World Series of Poker 2017 er startet.
Ligesom de foregående 18 år - lige siden, jeg fandt ud af at det fandtes, drømmer jeg om at komme til at deltage i WSOP Main Event.
Om det nogensinde sker - ved jeg ikke.
I begyndelsen af maj måned deltog jeg i et par turneringer på et af mine stamkasinoer - Empire Casino Leicester Sq, hvor der var pakker til førstepræmien.
Jeg gik tomhændet derfra.
Internetpoker er ikke rigtigt noget for mig. så min bedste (eneste) mulighed for at kvalificere til årets verdensmesterskab i poker bliver i år Empire Casino's Cash Race turnering søndag den 2. juli 2017.
Præmiesummen i denne turnering er garanteret: £25,000 + 1 WSOP ME pakke til en værdi af £10,000 (fly, ophold, lommepenge og indskud $10K)
Jeg bruger juni måned på at kvalificere til denne turnering og vil i denne blog fortælle om hvordan denne kvalifikationsperiode forløber.
Samtidigt med Empire, er det ligeledes planen at kvalificere mig til loyalty-turneringerne på Aspers og The Vic.
Empire er dog den mest spændende da den indeholder den gyldne billet.
Loyalty Cash Race Turneringer:
Empire: Søndag den 2. juli kl. 13. Præmiepulje: minimum: £25,000 + 1 WSOP ME pakke. Deltagere: 63
Kval. system: 5pt per dag 10pt. (Dobbelt point) lørdag mellem 18-22. Kvalifikation kræver omkring130pts. Den bliver ekstra populær pga Vegas-pakken.
Kval periode: juni måned
The Vic: Søndag den 9. juli kl. 15. Præmiepulje: cirka £90,000. £22K til nr 1. Deltagere: 150
Kval system: 1pt per time i perioden 8. maj - 18 juni. Kval kræver cirka 60t for at købe sig ind for £165 eller 100t for gratis deltagelse.
Aspers: Lørdag den 8. juli. Præmiepulje: cirka £70,000. Deltagere: 200
Kval system 1pt per dag. 2pts mandage og onsdage. Kval kræver omkring 18pt. Periode: juni måned.
De første dage:
1. Juni
Måneden starter rigitigt skidt. Onsdag den første juni vinder jeg £92 på en times spil på Empire, men bruger derefter 8 timer på at tabe £902 på The Vic.
Min største tabsdag i lang tid. Efter at have tabt på £1/2 forsøgte jeg £2/5 og tabte endnu mere.
Den gamle ubehøvlede millionær H.B. lavede sets og stackede mig flere gange i løbet af dagen.
H.B. har tidligere optrådt i en Gullberg Blog: https://www.pokernet.dk/forum/gammelmand-poker-og-flopskubberi.html
Dengang syntes jeg han lignede Marty Feldman.
Hans baggrund er iranske oliepenge. I 1970erne var han en af byens mest berygtede kasinogamblere. Han havde dengang en credit limit på £1M i de Mayfair kasinoer, hvor han var kunde. En million pund er mange penge at gamble for i 2017. I 1970 var det uforskammet mange penge.
Nu om dage spiller han poker for et par hundrede pund ad gangen. Han kan dog godt finde på at hive £5K bundter frem fra inderlommerne for at blære sig.
2. Juni
Jeg spiller en 3 timers session på Empire. Hvor jeg køber ind for minimum: £50. Ryger ned på £25. Dobler derefter op en hel del gange, så jeg til sidst rejser mig fra bordet med £488. Et overskud på: £438.
3. Juni
Jeg spiller Aspers Cash Game Loyalty turnering. Det tager 8 timer.
Jeg bliver nr 18/189 og casher £580. Da jeg ved 21-tiden ryger ud af turneringen spiller jeg lidt cash game, så jeg får point til næste turnering. Efter jeg har tabt £3, tager jeg ind på Empire for at få point. Da jeg får plads i et cash game på Empire, ser jeg på en tv-skærm at der er en ny terrorist begivenhed igang. Denne gang ved; London Bridge.
4. Juni
Jeg ankommer til Empire Casino kl. 12, så jeg når at spille 1 times cash game inden dagens vigtigste begivenhed starter: Empire Cash Race med 66 deltagere og £37,000 i præmiepuljen.
Dagens høst: + £37 på 1 times 1/2 spil og + £600 for en 14ende plads i turneringen.
5. Juni
Jeg er helt smadret efter en weekend med 2 turneringer og nøjes bare med en enkelt kort cash session på Empire.
Overskud: £95
6. Juni
Vækkeuret ringer 05.45.
Jeg når ud på Aspers og får en kop sort kaffe samt en plads ved et £1/2 cash game bord kl 07.30.
Jeg køber som altid ind for minimum, dobler rimeligt hurtigt op, så kommer denne hånd.
Det er 5 handed. Jeg er i BB med Q♣8♥. Der bliver folded rundt til SB, som raiser til 6. Jeg kalder.
Flop: Q♥ 5♦ 2♦ (pot: 12) - Han better 10, jeg kalder.
Turn: 6♠ - Han better 25, jeg kalder.
River: 5♥ - Han better 50, jeg kalder. Han viser op: 9♣ 7♣
3 tønder med varm luft! - ikke så tit man ser det.
En time på Aspers ender med et overskud på £70 samt 3 kvalifikations point, idet jeg ved at komme inden kl. 8 fik point for mandag.
Efter Aspers tager jeg tuben til Leicester Square for få dagens point på Empire Casino.
Da jeg kommer ned i kælderen til Empire's Poker Room, sidder der 7 glade gutter ved bordet.
Bad Beat Jackpotten er lige gået for 20min siden.
Ed, en lille splejset regular, vandt en pot med quad 9s mod en anden persons quad 8s.
BB Jackpotten var på £58,000. Ed fik £14,500. Manden med de fire ottere fik £29,000. De andre ved bordet fik £2,400 hver.
En af dem, der har vundet £2,400 er en lille skadefro rumæner (billedet). Han siger til mig at det vel nok var uheldigt for mig at jeg pga et forsinket tog eller måske det dårlige vejr først ankommer nu. Hvis jeg var kommet en halv time tidligere havde jeg fået del i Bad Beat pengene.
Han opfører sig altid på den måde, jeg ved selvfølgelig godt at hvis jeg havde siddet med ved bordet var kortene ikke blevet delt ud på samme måde.
En times spil på Empire ender med et plus på £17.
Da jeg forlader Empire ved 10-tiden regner det stadigt.
Jeg går forbi LEGO- butikken
Ned ad Coventry Street - til Piccadilly Circus
Fra Piccadilly Circus tager jeg Bakerloo Line til Edgware Road
Fra Edgware Road Tube Station er der 5min gang til The Vic
Da jeg ankommer til The Vic er der ikke noget spil, men to personer på ventelisten.
Den ene er Terningemanden.
Terningemanden optræder i tidligere Gullberg-blogs. Han er go' for omkring 400 millioner pund sterling.
Det forhindrer ham dog ikke i hver eneste formiddag at brokke sig over vi skal betale fuld rake hvis 5 mand starter et £1/2 spil op.
Han nægter at spille 4-handed og synes at ingen rake eller til nød halv rake er mest rimeligt, hvis vi er shorthanded.
Jeg får mit navn på ventelisten og aftaler med personalet; at de sender en SMS til mig, når et spil starter op.
Derefter går jeg ned i William Hill for at læse The Racing Post.
Kl. 11.00 Mindes vi ofrene fra i lørdags.
Kl. 11.26 tikker der en SMS ind...
Kl. 11.35
Er jeg på Vic i et £1/2 spil, der hurtigt bliver fyldt op.
Den bedste kunde er en af Terningemandens venner - en flink sydafrikansk rigmand.
Jeg taber mit første buy in @ £80.
Det næste buy in får jeg op på £98, så kommer denne hånd:
Jeg er BB med: 77. Der er en 3-4 limpere. Jeg raiser til 18. Der bliver folded rundt til sydafrikaneren. Han smider en håndfuld £25 chips ind.
Det er nok til at sætte mig ind.
Min første indskydelse er at han har: JJ.
Jeg siger: "What have you got?"
Han siger: "I've got you beat - that's for sure... Pre Flop.."
Jeg dummer mig og kalder. Det viste sig selvfølgelig at han havde: JJ og jeg har tabt buy in nr 2.
Det tredie buy in bliver dog dagens money maker.
Jeg får A♠ 3♠ og raiser til 12 - kun sydafrikaneren kalder.
Flop: K♣ 9♦ 8♣
Han ser jeg kun har omkring £65 bagved og siger "All In".
Den slags ude af position open shoves betyder normalt folk er på et draw. Han kan selvfølgelig have et es-høj klør træk og være langt foran mig, men jeg kalder efter kort betænkingstid.
Turn: 2♠ River: A♣
Han viser: 7♣6♦
Jeg dobler op, og lidt senere får jeg: A♠Q♠
Den rige sydafrikaner har på dette tidspunkt erklæret at han er på tilt og raiser et par limpere til 20 (10bb opening raise).
Det bliver folded rundt til mig, jeg går All In for 165. Han kalder og jeg holder hjem mod KQ.
Lidt senere får jeg KK og raiser til 18 pre flop. Der kommer 2 kunder i butikken, som begge hedder Brian til fornavn. Sydafrikaneren og Terningemanden.
Flop: J♣ 7♦ 4♦
De checker til mig, jeg c-better forholdsvist stort. Brian nr 1 check-raiser mig. Brian nr 2 folder.
Jeg re-raiser All In. Brian nr 1 (Sydafrika) kalder. Blank - blank. Jeg vinder over AJ.
Brian nr 1 låner et buy in (£400) af sin ven Fede Danny ved nabobordet og spiller ufortrødent videre.
De sidste Sydafrika-penge vinder jeg lidt senere, da Brian nr. 1 sidder med omkring £125.
Han raiser fra CO, jeg er BB og har JJ. Jeg re-raiser. Han kalder.
Flop: T♦T♥8♦
Jeg c-better. Han skubber, jeg kalder og holder hjem mod A8.
Han re-loader nu til omkring £1,200. Den nye regel på The Vic er at man kan matche bordets største stack.
Omkring en halv time senere bliver mit navn bliver kaldt op til et nyt £1/3 spil. Jeg putter de £622 i lommen og sætter mig over ved et £1/3 bord med £120.
Jeg 'rat-holer' således min profit fra 1/2 - nogle pokerspillere mener at den slags er dårlig opførsel, men jeg er mere interesseret i at lave overskud end at være venner med alle....
Sydafrikaneren er skuffet over at jeg går og siger: "Gullberg - they won't call your All Ins at that table.."
Jeg siger at han kan rykke med over, men det vil han ikke.
På £1/3 bordet taber jeg det første buy in med KK < AA AIPF.
Nr 2 buy in @ 120 får jeg op på 157, så er der computer system nedbrud. Det betyder at timerne ikke længere tæller med henblik på kval til Loyalty turneringen.
Jeg har har fået nok og forlader The Vic med et overskud på £385 og 5 kval point.
Status for juni indtil videre:
Aspers: + £67 på cash game spil, 4 kval point.
Empire: + £594 på cash game spil, 30 kval point.
The Vic: - £517 på cash game spil, 65 kval point (heraf 52pts optjent i maj)
Turneringsgevinster: £580 + £600
Fortsættelse følger......