Jeg bliver færdig med min kandidat i matematik-økonomi på AU til sommer og er så småt begyndt at snuse lidt til mine muligheder når jeg vinker farvel til skolebænken. Der er heldigvis lav arbejdsløshed for min uddannelse, men mulighederne er mange og det gør det naturligvis svært at vælge.
Jeg er dog blevet inviteret til en samtale hos i løbet af ugen angående en graduatestilling til når jeg bliver færdig med studiet. Det er en stilling på 18 måneder delt op i 3 moduler af 6 måneder hver. Da jeg ikke selv har spor meget erfaring med den slags, håbede jeg på at trække på jeres viden til nogle spørgsmål, der er dukket op hos mig;
- Bliver det set ned / op / ligegyldigt, at man har en graduatestilling når man efterfølgende skal ud og finde arbejde et andet sted efterfølgende (eller er der også et håb fra virksomhedens side om, at man gerne vil blive der efter periodens udløb?)
- Er lønnen værre end hvis det havde været en almindelig stilling - og er der rum til at forhandle om lønnen, eller er den bare mere eller mindre fastsat ligesom en trainee- / elevløn? Jeg har haft 2 studierelevante jobs størstedelen af min studietid, så jeg håber på at kunne trykke lønnen en smule op grundet mine kompetencer fra de jobs, hvis der er mulighed for det.
Det er selvfølgelig også ting, som jeg også får opklaret til samtalen, men jeg synes det ville være rart lige at få jeres erfaringer med inden, så jeg kan gå lidt mere velforberedt ind til situationen. Tak på forhånd!