Har været til assesment day hos Nykredit for et par år tilbage, også i forbindelse med en graduatestilling. Der foregik således, at vi først fik præsenteret virksomheden, udviklingsmuligheder osv. Derefter frokost efterfulgt af case-præsentation, sproglig, matematisk og logisk test, og til sidst en personlig samtale med lederen for afdelingen.
Selve casen var en klassisk business case, hvor man skulle tilgå en problemstilling struktureret og strategisk. Den fik man 30 min til at forberede, hvorefter den skulle præsenteres for 2 HR medarbejdere og 2 analytikere/fagkyndige. Kan helt klart anbefale dig at øve dig på at løse cases inden, da det hjælper at have en klar metodik.
Vi havde allerede udført de tre intelligenstests hjemmefra, men skulle gentage dem på dagen for at undgå snyd. Det var dog ikke et krav, at man opnåede samme score - skulle bare være inden for skiven.
Den personlige samtale var ligesom en normal jobsamtale. Efter sidste samtale var der arrangeret middag for alle deltagere.
Har kendskab til lignende arrangementer hos Nordea, EY, Novo m.v. Idéen er at observere folks personlighed og samarbejdsevner over en længere periode end hvad man får kendskab til igennem en jobsamtale. Du kan godt risikere at blive udsat for nogle kreative samarbejdsøvelser, f.eks. bygger de legotårne hos Nordea og tager på overlevelsestur hos Novo. Det giver sig selv, at man skal give plads til andre og arbejde konstruktivt sammen med de andre deltagere - noget som ikke altid er åbenlyst for den overvægt af kompetitive high-performers man finder til sådan et arrangement :)