede der. Roatan er mere udbygget, men også et besøg værd.

Jeg kom aldrig længere end Mexico, Guatemala, Honduras og El Salvador, men har kun hørt gode ting om Nicaragua og Costa Rica.

Rigtig god tur!

17-10-2015 09:15 #13| 0
Niklasvs skrev:
Tak for nogle rigtig gode inputs! Hvordan kom du til Tikal og så videre til Antique? Lige nu har vi planlagt at skulle til Actun Tunichil Muknal i Belize og så videre til Tikal. Herefter vil vi gerne videre til Antiqua som lyder helt fantastisk. Kan du henvise mit til et link til det hostel du boede på ved floden? Og er det generelt din opfattelse at man skal have booket ophold inden man rejser, eller er det fint bare at lande de forskellige steder og så bare finde et sted at sove? (vi rejser i juli/august)

Man kan komme rundt i Guatemala med Chicken Busses, hvilket er aflagt amerikanske skolebusser. Lokalbefolkningen er ikke så høje ;) Det koster næsten ingenting. Hvis I bare har lidt luft i økonomien, så booker i en tur med en transferbus, som er både hurtigere og langt mere behagelig. Der findes masser af organiserede ture fra Antigua.

17-10-2015 14:48 #14| 0

Som de andre, Tikal er helt fantastisk! Vi overnattede lige udenfor indgangen, hvor vi havde lejet et par hængekøjer under et halvtag. Så var det nemt at komme op og gå ind som nogen af de første kl. 6 om morgenen. Vi gik direkte efter den højeste ruin, hvor man så kunne sidde alene på toppen og skue ud over de andre pyramider der troner sig over junglen. Jeg kunne også godt lide Flores og Antigua. Brød mig ikke om San Pedro.

Ø hop i Belize kan også anbefales. Turistet på den måde at man typisk køber sig med på en båd. Tror vi var 8-10 betalende og 2 værter på en mindre sejlbåd. Vi snorklede, spiste hummer ceviche og sov på ubeboede eller tæt på ubeboede øer. Turen var vist 3 dage, men man kan sikkert få længere ture. Vi tog afsted fra Caye Caulker. Hyggelig lille ø. Turistet dog, men meget afslappet.

17-10-2015 14:51 #15| 0

Vi var også ved nogle helt fantastiske naturlige pools, mener det var i guatemala. Kan ikke huske navnet, men det kan findes på google. Var efter Tikal det næstfedeste. Bestig bjergsiden, tager ca. 1 time, udsigten er det værd!

30-05-2016 20:47 #16| 0

Er der nogle der har erfaringer med hvordan, man lettest kommer fra Cancún til Tikal (Flores)? :-)

Redigeret af Niklasvs d. 30-05-2016 20:48
30-05-2016 21:00 #17| 0

Undskyld for hijack - men nok også relevant for dig.

Hvordan er prisniveauet mere konkret i Costa Rica. Har selv brugt noget søgetid på det og kan se at man kan leje "noget" i en måned for 3000 kroner, men niveauet er nok derefter. Har også tjekket tripadvisor for priser på restauranter som ser ok ud, men har også læst flere steder det er dyrt uden det er konkretiseret. En side viste at det var cirka 40% billigere end i DK.

Jeg er forvirret.

30-05-2016 22:14 #18| 0
2018 Champ
prangstar skrev:Undskyld for hijack - men nok også relevant for dig.

Hvordan er prisniveauet mere konkret i Costa Rica. Har selv brugt noget søgetid på det og kan se at man kan leje "noget" i en måned for 3000 kroner, men niveauet er nok derefter. Har også tjekket tripadvisor for priser på restauranter som ser ok ud, men har også læst flere steder det er dyrt uden det er konkretiseret. En side viste at det var cirka 40% billigere end i DK.

Jeg er forvirret.

Der er mange der mener at Costa Rica er for dyrt. Jeg ved ikke i forhold til hvad, men gætter på at de andre lande i mellemamerika er betydeligt billigere. Mad og drikke synes jeg var meget rimeligt, men i området omkring La Fortuna og Vulcano Arenal, koster stort set alt hvad du vil opleve penge, og sådan er det nok de fleste steder. Vel ikke overraskende når nu landet har baseret en meget stor del af deres økonomi på turisme. Udover udlejningsbil, oplevede jeg ikke nogen ublu priser.

Alt i alt var det alle pengene værd, og jeg tager 100% derned igen.

30-05-2016 22:21 #19| 0

Har ikke læst alt i gennem, men jeg ville undgå Panama, er nok det dyreste land i mellem Amerika nu, specielt pga dollar priserne, ellers et sindsygt lækkert land hvor jeg ville anbefale San Blas øerne sammen med en jungle tur.

30-05-2016 22:35 #20| 0
LoneRangR skrev:
Der er mange der mener at Costa Rica er for dyrt. Jeg ved ikke i forhold til hvad, men gætter på at de andre lande i mellemamerika er betydeligt billigere. Mad og drikke synes jeg var meget rimeligt, men i området omkring La Fortuna og Vulcano Arenal, koster stort set alt hvad du vil opleve penge, og sådan er det nok de fleste steder. Vel ikke overraskende når nu landet har baseret en meget stor del af deres økonomi på turisme. Udover udlejningsbil, oplevede jeg ikke nogen ublu priser.

Alt i alt var det alle pengene værd, og jeg tager 100% derned igen.

Tak - det er barsel så strand og lækkerhed samt ordnede forhold er mere i højsædet end diverse attraktioner.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar