Gullberg 2016: Blog # 5

#1| 80
MESTERBLOGGER

De fire former for poker

Formålet med poker er at vinde penge, man skal ikke gå alt for meget op i ens daglige resultater, men der er ingen tvivl om at formålet på langt sigt er at lave overskud.

For at blive en vinder over en længere periode, skal man forstå hvordan pengene flyder rundt i pokersystemet.

Hvordan kommer pengene ind i systemet, i hvilke retninger går de og hvor ender de henne?

Vinderne er de spillere, som placerer sig et sted i systemet, så pengene kommer til dem og med tiden akkumulerer.

Penge kommer til spillere og går væk fra dem. Men vinderne er dem, som modtager flere penge end de giver ud.


For at blive en af vinderne kræver det to ting. Find ud af at placere dig det rigtige sted i pokersystemet og derefter tilegn de evner, der kræves for at blive en der akkumulerer fremfor en der donerer.


Jeg deler poker op i 4 hovedområder:


Online Cash Games

Online spil er alt at lige fra micro stakes til $25-50 og højere.

Online cash game spil er fyldt med dygtige seriøse professionelle spillere.

Det går hurtigt, man spiller 75-100 hænder i timen og endnu flere hvis man multi-tabler.

Hvis man er dygtig kan man lave en rigtig høj timeløn. For hobbyspillere betyder hastigheden at de taber deres penge ret hurtigt.

Hvis man gerne vil være rigtig dygtig til poker og spille mod de bedste i verden - 'Ja' - så skal man spille online poker på de høje stakes.


Live Cash Games

Live poker spil er en mere afslappet affære. Man spiller omkring 25 hænder i timen. Spillene er befolket med hobbyspillere.

På grund af det relative langsomme tempo kan de fleste være med. Selv de dårlige spillere har råd til at spille.

De flittigste hobbyspillere spiller måske op til 100 timer per måned. Det svarer til 2500 hænder. Hvis det foregår på £1/2, DKR 20/40 eller $2/5, så taber de ikke mere end hvad de har råd til i forhold til indtægten fra deres normale job.

De fleste hobbyspillerne lærer simpelthen at tilpasse deres "pokerforbrug", så deres tab ikke overstiger, hvad de har råd til.

En typisk vindende spiller på disse stakes kan lave et overskud på 5bb per time.

Rigtig dygtige spillere laver et overskud på 10bb per time og hvis Phil Ivey spillede på disse takster kunne han måske vinde 20bb per time.

Live Cash Games er et spil, hvor man med en overkommelig arbejdsindsats kan blive en vindende spiller.



Online Turneringer

Hvis man kan lære sine pre flop ranges og er flittig, kan man lave overskud på online turneringer. Der er mange hobbyspillere og man har mulighed for at multitable en masse low buy in turneringer.


Live Turneringer

Live turneringer har mange hobbyspillere, som deltagere. Det er bestemt muligt at lave overskud. Problemet er de høje omkostninger i forbindelse med rejser og ophold. Selv hvis man bor i en by med et stort pokerudbud som London er der ikke hver uge nok turneringer med buy ins så høje, at det kan betale sig for en pro.

Man er derfor nødt til at rejse fra en turneringsserie til den næste.

Variansen er meget høj. Man kan sagtens spille 15-20 MTT turneringer uden at cashe. Live tour spillere bytter ofte procenter pga den høje varians.


Det er selvfølgelig også muligt at kombinere nogle af disse 4 former for poker.


Cash Race Grinder

I London findes der en helt speciel form for pokerspillere. De kaldes "Cash Race Grinders".

Det er folk, som rejser rundt til de forskellige kasinoer og spiller low stakes cash games, med henblik på at kvalificere til månedlige Loyalty turneringer.

De er rake-back-proer, som opnår en rake-back i form af en turneringsbillet.

Hvis det gøres rigtigt er den pålydende værdi af denne turneringsbillet større end hvad Cash Race Grinderen har kontribueret.

Disse spillere er ikke velsete blandt andre regulars, som ofte holder sig til et card room.

De er ofte short-stackere og Hit & Run-bandtitter.

Jeg er selv en af dem. Jeg er langtfra nogen verdensmester til at spille poker, men på denne måde har jeg fundet en genvej til at lave overskud.

Genvej er måske så meget sagt - det er stadigvæk hårdt arbejde og det bliver til en del timer med offentlig transport.



De sidste 3 år 2013-2015 har det givet mig en indtægt på omkring £2,300 per måned.


De sidste par måneder har været skuffende, men tilt og varians har spillet ind, så jeg ser ingen grund til at give op.


Mit mål for 2016 var at lave et overskud på £41,000.


Sådan ser det ud til og med den 15. april 2106:

Bank Roll Status for 2016:

Mål: £43,000

Startbeløb: £2,000

Saldo: £2,788


Sportsbetting

Udover poker forsøger jeg mig med at spille på heste og sport.

For nyligt fandt Grand National sted.

Det er et årligt lotteri-løb med 40 deltagere over 4 miles 4 furlong (6.5km)

Det er virkeligt svært at finde vinderen af dette løb.

En PNer fra Malta skrev til mig et par dage før løbet i håb om at jeg kunne formidle information fra hesteeksperten Clyde's Fætter.


Clyde's Fætter besluttede sig dog først på selve dagen, og 6 timer før løbet gik jeg i Paddy Power og investerede i 3 lodsedler:




Fodboldinteresserede genkender måske at en af hestene er opkaldt efter Arsenal-spilleren Ray Parlour.



.


GL til alle PNere rundt omkring i Las Vegas, Barcelona, Budapest, Østrig, Macau, Cypern, Randers og Resten Af Verden!



Redigeret af Gullberg d. 22-04-2016 22:13
16-04-2016 15:45 #2| 6

Mere for helvede, MERE!!!

16-04-2016 16:12 #3| 0

Læst

Venter:-)

16-04-2016 19:42 #4| 0

Det er sgu godt at læse Gullberg. Tillykke. Fortsat god grind

16-04-2016 19:45 #5| 0

For pokker det var godt ramt!


Hvordan er snakken ved filten angående Vic's ændrede tilgang til kvalificering til loyalitets turnering?

Virker det efter hensigten? Mon de andre pokersteder laver samme strategi?

16-04-2016 20:52 #6| 0
MESTERBLOGGER

@ Junior - Har du selv nogensinde været på The Vic?


Hvordan er snakken ved filten angående Vic's ændrede tilgang til kvalificering til loyalitets turnering?

Nogle mener, det er overkommeligt - man skal bare komme 2 dage om ugen og spille 8 timer, så er den i vinkel.

Nogle går efter at spille 8 timer om ugen og komme i top 101-150, som kan købe sig ind for £200+20

Andre som undertegnede har opgivet The Vic og går efter de andre.


Virker det efter hensigten?

Ja - det må man sige.

Hensigten var vel at folk ikke længere kunne kvalificere ved at møde op tilstrækkeligt mange dage og nøjes med at spille kun 1 time ad gangen.

The Vic er befolket af sure gamle mænd, der elsker at brokke sig.





Mon de andre pokersteder laver samme strategi?

Nej, det er heldigvis ikke på tale. Demografien på de andre kasinoer er anderledes end på The Vic.

Redigeret af Gullberg d. 08-04-2017 13:21
16-04-2016 21:05 #7| 1

Det med befolket af sure gamle mænd kan jeg såååå meget bekræfte.

Har aldrig fået så meget skæld ud ved et pokerbord før , som da jeg spillede 2 timer på The vic

16-04-2016 21:20 #8| 0

Ja for mange år siden - man skulle meldes ind :(

Hehe - ja, det virkede lidt gammelt og indspist.


Men jeg finder deres nye struktur interessant for det giver chancen for 'turister' der måske kun har et par uger. Citationstegn, for der skal godt nok spilles igennem ;-)

16-04-2016 22:17 #9| 0

Lækkert med endnu en blog.

Kan det ikke lade sig gøre at cykle imellem de forskellige casinoer? Gratis og ingen kø. Har kun været i London er par gange, men mit indtryk er, at afstandene ikke er voldsomt store.

16-04-2016 22:18 #10| 0

YES! Så fedt med en ny blog og et flot win, Gullberg. Jeg mener at have læst din #4 for 2016, men jeg kan ikke huske hesteshippet — hvor meget var det på?

17-04-2016 02:29 #11| 6

... Og hvorfor har du slettet hele delen med dit Tyskland-England-bet i #4?

17-04-2016 14:04 #12| 0

Godt at se noget medvind til dig! Klasse blog som altid. Thx!

17-04-2016 23:48 #13| 1
poker prince skrev:YES! Så fedt med en ny blog og et flot win, Gullberg. Jeg mener at have læst din #4 for 2016, men jeg kan ikke huske hesteshippet — hvor meget var det på?



Mener ikke det var noget særligt, ihvertfald ikke i forhold til de £20k han shippede på Tyskland-England.



Forstår som andre ikke hvorfor det blev redigeret væk, tænker det må være fordi en martyrvinkel uden winnings, samt hvor der spises for 20 kr. om dagen, virker mere interessant at fremstille.

Redigeret af Buub d. 17-04-2016 23:49
19-04-2016 00:16 #14| 6
MESTERBLOGGER

@ Buub.

Min blog er ikke en brønd, hvor jeg svarer på private spørgsmål.

Jeg vil hellere svare på spørgsmål om cashgame og turneringspoker i London og eller om sports/heste-betting generelt.

Men eftersom jeg kan fornemme du er lidt utilfreds vil jeg nu besvare dine spørgsmål.


Hvorfor dropper du ikke pokeren, og koncentrerer dig om bettingen?

Fordi jeg nogle gange vinder på det ene og taber på det andet. I perioden 1. november 2015 - 31. januar 2016 tabte jeg £4,148 på betting.

I samme periode havde jeg (takket være et tour-cash på £14K) £17,151 i overskud på poker.


Når dine indsatser i betting er så voldsomt meget højere, må din
selvtillid med det være ligeså?

Ja - jeg satser højere beløb på betting end poker. Det har nok noget at gøre med at jeg har mere tillid til hestene end mine egne evner som pokerspiller.

tillægsspørgsmål: Havde England ikke leveret comebacket, hvor nas gør det så på dine levevilkår? Hvis du vil ud med det? :)

Hvis ikke England havde vundet den kamp, havde jeg sat madbudgettet ned til £1 om dagen.


@ Odorico

... Og hvorfor har du slettet hele delen med dit Tyskland-England-bet i #4?

Jeg kom i tanke om at det var bedst at vente med at poste et billede af checken indtil den var indløst og så lod jeg bare bloggen være bagefter.

Nu har jeg redigeret det, så det er med igen.


@ mtobberup

Kan det ikke lade sig gøre at cykle imellem de forskellige casinoer? Gratis og ingen kø. Har kun været i London er par gange, men mit
indtryk er, at afstandene ikke er voldsomt store.

Jo, det kan godt lade sig gøre at cykle - ihvertfald mellem de kasinoer, der ligger inde i byen. Aspers, som ligger i Stratford Øst-London er dog for langt væk.

Ulemper ved cykling er: tyveri og regnvejr.

Disse ulemper og det faktum at Aspers ligger langt væk fra de andre gør at offentlig transport er den bedste løsning.


Redigeret af Gullberg d. 19-04-2016 00:25
19-04-2016 00:39 #15| 0

Interressant. Men du mangler vist en hel del af poker formatter:


SNGs - fx spin&goes er #1 format til at tjene in nem skilling i lande hvor indkomsten er lave. Også HU hypers er stadig aktivt, og 6max SNGs som dog er døende.

PLO - flere af de bedste online poker spillere gennem de sidste 10 år endte i PLO: Ben86, Ike, Sauce

Mixed games - Ikke lige så populært men kører stadig i høje takster, og det er ikke reg infested som NLHE og PLO.

19-04-2016 04:58 #16| 13

Hvorfor går I op i detaljerne, det er jo måden Gullberg fortæller på, og måden han lever på, der gør hans blog interessant.Om han bliver bums eller millionær er måske mindre vigtigt(for læseren, ikke for Gullberg, han bliver helt sikker vinderen).


Thumps up her fra Gullberg

19-04-2016 05:15 #17| 1

Er enig med Svendelle

@Gullberg: du har helt frie hænder herfra:-)
Elsker dine blogs

19-04-2016 09:09 #18| 7

@Brunen

Jeg synes ikke @Gullberg har helt frie hænder!

Hans blogs er så underholdende, at han bedes oprette mindst et indlæg om ugen.

Jeg ved ikke om det er mit liv, der er kedeligt, men hver gang Gullberg har skrevet et indlæg er det min uges højdepunkt!

Elsker de blogs!

19-04-2016 11:03 #19| 0

@Rokamp: haha, ja ok:-)

19-04-2016 11:11 #20| 0

Overvejer du nogle gange at søge andre græsgange?

20-04-2016 16:19 #21| 1

Gullberg i brønden !! !!! Og tak for de fine blogs - altid go underholdende læsning ...

20-04-2016 21:30 #22| 0
Gullberg skrev:@ Buub.
Min blog er ikke en brønd, hvor jeg svarer på private spørgsmål.
Jeg vil hellere svare på spørgsmål om cashgame og turneringspoker i London og eller om sports/heste-betting generelt.
Men eftersom jeg kan fornemme du er lidt utilfreds vil jeg nu besvare dine spørgsmål.

Det kan jeg sagtens forstå, undrede mig bare over hvorfor du trak det tilbage, efter at have offentligjort det i bloggen. Anså det ikke som privat. Sætter pris på gennemsigtigheden, syntes bare det var mærkeligt at sakse så stor en succes ud. :)

Redigeret af Buub d. 20-04-2016 21:30
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar