Hej PN,
Jeg er havnet i en mindre diskussion med min golfklub angående hvor meget kontingent jeg skal opkræves.
Sagen er den at jeg den 30. december 2015 fyldte 25 år. I perioden 19-25 år hører man i den aktuelle golfklub til under et ynglinge-kontingent, som er billigere end et senior-kontingent. Kontingent opkræves halvårligt og jeg opdager her i Januar at de har opkrævet senior-kontingent fra mig. Jeg er noget uforstående overfor dette, da det efter min mening fremgår tydeligt af deres hjemmeside, at man som 25 årig stadig er ynglinge. Men det er muligt at jeg blot er biased og beder derfor om jeres vurdering. Tjek selv her og lad mig høre: http://www.juelsmindegolf.dk/medlemskab/medlemskaber
Klubben nævner for mig, at de plejer at gøre således at man hører under ynglingeperioden det år man fylder 25 - altså år 2015 for mit vedkommende. Det vil sige at jeg som sent decemberbarn i høj grad trækker nitten, hvorimod man som januarbarn kan nyde godt af det lavere kontingent hele 2016. Jeg ved ikke meget om, hvordan man generelt indkræver kontingent, men det virker vildt for mig, at man væsentlig ringere stillet blot fordi man er født den "forkerte" måned? Men igen, måske er jeg blot biased :D
Sagen skal mest af alt ses som en principsag, men jeg er et stædigt væsen, så hvis nogle har nogle informationer sort på hvidt, som jeg kan bruge i min favør, vil det være værdsat.
På forhånd tak.